Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 10, 2019 15:31:29 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Det var en regnfuld dag, som Corinne tog turen fra Hogsmeade til London med tog. Udenfor stod det ned i stænger, men togkupéen, var var til gengæld godt opvarmet. Det mørke hår krøllede pænt nedover de slanke skuldre og i hænderne, havde hun en bog om ædelsten, som hun sad og læste i. Egentlig skulle hun have fulgtes med en ven fra Hogsmeade til London, men som han ikke var dukket op, sad hun nu alene og kedede sig. Hun havde været på indkøb i Hogsmeade og efter et par nætter ude, skulle hun nu hjem til sin far og Cornelius igen. Hjem til sin familie, der for tiden virkede utroligt ude af takt. Far var konstant i dårligt humør og Cornelius lod til også at rode med sit. – Han virkede træt og ugidelig, som aldrig før og samtidig, havde Corinne som lillesøster fået på fornemmelsen, at han var begyndt at se en eller anden. – En dame, vel og mærke, hvilket for hendes bror virkede noget besynderligt.
Tråd til @abrahambronson
Vinter- År 2056 Et tog et sted i det skotske højland - På vej til London Kraftigt regnverj (Torden) MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 10, 2019 17:37:20 GMT
På det næste stop på togets rejse, stod en utålmodig mand iklædt jakkesæt uden slips og med solbriller på. Abraham foretrak tog eller biler frem for susenetværk og spektral transferens. Det var ikke fordi han ikke brød sig om magi, men nærmere fordi han fandt det fjollet at stå i en kamin og kaste med pulver, samt fordi han ikke rigtig kunne finde ud af at transferere. Så i dag var det toget. Men tiden var sådan, at toget var kraftigt pakket og derfor måtte den utålmodige mand lede rundt efter en bare nogenlunde tom kupé. Det var svært grundet hans størrelse - han var 2 meter og 5 høj og virkelig bredskuldret - at finde dette, men til sidst fandt han frem til det rigtige sted. Herinde sad en kvinde helt for sig selv, hvilket var lidt sært, taget i betragtning at alle de andre kupéer var næsten helt proppede med folk.
Uden at sige noget, gik han ind i kupéen og satte sig over for kvinden. Køn var hun, men det var ikke noget, han tog sig af indtil videre. I stedet åbnede han kort sin kuffert for at sikre sig det økonomiske indhold var, som det skulle være, før han smækkede den lukket igen og tog solbrillerne af, afslørende hårde øjne, der kort skævede ud af vinduet. En togkontrollør dukkede op og bad om at se hans billet. Han rakte den og eftersom at kontrolløren tog virkelig lang tid om at tjekke den, endte Abraham med at bryde sin tavshed. "Hallo? Jorden kalder kontrollør!" det var næsten et bjæf, en ordre så at sige. Kontrolløren snappede hurtigt ud af sin trætte trance, og så næsten bange hen på ham, før han rakte billetten tilbage. "Jeg har hørt at kaffe virker mod træthed... Skrub så af og få dig noget!" han fandt det faktisk lettere irriterende at den ældre herre stod og forstyrrede roen og det udsyn han havde til den pæne kvinde. Der gik ikke længe før kontrolløren hastede væk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 10, 2019 19:01:28 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Corinne skævede ganske kort op over kanten på sin bog, da en høj og bredskuldret herre, valgte at gøre hende selskab i hendes fredelige og dejligt rolige kupé. Mest af alt, mindende manden hende om en bjørn. Ikke blot, virkede hans fremtoning truende, men også måden han bevægede sig på. – Havde det ikke været fordi Corinne var så selvsikker som hun var og fordi hun før havde stået ansigt til ansigt med store og stygge gutter, havde hun nok ladet hændelsen passere, men i stedet, rankede hun sig lidt, som kontrolløren gik og hun fugtede så ellers de røde læber med tungen, som hun lagde hovedet på skrå og betragtede den bredskuldrede herre i jakkesættet indgående. ”Uha uha…Der er vist én, der kunne trænge til at få noget andet end kaffe, huh?” Der var tydeligvis en gemt seksuel hentydning i corinnes kommentar. Den var flabet og tydeligvis drillende, med en flirtende undertone og som den mørkhårede kvinde klappede sin bog sammen, strakte hun benene lidt, som de endte ud i et par høje røde stiletter. – Dette, glad og tilfreds over at have den krop hun havde. Ganske let, smilede hun så imod manden.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2019 9:29:52 GMT
Længe gik der ikke fra at kontrolløren gik til at kvinden over for Abraham brød stilheden i deres kupé. Han kiggede langsomt mod hende fra vinduet og var ganske ulæselig i sit ansigt. Som om at han forstod joken, men ikke fandt den sjov. Kort efter lød et kort fnys, en blanding mellem latter og et skuldertræk. Hans øjne var stadig hårde, som de øjnenede kvinden. Hun var da vist ikke helt blufærdig! Men han kendte hende knap nok og selvom hun tydeligt flirtede, så havde Abraham lært, at man ikke bare skulle stole på en kvinde, blot fordi hun flirtede. For alt hvad han vidste, kunne hun have set pengene i kufferten og ventede blot på en chance for at tage dem mens han mindst forventede det. Et ulveagtigt smil dukkede langsomt op i hans ansigt. Som var hun et byttedyr der testede hans tålmodighed.
"Måske? Hvad får dig på den tanke?" hans dybe stemme rumlede næsten. Han lænede sig frem mod hende, stirrende hende intenst i øjnene. "Kan du li' hvad du ser eller hvad?" hans tone var stadig hård. Han sagde ikke ordene som en flirt, men nærmere for at teste hende. Hvor langt mon hun turde gå? For han havde ingen intention om at stole på hende, især hvis hun var nem at få under krogen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2019 21:47:25 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
”Hmmm…Kald det intuition?” Corinne var så bestemt ikke bleg for at småflirte lidt her og der. – Dog var hun dybt bevidst om, at modparten gerne skulle spille med. Manden overfor hende, virkede småskummel og samtidig med at hun fandt ham interessant, fandt hun ham ærligt også en smule skummel, som han begloede hende og lænede sig frem imod hende, så hun næsten følte sig lettere intimideret af det. Øjnene gled ned over den mørkhårede herre, som han spurgte hende om hun kunne lide udsynet og hun halvt fnøs, halvt lo blot lidt, før hun gjorde et lille nik opad med hovedet og brød øjenkontakten, samtidig med at hun halvt skar en grimasse og svang benene op på sædet, så hun nu sad med siden til manden og strakte sig lidt. Tasken blev smidt ned på gulvet og næsten dovent, strakte hun så ellers benene, før hun elegant krydsede dem. Hun skævede lidt ned af sig selv, som undersøgte hun sine egne former og lidt sarkastisk, svarede hun så ellers, som hun tog øjemål af ham. ”Du kan godt lade være….Min fader lader mig ikke date mænd med overarme, der er større end min egen talje.” Corinne lod en hånd glide igennem det næsten ravnsorte hår, som neglene var prydet af rød neglelak og eftertænksomt, studerede hun så sin egen hånd lidt, før hun rettede på guldhalskæden hun havde om halsen. Selvom hun sad overfor en fyr, der tilnærmelsesvis næsten kunne minde hende om noget farligt, havde hun ikke tænkt sig at udvise hverken frygt eller spænding. Tværtimod, nød hun derimod spillet og at pirre manden lidt, hvis hun altså kunne. ”Desuden er det uhøfligt at sidde og glo direkte ned i en dames kavalergang.” Kommenterede hun flabet, tydeligvis, som hentydning imod måden han havde siddet og lænet sig frem imod hende på og han derved næsten havde siddet lidt ’lavere end hende’.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2019 23:26:45 GMT
Intuition? Han skulle give hende intuition. Man havde ikke intuition nok med mindre man var af samme blod som ham, mente Abraham i hvert fald. Om hun var én af hans slags var dog ikke til at vide, men det var ikke noget, han regnede med. Det ville være komplet tilfælde i hvert fald, især fordi han kendte de fleste varulve i England og Skotland. Han var for helvede en af floklederne! Det morede ham lidt, at hun nævnte sin far og samtidig virkede til at smigre hans overarme lidt. Det var sgu lidt sjovt alligevel, men hold nu kæft, hvor havde hun da travlt med at skulle provokere. Det morede ham også lidt, for hvad hun ikke vidste var, at hun sad med en varulv. En person der næsten ville kunne knække hende som en pind, hvis det var hvad han ønskede. Men han havde ikke travlt med at måle pikke med nogen som helst. Han vidste hvad han var: Bedre end det.
At hun tog det som om at han kiggede ned i hendes kavalérgang fik ham blot til at grine af hende. Hvis det var det han havde gjort, så var han ærligt talt ligeglad. Men det var det nu ikke. Og uhøflighed var han også dødhamrendes ligeglad med. Han var næsten født uhøflig! "Ja så? Og hvad har du så tænkt dig at gøre ved dét, unge frøken?" han lagde armene over kors som han også selv lænede sig tilbage, selvsikker. "Og her troede jeg, jeg kom til at sidde og kede mig i toget. Det kommer vidst ikke til at ske alligevel," konstaterede han drevent med et ulvesmil i sit ansigt. Øjnene var direkte på hendes, stadig ret nedstirrende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2019 23:42:23 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Var der noget Corinne syntes var sjovt, så var det at drive lidt væk med folk. – At få dem til at føle at de var noget lidt specielt, ved at tilegne sig hendes opmærksomhed, selvom hun mest af alt blot skænkede dem denne i ren og skær kedsomhed. De fleste mænd, var røvsyge på bunden. Kedelige, uintelligent, ucharmerende eller også tænkte de ganske enkelt med det forkerte hoved. Corinne trak atter lidt på skuldrene af mandens kommentar og som hun sad og gloede lidt på sine negle, ænsede hun ham knapt. ”Tjah, gøre og gøre…Hvad andet kan jeg gøre, end at føle mig smigret?” Corinne skævede imod herren overfor sig og i et forsøg på at virke lidt kæk, knappede hun så ellers jakken op, for yderligere at vise formerne lidt frem, som blusen under, var rimelig tætsiddende. Dette, selvom hun naturligvis også bare en bh indenunder blusen. ”Og her troede jeg at jeg kunne få lidt fred og ro, men det lader vist heller ikke, til at være tilfældet.”
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 12, 2019 0:00:08 GMT
Abraham var livserfaren og klog nok til at vide, at kvinder som hende der sad over for ham, forsøgte at indsmigre sig ved en blanding af provokation og en tilsyneladende ligegyldighed over for mænd som ham. Det skræmte ham ikke det mindste, for han kendte sig selv godt nok til, at han ikke havde nogen intentioner om at lade hende løbe fra ham på løbebanen. Typisk ville de fleste mænd jo nok bare være i flæsket på hende. Også mange varulve. Men Abraham havde levet et hårdt, barskt liv og havde selv, ene og alene, kæmpet sig op i fødekæden til hvor han var nu. hvor både kvinder og mænd i hans flok nærede stor respekt for ham, ikke fordi han ledede med frygt, men fordi han gjorde det ved eksemplar-metoden. Han viste dem hvordan det ville være, at være som ham og hvis nogen udfordrede ham, tog han imod udfordringen, vandt og gav sin udfordrer den respekt som denne fortjente. Der var ingen der var blevet smidt ud af hans flok endnu, og det var fordi de alle vidste, at der kun var én måde at overtage flokleder-titlen. En udfordring direkte til Abrahams ansigt. Han tolererede ikke kniven i ryggen og det var også det princip alle havde tilsluttet sig ham under.
"Det burde du vel også?" han sportede samme ligegyldighed som hun gjorde, mest af alt for at give tilbage af samme skuffe. Vinduet blev mere interessant at kigge ud af og tilmed satte han også solbrillerne tilbage i ansigtet. Under jakken kunne han godt, ud af øjenkrogen se, at kvinden havde en meget tætsiddende bluse på. Som ved alle mænd var de selvfølgelig tirrende og pirrende, men Abraham var én af de viljestærke, og skævede derfor blot til hende. "Excentrisk," han kiggede derefter tilbage på hende. "Ærgeligt at der er fyldt op i alle andre kupéer, eh? Jeg sidder nemlig ret godt her," og med de ord satte han sine fødder op på sædet, som hun havde gjort det, lænende sig op af vinduet og med kufferten låst op af ryglænet hvor hans ben også var. Selv tog han også sin jakke helt af, mere fordi her bare generelt var varmt. Ærmerne på hans skjorte var rullet op til albuerne og han sportede flere tattoveringer på sine arme, mest af alt af den naturlige, mere åndelige slags. Der var også et par ar, her og der.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 12, 2019 22:43:52 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Corinne hævede et bryn lidt af manden, der sad overfor hende, som han kommenterede på hendes tøj. Hun himlede dog bare med øjnene og hun holdt sig så ellers lidt for munden, som hun træt gabte og atter strakte sig. Hun var ikke i humør til at kommentere på mandens spydigheder. Hun fandt ham ikke hendes tid værd og som han sad der og spillede smart-ass, havde hun mest af alt bare lyst til at vende den anden kind til og lægge sig til at sove. – Det, hvis det da ikke var fordi hun var bange for, at han ville stjæle hendes taske. – Nej…Det kunne han faktisk godt virke som typen til.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2019 20:17:00 GMT
Det virkede ikke til, at kvinden havde noget at sige til hans spydigheder. Det gjorde ikke Abraham særlig meget, og i forhold til gennemsnittet, der ville blive pisset af over hendes attitude, så fandt Abraham det bare spændende. At nogen havde modet til at stå op mod ham var noget han ikke havde set i lang tid og det gjorde ham næsten nysgerrig. Men det skulle hun ikke vide. Hun skulle ikke have det bedste sæt kort på hånden her, det var hans job at have det. I stedet smilede han bare skævt og trak avisen fra bordet til sig som han så begyndte at læse. Uinteressante menneskenyheder. Kedeligt. Men stadig at foretrække frem for blot at glo ud i luften, nu hvor damen over for ham havde gjort det klart at hun "ønskede fred og ro". Det morede ham stadig at hun var så spydig og provokerende og en stigende lyst til at vente til en fuldmåne og så besøge hende i sit korrekte element, var klar i hans sind.
Han holdt dog stilheden, nu hvor hun havde skabt den ved at ignorere ham. Det var næsten som en katten efter musen leg. Men hun var katten... Og han var rovdyret.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2019 20:39:33 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Corinne forblev tavs, på trods af at hun lidt uroligt flyttede på sig for at sidde bedre. Hun rettede lidt på det mørke hår og et dybt suk forlod så ellers hendes læber, som hun lukkede øjnene og lagde hovedet lidt tilbage, for bare at slappe af. Trods alt, gad hun næsten ikke at skulle hjem igen til sin far, selvom hun vidste at arbejdet kaldte. – Efter at være stødt ind i Eric McCoy, var tingene heller ikke blevet nemmere og for sig selv, gik hun og spekulerede i, hvordan hun mon ville kunne rode sig ud af sin situation. – Mon det ville være nemmere bare at forsvinde ud i den blå luft til tider? Tage lidt væk? Som træerne gled forbi udenfor, gled Corinnes øjne en smule i og stille og roligt, sad hun og pillede lidt fraværende, ved det safirvedhæng, hun bar i en kæde om halsen.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 1, 2019 14:05:26 GMT
Som tiden begyndte at gå i stilhed, begyndte Abraham at kede sig mere og mere. Det måtte han alligevel give hende, hun var da i det mindste tålmodig nok til at hun ikke ville være den der brød tavsheden af de to, men det gjorde ham nu alligevel intet. Han blev siddende i stilheden lidt længere, før han lidt brat rettede sig op så han sad med fronten mod hende. Hans hånd strøg let hen over det velvoksne skæg og et ulveagtigt smil bredte sig på hans læber. "Så hvor tøsefornærmet er du så, på en skala fra 1 til 10?" spurgte han pludseligt. Det var lidt typisk kvinder at spille hellige når ting ikke gik deres vej. Men ofte lavede de en diskussion ud af det, så han kunne faktisk ikke helt måle hvorvidt hun rent faktisk var pigesur eller ej. Eller om hun også så det her som en leg.
"De fleste plejer at sige 'fint', hvorefter de fnyser og laver spejlet," kommenterede han provokerende, før han igen lænede sig tilbage. "Keder den her tur dig virkelig så meget?For det er da en skam, hvis det er tilfældet," smilet forsvandt ikke på noget tidspunkt. I stedet rakte Abraham ud mod vinduet, åbnede det, rakte en hånd ned i lommen og tog en cigaret frem, pisse ligeglad med togets regler eller hvorvidt hun var fintfølende. Uden et ord mere tændte han cigaretten og tog et langt drag.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 2, 2019 20:14:18 GMT
Corinne hævede brynene lidt, som manden overfor hende spurgte hvor tøsefornærmet hun var. De brune bambiøjne flakkede imod hans, om end han stadig havde solbriller på og eftertænksomt lagde hun hovedet lidt på skrå. ”Hvem har sagt noget om tøsefornærmet? Er det bare fordi jeg ikke ævler ørene af dig?” Spurgte hun lige så provokerende, som hun lod en hånd glide igennem de mørke lokker. ”Og ja…Desværre kan jeg jo ikke ligefrem påstå, at selskabet er til et 10-tal.” Erklærede hun, som hun lod øjnene følge hans hænder idet han gav sig til at ryge. – Ikke noget hun decideret havde noget imod.…Men det var dog heller ikke ligefrem fordi hun selv røg.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 2:11:53 GMT
Abraham trak på skuldrene, ikke det mindste påvirket af at hun tydeligt også forsøgte at provokere ham. "Nej, det har du ret i. Mit selvskab er tydeligvis et 12-tal frem for et 10-tal," forklarede han med et skævt smil på læberne. "Desuden.. Så er det jo altid det, I kvinder gør, er det ikke? Snakker ørerne af os mænd?" et ulveagtigt grin brød frem og han tog endnu et hvæs af sin cigaret, før han igen lænede sig tilbage. Ganske vidst måtte man ikke ryge i toget. Men Abraham var skide ligeglad. Så langt var der jo heller ikke og hvis kontrolløren kom tilbage, så ville han bare true manden med at krænge skelettet ud af hans røvhul og derefter bede ham pænt om at holde sin kæft om det hele. Igen med samme trussel.
Tanken gjorde ham helt glad inden i. Han elskede når de små mennesker først troede at de havde overhånden, hvorefter han rev dem ned fra deres pedistal og trampede dem helt ned i støvet. Hans race var så meget bedre. Så længe man var en varulv, så havde man hans respekt. Hvis ikke? Jah, så kunne man sgu bare sejle i sin egen sø!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 10, 2019 6:28:32 GMT
”Hmpf…” Corinne fnøs endnu en gang, som den flabede herre fortsat lod til at ville snakke. Om han blot kedede sig eller om han egentlig fandt interesse i hende, kunne hun dog ikke finde ud af og hovedet blev således lagt undrende på skrå. Armene blev lagt over kors og stille nikkede hun imod hans cigaret. ”Giver du en?” Spurgte hun så, uden at svare på hans spørgsmål. – For hvad skulle hun svare?
|
|
|