Sandheden vil ud

[Deleted]

Armene røg i stedet for under brystet på sig selv, nærmest som om hun prøvede at omfavne sig selv, nu hvor datteren havde gjort det klart at hun bestemt ikke ville have hende tættere på.
Rachels blik gled opgivende ned i gulvet, for hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare historien for Georgina, især fordi hun havde en fornemmelse af at hun ikke ville kunne høre den og samtidig forstå den fra Rachels perspektiv. Hun krammede sig selv lidt hårdere, indtil hun hørte sin datter tale igen. Butikken var så forfærdeligt stille lige nu, og det var nærmest kvælende i dette øjeblik, for der var kun lyden af de to og intet andet.

Hvem hun lignede mest? Hun havde altid ment at Georgie lignede hende mest… Det var ikke til at tage fejl af at hun var Rachels datter – men det var også nemt for hende at se at hendes datter ikke var Angus’ datter. Angus gener var stærke og de skinnede så stærkt igennem hos hendes andre børn at hun umuligt kunne være hans.

”Du ligner mig…” Hun nægtede at sige Eros. Hun ville ikke blande ham ind i dette, ikke efter så mange år. Han kunne ikke blive blandet ind i det… Ikke nu. Hun kunne ikke snakke med ham igen, ikke efter så mange år.

”Du er den eneste der ligner mig. Angus… Din far… det kan så tydeligt ses hos dine søskende at han er deres far – men du er den eneste der ligner mig så meget. Du ligner ikke ham…” …Hvilket var fordi han ikke var hendes biologiske far, hvilket var en viden de nu begge delte. Hun kunne næsten ikke huske hvordan Eros så ud, men hun vidste at hun havde syntes at Georgie havde lignet Eros så meget, da hun blev født, at hun havde frygtet at Angus ville kunne se det med det samme på den nyfødte.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie skar en utilfreds grimasse ved moderens svar. Var der noget hun ikke ville lige nu, så var det at ligne sin mor. Svaret var tydeligvis ikke hvad hun ønskede at høre, men samtidig forstod hun godt, hvad der lå under det. – Georgie lignede ikke Angus. Hun lignede ikke den mand hun havde taget for at være sin far igennem hele sin barndom, men i stedet fik hun nu et klart svar på at hun var anderledes. – At hun skilte sig ud fra resten af flokken og at hendes mor havde løjet for hende i en tid der føltes så lang, at det nu virkede utilgiveligt. De blå øjne flakkede og lidt irritabelt tørrede hun en tåre væk. Alle de mange tanker der fløj omkring i hovedet på hende virkede lige nu så overvældende at en dundrende hovedpine var ved at indfinde sig og i tavshed, snak hun den klump der havde sat sig i halsen på hende. – Fast og urokkeligt stod hun der på trappetrinnet, som hun overvejede sit næste træk. For hvad skulle hun sige? Hvad skulle hun gøre? Mest af alt havde hun lyst til at gå. Pakke sine ting og skride, men samtidig vandt fornuften også lidt, som den fortalte hende, at det ikke ville løse problemet. ”Jeg gider ikke ligne DIG.” Tonen var bestemt og tydelig, som hun udtalte ordene. – Sårende eller ej. Hendes mor ville hun lige nu ikke ligne. Hverken på den ene eller anden måde, som hun i Georgies øjne lige nu bare gik og ødelagde alt, løj og tydeligvis ikke tænkte på andres behov udover sine egne. Frustrationen og forvirringen var tydelig at spore i den unge piges stemme og på en eller anden måde, kunne hun faktisk mærke at hun blev bange. – For hvad gjorde det her hende til? Udover en horeunge af Rachel Carlisle? Hvor dumt det end lød, følte hun i dette øjeblik at alt hun var blev revet fra hende og at en enorm tvivl indfandt sig. ”Du er så langt ude…” Georgie mumlede dette frustreret og som hun rystede på hovedet og snøftede lidt, smuttede hun forbi sin mor og over til disken, for at indfange den jakke hun før havde lagt fra sig. – Hun ville hjem. Hjem til Hogwarts, hvor hun kunne være i fred og hvor hendes mor ikke ville genere hende.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Hun tog en dyb indånding, da hun fik bekræftet hvor stort et had hendes datter havde til hende lige nu. Rachel havde ikke forudset Georginas kommentar og det gik lige i hjertet og maven på moderen, og hun lagde en hånd mod sin mave, som hun så tit havde gjort, den gang hun var gravid. Denne gang føltes det dog ikke som et kærligt spark indefra, men nærmere et vredt spark udefra. Hun kunne mærke at tårerne var begyndt at løbe lydløst ned over hendes kinder.

Rachel så sin datter glide ubesværet forbi hende, og hun havde sat kursen mod disken for at samle sin jakke op. Det gik op for hende at hun var på vej væk, hun var ved at stikke af fra samtalen.
”Georgie, nej… Du går ikke. Du må ikke gå på den her måde.” Det var ikke noget hun, som mor, kunne bære. Tanken om at barnet kunne tage af sted med et had til hende, og at der måske kunne ske noget med en af dem, før de kunne ses igen, det var ikke en risiko Rachel var villig til at tage. Hvad hvis en af dem kom slemt til skade og det var sådan her deres sidste samtale kom til at foregå? Det var måske en ekstrem tanke at få, men sådan nogen fik hun nu indimellem om hendes børn.

Hun fulgte hastigt efter sin datter og var klar til at følge med hende udenfor, hvis det kom til det.
”Vi bliver nødt til at tale om det, Georgie, for du kan ikke bare gå med det for dig selv. Du bliver nødt til at tale med mig, for du kan ikke tale med… Eros.” Hun ville ikke sige far, for det var ikke den rolle hun havde valgt at give Eros. Han var en elsker fra hendes fortid og ikke en far til hendes barn.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie skulle til at trække i sin jakke igen, som moderen vendte sig imod hende. Særlig langt nåede hun dog ikke, før hun så tårerne trille ned af kinderne på den midaldrende kvinde og et stik i brystet stoppede hende. Hun rystede på hovedet, slog ud med armene og så bebrejdende på Rachel. ”Tale om hvad? Om at du har løjet for mig? At jeg ikke ved hvilket ben jeg skal stå på? Om at…At jeg ikke lader til at høre til nogen steder? Er…Er du klar over, hvor uønsket det her får mig til at føle mig? Hvor…Hvor alene…” Georgie lod blikket falde og forsigtigt tørrede hun atter en strøm af tårer væk, så diskret, som hun nu lige kunne. ”Hvis..Angus ikke er min far, er mine søskende jo heller ikke mine søskende…Ikke rigtigt. – hvordan har du tænkt dig, at jeg skal kunne forholde mig til noget som helst? Hvad gør alt det her mig til?” Georgie følte sig for alvor på usikker grund. Hun følte sig lille og ynkelig og det var så bestemt ikke noget hun brød sig om. – Som i overhovedet. Hun hadede at være sådan en lille grå mus, som folk skulle have ondt af. – Hun ville ikke ynkes og pyldres om.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Rachel lyttede til sin datter, mens hun brugte et ærme til at tørre sine tåre væk med. Det var foragteligt at hun skulle stå her og hyle foran sin datter, og det var bestemt ikke noget hun havde gjort ofte, nej, ikke engang til Angus begravelse havde hun tilladt sig selv at græde – hun havde været stærk for sine børn i stedet, da de lige havde mistet deres far. Hun havde mistet Angus længe før hans begravelse.

”Du hører til… Du er min datter og du er deres søster. Du er vokset op med dem, på lige fod, og det ændrer blodet ikke på.” Hun rynkede brynene bekymret sammen og håbede på at blive mødt med forståelse, ”Jeg skal nok snakke med dine søstre om det, så vi kan komme igennem det sammen. Det ændrer ikke på hvem du er og det er jeg sikker på at dine søstre også vil mene.” Hun havde lyst til at omfavne sin datter, for at hun ikke følte sig alene længere, men hun var næsten sikker på at hun ville blive skubbet væk, så hun blev stående fast med fødderne solidt plantet i gulvet.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Et eller andet sted fandt Georgie det åndssvagt at hendes mor nu stod der og flæbede. – For fanden…Det var jo ikke hende der mistede noget! Det var ikke hende situationen ændredes stort på, for hun havde vidst det hele tiden! Det eneste der nu havde ændret sig var, at Georgie havde taget hende i en løgn. – Og så alligevel, så vidste Georgie at hendes mor heller ikke tudede over ingenting. – På lige DET punkt, mindede de måske lidt småt om hinanden. Hun rystede opgivende på hovedet og fraværende, pillede hun lidt ved en træsplint i bordpladen ved disken, som hun stod og lænede sig op ad. Hun følte at hendes hoved var ved at eksplodere. Måske var der noget fornuft i moderens ord, men det ændrede ikke på, at Georgie følte sig trampet på. Derfor valgte hun for nu at forholde sig tavs. Tavshed var trods alt også et våben.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Så småt fik Rachel tørret sine øjne og hun rømmede sig, så hun kunne tale klart igen. Det nyttede intet at stå og hulke over for sin forvirrede pige. Lige nu var hun tavs og Rachel tog en dyb indånding, da hun nu følte at hun havde chancen for at sige noget. Georgina havde ikke afvist det der blev sagt, så det håbede Rachel var et godt tegn.

”Jeg ved godt at det var en fejl ikke at fortælle dig det, men jeg kunne aldrig finde det rette tidspunkt at fortælle det til Eros på, og så følte jeg ikke at jeg kunne være bekendt at inddrage ham i mit liv, da Angus fik at vide at hvad han havde ville blive hans død. Det kunne jeg hverken være bekendt over for Angus eller Eros, din far…” hun følte at det var alt for private informationer hun gav sin datter, mest af alt fordi hun aldrig havde delt dette med nogen før.
”Og… Så tog jeg beslutningen alene – at du ikke skulle vokse op med en viden om at du havde en far, der ikke kunne vide hvem du var. Det var ingen nem beslutning, Georgie, og jeg siger ikke at min plan var fejlfri… Men det var sådan jeg så på det, den gang.” Dette forklarede selvfølgelig ikke hvorfor hun overhovedet havde været utro i første omgang.
Hun lænede sig nu op ad disken, som Georgie stod og pillede ved og hun sukkede dybt, mens hun igen tog sig til panden, hvor det føltes som om nogen stod og bankede med en hammer.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie blev tavst stående, som hun stirrede ned i bordpladen. – Var der noget hun ikke havde lyst til, så var det trods alt at få denne længere opsang fra sin mor. Lige nu, virkede det hele enormt overvældende og hun rystede derfor blot lidt på hovedet, før hun atter lod de blå øjne glide op for at møde det sæt, som tilhørte hendes mor. ”Men du kunne godt være bekendt at lyve overfor mig i 16 år?” Georgie’s stemme var kølig nu. Kølig og sørgmodig, som hun pludselig følte at hun ikke følte sig tilpas. – Hun følte uroen vokse indeni hende og hun rystede så på hovedet, før hun rettede på sin jakke og knappede den til, for at bevæge sig over imod døren, hvor hendes støvler stod placeret. ”Jeg syntes du bør overveje dine prioriteringer lidt bedre en anden gang.” Konstaterede hun og hun satte sig så ellers ned på hug for at binde sine støvler. – Hun ville hjem. Hjem til Hogwarts, hjem i sin seng, hvor hun kunne ligge og vær lidt ynkelig. – Her skulle hun i hvert fald ikke være.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

For Georgies eget bedste, mente Rachel selv at det havde været okay at lyve, men det var ikke noget hun følte at hun kunne fortælle sin datter lige nu, på en måde Georgie ville kunne se det fra hendes side af.
”Det er mere kompliceret end det, Georgie…” hun sukkede dybt, mens hun masserede sin pande med sin ene hånd. Da hun vendte sit blik over mod sin datter igen, var hun i fuld gang med at hive støvlerne på og Rachel anede ikke hvad hun skulle stille op. Hvis hun fulgte efter hende, så ville hun måske bare skubbe hende længere væk. Måske var det bedre at give hende plads til at tænke på og få lidt luft.

Hun kom i tanke om noget hun havde lavet til sin datter, og hun trådte derfor hurtigt om bag disken for at fiske noget frem fra en af de mange skuffer. Hun trak et halstørklæde frem, som hun havde strikket i blå farver, der både matchede hendes Ravenclaw hus og de blå øjne hun havde.
Rachel gik hen til sin datter, og rakte det frem imod hende, ”Lad os tale om det, når du har fået tid til at tænke over det. Du må ikke hade mig, Georgie.” Hun gjorde alt for ikke at se så trist ud, som hun følte sig.
Tiden var kommet, hvor hun sikkert blev nødt til at snakke med Eros om dette, og tanken skræmte hende.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie rynkede utilfreds på næsen af sin mors ord. – Forstod hun da ingenting? Hun formåede at snøre støvlerne og knappe sin jakke og lidt hektisk rettede hun på sin krave. De blå øjne flakkede imod halstørklædet, som hendes mor stod med og hun rystede blot på hovedet, før hun så atter puffede hendes hånd væk. ”Du kan godt spare dig….” Mumlede hun irritabelt og hun tog så ellers i døren, før hun gjorde mine til at bane sig vej udenfor. ”Du skal ikke stå der og give mig dårlig samvittighed, fordi du selv har klokket i det…” Kommenterede hun og hun forlod så forretningen, som hun smækkede døren hårdt i efter sig og trods de mange nysgerrige blikke udenfor, vraltede afsted imod Hogwarts. – Hendes hjem.

//Out – Tråden afsluttes. 

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Georgie afviste halstørklædet, og Rachel trak det hurtigt til sig igen, med en følelse af forskrækkelse, selvom hun havde set denne reaktion komme.
Rachel valgte ikke at sige mere end dette, men i stedet lod hun sin datter løbe ud, for hun vidste at der ikke var mere hun kunne gøre for at forbedre situationen lige nu – lige nu kunne den kun blive værre, hvis hun holdte på sin datter.

Hun satte sig ned på gulvet, udmattet og uden intentioner om at vende ’’åben/lukket’’ skiltet i dag, og hun gav et dybt og træt suk fra sig, mens hun frustreret krammede halstørklædet ind til sig.

//Afsluttet