So... Do you know?

[Deleted]

Tid: Søndag
Tag: @gavin

Det var kun Darlenes anden dag, og at starte sin første dag på en lørdag havde ikke været helt så fedt, så denne søndag var ikke bedre. Der havde været en eller krise, som var gået over hendes hoved. Noget med lederen i afdelingen, som var kommet ind, akut. Darlene var alt for begravet i sine papirer til at forstå det, og de mange fejl, som hun havde lavet, skulle rettes til.
Grundet travlhed, havde de sendt Darlene ind og tælle patienterne op. Heri også sørge for at alle så ud til at have det godt. Selvom Darlene ikke var nogen healer, var det vel ikke så svært? På et eller andet tidspunkt havde hun forvildet sig ud igennem den forkerte dør og var nu et sted, hun ikke helt fattede, hvor var i bygningen. En syg mand passerede hende, men virkede ikke til at være den rigtige at spørge. Faktisk var der ikke andet end syge her, intet personale.. Hun drejede ind i et rum, hvor hun så en sengeliggende fyr. I mangel på andre at spørge, nærmede hun sig sengen og rømmede sig. "Øh... Eh... Hej... Ved du hvilken afdelingen det her er?"

[Deleted]

Det havde simpelthen været den mærkeligste dag nogensinde. Gavin havde hovedpine og han var træt, han kunne slet ikke finde rundt i sig selv og i et øjeblik havde han troet at han havde været forgiftet, men efterhånden var det langsomt begyndte at gå op for ham hvad der foregik. Han havde givet sig selv en seng, bare for lige at få lov til at trække vejret, han var svimmel - han var ikke så god til eliksirs, og udover at være træt i kroppen så måtte han da også indrømme at han var fuld af skam. Han kiggede op som en kvinde talte til ham: "Ehm, det er afdelingen for eliksir... Jeg har bare lige indlagt mig selv et kort øjeblik" sagde han i et roligt smil og satte sig op på sengen for bedre at kunne se på hende. "Jeg blev bare dårlig, jeg er leder af afdelingen for børn og unge" sagde han i en rolig stemme og kiggede forsigtigt på hende: "Arbejder du her?" spurgte han en smule undrende, han syntes ikke lige at han havde set hende før.

♛

[Deleted]

Darlene så undrene på manden som han forklarede. Selvindlagt? "Hmm så må jeg have været gået forkert" Hun smilede lidt kikset og virkede flov over sin gerning. Hun prøvede at huske billederne hun havde set på kontoret af diverse ledere. Han lignede rigtig meget ham som var lederen på selv samme afdeling hvor hun arbejdede. "Jo! Jeg er ny... På børn og unge afdelingen. Din afdeling." Hun nærmede sig sengen og lagde en hånd på sengetøjet. "Jeg er vist ikke så god til at finde rundt... Hvad er der sket med dig?" Hun virkede oprigtigt interesseret i hans situation. Det var vel også vigtigt, hvis han var hendes leder? Hun ville gerne gøre et godt indtryk, men lige nu fumlede hun vist bare rundt i tingene...

[Deleted]

For Gavin var det nok mere hans stolthed der var ødelagt end noget andet, det lignede slet ikke ham normalt at rende rundt og gøre sådan nogen ting: "Virkeligt? Sygeplejeske?" spurgte han en smule overrasket. Hun var da køn og han havde godt hørt at der ville komme nogen nye til afdelingen, men han måtte da nok indrømme han ikke havde forventet de ville være her allerede. Han smilede blot: "Det gør ingenting, jeg burde også komme ned på min egen afdeling" sagde han og lod en hånd glide kort igennem sit hår, måske lige skifte tøj først, de havde jo rimeligt meget at lave i denne her tid. "Jamen jeg drak en dårlig... Meget dårlig eliksir, jeg tror bare lige mit hoved har fået sig en tur, og min stolthed er vidst også slået lidt ud" sagde han i et næsten usikkert grin. Det var simpelthen så dumt som det næsten kunne være, men på den anden side så var der jo ikke så meget andet at gøre en blot at komme videre, han havde jo allerede beklaget sig, selvom han bestemt ikke følte det var nok. "Jeg hedder Doktor Gavin Lauper.." sagde han roligt: "Healer... Doktor, whatever" tilføjede han i et let charmerende grin.

♛

[Deleted]

Da manden antog at Darlene var sygeplejerske, blev hun så smigret at hun tippede på stedet og lettede fra jorden et kort øjeblik i iver. Det var hendes drøm at få lov til at arbejde mere i helbredelse, men med hendes dårlige karaktere og manglene erfaring, så havde hun måtte nøjes med sit nuværende job. "Nej, jeg er sekræter." Tankerne forsvandt helt i hans venlighed. Det var alt andet end hun havde turdet håbe på. Det her ville ikke blive et træls sted at arbejde. Uden at tænke over det, lænede hun kroppen op af sengen, så hun halvt sad på sengen. "Måske er det bedst at du bliver til de andre healere siger at du er helt klar til at gå" lød det praktisk fra hende, men hun ville heller ikke virke for bestemene. Han var jo hendes chef og nogenlunde selv kyndig til at vudere.
"Darlene... Milovich. Gik du ikke på Ravenclaw, året over mig?" Hun nævnte også årgangen, og så undersøgende på ham. Det var ikke altid nemt at huske alle folks navne, men ansigter var lidt nemmere, men hvis det var tilfældet, så havde Gavin helt sikkert ændret sig.

[Deleted]

Normalt mente Gavin da at han var en helt almindelig afslappet og cool fyr der altid levede livet ganske roligt og almindeligt. Men lige i dag kunne han godt mærke at han måske ikke lige var den bedste version af sig selv. Han følte sig simpelthen så forvirret og han anede slet ikke hvordan han skulle forsøge at holde styr på den skam der var i hans krop lige nu, han følte virkeligt at han havde dummet sig, også selvom det måske ikke helt havde været hans egen fejl. "Nej det er okay, jeg kan godt udskrive mig selv... Desuden er der intet alvorligt sket, jeg følte mig bare lidt rundt på gulvet" sagde han, det sidste nok lidt mere i en mumlen, bare fordi han kunne mærke han ikke rigtigt havde lyst til at snakke om det. "Jamen velkommen til, det er dejligt at have en ny med på holdet" sagde han og sendte hende et charmerende smil: "Jo jeg er ihvertfald en Ravenclaw, jeg er fra 28" sagde han og smilede til hende, som han betragtede hendes ansigt, han kunne ikke umiddelbart placerer hende, men han var heller ikke afvisende overfor at hun havde ret. "Er du lige startet i dag?" spurgte han en smule forbløffet.

♛

[Deleted]

Jeston var på arbejde. Altså det arbejde, der involverede at han undersøgte hvorfor et andet menneske var død og han brugte magi til at finde årsagen. Han havde dog brug for at gå en tur og anede nu ikke hvor han var. Han stoppede op ved lyden af to mennesker der stoppede. Han lod sit blik hvile på dem, da han ikke var sikker på han kunne få kontakt. Han lyttede ikke en gang. Det gik dog langsomt op for ham han stirrede, hvilket efterlod en tydelig rød kulør i hele hans ansigt. "Øh," prøvede han og rømmede sig lidt, som han lod sit blik glide ned på gulvet. "Hej den dame og den herre..." begyndte han, som han mærkede lysten til at komme med random facts meldte sig. Han duede ikke til samtaler. "Det lader til, jeg har stået her længe," forsætte han uden han på nogen måde kunne have sit blik på nogen af dem. "Så.. ja... jeg vil bare fortælle at grunden til Hollywood overhovedet eksisterer skyldes Thomas Edison havde patent på det videokamera han opfandt da han levede, hvor han opsatte en masse strenge regler for hvordan man lavede film," fortalte han og lod de brune øjne flakke rundt. Hans flugt instinkt var i stykker. "Og nåh ja.. når man er død, så begynder forrådnelsen efter 12 timer. Hjerne, organer og alt det, begynder at lukke ned," påpegede han med tydelig entusiasme i sin stemme, og kløede sig kort i nakken. Han ville ønske han havde et filter der gjorde, han rent faktisk kunne stoppe sig selv. "Så... altså... jeg går bare nu..." mumlede han, inden han bevægede sig væk fra afdelingen.

//Out//

[Deleted]

Darlene rettede hovedet efter lyden af en anden stemme. Det var ikke en patient, men hun kendte heller ikke personen. Først troede hun at han ville tale med dem om noget, men hans ord gav slet ikke mening. Han lød som en der skulle flyttes op til de psykisk syge... Det var dog ikke Darlenes afdeling, så hun prøvede bare at holde et grin tilbage, som manden gik igen.
Hun rettede i stedet blikket tilbage mod sin chef. "Ja... eller nej. I går." Darlene rettede sig op og sendte et lidt drømmende smil til Gavin. Han virkede ret charmene...
"Jeg må nok hellere komme tilbage til arbejdet. Jeg kan jo ikke hænge her hele dagen" sagde hun varmt. Nej foran chefen, kunne man ikke fordybe sig i en snak...

[Deleted]

Gavin smilede til hende og skulle lige til at sige noget som en mand kom gående og han i et øjeblik bare stirrede frem for sig uden overhovedet at have nogen idé om hvad det var manden prøvede at sige. Det var virkeligt forvirrende nogengange, og han kunne ikke helt placerer noget som helst her i verden. Han syntes bare livet var lidt besværligt lige nu. Han nikkede som manden sagde han måtte gå videre: ”Okay han var lidt sær”” sagde han en smule overrasket og kiggede i mod hende med et lille grin. ”Jah jeg tror måske jeg er frisk nok til at følge med.. “ sagde han og forsøgte roligt at sætte sig op, han havde dte ikke super godt, men han kunne jo ikke ligge og slappe af hele dagen. ”Det dur jo ikke jeg begynder min ferie allerede når jeg får løn lige nu” sagde han og kiggede i mod uret. Gavin elskede virkeligt sit arbejde, men nogengange tog stressen da lige lidt over.

♛

[Deleted]

Darlene kunne ikke andet end at give Gavin ret i at manden var sær. Men de var på et hospital, og magi kunne gøre folk skøre oppe i hovedet. Det var måske også det der var spændende ved stedet? Folk var ikke altid lige tilregnelige.
Hendes øjne blev skeptiske, som han forsøgte at sætte sig op. Men hun havde ikke lyst til at sige sin chef imod. Det ville ikke være særlig smart. "Du kan næppe kalde at blive indlagt, for ferie?" Hun flyttede sig dog alligevel væk fra sengen og lagde hovedet på sned. Selv i en sygeseng, passede hendes leder ikke helt ind i settingen. Han lignede en eller anden forretnings kanon, eller måske en model. Det gjorde dog ikke at hun tvivlede det mindste på hans evner.
"Du tror ikke at det er bedre at tage en dag derhjemme? Der er jo en smitte i omløb?"

[Deleted]

Gavin var faktisk et ganske udadvent menneske og han havde da nok også en form for charme. Lige nu var han dog stadig forvirret efter hans kærligheds eliksir anfald og han prøvede stadig at finde ud af hvad der var op og ned på det hele lige nu, men han havde en idé om det nok var bedst hvis han ikke tænkte for meget over det. "Nej men jeg er okay, jeg var bare forvirret" smilede han. Han følte sig underlig og let i hovedet, men forsøgte egentligt bare at tage en dag af gangen. "Jeg burde nok hjælpe til her... Jeg er okay igen" sagde han og rejste sig op for at gå en og give hende hånden: "Men hyggeligt at hilse på dig, lidt ked af vores første møde blev sådan her" sagde han i et smil. Sådan var det nu nok bare engang imellem.

♛

[Deleted]

Det lille håndtryg, fik Darlenes kinder til at rødme lidt. Hvorfor skulle hun nu også blive så genert? Han var hendes chef?! Gavins smil gjorde det kun værre, men hun håbede at det bare lignede almindelig nervøsitet. Ikke at Darlene var introvert af sig, men med flotte mænd, var hun nemt til at blive svag i benene.
"Oh i lige måde... Vi må gøre næste møde bedre." Nej, nej... Nu lød det bare dumt, for de arbejdede jo sammen... "Jeg går ud fra at du gerne vil klæde om først? Så kan jeg bare vente henne på afdelingen?" Hun kiggede lidt op og ned på hans hans sygehustøj. Et lille smil sneg sig frem på hendes læber, for det så lidt sjov ud at se sin chef i sådan noget tøj.

[Deleted]

Gavin smilede og nikkede så. "Ja det lyder som en god idé" sagde han og kiggede ned af sig selv: "Som sagt er jeg lidt rundt på gulvet" sagde han, han havde drømt han var helt vildt forelsket i en fyr, men desværre havde han en god idé om det ikke var en drøm. Han var dog sikker på at han ikke havde gjort noget forkert, og det var da ikke fordi at han havde taget noget han ikke skulle? Det måtte være et mysterie hvad der var sket, det vigtigste var jo også bare at han havde det godt igen. "Det må man sige, måske en kop kaffe efter arbejde?" spurgte han roligt og uden en flirtende tone. han mente det oprigtigt venskabeligt, for selvom Gavin var en charmerende fyr som pigerne ofte sendte blikke efter, så var han hverken en player eller en type der sådan scorede nogen. Han var interesseret i godt arbejde og gode venskaber. Desuden så ville han jo gerne vise hende at han ikke var totalt mærkelig. Nu skulle de jo forhåbenligt arbejde sammen i nogen tid.

♛

[Deleted]

Det gjorde ikke Darlene noget, at Gavin var helt afslappet og professionel, da han spurgte ind til en kop kaffe. Det gjorde at hun lidt bedre selv kunne finde fodfæste, og tog så en dyb indånding. "Meget gerne. Jeg har også en del spørgsmål omkring afdelingen."
Hun bakkede lidt tilbage og kløede sig på armen. Det var ikke lige sådan her at hun havde troet at hun skulle møde sin chef, og historien bag hans indlæggelse ville hun nok aldrig helt få.
"Men vi ses dernede, og ellers så har jeg fri klokken 16... Så vil jeg se frem til den kaffe" Hun smilede venligt til ham og skubbede noget hår bag øret... Måske var det ikke ment venligt fra hendes side, men nok mere skolepige agtigt der godt gad at snakke lidt mere med en flot fyr...

[Deleted]

Han smilede i mod hende og nikkede så: ”Det lyder fint, jeg møder dig i receptionen når jeg har frI” sagde han blot: ”Og du har fri” tilføjede han naturligvis. Gavin syntes da kun det var hyggeligt at lære hende lidt at kende nu hvor de skulle til at arejde sammen. Desuden gjorde han et bedre indtryk når han ikke lige havde været forgiftet og stadig følte sig en smule rundt på gulvet. Dette her var uden tvivl en mærkeligste dag i hans liv. Han smilede let og gik så ud for at gå ned af gangen, han måtte hellere se til nogen af patienterne nu hvor han hoved fungerede nogenlunde. ”Vi ses senere” sagde han i et smil og gik så afsted, han måtte hellere komme tilbage til arbejdet. //Out

♛