Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 26, 2019 17:18:17 GMT
@themadhatterwashere4
Det var sen tirsdag eftermiddag, hvor Lyra vandrede gennem gangene, alene. Kun engang imellem mødte hun en anden elev, som var på vej i den modsatte retning. Hun var iført sin skoleuniform, men hendes mørke hår var ikke længere sat op, men hang i stedet løst og vildt.
Lyra havde været medlem af fuldblodsklubben næsten siden den blev startet her i januar. Hun havde holdt sig meget i baggrunden, forholdt sig passiv, men hun følte at hun var nødt til at træde lidt frem i spotlightet, hvis hun ville være med til at forbedre klubben.
På grund af disse tanker havde hun aftalt med Morgana at de skulle mødes i fornødenhedslokalet, så de kunne tale lidt om klubben, privat. Hun lod sine fingre finde vej til sin hals, hvor der hang et vedhæng, der dannede en bloddråbe.
Hun fandt døren til fornødenhedslokalet, og hun trådte ind, så hun kunne mødes med Morgana. Rummet lignede næsten en opholdsstue, med en varm pejs, der knitrede venligt, og et par møbler, som ville være perfekte at slynge sig hen i. Hun drejede blikket en omgang, for at finde ud af lederen var her, men det lod det ikke til. Hun fortsatte derfor over imod møblerne, hvor hun satte sig i en blød stol ved pejsen, hvor hun trofast ventede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2019 13:32:51 GMT
Tirsdag eftermiddag, og Morgana havde et møde med et af medlemmerne af fuldblodsklubben. Hun var iklædt sit skoletøj med kappe og det hele, selvom det var forfærdeligt varmt i dag. Næsten 15 grader! Nå, men man skulle jo se ordentlig ud. Se hekseagtig ud.
Da hun nåede til fornødenhedsrummet, greb hun om det bloddråbeformede vedhæng i sin halskæde, og tænkte på det sted, som hun skulle hen: fuldblodsklubbens klubrum i fornødenhedsrummet.
Da hun kom indenfor i rummet, så hun sig om, og opdagede straks Lyra, som sad i en af de bløde stole. Det gjorde med det samme samtalen lidt mindre formel, men hun nikkede bare, og gik hen til pigen.
Lyra var en værdifuldt aktie hos Fuldblodsklubben, fordi hun var af en af de gamle familier, nemlig Lestrange-familien. Og sådan en pige ville kun højne kvaliteten i klubben. Hun satte pris på, at pigen ville være med.
"Hej Lyra!" sagde hun nærmest lidt for muntert, men smilet var li' det hos en doven hankat. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2019 15:49:58 GMT
Hun havde løsnet slipset og knappet en smule op for skjorten, nu hvor hun sad så tæt ved pejsen og den varme, den udstrålede. Morganas velkendte stemme lød, velkendt fordi hun var leder af klubben, og det fik Lyra til at vende sit blik imod lyden af hendes stemme. Hun var lige trådt ind i fornødenhedsrummet.
”Hej, Morgana…” Et skævt smil dannede sig over Lyras læber, nu hvor hun så hende. Hun blev pænt siddende i stolen, og hun ventede på at Morgana skulle finde sig et sted at sidde. ”Tak fordi du tog dig tid til at mødes…” lød det høfligt fra hende. Blikket fandt Morganas halskæde med en bloddråbe, og hun følte nu at hun trygt kunne fortsætte ”jeg har brug for at snakke om min position her i klubben,”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2019 17:18:33 GMT
Morgana smilede og slængede sig nærmest dovent i en af lænestolene foran Lyra. Det var den stol, som havde lidt højere ryglæn end de andre, og den fik Morgana til at føle sig bare lidt mere magtfuld end hun allerede var.
Hun lagde da armene på armlænene, og trommede med fingerspidserne på stoffet, som hun lyttede til Lyra.
"Javel? Si' frem," sagde hun roligt, og smilede imødekommende.
Det var måske lidt en halv løgn, for alle vidste, at Morgana ikke var hverken imødekommende eller venlig. Hun styrede sin gruppe med hård og diktaturisk hånd. Det vidste enhver idiot. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2019 18:56:41 GMT
Sig frem... Lyra var umådelig glad for at hun ikke havde nogen deciderede krav til Morgana eller lignende, for Morgana var en hård leder, og Lyra vidste udmærket godt at man ikke bare kunne sige hvad man ville have og forvente at få det. Dette var hendes klub - et aristokrati, hvor Morgana var dronningen på tronen. Stolen den mørkhårede pige sad i, var yderst passende med den høje ryg.
Lyra lænede sig en smule frem, så hun kunne være sikker på at Morgana kunne høre hende. “Jeg vil gerne gøre mere for klubben, jeg føler at mit potentiale vil blive spildt, hvis ikke jeg gør noget, der kan gavne os... men jeg er ingen ledertype, så jeg aner ikke hvor jeg skal starte,” fortalte hun ærligt sin leder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2019 19:52:02 GMT
Morgana tronede på sin ja, trone, og så afventende på Lyra. Pigen måtte da sige et eller andet på et eller andet tidspunkt ikke? Hun spildte vel ikke Morganas tid? Nej, det var hun da for klog til.
Og så spyttede hun endelig ud. Det var ikke meget hun sagde, men Morgana var ret sikkert på, at hun forstod hvad pigen mente. Hun var normalt ret god til at læse folk, og Lyra var ingen undtagelse.
"Dit potentiale bliver... spildt?" sagde hun langsomt, som hun smagte på hvert enkelt ord "Hvad føler du da du ville egne dig bedre som?" Hendes ene øjenbryn skød i vejret på en spørgende måde. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2019 5:11:30 GMT
Det brune hår bevægede sig med hende, da Lyra lagde sit hoved tænkende på skrå. Hun trak på skuldrene, for hun var ikke sikker på hvad der var mulighed for.
“Jeg vil bare gerne vise at jeg er seriøs omkring det her... jeg tror nogen af medlemmerne bare ser det her som en sjov lille leg, som de leger med på - men jeg vil gerne vise at jeg ikke er som dem,” svarede hun i en overvejende tone, for hun talte lidt, som hun tænkte. “Hvad kræver det at være bodyguard?” For det mest perfekte ville jo være at passe på eksempelvis medlemmer som Morgana, og Lyra mente selv at hun havde styrken og viljen til at sætte folk på plads, hvis der blev brug for det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2019 19:03:13 GMT
Morgana nikkede tænksomt, som hun betragtede Lyra sidde der. Hun var altså et spændende, og betagende, væsen, måtte Morgana indrømme. Get your head out of the gutter! Tænkte hun irettesættende til sig selv, og slog sig mentalt over fingrene.
"Jeg er kun glad for, at du er seriøst omkring dette arbejde vi gør her i klubben," sagde hun myndigt, og slog hænderne sammen, udelukkende med det formål, at hun vil forskrække Lyra.
Hun satte sig sidlæns i stolen, og smækkede benene op over det ene armlæn, mens hun så på Lyra. Det var da spændende nok, men hvad ville hun dog med det job? Hun så ikke umiddelbart Lyra som et muskelbundt, men hendes magi var selvfølgelig heller ikke så stærk, så pigen kunne lige så godt vænne sig til at bruge musklerne.
"Bodyguard?" sagde hun funderende, og kiggede på sine negle, for så at rette blikket mod Lyra. "Det kræver, at du spænder musklerne, og gør dig klar på hårdt fysisk arbejde. At du stiller dig forrest, når der skal uddeles tæsketurer, og udføre dem uden at tøve. At du hører efter hvad jeg siger," afsluttede hun med på en nærmest formel måde, mens et smil bredte sig over hendes ansigt.
♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 1, 2019 15:51:21 GMT
Lyra nikkede enigt, da Morgana svarede at hun var glad for at hun var seriøs omkring klubben. ”Jeg er meget seriøs omkring det,” ikke tale om at Lyra ’’prøvede’’ at være seriøs, nej, hun var det.
Hun betragtede Morgana, som hun satte sig til rette i stolen og smed sine ben op over armlænet. Det måtte være rart for hende, at have så meget magt. Lyra var sikker på at Morgana brændte for at lede, og at hun i hver en anden position ville være komplet ulykkelig… Modsat Lyra, som selv ville finde sig ulykkelig, hvis hun skulle lede og tage ansvaret for en masse uduelige mennesker.
Med opmærksomheden rettet mod Morgana, lyttede Lyra til hende, fortælle om bodyguardpositionen. Det fik Lyra til at rynke overvejende på næsen, for hun var ikke sikker på om hun var klar til at uddele tæsketure. Lyra ville ikke have noget imod at give en lussing i ny og næ eller noget lignende, men en tæsketur var måske lidt usmageligt for Lyra. ”Hmf,” hun kiggede overvejende rundt i lokalet, ”måske burde jeg bare prøve at få overtalt flere til at blive medlem…” hun kunne dog ikke lade være med at tænke over hvad hun ellers kunne få af opgaver, og hun ville selvfølgelig ikke lade det ende der. Bodyguard var stadigvæk på tale, men hun var ikke sikker på hvad hun syntes om det. ”Jeg ville ikke have problemer med at høre efter hvad du siger, jeg hører dig allerede klart og tydeligt som det er…” Hun lyttede nærmest mere til Morgana end til sine professorer, ”men hvis jeg har et håb om at gifte mig ind i en god fuldblodsfamilie, så tror jeg ikke det ville se godt ud, hvis jeg ligger på jorden og slåsser rundt med mudderblodspak” hun spyttede nærmest det sidste ord. Ikke at hun havde brug for at gifte sig til et godt navn... Hun var allerede selv fra en rimelig velkendt og velrespekteret familie.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2019 18:46:47 GMT
Morgana nikkede blot af Lyras første ord. Hun var kun glad for seriøsitet. Det var faktisk forfriskende med seriøse mennesker i den her klub. Fx var der folk som @charissa, hun var vidst mere interesseret i at diskutere med sin storebror, @ulysses.
Hun nikkede dog langsomt. Hun så klart Lyra som bodyguard-material, men pigen måtte selvfølgelig selv bestemme hvad hun ville i klubben. Mere eller mindre vel og mærke, for i sidste ende bestemte Morgana jo hvem der gjorde hvad.
"Fair nok. Det bestemmer du jo sådanset også selv," sagde hun meget åbent, men der var noget i hendes blik, som sagde, at hun kun havde et valg, fordi Morgana havde givet hende det valg. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2019 19:20:33 GMT
”Fair nok” gentog Lyra, præcis som Morgana selv havde sagt det. Der gik et par sekunder, før et smil gled sig op over læberne på hende og hun sukkede så træt, og hun følte sig pludseligt understimuleret. Lyra kunne ikke forestille sig hvor lidt hun ville have overskud til at mødes med medlemmer for at høre hvad de havde at sige, ligesom Lyra lige selv havde gjort.
Hun rejste sig op og gik over til Morgana, hvor hun satte sig halvt på armlænet, som pigens ben hang henover. Lyra lod sin ene hånd stryge hen over sin leders ben, velvidende om at det bestemt ikke var noget hun havde fået lov til, og det gav Lyra et legesygt blik. Til tider havde hun bare brug for at teste hvor grænsen var. "Er det ikke anstrengende at være på hele tiden, Morgana? Det må du vel være, med den her klub," spurgte hun i en stille stemme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2019 20:01:27 GMT
Morgana nikkede lidt til Lyras gentagelse, uden egentlig helt at forstå, om pigen mente noget bestemt med det. Men hun var sådan set også ligeglad. Så længe hun vidste hvad hun ville, så var Morgana sådan set ok med det.
Hun mærkede dog hurtigt et stemningsskift, da Lyra rejste sig op og gik over til hende. Hun løftede et øjenbryn, da pigen strejfede hendes ben på en måde hun ikke lige havde forventet.
"Anstrengende? Måske lidt..." indrømmede hun langsomt, men smilede stadigvæk som en fed, mæt hankat. "Men ikke noget jeg ikke kan klare med lidt hjælp," flirtede hun tilbage. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2019 22:58:22 GMT
Lyra smilede tilfredst over at hendes hånd på benet ikke blev afvist, så hun stoppede ikke sig selv i fortsat at ae hende op og ned ad benet. Hun fik rykket sit blik hen på Morgana og hun så hende nu i øjnene, og hun smilede skævt til hende.
”Med lidt hjælp?” hun lød så indbydende, som hun nu kunne gøre sig, selvom det her mest af alt var en sjov lille leg, som Lyra kunne lege med den attraktive heks, nu hvor hun fandt sig i en situation, hvor hun kedede sig og ikke havde noget at lave resten af dagen. Hun holdte øjenkontakten og nægtede at slippe den.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2019 23:19:47 GMT
Morgana løftede det andet bryn, og skævede overvejende til sit ben. Hun overvejede, om hun skulle sætte hende på plads, eller om hun skulle have lov til at bruge lidt mere tid til at teste Morganas grænser samt sine egne begrænsninger.
Hun besluttede sig dog for at lade hende forsætte lidt endnu. For hun var underholdt af legen, og var egentlig okay med det, så længe det ikke gik længere end hvad hun selv var komfortabel med. Men altså... hun havde en ret langstrakt grænse, når det galt den her type ting.
Hun ville bare ikke have at folk skulle tro, at hun kunne manipuleres med flirt.
"Ja, lidt hjælp, fra nogle få betroede," sagde hun langsomt, nærmest katteagtigt, og rettede sig op i stolen, og svang fødderne til gulvet igen. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 4, 2019 9:55:20 GMT
Da Morgana svang sine fødder ned på gulvet igen, kunne hun ikke fortsætte med at røre, som hun havde gjort før, og hun trak derfor sine hænder til sig igen, og besluttede sig for at hun nok skulle holde en pause fra at prøve grænser af. Hun ville helst ikke være på den dårlige side af Morgana. ”Jeg går stærkt ud fra at jeg er en af dem du kalder ’’betroende’’ ” for mindre var Lyra ikke i stand til at tænke om sig selv. Hendes blik blev på Morgana, mens hun kiggede afventende på hende, og hun smilede ikke længere, men havde et mere seriøst udtryk malet over sit ansigt. ”Ellers må jeg sige at det er en skam…” var hendes sidste tilføjelse, før hun nu tålmodigt ventede på at høre hvad Morgana havde at sige til det.
|
|
|