You're in my spot

[Timorthy Lavoie]

Tilegnet: @themadhatterwasher11

Hvor: Hogwarts, Spådomstårnet

Hvornår: Februar 2056, lørdag omkring kl 14.

---

Timmy havde nu gået på skolen et par dage. Han havde været til optagelsesprøve Ravenclaws quidditchhold og gik nu og ventede svar på om han måtte være med. Der ville nok gå et par dage før han fik besked, men han syntes da selv at det var gået ret godt.
Indtil videre virkede folk her på skolen lidt mere varme og imødekommende end på Beauxbatons. Franskere kunne simpelthen være så højrøvede sommetider. Det måtte han gerne sige når han selv kom derfra! Sandheden var at han nok faktisk følte at han passede bedre ind her, end på den franske skole. Beauxbatons var bare så fin og fornem, der virkede Hogwarts lidt mere acceptabel overfor alle typer og det kunne han virkelig godt lide -også selvom han selvfølgelig savnede sine venner.
Dog havde han allerede mødt to meget interessante typer. Frej og Stella. Frej havde snakket noget om en ”hemmelig klub” og sagt at Tim ville høre nærmere, dette var han selvfølgelig allerede total med på, alt hvad der bare havde en snert af at bryde normerne var han med på.
Og Stella...Stella var denne her virkelig søde pige som havde hjulpet ham den første dag. Han havde ikke set hende efter, men honestly havde han heller ikke helt vidst hvor han skulle lede efter hende henne. Der havde bare været et eller andet facinerende over hende som Timmy ikke helt kunne beskrive.
Lige nu sad han i en af vindueskarmene på trappen mod spådomstårnet. Det var et fantastisk sted at sidde med den gyserbog han havde medbragt, her kom ikke rigtigt nogen elever forbi eftersom det var lørdag og der ikke var andet deroppe end det aflåste spådomslokale. Derudover gav det en fantastisk udsigt udover slottet og dets grønne arealer. Det var ligesom bare det helt perfekte læse-spot. Han snuppede en bid af det røde æble han havde medbragt og satte sig så lidt bedre til rette inden han forsatte sin læsning.

[Deleted]

Påklædning

Det var endnu en lørdag, og endnu en dag var gået, uden Autumn rigtig havde lagt mærke til det. Det skete efterhånden oftere og oftere, fordi Autumn havde det med at forsvinde ind i sin egen lille verden engang imellem. Og disse besøg blev altså bare længere og længere med tiden.

Hendes støvler klikkede mod trappen, som hun var på vej op af. Hun var på vej op i spådomstårnet, hvor hun normalt sad og læste lektier. Det var det bedste sted, for der var mere stille en på biblioteket. Og der var ingen dumme drenge, som generede hende, der.

Hun glattede skørtet på sin sorte nederdel, som hun bevægede sig op af trappen, og skævede til sin grå Riot-trøje med de sorte ærmer. Egentlig så hun ikke super smart ud, men hun så da rimelig normal ud, for én gangs skyld.

Men da hun kom til sit vindue, hendes vindue, sad der allerede en dreng med græsfarvet hår. Hun gik direkte op til ham og sagde:
"Hvad sidder du der for?"

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy var så optaget af sin bog at han ikke hørte skridtene der nærmede sig. Han var godt tilfreds med allerede at have snakket med et par af eleverne, ærlig talt var han ikke sikker på at han kunne tage meget mere ind lige nu. Efter tabet af sin mor havde han også brug for noget tid hvor han bare kunne være sig selv.
Han havde ikke fortalt nogen om det, for han orkede ikke at de skulle se på ham med det der blik. Det blik der var så fyldt af medfølelse, primært fordi han ikke var sikker på at han ville kunne holde facaden oppe hvis de gjorde.
At miste sin mor havde virkelig vendt hele hans verden på hovedet og han følte sig ikke helt parat til at skulle tage konsekvenserne af det endnu. Måske i morgen. Eller i overmorgen. Eller måske aldrig? Ja aldrig lød godt.
Hans blik gled ned over siden som han fordybede sig i læsestoffet.
Da der pludselig lød en stemme tæt ved ham rettede han blikket op mod pigen. En slange. Timmy havde valgt at kalde dem ved deres våbenskjolds dyr da han ikke helt kunne huske navnene på kollegierne endnu. Han havde dog hørt at slangerne kunne være lidt svære at komme ind på, men eftersom han han troede på det bedste i folk lod han sig ikke skræmme af dette. ”Øhm..undskyld?” Det var nu ikke fordi han undskyldte for at sidde hvor han gjorde, mere fordi han ikke var helt sikker på hvad hun mente. Bogen blev lagt i skødet så hun var klar over at hun havde hans udelte opmærksomhed til trods for at han var nået til et ret neglebidende stykke i bogen.

[Deleted]

Påklædning

Autumn løftede et bryn, mens hun betragtede knægten, som hun ikke synes at have set før. Og hun var ret sikker på, at hun ville have husket ham, hvis hun havde set ham før. Han havde trods alt grønt hår. Det var svært at se forbi.

"Jeg undrer mig bare over, hvorfor du sidder på min plads," sagde hun lidt kort for hovedet, og lagde hovedet let på skrå, mens hun så på ham.

"Hvem er du?" sagde hun så med en undren i tonefaldet "Jeg synes ikke, at jeg har set dig og dit grønne hår før?"

Normalt var Autumn ret venlig, men hun var altså også bare typen, som nemt fik en ejerfornemmelse overfor ting i sit liv. Særligt ting og steder, som hun holdt meget af. Og mennesker også, for den sags skyld.

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy var ikke en fyr der endte i slagsmål og den slags, men han var heller ikke bange for at sige fra hvis han ikke mente at han blev behandlet fair. Der var en hvis spydighed i hendes stemme der gjorde at han automatisk gik en smule i forsvar og det var ellers på trods af hvor åben og venlig han normalt var overfor alle.
Han fakede et overrasket udtryk, "det beklager jeg," han bevægede sig lidt på pladsen dog uden at rejse sig, som forsøgte han at se om han havde sat sig på noget, "hmm, skiltet med dit navn på må være faldet ned." Konkluderede han så og rettede atter de mørke øjne imod hende, de bar et drenget glimt.
Et venligt smil formede sig på hans læber, "Timorthy Lavoie, alt efter om du bestræber dig på at være ven eller fjende kan du kalde mig Timmy eller bare Timorthy." Han svingede banene ud over kanten på vindueskarmen, men stadigvæk uden at hoppe ned. "Du har sandsynligvis ret, hverken jeg elle mit grønne hår har været her særlig længe." Fortalte han sandfærdigt. "Jeg startede på skolen for nogle dage siden." Skønt hans attitude var en smule kæk, var der intet fjendtligt i hans tonefald, han var langt mere interesseret i venskaber over fjendtskaber - hvis er i det hele taget var noget der hed det.

[Deleted]

Påklædning

Autumn var normalt ikke specielt stridslysten, men hun havde det samtidig sådan, at hun lidt fik en slags ejerskabsfornemmelse overfor ting. Ikke noget hun var stolt af, men sådan fungerede hende hjerne altså bare.

Derfor braste hun også ud i latter, da han sagde, at skiltet med hendes navn måtte være faldet ned. Ikke en sød latter med små grynts, men en fullblown nærmest skabet latter. Hun hulkede af latter, og hun morede sig i hvert fald kosteligt.

"Nej, det er nok faldet ned," grinede hun og tørrede sine øjne for tårer, som var begyndt at pible frem pga. hendes kraftige grinen.

"Jeg hedder Autumn Miror," sagde hun lidt mere venligt.

Så rakte hun en hånd frem imod den grønhårede dreng, som for lidt mere høfligt at præsentere sig. Hun grinede stadigvæk lidt, men havde ligesom fået tonet det en smule ned.

"Cool nok. Hvor gik du da før du kom her? Det er ikke mange der kommer ind midt i året," sagde hun langsomt, og så tænksomt på ham og hans grønne hår.

♡

[Timorthy Lavoie]

For ham var det et heldig udfald at hun begyndte at le. Det lød hjertevarmt og oprigtigt hvilket fik ham til at le en smule med, den slags havde det jo med at smitte som man sagde. Desuden ville han langt hellere skaffe sig venner end fjender uanset hvor flabet han så kunne fremstå sommetider.
Idet hun rakte hånden frem imod ham tog han den med et muntert smil. "Jeg gætter på at vi kører den venlige stil så, det er jeg ret glad for faktisk for jeg har glemt alle mine smarte comebacks oppe på opholdsstuen." Endnu et skævt smil blev rettet imod hende som han flyttede sig lidt til den ene side og dermed gjorde plads til at hun kunne sætte sig ved siden af ham hvis hun havde lyst.
"Jeg er lige flyttet til England fra Paris," Forklarede han og sukkede kort hvorefter han fandt en pose multismagsbønner frem fra der hvor han havde siddet. "Jeg gik på Beauxbatons før, men det kunne du nok næsten gætte," han smilede og tog en multibønne for så at række posen frem mod hende. "Multismagsbønne?" Tilbød han venligt.
Han tyggede et par gange på den han selv havde puttet i munden og skar så en grimasse da den gennemtrængende smag af græs spredte sig i munden på ham. Han kiggede på posen som havde den forrådt ham på det groveste, "hvorfor er det man bliver ved med at spise dem her?" Spurgte han så lidt ud i rummet nok lige så meget henvendt til sig selv som til hende.

[Deleted]

Påklædning

Nu var Autumn jo ikke kun en dum skid. Hun var fakitsk også ret sød, når hun selv ville. Eller når hun havde følelserne under kontrol altså. Det var ikke altid lige nemt at være Autumn, for hendes følelser svingede som vinden den blæste. Men ja, hun overlevede det jo, trods alt.

"Jeg foretrækker generelt en venlig tone, når det er muligt," sagde hun med et nik, og satte sig der hvor han havde gjort plads til hende.

"Aah, det giver meget bedre mening, at du er kommet ind midt i året så," sagde hun og tappede sig selv på underlæben, mens hun tænksomt så ud i luften. Hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige, så hun var glad for, at Timmy bød hende på multismagsbønner.

"Sure," sagde hun og sigtede efter en med ørevokssmag.

Det var så bare ikke det hun fik. Det var selvfølgelig med bræksmag. Det er fandme også bare mit held. Bandede hun indvendigt, og hev en serviet op af lommen, som hun spyttede den halvmaste bønne ud i.

"Jeg ved det virkelig ikke," mumlede hun irriteret, og så ud af vinduet.

♡

[Timorthy Lavoie]

Han sendte hende et venligt smil, "Perfekt! Det gør jeg nemlig også." Erklærede han sandfærdigt og fugtede læber. Han var glad for at hun valgte at slå sig ned ved siden af ham så de måske kunne få en lidt mere afslappet samtale stablet på benene. Eftersom Timmy jo var ret ny på skolen, var han i den grad også i underskud af bekendtskaber. Det havde været en ret stor ting at flytte helt fra Paris og så til England/Skotland.
"Ja, omstændighederne gjorde at det ikke rigtigt kunne være anderledes." Sagde han mildt. Det gjorde stadigvæk ondt at tænke på så han forsøgte så vidt muligt at lade være.
Et lille smil formede sig på Timmys læber da hun lavede et ansigtsudtryk der nærmest matchede det han selv havde vist frem.
Multismagsbønner var nu en løjerlig opfindelse, men de blev alligevel solgt i stride strømme. Dem der smagte godt smagte også virkelig godt, men dem der smagte skidt....tja det var hånden på hjertet ikke nogen rar oplevelse.
Hans opmærksomhed blev atter rettet imod den lyshårede pige, "hvad kollegium og årgang går du så på?" Spurgte han nysgerrigt ind. Han havde en ide om at hun ikke gik på samme årgang som ham, for han mente ikke at have set hende i timerne.

[Deleted]

Påklædning

Autumns læber krølledes i et smil, da han sagde, at han også foretrak venlig konversation. Så var de jo enige om noget, det var ikke helt dårligt - vel? Nej, hun kunne meget godt lide, at de ikke skulle stå og diskutere, og at han villigt delte hendes plads med hende. For hvis ikke han havde gjort det, kunne Autumn godt finde på at skabe problemer.

"Det lyder trist. Jeg gætter på, at det var under triste omstændigheder?" kommenterede hun kort, uden rigtig at forvente noget svar fra ham på den konto.

Hun tyggede på sin multismagsbønne, som bestemt ikke smagte godt. Men ja, det var jo risikoen ved at spise dem. Det vidste alle. Var man ikke klar på at få med bræksmag, så skulle man holde sig fra dem.

"Jeg er en Slytherin," svarede hun, og skulle til at pege på mærket på sin sweatervest, men den havde hun jo ikke på, så hun endte med bare at grine af det.

Hun havde jo normalt tøj på i dag, ikke kappe og alt det andet: "Og jeg er sidste årgang. Hvad med dig?"

Det var vidst ingen hemmelighed at Autumn var nysgerrig.

♡

[Timorthy Lavoie]

Han mødte hendes blik og mærkede meget kort hvordan hendes ord ramte ham en smule. Ikke fordi det var hendes skyld, men fordi hun havde ret. Han blinkede er par gange og fandt så et lille smil frem der desværre endte ud lidt mere forpint end glad. "Ja desværre." Indrømmede han.
Han var ikke sikker på om han følte sig klar til at snakke om det, om han nogensinde ville føle sig klar til at snakke om det, for hvis først han åbnede den dør ville det blive virkeligt og den sorg havde han ikke overskud til at gennemgå lige nu når han forsøgte at skabe nye relationer på en fremmet skole i et fremmet land.
"Arh, det er dem med slangen." Konstaterede han lidt mere til sig selv end til hende. Han forsøgte stadigvæk at holde lidt styr på det, men det kunne godt være lidt svært. "Jeg er Ravenclaw og går på 6. årgang." Fortalte han troværdigt og fangede så en ny multismagsbønne mellem fingrene.
"Men så er du jo færdig i næste år. Ved du hvad du vil lave bagefter?" Selv var han temmelig meget i tvivl. Det skulle være noget hvor han ikke sad stille, så kontor arbejde var udelukket. Han ville nok kede sig i en butik, men han havde heller ikke lyst til at skulle være autor. Måske noget med magiske væsner. Men det indebar ofte fugle-ligende væsner hvilket han var hunderad for.
Sommetider føltes det som om at der var et ocean af muligheder og alligevel intet der ligesom rigtigt passede.
Det kunne være fedt med et job hvor han kunne rejse og se verden, men han var bare ikke helt sikker på hvad det skulle være. Det var simpelthen ikke nemt, men så var det jo også heldigt at han havde et helt år mere til at finde ud af det i.

[Deleted]

Påklædning

Autumn påtog en undskyldende mine, som hun så på Timmy. Hun var ked af, at noget trist var overgået ham. Hun var meget i kontakt med sine følelser, selvom hun ikke altid kunne styre dem. Hun måtte endda blinke en forrædderisk tåre væk, som hun håbede han ikke opdagede. Hun skulle ikke til at reagere på sine følelser lige nu.

"Ja, vi er dem med slangen," grinede hun og rystede på hovedet, sådan havde hun alligevel aldrig hørt sit kollegie blive beskrevet "Ravenclaw, hmm? Så du er måske også klog? Udover at være grønhåret altså."

"Ja, det er jeg jo egentlig, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har nogen anelse. Jeg tror dog, at jeg skal ind og læse videre på Det Magiske Universitet, måske," sagde hun langsomt, mens hun tænkte så det knagede.

Hun vidste faktisk ikke, hvad hun ville. Måske ville hun arbejde med dyr. Hun kunne også tage et mugglerjob og blive psykolog. Der er bare så mange muligheder. Det er også forvirrende at have gået her i snart 7 år og pludselig skal man til at vælge, hvad man gerne vil bruge resten af sit liv på.

♡

[Timorthy Lavoie]

Hele hens situation var faktisk ret trist og taget i betragtning af at han næsten ikke havde givet sig selv lov til at sørge så gjorde det ikke tingene lettere for ham. På den anden side var han nok lidt af den opfattelse at det var lettere at smile og lade som om at man var glad end det var at forklare hvorfor man ikke var.
Derfor greb han også omgående muligheden for at skifte emne. Et mindre grin undslap også ham ved hendes kommentar og fejede de sidste rester af tristheden væk fra hans blik. "Det ved jeg ærlig talt ikke om man kan kalde mig, men hey når hatten har sagt det må det være rigtigt," der var ironi hans toneleje. Ikke fordi han betvivlede deres metoder - eller deres magiske hat, men der var bare noget spøjst i at en hat havde afgjort at det var der han passede bedst ind. Blandt de kloge.
Han nikkede forstående til det hun sagde, "det er altså virkelig også en stor beslutning, hvordan skal man som 17 eller 18 årig allerede vide hvad man skal stille op med resten af sit liv?" Han slog lidt ud med hånen og snuppede en ny multibønne hvorefter han atter rakte posen frem mod hende. Det stressede ham faktisk en smule, men igen så var der længe til at det var hans tur.
Generelt var han ikke god til at tage så vigtige beslutninger, tænk hvis han tog en forkert og det så bare ville gå ned af bakke derfra.

[Deleted]

Påklædning

Autumn grinede af ham og rystede på hovedet. Ja, det var måske lidt fjollet med den hat, men den var ret vis. Den havde i hvert fald placeret hende rigtigt, så vidt hun selv vidste. Hun følte sig godt tilpas hos Slytherin, selvom der var mange fuldblodsfanatikere. Men dem var der jo også nogen af på de andre kollegier.

"If the shoe fits, wear it," svarede hun med et bredt grin, og tog imod en multismagsbønne.

Hun gjorde en grimasse, da hun fik en med spinatsmag. Det var virkelig ikke en yndlings. Så ville hun hellere have haft en med ørevoks altså. Men det kunne man selvfølgelig ikke selv bestemme.

"Det er det virkelig. Det virker også så tidligt. Men faktisk skal man vide det før, for man skal jo også vælge at studere videre med de rigtige fag på sjette årgang, så vidt jeg husker," lød hendes kommentar, som hun sank den spinatsmagende multismagsbønne. Ad!

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy kunne kun nikke ja til det ordsprog. Skulle han være helt ærlig så passede det han havde hørt om Ravenclaw måske i og for sig også ret godt til ham. Han var glad for at lære og glad for at læse. Måske besad han også enkelte kvaliteter fra de andre kollegier, hatten havde i hvert fald nævnt noget med Gryffindor - eller hvad det nu hed, men han var ikke sikker.
Han gøs lidt, "Ej nu får jeg faktisk alligevel lidt stress." Indrømmede han så og skar en grimasse der næsten matchede den Autumn lavede over spinatmultibønnen.
Han så lidt frem for sig. Det var ufattelig svært at finde ud af hvad man skulle stille op med sit liv efter skolen, mulighederne var jo næsten uendelige. "Det kunne nu være ret spændende at være forsker i et eller andet....eller noget med magiske væsner..." Tænkte han lidt højt. "Jeg ved i hvert fald at jeg skal lave noget hvor jeg kommer en del ud, måske ud og se verden." Hvor kliché agtigt det så lød så ville Timmy elske at rejse rundt og se en helt masse forskelligt og han havde jo ikke rigtigt nogen grund til ikke at gøre det.
Han var enebarn uden kontakt til sin far og uden en mor. Selvfølgelig var der Onkel D, som Timmy mentalt kaldte hans onkel Darcel. Han var super sød og hjælpsom, Timmy var ikke sikker på hvad han ville sige til sådan en ide. Ikke fordi at han skulle bruge "en voksens" tilladelse når først man var myndig, men den var alligevel rar at have.
Han rystede kort på hovede af hvordan tankerne havde taget lidt overhånd og vendte så atter opmærksomheden mod Autumn.
"Har du så et fag som du fortrækker?" Spurgte han ind. Det var vel altid et ret godt sted at starte når man skulle finde ud af havd man gerne ville bruge resten af sit liv på.