Casual Monday

[Deleted]

Sted: Botanik underviserens kontor
Tid: Mandag, lige efter sidste lektion
Tag: @laurel
Outfit: link

Det var ikke ofte at Gale, fik lov at dele ud af sin viden om gifte som underviser. Han havde glædet sig meget og havde kun aftenen før ankommet til sit kroværelse i Hogsmeade, efter at have været en tur i Thailand. Herfra havde han fragtet 7 magiske Thailanske pels slanger. En art ikke fundet andre steder i verdenen, men som havde en dyrebar gift til medicinsk bryg.  Det havde krævet en del overtalelse at få lov at tage dem med, men hvordan skulle han undervise i giftige væsner, hvis ikke han kunne demonstrere!? 
Det første stykke af undervisningen havde gået meget godt. Slangerne der ikke var mere end 20 cm lange var alle placeret i små terrearier, som eleverne havde fået strenge ordre på ikke at åbne. I stedet skulle de med magi pode gift tænderne, i sikkerged bag glas. Efter de havde fået fat i giften skulle de så arbejde med det. Gale var dog ikke helt uforsvarlig, for hvis der skulle ske noget, så var giften ikke dødelig. Den gjorde kun at det ramte sted blev blåt og pustede sig op. Legemsdelen ville dog være paralyseret i et par timer. 
Det skulle dog vise sig at eleverne (tiltrods for at det var af de ældre årgange) havde knapt så meget respekt for slangerne, som først antaget. Gale måtte flere gange rundt, for at lukke slangerne ind igen, fordi eleverne havde lukket dem ud. Det havde også resulteret i at han havde fået adskillige bid på højre arm og andre steder.  Mens kroppen havde smertet, havde han dog kørt timen til enden og påført, hvad han trode havde været nok modgift. Gale havde dog haft alt for lidt med. 
Med hjælp fik han fundet sig vej hen til underviseren i botaniks kontor, der selvfølgelig skulle ligge i et af de øverste tårne... Havde han banket hårdt på døren, men alligevel hurtigt brast ind. Hele hans arm var blå og havde dobbelt størrelse og hans bukseben var også ved at sprække. Hans kind havde også en blålig farve og bulede, men her havde han lagt den modgift han havde på. "Undskyld... Men du har vel ikke... Orkidé frø og Persiske skjold blade... Vel?" Han prøvede at lyde afslappet, men lød forpustet og kunne knapt nok holde sig oprejst. 

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var en kold eftermiddag, som Laurel tulrede rundt på sit kontor. Det regnede udenfor og som dråberne faldt på vinduet, gik hun og nynnede svagt for sig selv. Dette, som hun lige så stille gik og trimmede nogle af sine planter og så dem efter for ukrudt og små-og-ragelse, der ikke skulle stikke op af mulden i potterne. På et blus på et højbord op langs væggen ved døren, simrede en eliksir i en kedel over den lette ild og en fin og mild duft, havde spredt sig i rummet. Det gyldne hår hang løst og som Laurel bevægede sig omkring sit skrivebord, strøg hun den lille hvide killing over pelsen, som den havde lagt sig på en stabel af hendes bøger, halvt oven i potteplante med viltre blade. ”Nåhhh..Ligger vi godt, Vinca?” Hun smilede drilsk af katten, som hun rynkede på næsen og hun bevægede sig så ellers over imod døren til sit private gemak. Hun stak hovedet ind, smed sin lille saks fra sig på bordet i det andet lokale og….Det gippede i hende. Hun greb om dørkarmen, som en stemme forskrækkede hende og noget forundret, vendte hun sig, og mødte en ung mands blik. Hun hævede brynene noget, ved synet af ham, men som de blå øjne granskede ham og de hævelser hans højre side af kroppen, rankede hun sig atter. ”Øhh..” Et øjeblik stod hun lidt dumt og gloede, men hun rykkede så atter på sig og bevægede sig over til en af sine mange hylder med flakoner, med hastige skridt. Med foden, trak hun en lille skammel hen til sig, før hun atter begyndte at rode rundt. Med hånden gjorde hun en gestus imod skamlen ved eliksirbordet. ”Hvad har De haft fingrene i?” Spurgte hun lidt nysgerrigt. Persiske skjoldblade. Hun tyggede lidt på den. Som regel brugte man dem ved dyrebid, men Laurel var selv overbevist om, at det ikke var det mest effektive. Tværtimod. Derfor fandt hun i stedet en flakon med gul/grøn-væske frem, samt en flakon med mere klar væske, en lille skål og en lille ske i glas. Dette bar hun over på eliksirbordet.

Påklædning
Katten

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Som ordene var blevet sagt og kontorets ejermand kom til syne, troede Gale at han var kommet forkert. Kvinden lignede slet ikke en botanik underviser. Mere fordi at Gale så det som et 'hands on' job, men han havde også være overrasket over Magiske dyr og pleje underviseren, så det lod ikke til at man skulle dømme bogen op dets opslag på Hogwarts. Lidt modvilligt og haltene bevægede han sig hen mod den anviste plads. Det var svært ikke at lægge mærke til hvor fin kvinden var klædt og hendes tiltale af ham. Det havde nok være mere korrekt sådan...
"Hmm... Eleverne havde gang i Thailanske pels slanger... Giften er dog ikke farlig..." brummede han og beklagede sig højlydt da hans bukseben sprang op. Han gav sig samtidig besværet til at smide sin sweater, hvor han intet havde under... Det var tydeligt at han havde gjort det for at undgå at den også sprækkede, som hans arm voksede.
"Hvad er det der?" spurgte hans skeptisk til flasken hun havde fundet frem.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Selvom Laurel måske var pæn i tøjet og på mange måder fremstod fin og feminin, var hun en dame, der havde styr på sit fag. Hun nød at følge små frøs udvikling, som de spirerede til store planter og hun nød at studere særlige egenskaber, som de mere specielle planter også kunne have. Hun nød at have fingrene begravet i jorden, om end neglene lige nu var pæne og rene af sig og kjolen måske ikke ligefrem var, hvad hun ellers gik i, når hun underviste. I dag havde hun trods alt haft fri. – Så grund til at gå med jord på tøjet, var der skam ikke. Næh. Laurel var en dame med klasse og hun valgte derfor heller ikke at kommentere på noget, som lyden af stof der sprækkedes, spredte sig i tårnværelset. I stedet, fjernede hun kedlen fra blusset over ilden og satte i stedet den lille lerskål over, som hun skruede ned for varmen. Hun hældte halvdelen af den gule væske fra den ene flakon i og tilføjede derefter 1/3 del af den klare, som hun lod det simre lidt. ”Thailandske pelsslanger? Findes der sådan nogle?” Hun rynkede brynene. Sådan nogle havde hun trods alt ikke hørt om før, på trods af, at hun selv mente at hun var ret skarp i sin MDPP. Fra en lille plante der stod på bordet, tilføjede hun så ellers et par blade, efter at have plukket de forsigtigt af. Fra bordet tog hun endvidere lidt brunligt pulver fra en lille skål, som hun tilsatte, som væskerne var ved at tykne. ”Ekstrakt fra Ferbernellikerod og døvnælde. Febernellikeroden har helende effekt, mens døvnælden går ind og bedøver og neutraliserer den gift du måtte have fået ind i kroppen. Lidt pulveriseret asfodel-rod til at dulme den lidt brændende fornemmelse febernellikeroden kan give og..” Laurel tog skålen af blusset, som hun skruede yderligere ned for. Hun vendte sig imod den rødhårede herre, men som hun nu stod ret så tæt på ham, kunne de blå øjne ikke undgå at glide ned over overkroppen på ham, hvortil reaktionen blev at kinderne begyndte at blusse ildrødt op og hun lidt forfjamsket mistede tråden, som hun nikkede imod hans bare overarm. Aldrig om hun havde set så veltrænet en mandekrop. Eller….En mandekrop i det hele taget….Og…Vent..Hvordan havde han i det hele taget fået blusen af, uden at hun ud af øjenkrogen måtte have bemærket det? Laurel bed sig selv i læben. Dette, som hun lidt undskyldende, men med milde øjne mødte hans blik, før hun atter bukkede sig lidt over hans overarm og tillod sig med et par forsigtige og blide fingre at smøre lidt af den tykke masse på. Hun kunne bare ikke få sig selv til at se på ham. Ærligt….Manden sad jo næsten splitterragende på hendes kontor. – Og alligevel, lod HUN til at være den mest flove af de to. Hvad skete der for det? "Ehm...Jeg hedder forresten Miss. Merryweather.... - Eller Laurel om De vil.." God til at skjule sin forfjamskethed, var hun i hvert fald ikke, om end hun for sig selv heller ikke kunne lade være med at smile lidt. Prøvede hun forsigtigt, som hun næsten følte hun burde præsentere sig, som hun nu også stod og overbegramsede ham. Under hævelserne og de blå mærker, var han jo trods alt en ganske pæn mand. – Æstetisk set naturligvis. Næsten lige ti at sammenligne med en græsk Adonis. Som fingrene berørte den spændte hud og de varme muskler, lod Laurels rødmen kun til at blive endnu dybere.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var klart at ikke alle kendte til de mere sjælnde magiske dyre arter. Det gjorde Gale selv langt fra, selvom hans kendskab til mange af de giftige var højere end gennemsnittet. "Ja. Jeg har 7 af dem her på skolen." Gale virkede ikke det mindste påvirket af at sidde i bar overkrop, og med det halve lår vist frem. Han havde generelt ikke et problem med sin krop, men forstod da stadig andres grænser. Lige nu havde han dog ikke så meget et valg, hvis han skulle gå herfra uden at skulle til at reparere tøjet først.
Han lyttede nysgerrig med som hun forklarede. Der blev taget indre notater og der blev forsøgt at se hvad hun gjorde. Hun måtte være en healer af en eller anden slags, for Gale havde aldrig selv overvejet at bruge blandingen sådan. Men der var jo altid forskel på hvad man havde let tilgang til, fra land til land, og det han havde bedt om, var nok ikke en normal vare her.
Gale skulle lige til at spørge ind til, hvad hun ville gøre med den blå farve, da han opdagede de røde kinder. Han måtte virkelig holde et smil tilbage, for det var ikke hver dag at man gjorde en kvinde så forlegen. "Gale... Gale Eldrige... Gæste underviser... Du griner nok af mig, hvis jeg siger hvad mit speciale er..." Hans spændte samtidig i kæben som hun rørte den sarte hud. Det var dog ikke armen der var værst. "Kan jeg... Få dig til at putte noget på mit ben?" Det var ikke så meget hans læg og skinneben der var ramt. Det var mere lige over knæet, hvor reven kun kravlede opad...

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Syv?” Laurel spærrede øjnene lidt op, som brynene hævdedes. I hendes øre lød det lettere tosset at have 7 styks bæster med skarpe hugtænder i ét klasselokale. Næhhh…Tanken huede hende ikke. Og da slet ikke, hvis et par af dem skulle forsøge og flygte. – Mareridtet ville da nu næsten være at hun skulle finde en i sin seng i aften. Dobbelttjekke under dynen, ville hun nu i hvert fald med sikkerhed. At den unge mand havde kigget hende over skulderen, som hun havde arbejdet, havde hun knapt bemærket. Tværtimod, var det som om, at enhver anden tanke end den der beundrede hans krop, pludselig var forsvundet, som dug fra solen. Koncentreret, forsøgte hun at lægge hovedet lidt på skrå, som hun nærstuderede biddene og for at nå et han havde fået på bagsiden af skulderen, måtte hun lidt akavet rykke endnu tættere ind på ham, før hun videre kunne smøre ham lidt ind. ”Åhh, virkelig? Giftige dyr?” Hun forsøgte at sende ham et lille smil, ved hans kommentar, men hun knejsede så atter lidt med hovedet, i et forsøg på at få lidt af det løse hår ud af øjnene. Hun nikkede så forsigtigt til hans forespørgsel, før hun satte sig ganske lidt på hug foran hans ene ben, for rigtigt at kunne se, hvad hun lavede. Var hun det ikke allerede, var hun i hvert fald nu ved at blive godt tomatrød i hovedet. Dette, som hun lod til at være i øjenhøjde med noget…mere eller mindre privat nu også. Alligevel, forsøgte hun ihærdigt at forholde sig professionelt og fokuseret på låret, hvor hun forsigtigt og lidt tøvende lod et par fingre glide lidt op under stoffet, som hun lidt flovt forsøgte at mærke og se sig frem og dermed lokalisere biddet. ”For..Forhåbentlig er jeg ikke for hård ved dig..” Forsøgte hun at kommentere, for at bløde stemningen lidt op. Dette ment helt uskyldigt, som hun faktisk ikke håbede at hun trykkede for hårdt rundt, på de ømme punkter. – Dog opfattede hun først bagefter, at det måske kunne tolkes som flirten og lidt hurtigt, forsøgte hun så ellers at redde den, mens hun stadig fumlede rundt under stoffet. ”Jeg mener…Nu er jeg ikke ligefrem god med mine hænder og jeg er lidt klodset…” Laurel vendte blikket væk og lukkede øjnene for sig selv lidt, som hun lod hånden hvile lidt på mandens lår. Mon denne situation kunne blive mere akavet? Næppe. Ikke nok med at hun følte sig på udebane, så sad hun nu også og kom med bemærkninger, der nok for en mand ville kunne tolkes NOGET anderledes end hun tolkede dem. Nej. Laurel var på det punkt desværre lidt forudindtaget. Hun havde skam bemærket, at nogle mænd godt kunne være lidt for primitive. Deriblandt også til tider hendes egne mandlige elever, der før havde forsøgt at hive lidt op i skørterne på hende. Hun rystede på hovedet af sig selv og hun smurte så ellers lidt mere af sin salve på låret, der var utrolig varmt og hævet. Dog var det svært at komme til. Forsigtigt prøvede hun sig så atter frem. ”Undskyld. Det var ikke min intention at fremstå upassende, Sir.” Prøvede hun med et mildt og tydeligt beklagende tonefald.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Professoren kunne ikke helt se det sjove i situationen på sammen måde som Gale, så der blev bare nikket, da hun gættede på hans profession. Det kunne jo godt være at hun var en af de der meget seriøse typer, hvilket måske var meget godt, når man underviste hver dag. Gale ville nok have svært ved at håndtere ungerne, men det lærte man vel. Godt det kun var nogle få dage han skulle være her.
Det med benet havde nok ikke været helt gennemtænkt fra Gales side. Biddet var højere op af låret end først troet, og som hendes fingre vandrede med salven, krævede det virkelig fokus ikke at blive helt skør. Hans raske hånd greb fat i skamle sæddet, for nu var han helt ved at koge over. "Det helt fint" vrisede han ud gennem sammenbidte tænder. Hendes kommentar om sine hænder var ikke videre hjælpsom og Gale kunne kun prise sig lykkelig for at hans bukser ikke svigtede ham.
Som Laurel igen prøvede sig frem, begyndte Gale helt at sitre. Han greb hud efter hendes hånd, men forsøgte at være blid, som han fik puffede den væk. Nok var hun rød i hovedet, men han så efterhånden også ret glødet og anstrengt ud. "Det er helt okay Frk... Fru? Merryweather..." Han drejede kroppen lidt væk fra hende og prøvede at få sig selv under kontrol... "Du...De har slet ikke været upassende. Jeg håber ikke at De... føler at jeg har..." Det var svært at påstå at han ikke følte sig upassende lige nu, med hvad der foregik sydpå.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Som Laurel langsomt bevægede sig længere og længere op langs Gale’s ben, synes hun godt at kunne mærke at han begyndte at ’spænde mere til’ i de øverste lårmuskler. Der var ikke som sådan noget videre i øjefaldende ved ham, som hun stadig sad der på hug, men ud af øjenkrogen, synes hun alligevel svagt at bemærke, hvordan en hånd lidt krampagtigt greb om kanten på skamlen han sad på. Hun skulle således lige til at trække sig, men som han greb ud efter hendes hånd og blidt puffede den væk, kom han hende i forkøbet. Hun rystede svagt på hovedet og kom så ellers lidt vakkelvogent på benene igen. ”Frøken..jeg er ikke gift.” Kommenterede hun, som hun tog et lidt bedre tag i skålen og hun så atter bevægede sig efter den rødhårede, som han vendte overkroppen væk fra hende. Med en blid og forsigtig hånd, løftede hun hans hoved lidt ved et let tag i kæben og hun smurte så ellers lidt forsigtigt hans kind og den ene hævede side af ansigtet lidt ind i slaven også. ”Nej…Nej, det er okay…Jeg er bare….” Laurel stoppede, som hun betragtede ham lidt mere dybdegående nu, som hun denne gang rigtigt lod de blå øjne møde hans og hun fumlede lidt efter ordene. ”Det er…Det er bare ikke hver dag at jeg….At jeg står overfor en..en pæn mand i bar overkrop.” Mumlede hun forlegent, før hun atter trak hånden til sig og rakte ud efter viskestykket på bordet bag Gale.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var altid noget at hun ikke var gift. Primært fordi at hvis nogen skulle komme ind og misforstå hvad der skete, skulle han ikke stå til ansvar overfor en partner. Gale havde håbede lidt på en psykisk pause efter at have drejet sig væk, men Laurel lod ikke til at tænke i de baner. Han prøvede at lade kæben slappe af ved hendes berøring, men hendes blødhed fik ham alligevel til at smelte en smule.
Til komplimenten sneg der sig et tandsmil frem. Det var vel altid rart at få en sådan en. Specielt af en pæn kvinde. "Det er heller ikke ofte at jeg får påført salve på mere private dele af min krop, af en smuk kvinde... Det er bedre end at gøre det selv." Han prøvede med en lidt jokene tone, for at løsne lidt på anspændthed. Laurel virkede til at være lidt ude på dybt vand og måske var hun også mere ærlig end hvad hun selv ønskede? "Men jeg er nok lidt mere spændende at kigge på, når jeg ikke er oppustet og blå..." sagde han kækt, og holdt øjenkontakt uden selv at ligge så meget i kommentaren.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Smuk?” Hun hævede brynene lidt, men genert, gled blikket så atter imod gulvet. Dette, før Laurel prøvende gengældte den rødhåredes smil, som han sendte en kompliment tilbage i hendes retning. Det var ikke ofte at hun fik den slags, selvom hun da ikke skulle beklage sig, når hun så endelig gjorde. Instinktivt, lod hun en hånd glide op og rette lidt på en lok af det gyldne hår, men klodset, som om hun ikke havde tænkt sig om, formåede hun således blot at smøre lidt salve i håret på sig selv og hun måtte derved slå en lille latter op, samtidig med at han kom med sin kække kommentar. Hun smilede venligt til ham og hun trak lidt på skuldrene, som hun så ellers tørrede hænderne af i viskestykket. Derefter forsøgte hun lidt kluntet at tørre salven lidt ud af håret. ”Og jeg synes nu ellers De er meget spændende..- Selv, når De er oppustet og blå.” Komplimenterede hun videre, før hun trak sig lidt og skævede til skålen, som hun havde sat fra sig på bordet. At han jokede, kunne hun godt fornemme. Ærligt, var hun dog ikke selv helt sikker på, hvordan hun skulle forholde sig til situationen. Flirtede han med hende? Hun var ikke sikker. Men uanset hvad, virkede det måske lidt uprofessionelt. I hvert fald for nu, hvor de var midlertidige kollegaer. – Desuden…Der kunne slet ikke blive tale om den slags snak. For hendes vedkommende, havde de allerede overskredet den private grænse med hentydninger til mere…private ting. Ting, som Laurel mente kun hørte sig til mellem mand og hustru. Hun bevægede sig således forsigtigt lidt væk og over imod bordet igen.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Ud fra reaktionen, gættede Gale sig til at Laurel ikke havde mange beundre der bankede på hendes dør. Hvilket var mærkeligt, når hun tydeligvis var en skønhed uden lige. Men det var vel også begrænset, med hvor meget 'action' man havde på en skole. Hogsmeade lod heller ikke til at være en by med gang i, men det var første gang han havde været i området.
Han grinte til, hvad han tog som en flirtene kommentar fra hendes side. Laurel blev nøje observeret som hun klodset fik salve i håret, og fik flyttet sig lidt væk. Gale var ikke blind for den forlegenhed der fulgte med denne situation, men han havde, tro det eller ej, prøvet værre. Hævelsen i armen var allerede begyndt at fortage sig og benet var også godt på vej. "Det ser ud til at virke..." kommenteret han imponeret og så på sin arm, der lignede at den svandt ind, for øjnene af en. "Frk. Merryweather?" forsøgte han sig og vidste ikke om tiltale ville være til hindring eller ej, for hans intention. "Kunne De have lyst til et krus øl nede på... Hvad hedder den nu... Noget med vildsvin, i morgen aften, hvis De ikke er for travl?" spurgte han. Hun havde jo flirtet tilbage? Gale følte sig ret selvsikker, men udviste også ydmyghed for ikke at virke for ageresiv i sin metode.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Laurel bøvlede lidt med viskestykket, som hun forsøgte at få salven ud af håret. Ihhh….Sådan noget bøvl! Hun skar en utilfreds grimasse og bed sig lidt i læben, som det filtrede en smule. Sådan noget rod. Måske skulle hun se at blive klippet igen snart. Hun skævede imod Mr. Eldridges arm, som han kommenterede på hendes værk med et næsten overrasket tonefald og hun nikkede, som hun sendte ham et lille smil. ”Naturligvis. Jeg er trods alt Professor i Botanik.” Kommenterede hun lidt drillende, før hun gav sig til at sætte propperne tilbage på de respektive flakoner. Blikket gled dog atter op igen, som han gjorde mine til at spørge om noget. Noget, hun atter måtte indrømme kom bag på hende. Øl? Inviterede han hende lige på øl, nede i byen? Hun bed sig lidt i læben, men nikkede så forsigtigt. Godt nok var Det Glade Vildsvin ikke nær så hyggeligt, som De Tre Koste, men fandt man et lille hjørne, kunne det godt være ganske udmærket. ”Det Glade Vildsvin? Åh. Jo. – Det vil jeg gerne. Men kun hvis De så vil tage imod en invitation om at være dus..” Svarede hun forsigtigt, som hun lagde hovedet lidt på skrå og nu betragtede ham lidt mere indgående. Jo. – Som hævelsen faldt, måtte hun alligevel indrømme, at han tog sig godt ud. – Det, selvom hun stadig var lidt rød i kinderne og dermed forlegen over at stå foran ham i bar overkrop.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Villigheden, glædet Gale. Selvom han havde haft tiltro til sine egne flirte evner, så havde Laurel virket en smule stiv i det, men måske var hun ikke. At være dus gjorde ham slet ikke noget. Specielt ikke hvis det kunne betyde mere end det... Armen havde nu skrumpet ind til en størrelse hvor han godt kunne tage sweateren på igen. Med den også hans lædersnor med dragetanden i, som var kommet af samtidig, der dog hurtigt blev skubbet ind under tøjet.
"Ville klokken 20 passe? Jeg kender ikke helt jeres rutiner?" forslog han. Gale vidste at der var nogle faste spisetider og andet, hvor underviserne skulle deltage. Det var meget mere struktureret end han selv var vant til. Han fandt sin tryllestav frem og begyndte at svinge med den, så buksebenet samlede sig. Der var dog stadig en tydelig revne, som han ikke var dygtig nok til at ordne. Men selv en dygtig magiker, ville næppe kunne gøre sådan et par bukser pæne igen. Så længe han kunne gå anstændigt klædt igennem skolen. "Puha... Så undgår jeg da en walk of shame..."

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Laurel godtog Gale’s kommentar som en indvilgelse til hendes forslag om at være dus. Hun tilsmilede ham lidt, som hun betragtede ham tage tøjet på igen og hun foldede så ellers sit viskestykke pænt sammen. Dét, som de blå øjne fulgte enhver af hans bevægelser og tøjets folden over de spændte muskler. – For pokker…Og så stod Laurel her og følte at hun stod med fingrene i en kagedåse, hun ikke burde rode i. Hun smilede lidt, som hun synes at skimte en halskæde under trøjen ud af øjenkrogen, men som han hurtigt gemte den væk, lod hun det ligge, velvidende om, at han nok ikke ønskede at hun skulle snage. Ganske let, virrede hun med hovedet til hans spørgsmål. ”Kan vi sige klokken 20.15 måske? Vi kan mødes nede ved broen?” Spurgte hun. Dette, før hun atter trak på smilebåndet af han kommentar til bukserne. ”Og tror du at du får brug for mere?” Spurgte hun, som hun lidt nysgerrigt, nikkede imod benet, som hentydning til biddene.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Gale lagde ikke så meget i at han blev observeret. Han var jo stadig blå og en smule oppustet at se på, så det var vel svært at kigge den anden vej."Broen? Oh ja..." Han skulle lige tænke over hvor det var henne, men han havde vist passeret en bro på vej herhen. Det var lidt af en mysterie at finde rundt her på stedet, men nu var han også lidt speciel med ikke at have nogen skolegang, selvom de færreste vidste så meget om det.
Som han kom på benene stak han labben frem mod Laurel. Den højre var stadig blå og lidt stor i det, men han kunne ikke rigtig give hende den venstre, da det ville give et lidt akavet håndtryk. "Mange tak for hjælpen Laurel. Jeg håber at du vil holde vores lille møde hemmeligt... Rektor skal helst ikke vide at jeg fejlede på min første dag, hvis altså jeg skal have chance for at komme her og undervise en anden gang." Han sendte hende et flirtene blink, og trak så hånden til sig. Der blev smilet selvsikkert, før han forlod kontoret, og fandt vej tilbage til Hogsmeade.

//out.