Starting Over

[Timorthy Lavoie]

Timmy så på hende med et begejstret blik, "Hvad er et røverkort?" Måske der var nogle småting han burde få læst op på. Men det måtte komme med tiden, nu måtte han lige koncentrerer sig om én ting af gangen.
Det var en lidt speciel følelse at gå gennem gangene på denne måde med en pige i hånden. Heldigvis var det specielt på den gode måde, det gav en rar varm og velkommen følelse. Det kunne godt være at det var en smule mærkeligt for igen så godt kendte de jo slet ikke hinanden, men det kunne måske også have noget at gøre med hans teenagehormoner der spillede lidt ind. Det var bare virkelig spændende af en eller anden årsag.
Han bemærkede ikke at de satte farten ned, men havde han opdaget det ville han ikke have kommenteret på det eftersom det gav ham lidt længere tid til at nyde øjeblikket.
Blikket blev vendt imod hende som hun sagde hans navn, men noget holdt hende tydeligvis tilbage. Han var ikke sikker på hvad hun ville have sagt før hun rettede sig selv, men hen kunne nu godt lide lyden af det hun endte med at sige. Der var bare et eller andet ufattelig sødt og uskyldigt over hende. Han gav hendes hånd et blidt klem, "pas hellere på, jeg kunne godt finde på at hænge dig op på det." Svarede han med det samme drengede glimt i øjet som efterhånden havde vist sig nogle gange i løbet af deres lille tur.
Faktisk ønskede han ikke at slutte deres lille færd allerede, det var rart at snakke med hende og som hende frygtede han nok også lidt at han ville blive glemt i mængden når de om ikke så længe nåede frem og herefter gik hvert til sit. Hun måtte trods alt have en del venner at hænge ud med, for en pige som hende måtte da være temmelig populær. Måske hun endda også havde en kæreste. Man kunne jo aldrig vide.

[Stella Todd]

Et øjeblik tøvede Stella med at fortælle om røverkortet, Timmy var helt sikkert typen der ville længes efter et sådan kort. Det ville der måske dog ikke være så meget ridder over.. mere røver eller rouge. Stella grinede ved tanken og rystede på hovedet. "Røverkortet.. Det siges at Harry Potters far i samarbejde med 3 andre skabte et røverkort. Rygtet fortæller at dette kort var magisk og kunne vise skolen samt hvem der var hvor. Det var angiveligt sådan Harry Senere fandt ud af at Peter Pettigrew ikke var død." Det var ikke det der stod mest om i bøgerne endnu, men som gryffindorelev vidste man den slags. Det var dog senere forsvundet, kortet altså, men ideen var nu meget god. 

Stella så ned på deres hænder da der kom et lille klem. "Det ville ikke gøre mig noget. Jeg kan godt lide at hjælpe og.. jeg vil gerne at du føler dig velkommen." Sådan havde hun det generelt med de andre på skolen, måske var det bare i hendes natur?

[Timorthy Lavoie]

Timmy lyttede til hendes fortælling imens de gik. Hun havde helt ret skønt hun ikke havde sagt sin anelse højt, "det lyder temmelig praktisk." Sagde han i en tænksom mine. Det ville betyde at man kunne snige sig frit omkring uden at frygte at blive opdaget. På den anden side ville det måske også bare fjerne lidt af spændingen. Nja hvem forsøgte han at nare, han ville elske at få sine fingre i et sådan kort. "Så findes det rigtigt, eller er det bare løse rygter?" Spurgte han nysgerrigt ind.
Han fulgte hendes blik ned til deres hænder, men denne gang slap han hende ikke. I stedet rettede han atter sit blik op og sendte hende et sødt smil der fik de brune øjne til næsten at lyse op. "Du har bestemt allerede fået mig til at føle mig velkommen," forsikrede han hende.
Det ville kun glæde ham om hun skulle vise ham lidt rundt på skolen eller måske bare hænge lidt ud på andre måder. I hvert fald ville han elske at møde hende igen og snakke mere med hende, lærer hende bred at kende for hun virkede som en person der var værd at lære at kende. Måske kunne han være heldig nok til at komme på samme kollegium som hun. Det ville da i hvert fald give gode muligheder. Nu var han ikke sikker på hvor stor splid der var mellem kollegierne, men selv hvis han skulle havne på en af de andre, håbede han ikke at det skulle sætte en kæp i hjulet for hvad end der var ved at udvikle sig her.
Nu var han ikke ligefrem typen der troede på kærlighed ved første blik skønt han faktisk kunne være ret romantisk anlagt, men der var helt sikkert noget kemi imellem dem som han hellere end gerne ville udforske lidt mere, han håbede bare at hun også kunne mærke det så han ikke pludselig ville ende ud i et eller andet dumt ensidigt crush.

[Stella Todd]

Stella rystede lidt på hovedet af ham, han var nem at læse allerede, men også sød. "Jo det er rigtig, men jeg ved ikke hvad der skete med kortet efter Harry Potter havde det." Forklarede hun bare og trak på skuldrene. Nogen sagde det var blevet ødelagt, andre at det var gemt et sikkert sted. Det var ikke til at vide. 

Hun Rødmede, da han fortalte at hun havde fået ham til at føle sig velkommen, men så skød en trist skygge over hendes ansigt. "Det var godt. det glæder mig." Så stoppede hun op midt på en gang ved siden af en stor fuglelignende statue. "Nå..Citronmåne skal spises med kærlighed." (eller noget andet volapyk) som hun sagde kodeordet, vækkedes fuglen til live og en trappe dukkede frem. "Rektors Kontor er for enden af trappen. Jeg.. håber du falder godt til." Hun havde ikke rigtig lyst til at gå og stod bare og kiggede på deres hænder.

[Timorthy Lavoie]

"Hm." Igen havde en tænksom folde formet sig imellem hans øjenbryn. Tydeligvis overvejede han sine muligheder for at få fingrene i et sådan kort. Nå, men det krævede nok noget research som han ikke kunne gøre herfra. "Det må vi finde ud af," sagde han så som var det pludselig blevet et fællesprojekt.
Han var glad for for at det lod til at glæde hende lige så meget som hendes selskab havde glædet ham.
Hendes meget underlige udtalelse fik ham til at se undrende på hende, "øhm hvad mene...." I det samme bevægede statuen sig og det fik op for ham at de måtte være fremme. En følelse af ømhed løb hurtigt gennem kroppen, men han forsøgte at minde sig selv om at det jo ikke var farvel. Han var lige begyndt på skolen og der ville dermed være god sandsynlighed for at løbe ind i hende igen.
Han så ned på deres hænder der stadigvæk holdt fast i hinanden. Han smilede svagt. "Well nu er du her jo så jeg er sikker på at det nok skal gå." Svarede han så og lidt spontant førte han hendes hånd op til sine læber og placerede et meget blidt og let kys mod hendes håndryg. "Tak for et spændende eventyr My Lady," sagde han i en ridderlig tone i sjov over deres tidligere lille eventyr. Han mødte hendes blik, "og glædelig valentine." Med de ord slap han lidt ærgerlig hendes hånd.

[Stella Todd]

Stella havde ikke lyst til at gå fra Timmy, men det var lidt svært at blive stående her, selvom hun nok egentlig sagtens kunne det uden selv at have nogen indvendinger. Hvordan var han kommet så hurtigt ind på livet af hende? Det virkede heldigvis ti at være ret så uskyldigt i forhold til Ben som havde presset noget mere på. Måske fandtes der faktisk søde fyre også, selvom Jacob sagde noget andet.
Hun blev knaldrød i hovedet, da han kommenterede på at det helt sikkert ville blive godt pga hende. Hvad var det for noget? Var det virkelig noget hun kunne regne med? Hun turde ikke rigtig, men håbede alligevel på det.
De ridderlige undertone var virkelig søde, men da Timmy valgte at kombinere ordet "Eventyr" med et kys, måtte Stella alligevel trække hånden til sig. Det blev lidt for meget for hende. Nok havde hun fundet ud af at hun ikke var gravid, men det hele sad stadig i hende som en stor frygt. Hun blev straks ked af at have reageret sådan ovenpå hans søde gestus. "Undskyld, jeg..." Men hvordan fortalte man det? Hun sukkede og smilede så bare til ham. "Til dig også. Og velkommen til. Jeg glæde mig til at lære dig bedre at kende." Fik hun så sagt, før hun endelig fik sat i bevægelse og begik sig derfra. 

- Out