Ikke ambitiøs nok!

[Deleted]

Cornelius kunne sagtens se at masken på hans far krakkelerede. At hans vrede ikke var lige så nem at holde indenbords og hans rynken på næsen fodrede kun mere til Cornelius' egen vrede. Men da han først åbnede munden igen og afsluttede sine ellers ret så overbevisende ord om at han kun ønskede det bedste, med at kalde Roxanne for useriøs, brast hans egen maskerade også. Roxanne var en velformuleret ung kvinde. Anderledes, ja, men hun var lynende intelligent og de ord Grayson havde sagt var et komplet bevis på, at det faktisk var Roxanne han havde beskrevet, om end hun så ud, samt opførte sig anderledes end de fleste. Men det hjalp ikke på det raseri der nu tordnede ud af Cornelius' øjne som hans næver knyttedes til knoerne var kridhvide. Han var så rasende! Han havde aldrig i sit liv før været så komplet ved siden af sig selv! Han havde lyst til at gå øjeblikkeligt uden ét eneste ord mere til sin far, men før hans fornuft reddede ham, eksploderede han. Der var ingen bedre ord for det.

"USERIØS?! Kaldte du lige Roxanne for useriøs!? Jeg har ikke kendt den kvinde i særlig lang tid, men hun er IKKE useriøs! Hun er anderledes, men hun er fuld af indsigt, lynende intelligent, kan aflæse mennesker med blot et enkelt lille blik på dem og ved hvad der er godt for enhver hun lægger sine øjne på! HUN LÆSTE MIG SOM EN ÅBEN BOG!" hans ansigt var fortrukket i en vrede, der havde ulmet i årevis under overfladen, som nu var kommet frem på det værst tænkelige tidspunkt.
"Og her er det bedste... Ved du hvad hun kaldte mig, far?! VED DU DET?! Hun kaldte mig ambitiøs! Præcis det, du ønsker jeg skal være! Jeg ER det allerede, du kan bare ikke se det! Lige som du ikke kan se hvordan Roxanne er mere end hvad hun ser ud til! Gu' fanden om hun virkede lille i dine øjne! Det gør ALLE når du ser på dem med dit kritiske blik, som kigger du på en tryllestav og evaluerer den. Er den mon god nok!? Eller skal den kasseres? Skal mennesker bare kasseres på denne samme måde!?"
Cornelius ville have sagt mere, men i samme sekund som han skulle til at finde flere ord begyndte en hyletone uden lige at opstå i hans ører, samtidig med at han kort så dobbelt og kort efter faldt han tilbage mod knagerækken, bleg som et lagen, rystende over hele kroppen. Det var et kort ildebefindende, men nok til at ryste ham komplet ud af hans voldsomme raserianfald. Han lænede sig op af væggen, trækkende vejret hurtigt mens han tog sig lettere forvirret til hovedet. Al fokus lå andetsteds. Han havde brug for luft. Lige nu.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Var der noget der chokerede Grayson, så var det at se det raseri-udbrud uden lige, som Cornelius kom med. Ikke nok med at øjnene slog lyn, så eksploderede knægten også. – Knægten. Måske kunne det være at grayson skulle begynde at se ham som en voksen mand i stedet. Trods alt, var han 26 og burde snart stifte familie. – I hvert fald, hvis man spurgte faderen. Aldrig i sit liv, havde han dog set sin søn så gal og at raseriet ligefrem kom, grundet en kvinde, som han knapt nok kendte, foruroligede blot den midaldrende butiksindehaver endnu mere. Hans ord kom bag på ham og ikke nok med at de fløj ud af munden på Cornelius, råbte han også. – Noget han ikke havde oplevet Cornelius gøre sådan rigtigt før. Nej. Cornelius gik som regel bare fra diskussionen, fordi han ikke gad at diskutere, men i dag stod han uventet op for at forsvare den rødhårede kvinde og sig selv. Noget der overrasket fik Grayson til at hæve et bryn. Så den unge dame skulle være intelligent og god indsigt? Fandeme om han gerne ville se det, før han troede det, tænkte han for sig selv. – Mest af alt, lignede hun en, der tågede rundt det meste af tiden. Hvad der dog i sandhed gjorde Grayson vred, var ikke Cornelius’ toneleje. Nej…Det var ordene om snæversynethed, kritik og evaluering. Hvor vovede han at tale ned til ham på den måde? ”SÅ ER DE…” Grayson nåede ikke at brøle mere. Ikke før Cornelius vaklede bagud og nærmest skvattede ind i knagerækken. Raseriet blev afløst af bekymring og uden tøven, greb han så ellers fat om sønnens kæbeparti, som han greb fat om hans kæbe i et blidt tag og tvang ham til at se ham i øjnene. En rynke havde tegnet sig i panden på ham og han lagde så ellers en hånd på Cornelius’ pande. ”Du er brandvarm…Er du syg?” Spurgte han blidt. Dette, som havde han nu glemt alt om vreden og de onde ord.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Der gik et halvt brøl igennem faren, men Cornlius tog slet ikke notits af det. I stedet stod han blot lettere åndsfraværende, hvilket også var grunden til at han ikke trak sig væk fra sin fars berøring, der bar præg af hvordan han normalt tog kontrol over situationen. Derefter var der dog en kølig hånd på hans pande og han kunne mærke at hans ildebefindende begyndte at lægge sig i baggrunden igen, erstattet af endnu mere træthed. Han kørte en hånd gennem håret og sukkede lavt. "Hvorfor tror du jeg sjuskede, far?" spurgte han, stadig lettere irritabel. Han vidst helst bare gerne ud herfra lige nu, situationen var blevet ret klemt oven på de ting han havde råbt før.

"Jeg er færdig for i dag. Haft migræne hele dagen og nu er jeg træt og vil egentlig bare hjem," og med hjem mente han ikke værelset oven på men hans eget hjem! Han havde brug for afstand til sin far lige nu. Som han næsten altid havde efter nogle af de mere hårde og trælse dage.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var langt fra en tilfreds Cornelius der betragtede sin søn. Ikke nok med at der lå halvfærdigt arbejde på bordet, så havde Cornelius også sagt ham imod. – Gjort modstand og sat sig lidt op imod ham, hvilket bestemt ikke var noget den mørkhårede mand brød sig om. Han skar en grimasse ved sønnens ord, men nikkede så atter og slap sit tag i ham. ”Fint. Tag hjem og få noget søvn. – Men jeg lader staven ligge til dig.” Kommenterede han, før han atter sukkede og trak sig tilbage imod trappen der førte ovenpå. ”Sov godt, når du når så langt.” Mumlede han, før han så atter forsvandt op ovenpå.

//Out. – Tråden afsluttes. 

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0