Ikke ambitiøs nok!

[Deleted]

Tid: Kl 18:30
Sted: Ollivanders
Vejr: Let aftenbrise
Deltager: @ollivander

Det var efterhånden ved at være ret hårdt at være på arbejde. Ikke kun fordi Cornelius var nødt til at sidde og slibe, samt rette tryllestave til dag ind og dag ud. Nogle gange var han også nødt til at ekspedere kunder og når det gik helt galt var det også blevet lidt mere svært at rette op på skaderne med magien, der syntes at være en smule ustabil. Han havde en hovedpine uden lige i dag, svimmelhed og en let kvalme der fulgte ham hvor end han gik hen og det hjalp ikke at denne dags lukketid var senere end normalt. Cornelius var mere end parat til bare at smide de ting han havde i hænderne og tage hjem, men der var lige slibningen af en stav der skulle ordnes først, for han gad ærligt talt ikke til at skulle diskutere med sin far. Ikke nu.

Efter slibningen gav han tryllestaven en grundig polering, men der var en lille fejl ved håndtaget, i dens mønster. Ikke noget nogen ville lægge mærke til. Andre end Grayson, selvfølgelig. Men Cornelius havde selvfølgelig ikke set den fordi han var så rundtosset og skidt tilpas, så selvfølgelig gjorde han som sædvanligt og pakkede den ned i æsken med den samme forsigtighed som sædvane. Da han rejste sig fra baglokalet og gik ind i selve butikken stod han dog ansigt til ansigt med den gamle og han var næsten helt sikker på at far ville lave et eftertjek. Ikke at han havde nogle fejl, men far havde desværre en tendens til stadig at ville gøre det. Nok for sikkerhedens skyld. Men det var ikke lige noget, Cornelius havde lyst til lige nu. Sengen kaldte noget så højlydt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson havde denne mørke februar-aften overladt butikken til sin ældste søn Cornelius for en stund. Klokken var halv syv og det var sen lukkedag. Grayson havde været oppe og sætte lidt mad over og varme på komfuret og imens havde han ellers sat knægten i sving med at ordne nogle af de nye stave. Humøret var nede i dag. Grayson var i dårligt humør og det mærkede man tydeligt på hans facon. Mundvigene trak ned, skridtene var tunge imod det knirkende trægulv og et par fuger i panden afslørede tydeligt, at han var træt også. ”Nåhh…Færdig allerede?” Han var netop nået ned af trapperne, som Cornelius nær var ramlet ind i ham og brynene hævdedes lidt, før han nikkede imod æsken, som Cornelius havde i hånden og tog den fra ham. Dette blot for at bevæge sig over til en af hylderne, hvor han kunne sætte æsken fra og forsigtigt pakke den ud igen, selvom den så nydeligt var pakket sammen. Han betragtede den nøje, som han holdt den op foran sig og utilfredst, skar han en grimasse, som han bemærkede et hak i mønsteret. ”Der er et hak i mønsteret.” Kommenterede han bryskt, som han rakte Cornelius staven, for at lade ham se efter selv. ”Det er sjusket og uambitiøst arbejde knægt.” Bed han irritabelt. Trods alt, var forretningen hans store stolthed og han satte en ære i at tingene blev gjort ordentligt. ”Man skulle fandeme tro at du havde travlt.” Kommenterede han yderligere og samlede æsken sammen, før han også stoppede den i favnen på sin søn og nikkede hen imod arbejdspulten igen. ”Det laver du om….Vi sælger ikke den slags sjusk…”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var lige før at et suk af irritation slap ud af Cornelius da han så sin far pakke staven ud for at inspicere den. Han kendte godt mandens ansigt og han vidste næsten allerede hvad der var på vej. Skæld ud, som var han blot en lille dreng igen, hvilket han bestemt ikke var. Han var en voksen mand og i stedet for den lidt generte unge knægt der skrabede foden i jorden over sin fars skuffelse og blev ked af det. I stedet blev han blot mere træt og rystede let på hovedet mens han tog staven tilbage og så efter. Han kunne godt se fejlen og det var skam også noget han ville rette op på. Men det blev ikke i dag. Han havde fået nok for i dag. Han ville hjem og sove hvad end det var, der gjorde ham så ør i hovedet, væk. Ikke stå her og diskutere med den gamle, men det så ud til at det ikke var sådan den her dag skulle slutte, især ikke da Grayson hundsede ham hen mod pulten igen med en ordre, der blot irriterede ham endnu mere.

"Naturligvis ikke. Jeg kan se fejlen og jeg har også i sinde at rette op på den," forklarede han i et neutralt og træt toneleje, som han selv kiggede mod pulten og kunne mærke hovedpinen stige igen. "Men jeg er færdig for i aften. Jeg retter fejlen i morgen," om far så blev vred over det, så var Cornelius ærligt talt ret ligeglad i dag. Han havde ingen intentioner om at sidde flere timer mere ved den skide møgpult. I stedet gik han derhen og placerede nænsont tryllestaven der, så den var klar til at blive rettet på dagen efter. Dernæst gik han tilbage mod sin far. "Vi ses i morgen?"

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson bemærkede godt ud af øjenkrogen, hvordan hans søn rystede på hovedet af ham. Flabede unge, tænkte han for sig selv, men valgte ikke at sige yderligere. De hårde ord han havde fået med på vejen, måtte være nok for nu og nok til at kunne blive forstået. – Troede han i hvert fald. Men næ nej. Som knægten fik tryllestaven tilbage i hånden, valgte han at undskylde sig og bede om udsættelse. Noget Cornelius efterhånden måtte vide at Grayson ikke brød sig om. – Han hadede at have halvfærdigt arbejde liggende og han brød sig bestemt ikke om at knægten sagde ham imod, om end han måske prøvede at gøre det på pæn og respektfuld vis. ”Du kan lige så godt få den færdig, Cornelius. Du retter den i dag.” Kommenterede han, tydeligt som opfordring til at knægten skulle sætte sig. Trods alt, havde han store forventninger til Cornelius. Han forventede, at hans søn skulle drive forretningen én dag og tanken om at han ville være lige så uambitiøs omkring arbejdet, som han var nu, fik Grayson til at krumme tæer. ”Og du gør det orden…” Mere nåede grayson ikke at sige. Ikke før en kappeklædt ung kvinde, trådte ind i butikken og afslørede en rød manke, som hun slog hætten ned på sit overtøj.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var bidende koldt udenfor. Godt nok var vinden kun en svag brise, men det var uden tvivl frostgrader til aften, som en ganske let sne var begyndt at falde. Roxie havde haft en travl dag på Skt. Mongus, som flere og flere syge kom til og hun arbejdede på nuværende tidspunkt på højtryk på en kur imod den virus, der lod til at have ramt mange magikere. Selv var hun forholdsvis frisk og ved godt humør, som hun havde besluttet sig for at slå vejen forbi Ollivanders, i håb om at kunne fange Cornelius. Han havde været så sød, sidst han havde hjulpet hende med hendes ting og hun var så bestemt ikke typen, der glemte den slags. Tværtimod. Et bredt smil hvilede på hendes læber, som hun trådte ind i forretningen, da døren ikke var låst og forsigtigt, slog hun hætten på sin kappe ned, som hun skævede imod de to mænd, der stod foran hende. Smilet var venligt og kropsholdningen afspejlede forsigtighed, som hun godt kunne se, at hun måske var dumpet ind på et lidt dumt tidspunkt, da hun først havde slået hætten på kappen ned. ”Åh..Hej..Jeg beklager, hvis jeg forstyrrer…” Prøvede hun forsigtigt, som hun øjnede de to mænd. Som blikket gled over Cornelius, rødmede hun dog svagt. ”Ehmmm…Har du travlt, Cornelius?” Tillod hun sig tøvende at spørge.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Irritation blev til frustration idet Grayson tillod sig at blive ved med at beordre som stod han over for en lille dreng i slikbutikken og bad drengen og at lade slikkepinden komme tilbage på hylden. Det var imod AL kritik. Og det var netop en af grundene til at Cornelius overhovedet ikke hjertede noget ønske om at fortsætte Ollivanders butikken. Det kunne lillesøster jo også sagtens klare! Han havde andre planer, men han havde ikke haft lyst til at tage det skænderi med Grayson endnu. Ikke før det var det rette tidspunkt. Han skulle lige til at svare igen på tiltale med en lidt mere hård tone selv, da butiksdøren åbnedes og Roxanne stod der trækkende hætten af sin kappe. Røde kinder og et smil, forsigtige bevægelser. Man kunne se kæben spænde op og slappe af kort på Cornelius, fordi det skete midt i at diskussionen skulle til at eskalere. Han syntes om Roxanne, men det her var virkelig ikke et godt tidspunkt. Eller et godt sted. Det ragede far en høstblomst hvem han gik og talte med, for så længe han blev behandlet som et lille barn, kunne han ikke lade nogle af hans bekendtskaber møde faren.

"Hej Roxanne.. Frøken Cochran," han rettede ret hurtigt sig selv, da han ikke nærede nogen intentioner om at vise sin far at han oven i købet heller ikke var høflig nok! Han gik hurtigt rundt om sin far, hen til kvinden og smilede lettere anstrengt. "Jeg var lige midt i... En samtale med.. Min fader," hans øjne viste ingen skam, til gengæld kunne man godt flygtigt se vreden i hans blik som han nævnte sin far. "Er der noget, jeg kan hjælpe Dem med?" det kunne være at der var noget i vejen med hendes tryllestav. Eller også var hun her bare for at se ham, hvilket han ikke vidste hvad han skulle gøre ved. Det var virkelig en dårlig situation. En akavet situation. Og Cornelius ville virkelig have sympati hvis han havde været alle mulige andre der stod uden for og så ind på dette underlige billede af tre magikere, næsten i stilstand.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var alt andet end en tilfreds Grayson, der betragtede den rødhårede kvinde, som hun trådte ind. Tværtimod. Han var stiktosset og havde det ikke været fordi hun var trådt ind af døren, var der sikkert startet et skænderi mellem ham og Cornelius. Han havde vidst det. Han havde kunnet se det opbygge sig i sønnens blik, før hans blik atter var blevet mildt og blødt, som han havde lagt øjnene på den rødhårede kvinde. – Højst besynderlig, så hun ud. Viltert hår, amuletter om halsen, en del små snørklede guldfingerringe på fingrene og en mørkegrøn kappe. Navnet huskede han ikke lige, men som hans søn kom ham i forkøbet, skar han en lille grimasse. Dette, som han stak hænderne i lommerne, klar over, at kvinden nok ikke var her med forretningsanliggender. Ikke sådan som hun henvendte sig til Cornelius i hvert fald og utålmodigt ventede han. Lidt pli, havde han trods alt og han var ikke fræk nok til bare sådan lige at afbryde sin søn overfor fremmede heller, medmindre situationerne blev mere komplicerede eller Graysons egen stolthed var i fare.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var ikke fordi Roxanne nød at afbryde. Tværtimod, fandt hun faktisk situationen lidt pinlig. – Især fordi hun næsten selv mente, at hun burde have forudset den. Som hun først var trådt ind i butikken og havde åbnet døren, havde hun dog ikke følt at hun bare kunne gå igen og hun valgte derfor at gå ’hele vejen’. Hun havde tænkt sig at spørge Cornelius, om han kunne have lyst til at gå ud med hende, om end det måske virkede lidt spøjst. Som regel, var hun vant til at folk mente at det var manden der skulle spørge, men hun kunne godt lide ham og hun kunne ærligtalt ikke se, hvorfor hun skulle skjule denne interesse, om end tidspunkt måske var lidt dumt. Lidt forfjamsket, rettede hun på en af de røde lokker og hun lagde hovedet lidt på sned, som hun så på Cornelius. ”Jo..Øhmmm…Det må du undskylde..Jeg…Jeg vidste ikke at det var et dumt tidspunkt.” Beklagede hun, som hun mumlede og dæmpede stemmen lidt, i et forsøg på at være lidt diskret, selvom indehaveren af forretningen med garanti lyttede med. ”Jeg…Jeg ville faktisk bare have hørt, om du kunne have haft lyst til at spise middag.” prøvede hun lidt tøvende. ”Med mig… Nu her…- Jeg mener…Altså…Altså, kun, hvis du kunne have lyst…Men...” Hun trak lidt usikkert på det, som tvivlede hun faktisk på om han gad.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det gjorde helt ondt at se hvor forfjamsket Roxanne undskyldte. Det burde hun slet ikke! Det var ikke hendes skyld at situationen var træls, det var Grayson der bar den skyld med sine ordrer og nedladende ordbrug! Han blev mildest talt overrasket over at hun spurgte om han ville med til at spise middag. Den havde han bestemt ikke set komme og selvom der var tydelig glæde at spore i hans ellers lidt matte og trætte øjne, samt det lille smil der dukkede op på hans læber, så var det kun kortvarigt. For bag ham stod hans far og han kunne levende forestille sig det misbilligende blik der blev sendt i hans retning. Smilet falmede, men venligheden var der stadig i hans blik. Han var en lus klemt mellem to negle for han ville virkelig ikke gøre Roxanne ked af det ved at afvise hende, og samtidig havde han et overraskende stort behov for at gøre diskussionen med sin far færdig. Denne dårlige luft mellem de to mænd ville bare blive værre og værre hvis ikke der blev gjort noget ved det.

"Det vil jeg virkelig gerne," startede han sin forklaring ud som hans hånd lagde sig blidt på hendes overarm. "Men min arbejdsdag er desværre ikke helt slut endnu," jo, det var den helt bestemt! Men han kunne ikke stå her og være nedladende over for sin fader og ydmyge ham foran én som hans far end ikke kendte, og da bestemt ikke i butikken. Han havde mere pli end at skulle synke til så lavt et niveau. Det kunne far få lov til når de fik diskuteret færdigt. "Kan vi lave en aftale? Når jeg er færdig her kan jeg komme og hente dig, så kan vi se på det?" det var virkelig det bedste han kunne gøre lige nu. Hans blik var meget undskyldende over at han var nødt til at afvise hende halvt, men der var bare ingen vej uden om den diskussion med far.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var næsten en smule ynkeligt for Grayson at stå og betragte den rødhårede kvinde og sin søn. Minen var ikke til at tage fejl af. Han var ikke tilfreds med situationen og ærligt, gjorde han sig ikke de store tanker om kvinden. Hun virkede ikke helt normal og ikke nok med at hun havde en spøjs fremtræden, var hendes måde at formulere sig på også klodset og ikke særlig stilet. Hun virkede….speciel og det ikke på den gode måde. Grayson skar en utilfreds grimasse, som han overhørte kvinden invitere hans søn ud og han rynkede misbilligende på næsen, som han fnøs lavmælt, næsten uhørligt – som han forsøgte at undertykke det – og vendte sig lidt om. Trods alt, ville han heller ikke virke uhøflig. Det kunne give ham dårligt ry ude i byen og det var så bestemt ikke en tanke, der huede ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roxanne følte sig utrolig akavet, som hun stod der. Ikke nok med at hun ikke havde inviteret en mand ud før, så følte hun sig også rimelig malplaceret. Hun følte sig overvåget at den midaldrende herre og selvom hun var høflig nok til ikke at kommentere på den svage fnysen hun hørte, fik den hende ikke desto mindre til at krympe sig en smule. Alligevel, trak et lille smil hendes mundvige ganske svagt op, som Cornelius berørte hende overarm, ganske blidt. – Selv gennem stoffet, kunne hun mærke, at han havde varme hænder. Det var en rar form for berøring og selvom han undskyldte sig, nikkede hun forsigtigt. ”Det er okay. Det er fint. –…Jeg venter på dig så…På ’Den Utætte Kedel’.” Erklærede hun forsigtigt og hun gav så ellers hans hånd et lille klem, før hun sendte ham et sidste smil og forsvandt ud af døren.

//Roxanne Out 

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Den Utætte Kedel. Han måtte love sig selv at tage derhen, selvom han ikke var sikker på at han ville have energien til det bagefter, især for han godt havde hørt sin far fnyse af Roxanne, hvilket gjorde ham edderspændt. Han så til mens Roxanne forsvandt ud i kulden og var næsten helt trist over at se hende gå. Men det var ikke noget han ville lade sin fader se, aldrig i livet! I stedet vendte han sig og denne gang slog hans øjne nærmest lyn. Han havde ikke i sinde at blive behandlet som en lille stikirenddreng, især ikke når han var her af helt egen fri vilje! Han kunne være gået når som helst, have sagt nej til at blive tryllestavsmager når som helst og nu havde han gjort det for familiens skyld. Og det skulle hans far ikke have lov til at brokke sig over. Han gik tilbage til sin manden, med det samme, irritable blik og stirrede ham lige direkte ind i øjnene.

"Jeg afviste hende udelukkende for at gøre den her diskussion færdig med dig, far," forklarede han, overraskende roligt. Og kølig. For det var det, deres far og søn forhold havde udviklet sig til. Køligt og fjernt. "Jeg har i sinde at komme tilbage, retten fejlen, i morgen og gøre arbejdet bedre. For nu har jeg i sinde at kalde dette for en aften," far ville højst sandsynligt genoptage diskussionen, kendte han ham ret, men han havde ganske enkelt ikke energien til det, så han begyndte med det samme at tage frakken ned fra knagerækken, som var han på vej ud af døren.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Godt nok var Grayson med årene blevet en fjern og bitter mand. – Men han var ikke uden hjerte og selvom hans søn stod op imod ham, holdte han af ham. Jo. Han elskede skam sin søn. Af hele sit hjerte. – Men det betød ikke, at hans stolthed ikke spændte ben ofr ham. Tværtimod, syntes han blot at Cornelius fortjente bedre. Han fortjente det bedste og han var ikke sikker på at denne…Roxanne, ville være godt for ham. Han lod derfor tryllestavs-snakken ligge og i stedet stoppede han ellers hænderne i lommerne på sine bukser. ”Og så har du tænkt dig at gå ud med hende der?” Spurgte han kritisk, som han nærmede sig sin søn. Forsigtigt, rettede han dog alligevel lidt på kraven på hans jakke, som den irriterede hans øjne. ”Cornelius….Hun er jo ikke noget for dig…” Indvendte han nu med blid stemme, som han så på sin søn med et næsten såret blik. Han forstod godt kærlighed..Og han vidste også godt at den ikke altid var lige til. Men nogle var det også en god ide, måske at lytte til andre udefra. Det havde han i hvert fald selv erfaret.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Vreden var som en stikflamme. Det kunne godt være at tryllestavssnakken var lagt på hylden, men måden han omtalte Roxanne på var meget mere vrede-fremkaldende. Mere end Cornelius lige havde regnet med, for selvom han kun havde mødt Roxanne én gang, så syntes han om hende. Og desuden kom hans beskytterinstinkt med det samme også frem. Han kunne ikke bare lade sin far tale sådan om hende, hvad end manden så såret ud eller ej. Det var måske ondt ment, men det gjorde ham stadig virkelig, VIRKELIG vred. Hans kæbe spændtes igen tydeligt og han måtte virkelig anstrenge sig for at undgå at hæve stemmen. "Ja, far," han lød meget bestemt, men det var ret nemt at ane vreden inde bag hans ord. "Ja," gentog han, blot for at understrege det. "Jeg har tænkt mig at gå ud med hende der.. Hun hedder Roxanne Cochran, skulle der herske nogen tvivl," han rettede selv lidt ekstra på jakken, nu hvor han var blevet gjort opmærksom på at ting sad skævt.

"Er alt hvad jeg gør og siger virkelig så forkert? At jeg prøver ting i livet? At jeg oplever noget? Måske skulle du overveje det selv," skønt hans ord var ment for at såre, så lå der stadig en hvis kærlighed bag dem, for han ønskede virkelig også bare det bedste for sin far. At han stoppede med at være en bitter ældre herre og fandt en anden lykke i livet end at sidde i en støvet butik og sælge tryllestave til unge børn der skulle starte på Hogwarts. At han måske endda kunne finde kærligheden for en kvinde igen, selvom det nok aldrig ville blive det samme. Han var arret af sin kones død, det var Cornelius stensikker på, men det var han også selv, og Corinne, ingen tvivl om det. "Handler ambition virkelig udelukkende om at skabe den perfekte stav?"

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson skar atter en grimasse ved sin søns ord. Han brød sig tydeligvis ikke om at blive sagt imod. – Og han brød sig da slet ikke om, at blive talt ned til. Tværtimod, gjorde det ham lige så edderspændt rasende, som Cornelius tydeligvis var bag sin maske. – Forskellen var nok bare, at Cornelius beherskede sin vrede noget bedre. – På den måde mindede han mere om sin mor. Hun havde altid været en blød dame. En blød og kærlig dame, men en dame der indrettede sig efter Graysons ønsker. På den måde, havde hun været en god kvinde. Den slags kvinde han også ønskede for sin søn, om end Grayson inderst inde altid havde næret kærlighed for en anden kvinde. Og hvor dumt det end lød, sørgede han den dag idag ikke kun over tabet af sin hustru, men også af den første kvinde, som han af og til stadig så på gaden. En viljestærk én, som ikke ville have ham i sidste ende, fordi han havde begået en fejl. – Og var der noget han ikke ønskede for Cornelius, så var det at blive såret. Han rynkede på næsen af Cornelius’ ord og han rystede opgivende på hovedet. At Cornelius så havde arvet sin faders vedholdenhed, var noget andet. ”Jeg beder dig blot om at tænke dig om. Jeg…Jeg forventer store ting af dig Cornelius og jeg ønsker bare det bedste for dig.” Svarede han køligt, som han betragtede sin søn. ”Ambition er også at vide, hvad man stræber efter på længere sigt. Du…Du bør have en kvinde der kan formulere sig…En, der kan gøre noget godt for dit navn og skabe nogle trygge rammer omkring dig…Hjælpe dig med at styre dig i den rigtige retning, i stedet…Istedet for nogen så…Useriøs.” Han havde svært ved at finde bedre ord for det. Trods alt, regnede han ikke med at ordet ’tosse’ ville falde i god jord. Næh…Det ville sikkert bare få knægten til at gå mere i forsvarsposition. Desuden, kendte Cornelius godt Graysons holdning til kvinder. De var skabt udelukkende for mandens fornøjelse, til at føde og for at holde styr på hjemmet og det huslige. Sådan så han det og sådan havde det også været i det lille konservative hjem igennem hele Cornelius’ barndom. Cornelius var altid den der havde været de højeste forventninger til, om end Corinne også var blevet forkælet.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0