Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 20:08:21 GMT
Vinteren 56 Judas O'Conall
Den sidste tid havde været et stort kaos, ikke blot hos mafiaen og i det magiske samfund, men også hos Eric. Selvom han aldrig havde været fan af Alecander ønskede han ikke direkte manden død. Han kunne godt trænge til en omgang tæsk, men død var alligevel lidt over hvad Eric ville mene var fair - og han mente ellers at meget var fair. Normalt var han ikke en mand, der lagde en finger imellem, men de var alligevel af samme blod. Situationen med Judas fyldte dog langt mere ikke blot i hans hoved, men også i hans hverdag. Mafiaen var pludselig blevet som en hønsegård uden deres leder. Abel havde været relativ dygtig til at tage tømrene, men han manglede sin fars autoritet. Havde Eric været interesseret kunne han sikkert have grebet ind, men knægten skulle lære det - og han havde aldrig selv haft interesse i at lede. Han fandt langt større interesse i at trække i snorene bagved scenen. Det var derfor med stor lettelse at han fik brev fra Abel. Hurtigt havde han grebet sin frakke og tryllestav før han havde transfereret sig udenfor Judas' hjem, hvor han bankede på døren. Mens han stod og ventede på at døren blev åbnet ankom der også nogle af de andre mænd der var blevet indkaldt. Alle var de både bekymret og ivrige efter høre, hvad der var sket.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 20:43:00 GMT
|
Judas havde det dårligt, men stædig som han var så havde han bestemt ikke tænkt sig at lade det slå ham ud, han var stædig og han var ude på en mission. Hvemend der havde givet ham denne pest, skulle have lov til at mærke den gange en million. Judas var stadig hjemme, han havde bedt Elizabeth gå ovenpå så han kunne arbejde. De havde ikke et super godt forhold, eller jo i følge Judas, men ikke i følge hende. Dog havde Judas ikke brug for hendes mening i et forhold.
Som det bankede på, bad Judas en af de unge mænd om at gå ud og åbne den. Dean, Mattheus, Darko og Jack var til stede. Det var Jack der åbnede døren. Han havde allerede forsøgt at forklare dem det meste, Jack fortalte Judas hvem der var kommet og det var tydeligt at det bestemt var velkomment: "Eric? kom ind, kom ind!" bad han inde fra sofaen hvor han sad, og så noget så bleg ud.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 22:06:54 GMT
Synet der mødt Eric var en anelse foruroligende. Han rynkede let brynene og trådte ind. Han skævede hen mod de andre i rummet, kort, før han så gik hele vejen hen til Judas med beslutsomme skridt. "Alt vel?" Spurgte han. Synet sagde, at der var alt galt, men han var godt klar over at Judas ikke var en mand der ville have omsorg og han ville helt sikkert mene at han havde det konge. Måske lidt ondt i hoved, men ellers fejlede han sikkert intet. At andet så var tydeligt skulle man bare holde sin kæft med. "Lad os få noget mad og drikke." Lød det til en af de andre i rummet. Judas lignede i hvert fald en der godt kunne bruge noget mad og drikkelse. Måske ville han ikke indrømme det, men man skulle bare lade være med at spørge så manden ikke følte at han gjorde nogle indrømmelser. Det var psykologi for burhøns. Imens maden blev ordnet satte Eric sig i sofaen og lod efter bedste evne som om de hele var relativt normalt, men han var godt klar over, at der nok ville komme et eller andet udbrud snart. Judas havde jo været bortført og det skulle hævnes, det var Eric ikke i tvivl om. Det var også hans eget ønske. Både for Judas og hans bror, hvis han stadig var i live? Han havde intet hørt og ville heller ikke spørge Judas om det. Hans familierelationer holdte han helt ude af mafiaen, hvilket også var grunden til at han valgte at bruge sit mellemnavn.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2019 15:27:38 GMT
|
Judas var virkeligt glad for at være hjemme lige nu, han havde brug for at feste, få noget på den dumme og bare slappe af! Judas havde et stort behov for både kvinder og alkohol, og ingen af de to behov var blevet opfyldt i et meget langt stykke tid. "Vel er nok så meget sagt, men jeg er hjemme og det er det vigtigste..." sagde han og smilede til Eric.
"Vi skal have ramt på ham, jeg ved ikke hvem han er, men enhver person i mafiaen skal sættes efter ham og jeg vil give hundrede tusinde galloner til den der bringer mig hans hoved!" sagde han i en hidsig stemme og kiggede i mod Eric. "jeg ved ikke hvad han har gjort ved mig, og lige nu er jeg bare interesseret i at få fat i ham sagde han i en hidsig stemme, og han anede slet ikke hvordan han skulle udtrykke sin vrede uden bare at rejse sig op og slå i noget, men han holde det inde for nu.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2019 16:06:58 GMT
Hold da op, hvilken indrømmelse! Det var stort af den ellers hårdkogte Judas. Kommentaren holdte Eric dog for sig selv. I stedet lyttede han til mandens efterfølgende ord. "Kan du beskrive ham, hvordan så han ud?" Han havde jo været væk i lang tid, han burde have fået chancen for at se hans bortføre, bare måske en enkel gang. Desuden tvivlede Eric på, at bortføren havde været så venlig at give sit navn. Dusøren kunne Eric godt tænke sig at få fingre i, men det virkede ikke som en god idé at jagte manden alene. I første omgang måtte de have mafiaen på udgik efter ham. "Jeg skal nok få sendt det videre." Det ville næppe tage lang tid. De fleste i mafiaen, inklusiv Eric, var glad for rigdom. "Gjort ved dig?" Eric rynkede let på bryne før hans pande igen blev glat. "Forklar venligst." Han havde siddet lænet frem med en arm hvilende på et knæ, men trak sig tilbage da noget mad kom frem til Judas sammen med vand. Det ville forhåbentligt give manden lidt mere farve i hoved. Lige nu kunne han næsten forveksles med en snemand, noget Eric bestemt ikke brød sig om.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2019 18:44:14 GMT
|
Judas sukkede ved hans spørgsmål: "Han bar en maske, det er hele problemet... Men jeg skal nok finde ud af hvem han var" sagde Judas stålfast, ja han anede da ikke hvordan, men det plejede da ikke at være sådan noget der var problemet. "Jeg er smittet med en eller anden sygdom, jeg ved ikke hvad det er og jeg ønsker ikke at skabe panik... Vi må vente og se hvad der sker" sagde han, han vidste jo endnu ikke helt hvad der foregik andet end at han havde det lidt skidt, men han havde jo en god fornemmelse af at det nok ikke bare var en forkølelse.
"Skal vi ikke bare tage i byen? Jeg gider sgu ikke sidde her og tude" sagde han i en hård stemme. Ikke at Judas nogensinde tudede, han havde ingen følelser mente han selv, men det var jo nok mest fordi det ikke var sjovt at dykke ind i dem når man nu ikke ligefrem havde opført sig som nogen engel igennem sit liv.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2019 19:51:54 GMT
Imponerende at han havde formået at gøre det, det måtte Eric alligevel give bortføren. "Snakkede han til jer?" Det måtte han da næsten have gjort, eller tegnede han bare på en stor tavle? Tanken virkede komisk, men i forsøget på at holde sig skjult kunne man vel finde på mange spændende ting. Sygdom? Det lød ikke helt godt, men det forklarede det blege ansigt. At Judas så ville i byen gav ikke meget mening, men det var heller ikke altid det var tilfælde med denne mand. "Spis noget, så er jeg klar. Hvis du skal ud og ses offentligt kan du ikke ligne et lig." Judas blev nød til at fremstå med magt. Hans udsultet stadig ville være udfordrende nok at skjule, men det ville være lettere hvis han fik lidt farve i ansigtet. "Jeg finder noget ordentligt tøj til dig. Du spiser." Lød det så bestemt fra Eric før han kom op at stå. Normalt ville han ikke koste sådan rundt med Judas, men det var mafiaens image der var på spil, det måtte Judas forstå og ellers måtte de tage diskussionen efter Eric havde hentet noget tøj.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 12, 2019 17:51:08 GMT
|
"Ja, jeg kan kende hans stemme" sagde Judas i et bestemt nik, han kunne slet ikke fatte hvordan den mand kunne gå fri, men det ville nok ikke vare længe. Nu havde han både ministeriet, dødsgarden, mafiaen og varulvene på nakken, og dette her var nok første gang at Judas var ligeglad medhvem af dem der fik fat i ham, bare han blev tortureret og dræbt for dette her! "Et lig! Jeg ser godt ud!" sagde Judas i en højrystet stemme og faldt så ind i et mindre hosteanfald, han mente da selv at han så godt ud ihvertfald.
"Fint fint! Jeg er næsten tvivl om hvem af os to der er boss her" sagde Judas og smilede, normalt fandt han sig ikke i at folk talte til ham på nogen som helst anden måde end med stor respekt. Men det var lidt noget andet med Eric, de to var trods alt lidt mere tætte og Judas havde det godt i hans selskab: "Jeg skal have min sorte læderjakke på.. Og du skal ikke pille ved Elizabeth!" sagde han og blinkede i mod ham som han ville hente noget.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 12, 2019 18:24:37 GMT
"Selvfølgelig. Damerne skal nok falde for dig på stribe. Nu er du jo back in town." Opgivende rystede Eric på hoved og bevægede sig op af trapperne, hvor han ovenpå hilste på konen, som han fik til at hjælpe med at vælge noget godt tøj til læderjakken som også gav manden lidt volumen. Han så farlig tynd ud, noget andre helst ikke skulle se for meget af. Hvordan han så ville holde sin hosten tilbage vidste han ikke, men det måtte de jo tage til den tid. Selv ikke ti vilde heste ville kunne holde Judas tilbage, det var Eric rigeligt klar over. Da han kom tilbage smed han tøjet hen i favnen på Judas før han gik hen til køleskabet og fandt en øl som blev knappet op. Judas kunne få lov til at klæde om i ro mens Eric kom i humør. Da Judas var kommet i humør havde Eric gjort en bane klar til ham på stuebordet. De skulle have lidt fut i bossen og forhåbentligt gøre ham kæk nok til at ingen bemærkede hans svækket tilstand. Noget Judas sikkert ikke behøvede stoffer til, men tilbuddet var der. Eric selv undlod dog, men ventede pænt på at Judas var klar.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 14, 2019 15:06:05 GMT
|
Judas kom med et smørret grin, ja de havde bare at falde for ham og ellers skulle han nok selv sørge for det: "Er der nogen vigtige opdateringer imens jeg har været væk?" spurgte han roligt: "Har min søn opført sig ordenligt?" spurgte Judas. Han havde mange børn, men den eneste han sådan rigtigt gik op i var Abel, fordi at han skulle overtage mafiaen en dag, også var det jo vigtigt for Judas at han derfor holde et godt eksempel for dem alle.
Judas fik skiftet tøj og han kunne allerede mærke hvordan han følte sig mere som sit gamle jeg, hvilket fik ham til at smide og kigge i mod Eric: "Jamen dog, du er måske allerede klar på festen?" sagde han i en kæk kommentar. Judas gad ikke tænke mere på sygdom, kvalme eller andre ting, han havde bare brug for at drikke sig i hegnet så var han helt sikker på at det hele nok skulle gå over og blive bedre.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 14, 2019 20:37:02 GMT
Det ville slet ikke overraske Eric, hvis Judas lige stak benet ud så en eller anden tjener faldt så langt hun var og tabte sin bakke med drinks på og kom med en eller anden kommentar omkring det. Alt andet ville derimod være overraskende. Han sagde dog intet. Ingen grund til at give manden gode idéer. I stedet valgte han at svare på spørgsmålet omkring Abel. "Det er gået fint. Han har forsøgt efter bedste evne." Forklarede han kort. Havde drengen været mere autoritær og spillet sine kort bedre, ville situationen være mindre kaos end den var, men det kunne også have været værre. Det havde været lidt af en ilddåb og Eric måtte erkende, at knægten havde klaret det godt. Selvfølgelig kunne han have gjort det bedre selv, men det kunne de altid drøfte på et senere tidspunkt. Nu kaldte byen. "Bestemt! Der har jo ikke været nogle at feste med. Desuden har vi jo haft lidt travlt med at lede efter dig." Det var bare ikke helt det samme uden Judas. De andre i mafiaen kunne da være hyggelige nok, men de havde som regel bare hoved langt oppe i deres egen røv og en intelligens der var lavere end en muldvaps. Det var ikke til at have nogle ordentlig samtale omkring dem. "Så lad os komme af sted, vi kan ikke lade damerne vente." Eric bevægede sig hen mod døren og ville åbne den op så de kunne komme ud på trappeopgangen og videre ud i nattelivet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 17, 2019 17:50:23 GMT
|
Judas var klar, alt sygdom og alle symptomer måtte ignoreres for nu, han skulle sataneme i byen og feste, og han kunne allerede mærke hvordan det kriblede i hans top efter at komme igang, han skulle bare ud og have en fest. "Fint... Så længe han har opført sig pænt, og ikke brugte alle mine penge så går det nok... Jeg går ud fra du også har været en artig dreng?" sagde Judas i et smørret grin, man skulle nok være en helt speciel type for at holde en type som Judas ud hver dag. Men det gik nu meget godt for Eric, og Judas betragtede ham nok også som en af sine bedste venner.
"Hvad med Mattheus? er han kommet ud af starthullerne?"spurgte han, han havde haft Mattheus på Durmstrang i et forsøg på at gøre ham mere hård, han var hans næst ældste søn og hvis Judas skulle være ærlig var han lidt af en vat pik, han hørte ikke til, men Judas var stadig og skulle nok med årene få gjort ham til en fighter. "Godt så.. Hvor tænker du vi tager hen?" spurgte han. Judas overlod aldrig ansvaret til andre, men igen var det lidt noget andet med ham, han måtte gerne bestemme lidt.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2019 13:11:44 GMT
Eric fnøs. Både utilfreds over, at blive kaldt artig og dreng - men også fordi Judas betvivlede ham. Det sidste tog han dog ikke så tungt. Judas var i kanon humør, omstændighederne taget i betragtning, så der var nok ikke mere ondt lagt bag ordne, end hvad der normalt var hos Judas. "Alt er som det skal. Han har ikke rørt nogle penge, bare løbet rundt og forsøgt at få enderne til at mødes." Noget der vist havde været en større udfordring end hvad knægten først havde antaget. Måske Eric lige skulle snakke med ham om, at det ikke virkede autoritært at løbe rundt som en høne uden hoved. Det ville i hvert fald ikke indgyde særlig meget respekt. Det skulle man jo have andre til at gøre for en. Det måtte dog vente. Nu skulle de jo feste, meget, i følge Judas, der mest af alt lignede en teenager-dreng der endelig var sluppet løs i byen med mors pung. "Ærligt har jeg ikke haft tid til at tjekke op på ham, men jeg har ikke hørt noget fra Durmstrang, så jeg går ud fra, at han er kommet i sving. Jeg han aflægge et besøg, hvis det er?" Tilbød han. Det kunne være sjovt at komme forbi Durmstrang igen - og ikke mindst at komme lidt væk fra London. Eric elskede byen, men nogle gange kunne den godt nok også give en grå hår. At få lidt luftforandring, især ovenpå alt kidnapningen, kunne være rart. Eric ville heller ikke have noget imod at komme ud i nogle omgivelser, hvor alle ikke kendte ham. Måske var det hele bare et udtryk for at han godt kunne bruge noget ferie, at slå fødderne op. "Der er kommet et nyt fancy sted i byen, godt nok for mugglere, men der skulle være en god VIP afdeling." Forslog han. Selvfølgelig havde Eric et stort kendskab til Londons natklubber. Det var næsten hans andet hjem og et sted han brugte meget af sin tid når der ikke var ting for mafiaen. Det var en god måde lige at holde en finger på pulsen i det mere normale ikke-magiske samfund.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2019 20:22:42 GMT
|
Altid klar på det hele, altid 15 år inde i hovedet. Judas var måske ikke helt moden til at styre en hel mafia, men han nød det virkeligt og han elskede at have den magt der kom med. Judas var jo opvokset sådan her, præcist som Abel var opvokset nu. Med en far der fortalte ham hvordan han skulle opfører sig og som altid sørgede for at han gik forrest når noget skulle klares. Judas smilede blot, han var glad for at han havde Eric og at han havde en han stortest altid kunne stole på. De to havde jo også kendt hinanden et stykke tid.
"Nej det er fint... Godt at det hele er gået efter planen" sagde Judas blot og nikkede. "Det er godt at du kan holde styr på det når jeg er væk.. Godt arbejde" roste Judas, han roste nærmest aldrig nogen, men han kunne godt lide at rose Eric, nok fordi at han virkeligt virkede til at knokle for det. "Jeg er klar.. Bare få os afsted" sagde Judas i et smørret grin.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 25, 2019 14:02:30 GMT
Pokkers. Eric lod dog ikke sin ærgelse komme til syne, men nikkede blot. Forstående. Så måtte han vente med at tage en ferie til senere. I stedet måtte han så fokusere på at få Judas ned i byen så han kunne få fingre i nogle damer. Med lange skridt gik han hen til døren og ledte dem ud i opgangen, hvor han greb fat i Judas arm for at transferere dem til den omtalte natklub. Et sted der forhåbentligt ikke ville skuffe. Natklubben, Morningstar, lå i en sort bygning med dæmpet belysning udenfor, men der var allerede en lang kø af unge mennesker der ville ind. Eric ledte dem dog hen til en bagindgang, hvor de hurtigt blev lukket ind og ført af en dørvagt op til en VIP afdeling. En balkong der havde udsigt ud over dansegulvet nedenunder. Alt var holdt i sort og rødt, også de let påklædte kvinder, der gik stilfuldt rundt i små stramme kjoler og tilbød ikke kun drinks. "Skal vi finde et bord ... eller en dame?" Selvom Eric virkelig forsøgte ikke at lade det komme til udtryk, var han alligevel lidt opgivende. Kunne Judas ikke bare tage en enkel aften til at komme på højkant? Selvfølgelig ikke - og spurgte han manden selv ville han nok sige, at den bedste medicin ville være selskab fra en lydig kvinde. Mens Eric ventede på svar gjorde han tegn til bartenderen at de skulle have nogle drinks ned til et bord, som han selv slog sig ned ved. Damerne ville komme så snart deres drinks var klar.
|
|
|