Post by Deleted on Feb 6, 2019 13:25:51 GMT
Hun var mildt sagt ret frustreret. Journalisterne havde været for anmassende i går og det var også endt med at hvad der svarede til mugglernes paparazzi havde været der, hvilket Erin overhovedet ikke brød sig om. Billeder i avisen hvor man lignede noget der var blevet trukket gennem 3. Verdenskrig? Nej tak! Det hjalp heller ikke, at manden havde været helt oppe i ansigtet på hende og at det til sidst var endt i en konflikt. Hun havde bedt ham pænt om at gå, det havde han taget meget personligt og var begyndt at råbe af hende, hun havde derved også hævet sit toneleje, og til sidst var den første næve kastet. Ikke fra hende, vel at mærke, men faktisk ham. Men Erin var ikke typen der bakkede væk fra et håndgemæng, når først det begyndte, specielt ikke da han havde skubbet meget hårdt til én af hendes holdkammerater. Det var først da de begge to lå på jorden og forsøgte at finde deres tryllestave frem at nogle andre havde haft hovedet holdt nok koldt til at få dem fra hinanden.
Derefter havde holdets manager taget kontakt til et firma der kunne hjælpe med at sagsøge manden. Ikke at Erin havde lyst til det, men eftersom at hun var hovedvidne, så var hun endt med at stå med ”lorten”.
Nu var hun i sit hjem, en pinlig ren lejlighed, der var sparsomt møbleret og kun med få dekorationer. Og det meste stod snorlige eller havde meget bestemte pladser.
På en af væggene hang en ganske ordinær Firebolt. Ikke Supreme, da Erin fandt det rart at kigge på noget af den lidt ældre værdi. Hun havde selvfølgelig noget mere nyt at benytte når hun selv var ude, men Firebolt’en så pæn og ældre ud.
Selv var Erin iklædt T-shirt og jeans og hun sportede tilmed et flækket øjenbryn, som var blevet syet. Resten af skaderne var blevet healet med magisk kunnen, men hun havde fået nok til sidst og havde valgt mugglermetoden til det sidste, fordi hun havde behov for at komme væk fra journalisterne. I mugglernes verden var de ikke helt så fremtrædende.
Klokken var 10 om formiddagen, der var sat kaffe over, men ikke meget andet. Erin fattede ikke helt hvordan man bød fremmede velkommen i sit hjem, så hun vidste selvfølgelig heller ikke helt hvad hun skulle tilbyde personen. Og ganske vist som de tanker fløj gennem hendes dagdrømmende hoved, ringede det på døren. Med en let rullen med øjnene over at det hele skulle blive så kompliceret med sagsøgninger og fandens pumpestok, rejste hun sig fra sofaen, hun havde siddet i og gik hen for at lukke personen ind.
Derefter havde holdets manager taget kontakt til et firma der kunne hjælpe med at sagsøge manden. Ikke at Erin havde lyst til det, men eftersom at hun var hovedvidne, så var hun endt med at stå med ”lorten”.
Nu var hun i sit hjem, en pinlig ren lejlighed, der var sparsomt møbleret og kun med få dekorationer. Og det meste stod snorlige eller havde meget bestemte pladser.
På en af væggene hang en ganske ordinær Firebolt. Ikke Supreme, da Erin fandt det rart at kigge på noget af den lidt ældre værdi. Hun havde selvfølgelig noget mere nyt at benytte når hun selv var ude, men Firebolt’en så pæn og ældre ud.
Selv var Erin iklædt T-shirt og jeans og hun sportede tilmed et flækket øjenbryn, som var blevet syet. Resten af skaderne var blevet healet med magisk kunnen, men hun havde fået nok til sidst og havde valgt mugglermetoden til det sidste, fordi hun havde behov for at komme væk fra journalisterne. I mugglernes verden var de ikke helt så fremtrædende.
Klokken var 10 om formiddagen, der var sat kaffe over, men ikke meget andet. Erin fattede ikke helt hvordan man bød fremmede velkommen i sit hjem, så hun vidste selvfølgelig heller ikke helt hvad hun skulle tilbyde personen. Og ganske vist som de tanker fløj gennem hendes dagdrømmende hoved, ringede det på døren. Med en let rullen med øjnene over at det hele skulle blive så kompliceret med sagsøgninger og fandens pumpestok, rejste hun sig fra sofaen, hun havde siddet i og gik hen for at lukke personen ind.
