A trophy carries dust. Memories last forever

[Stella Todd]

Der var våde spor på Stellas kinder af gråd og hun var frygtelig bange. Alle vidste at hun led af højdeskræk og da hun først blev ført ud i den fri luft, lød der et øredøvende skrig fra hende, som gled over i en jamrende hulken. "Hjælp mig. En eller anden hjælp! Hjææælp!"Hun vendte blikket imod Beatrix igen og så bønfaldende på hende. "Sæt mig ned. Jeg gør var end du siger bare sæt mig ned. Vil du ikke nok." Hun var rædselsslagen og forsøgte at få fat i tårnet igen så hun kunne trække sig ind, men hun kunne ikke nå.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede bare af Stella. Hvad skulle hun ellers gøre? Desuden var det drøn grinagtigt, og hun havde det sjovt, og det var ligesom det vigtigste, måtte hun sige. Det var trods alt ret sjovt at genere andre, hvis man spurgte Beatrix.

"Hvorfor skulle jeg det? Det her er jo alt for sjovt!" bekendtgjorde hun og forsatte med at have Stella flyvende.

♡

[Stella Todd]

"Fordi... fordi... Jeg ved det ikke.. bare sæt mig ned!" Græd hun videre. Stella var dum nok til at kiggede ned efter en professor hun kunne bede om hjælp fra, men i samme øjeblik hun så, hvor højt hun egentlig var oppe, vendte det sig i maven på hende og hun slog hænderne op foran øjnene. "Bare sæt mig ned, så du sød, jeg kan ikke lide det" Det måtte da for pokker være et eller andet dat gøre. Eller en der snart fandt en voksen. Stella græd og var virkelig bange, "SÆT MIG NED DIN... DIN... " Mere sagde hun ikke. Hun var normalt ikke en der snakkede grimt og det var slet ikke til, når hun samtidig var ved at dø af skræk.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Selvom det var en solskinsfyldt dag, frøs Laurel. Hun var som nogle få af de andre professorer ude og se dagens quidditchkamp og stille og roligt, var hun i gang med at gå sin runde. Nogen skulle trods alt holde øje med eleverne, som der var ry for at disse af og til godt kunne gejles op under Quidditchkampe. Det blonde hår var sat elegant op i en fin frisure og den lyseblå kappe hang pænt omkring praktikantens skuldre. Hun havde været på skolen et par måneder nu og ærligt, så nød hun at være tilbage, som det efterhånden var snart ti år siden, hun selv havde gået på skolen. De blå øjne hvilede på spillerne på banen, som Laurel gik stille og roligt med hænderne i lommerne, men som hun opdagede tumult ved et af tårnene og ellers rettede blikket op, måtte hun spærre øjnene op en ekstra gang. En elev hang og svævede ude i luften, tydeligvis hysterisk efter at komme i sikkerhed. Med hastige skridt, fik Laurel møvet sig igennem publikum og hun tog så ellers turen op af trapperne, til hun nåede toppen lettere forpustet. I mellemtiden havde hun trukket sin stav og som hun fik øje på eleven der tydeligvis havde kastet besværgelsen på den anden, puffede hun sig igennem eleverne. Tonen var skarp og alvoren ikke til at tage fejl af. ”MISS ATKINS! – Vil De øjeblikkeligt holde op og få Miss Todd, herind igen!” Selv stod Laurel nu med sin stav i hånden. Ikke om hun havde tænkt sig at risikere noget. Nej. Hastigt, bevægede hun sig over til gelænderet og hun lænede sig så ellers ud over, i et forsøg på at få fat i den mørkhårede løve.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede forsat af Stella. Hun var godt underholdt, men kunne også mærke at underholdningsværdien dalede lidt, jo længere Stella hang i luften. Men hun grinede bare, uanset hvad pigen sagde. Det sidste hun sagde fik dog Beatrix frem i skoene.

"Pas på hvad du siger, Todd. Jeg kunne jo komme til at tabe dig!" truede hun med løftet og knyttet næve.

Hun skulle til at lade som om, at hun slap Stella helt, da hun hørte nogen bag sig fortælle hende, at hun skulle tag' at få Stella ned derfra. Først grinede hun bare, men så så hun, at det var en professor, eller mere præcist en praktikant, men det var nærmest det samme for hende.

"Jeg skal få hende ned, siger du?" sagde hun med et grin, nu med øjnene på Laurel, hvorefter hun kortvarigt 'slap' Stella fri fra besværgelsen, hvilket resulterede i, at Stella faldt nedad hastigt!

Men kort efter kastede hun besværgelsen igen, og greb hende knap fem meter længere nede.

♡

[Stella Todd]

Stella hørte den unge praktikant komme hende til undsætning og sneg sig til at lille kig ud mellem fingrene. Beatrix der dog valgte at tage praktikanten på ordet, fik et øjeblik Stella til at falde imod jorden, hvilket udløste et øresønderrivende skrig fra Stella, som var sikker på at hun skulle dø. "AAAAaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrgh!!!!" Det har var den værste dag i hele hendes liv! Hun var bund ulykkelig og total i panik. Det var svært at trække vejret grundet panikken og gråden og hun var blevet helt træt af at råbe. "Hjælp mig.. En.. eller anden" Det var kun en høj hvisken men frygten var ikke til at tage fejl af. Hun var hunderæd

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Laurel betragtede rædselsslagen mobberiet, der udspillede sig lige for næsen af hende. Hastigt, nærmede hun sig Beatrix yderligere og hun så så ellers på hende med et stramt blik. ”Så er det nok! 15 point fra Slytherin, for at sætte en anden elevs liv på spil! Se så at få hende herop igen, Miss. Atkins, før jeg trækker mere!” Tonen var skarp og kølig og som hun stod der med rank ryg og en falks blik, burde hendes autoritære position ikke være til at tage fejl af. At afbryde besværgelsen eller tage staven fra Beatrix, ville med største sandsynlighed ikke gavne. Tværtimod, ville det nok nærmere være risikabelt, som hun ville kunne forvolde mere skade end gavn. – For tænk nu, hvis den anden heks’ stav ikke ville adlyde Laurel? Den chance, turde hun bare ikke løbe. Desuden antog hun at kollektiv afstraffelse her, måtte være vejen frem. Trods alt, ville den lyshårede heks, nok ikke blive mere populær blandt de andre på kollegiet, når nu hun kostede dem oint.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede lidt videre, som hun hævede og sænkede Stella i luften. Det var ret sjovt det her egenlig. Hun var virkelig godt underholdt, og havde ikke ligefrem tænkt sig at stoppe.

Alligevel krympede hun sig lidt, da der blev taget 15 points fra hendes kollegie. Øv altså! Jeg må da heller aldrig have det sjovt! Tænkte hun irritabelt, men hev Stella ind i tårnet igen med sin tryllestav.

"Ja, ja, jeg skal nok," sukkede hun irriteret, og slap Stella helt fri fra besværgelsen.

♡

[Stella Todd]

Stella var rystende bange og græd for sig selv i en stille gråd, hun var for træt og udmattet til at hulke højt. Så endelig mærkede hun dog sig selv bevæge sig og selvom hun ikke kunne lide det følte hun sig ret sikker på nu at komme på sikker grund igen. Beatrix havde fået en straf og det var også fint nok, men Stella var skræmt og ved at gå i chok. Da hun mærkede fast grund under sig sank hun derfor helt samme og trak benene op. Hun rystede så det kunne ses af de omkringstående elever og kunne slet ikke bevæge sig. Tårene trillede stadig og hun begyndte langsomt at snøfte. Det var den værste dag i hendes liv!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var langt fra en tilfreds Laurel der overværede situationen. Tværtimod. – Selvom Stella blev fragtet ind i tårnet igen, skævede hun til Beatrix, med et blik der kunne dræbe, før hun faldt på hug, ved den grædefærdige og hulkende Gryffindor, som hun ganske let trak ind til sig, i et forsøg på også at hive hende på benene. ”Mærk dig, mine ord Beatrix….Jeg tager en snak med Professor Ethan om dig og du kan bide dig sikker på at du får mindst 2 ugers eftersidning….Magen til moral.” Hun skar en grimasse af den unge Slytherin-elev og hun strøg så ellers Stella lidt over armene, som hun førte hende væk. ”Kom, Stella…Vi må hellere få lidt samling på dig…” Forsøgte hun at trøste, før hun bevægede sig imod tårnets trappe sammen med den unge pige.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Beatrix kunne ikke lade vær med at grine, da Stella faldt hulkende sammen som en klump ler. Men den latter stilnede hurtigt af, da hun fik et dræberblik fra 'Professor' Laurel. Hun gik dog hen og highfivede en anden Slytherinelev, som også grinede med hende, hvorefter hun vendte tilbage til at se kampen.

Hun så Laurel og Stella gå ned af trappen, ud af øjenkrogen, men tog sig ikke af det. Heller ikke Laurels kommentar om eftersidninger.

//OUT

♡

[Deleted]

Tråden er afsluttet.