I have a dream...

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var langt fra en begejstret Kendra der opsøgte sin veninde denne kolde eftermiddag efter skole. Hun havde ikke set Isla hele dagen og som humøret var helt i bund, havde hun virkelig brug for sin veninde. Irritbaelt, smækkede hun døren ind til værelset efter sig, før hun bevægede sig over til sin seng med hastige skridt. Hun havde lyst til at tude. - Og ærligt, så havde hun allerede været lidt i gang tidligere i skjul på toilettet. Hun hadede sine forældre lige nu. Tænk, at de kunne være så dumme at tro at hun ville gå med til et arrangeret ægteskab. - Og så endda med så tør en kiks som @ulysses @anthony Hun skar en grimasse og udbrød så. "Isla, vil du ikke nok lige sætte dig hos mig?" Bad hun, som hun sparkede sine sko af og kravlede op og sidde ved hovedgærdet. Her, trak hun benen op under sig. "Jeg...Jeg har virkelig brug for at snakke..." Prøvede hun, som hun fumlede nervøst med sit skørt. - Hun hadede sådan at belemre sin veninde. Hun hadede, at hun ikke lod til at være hårdfør nok, til at kunne klare sig selv. 

Tråd til @isla

D. 17 Januar - Klokken 16.00 - 2056

Pigernes sovesal.

Regnvejr.

Påklædning - Skoleuniform.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Isla sad og skrev i sin dagbog. Det var noget hu havde gjort lige siden hun havde lært at skrive. Hendes mor havde altid fortalt hende, at hun ville blive så glad for det senere i livet, for så kunne hun altid læse om de minder, som hun havde og ville aldrig glemme de gode tider. Isla var nu ret sikker på, at hvis der skete noget helt formidabelt i hendes liv, så ville hun alligevel ikke glemme det, men hun havde lyttet og kunne nu ikke gå i seng, hvis hun ikke havde gjort det. Det var kun eftermiddag, men nogle gange skrev hun flere gange om dagen, så hun var sikker på at få det hele med.

Kære Dagbog
Jeg må være tosset. Jeg kan slet ikke få ham ud af hovedet og i dag så jeg ham på gangen. Han gik lige forbi mig og jeg havde sådan lyst til at røre ved ham. Jeg gjorde det dog ikke, men det var nok fordi jeg blev så overrasket over at se ham, at jeg gik direkte ind i Professor Pendareva. Det var så pinligt!

Mere nåede hun ikke at skrive, da Kendra kom ind. De havde været veninder siden deres første år på skolen og Isla kunne tale med hende om alt. Hun havde dog ikke fortalt om sin forelskelse i Benjamin Fawcett endnu. Hun var lidt flov over det, da hun vidste, at han aldrig ville kigge til hendes side. Veninden så meget trist ug og uden at tænke over det, lukkede Isla dagbogen i og lagde den fra sig i sit natbord, hvorefter hun satte sig hen i Kendra seng, ved siden af hende. Hun lagde en arm om sin veninde.
"Hvad sker der?" Spurgte hun bekymret. Det var ikke ret tit, at Isla så Kendra på denne måde. Der måtte virkelig være noget galt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var ikke bare en dum dag. – Nej…Snarere en dum dag med dum på. Kendra havde det elendigt og hun følte mest af alt at hun kunne bryde sammen, hvert øjeblik det skulle være. Hovedet dunkede, tankerne svirrede omkring og alt i alt, orkede hun bare ikke mere af dagen i dag. Hovedet sank sammen og efter at Kendra havde sat sig på sengen, lod hun veninden sætte sig hos hende. Hun havde brug for hende. Hun havde virkelig brug for Isla. Uden hende, ville hun nok ikke vide, hvad hun skulle gøre. Som en arm blev lagt om hende, brød hun dog først helt sammen og hun lod tårerne få frit løb ned over kinderne. ”Mi..Mine forældre gifter mig væk.” Erklærede hun, som hun lidt kluntet slog ud med armene. ”De…Jeg fik brev imorges.” Mumlede Kendra, før hun trak et brev frem fra inderlommen og rakte det til sin bedste veninde. ”Og så med @anthony…” Snerrede hun lidt fortvivlet for sig selv, før hun lænede sig ind til veninden.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Isla så sjældent sin veninde så fortvivlet og det gjorde helt ondt på hende selv. Kendra var hendes allerbedste veninde og nok også en af de eneste, som hun havde og hun ville gøre alt for hende. Da Kendra pludselig brød sammen, lagde Isla med det samme sine arme om hende og prøvede at trøste hende. Hun var næsten helt i chok over, at Kendra var så ked af det, men hun viste det ikke.
"Hey hey. Jeg er her." Sagde hun, før Kendra havde sagt, hvad der var sket. Isla stoppede dog lidt op i sine bevægelser, da Kendra pludselig fortalte, hvad der var sket. "Af hvad?" Hun blev helt forbløffet og kiggede blot forbavset på hende. Havde hendes forældre virkelig tænkt sig at gifte hende væk? Det kunne de da ikke bare?
"Har de sagt hvorfor? Det giver squ da ikke mening." Sagde hun og aede veninden på armen. Hun prøvede at virke rolig for Kendras skyld, men indeni rasede hun. Hun ville hade sine forældre, hvis de gjorde det mod hende.
"Anthony? Virkelig?" Isla rynkede på næsen. Bevares han var da pisse flot, men han var lidt full of himself. Pigerne elskede ham, men han opførte sig også som en, der vidste det og brugte det rigtig meget. Han var bestemt ikke en, som Isla synes var noget specielt. Hun havde også hørt, at han var lidt af en røv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra lod sig omfavne veninden, som hun blev trøstet. Hun lod for en gangs skyld tårerne trille og for nu, sad hun ellers bare og gav sig selv lov til, at være ked af det. Hun nikkede blot til venindens ord og hun snøftede så ellers lidt, som hun forsøgte at tørre øjnene lidt. ”Forfanden….Så meget, for at ville opretholde en skide fuldsblods-status..” Bandede hun irritabelt og hun tog sig så ellers lidt til hovedet, som hun rystede på hovedet, men atter blev siddende hos Isla, der forsøgte så sødt at berolige hende. ”Det..Det virker som om at mine forældre ikke stoler på min dømmekraft..” Forsøgte hun sig, før hun atter brød lidt sammen igen og atter måtte lade tårerne trille.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Isla vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Hun ville så gerne sige, at hun ville tale med Kendras forældre og fortælle dem en ting eller to, men hun vidste godt, at det nok alligevel ikke ville hjælpe. Hun aede Kendra stille og roligt og håbede sådan, at det hele ville gå i sig selv.
"Åh det er også utroligt, at den slags ting stadig kan ske. Og du er sikker på, at det bare skal ske? Det er ikke bare noget, som de overvejer?" Spurgte hun og håbede sådan, at det var sådan. Tænk at skulle være gift med Anthony. Isla rynkede endnu en gang på næsen. "Kan du ikke tale med dem? Gå på kompromis eller noget og så bare skide hul i det, når du bliver myndig?" Isla var med på, at det nok ikke helt var sådan, det fungerede, men hun synes det ville være alt for ulideligt, hvis Kendra skulle giftes med den abe. "Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne gøre noget. Sig til og så er jeg der. Lige meget hvad det er." Hun lagde sit hoved på Kendras og sukkede dybt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra nikkede. ”De har besluttet sig.” Mumlede Kendra, som hun snøftede lidt og forsøgte at tørre øjnene. Hun lænede sig dog atter op af Isla og hun lod så ellers veninden hvile sit hoved på hendes. Hun tog venindens hånd i sin, blot for at søge lidt tryghed, som hun holdt om hende og hun åndede så ellers tungt ud. ”Hvis det så bare havde været en af de søde fyre..” Mumlede hun, som hun fro sig selv spekulerede og ikke helt kunne lade være med at tænke på en jævnaldrende mørkhåret gryffindor. – Ikke fordi hun måse ligefrem ville giftes med ham….Han virkede bare sød..Ham Caleb. ”Jeg…Jeg er lidt vild med Caleb.” Indrømmede hun så. "Hvilket bare gør det hele værre.." Tilføjede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0