When the owl sings, the night is silent

[Adam Žarko Jankovíc]

Det Magiske Menageri, Diagonalstræde - London

Eftermiddag - 15.30

@faye

Outfit - Dog ikke så mange ringe

---

Adam følte sig sikker, når han gik i London og i Diagonalstræde. Hans forældre boede i Serbien og hans bror var rektor på Durmstrang. Det var ikke ligefrem på disse kanter, at de befandt sig mest. Han vidste godt, at det kunne lade sig gøre, men sandsynligheden var ikke så stor. Han ville rigtig gerne se sin bror igen, men han vidste også godt, at der var en mulighed for, at Abraham ville blive stiktosset på ham, fordi han aldrig havde kontaktet ham efter sin 'død'. Dog var det også muligt, at Abraham var ligeglad med ham og Adam havde ikke rigtigt lyst til at skulle høre sandheden endnu. Han ville hellere udsætte det, nu hvor han ikke vidste, hvad det var. Hans forældre var bare direkte forfærdelige mennesker, som ikke engang havde brugt to minutter på at være sikker på, at han faktisk var død. De havde bare accepteret det, da det var lettere end at skulle sørge for mad til ham nede i deres kælder.

Nu var han endelig fri fra dem og han ville aldrig se dem igen. Der fandtes ingen mennesker i hele verden, som han hadede mere end dem. Han ville faktisk heller end gerne være Voldemorts højre hånd, end han ville se dem igen og han var ikke tilhænger af Dødsgarden på nogen måder. De ville så heller aldrig acceptere ham, da han var fuser, så der havde de og hans forældre da noget tilfælles.

Han havde nu brug for en ugle, da det faktisk var svært at undvære. Han gik ind i Det Magiske Menageri og blev lidt overvældet af lugten derinde. Han havde ikke været derinde før, så det kom en smule bag på ham, selvom det da gav mening med alle de dyr. Han trådte længere ind i butikken og kiggede sig lidt omkring. Der var rigtig mange forskellige dyr derinde og han håbede da, at de havde ugler, men ellers var der andre butikker. Det her var blot den første, han var kommet forbi.

[Deleted]

At passe dyr var et kedsommeligt arbejde. Samme rutiner dag ud og dag ind. Dyrene ændrede sig ikke eller gav meget indhold til hverdagen, men regningerne skulle betales. Lige nu var det ikke specielt smart, fordi der hang et lån over hovedet, men Faye forsøgte at lade tankerne kredse om noget andet.
En tudse havde lige lagt en kæmpe portion æg, der fyldte en stor del af terraritet, den boede i, så Faye havde taget den op, mens en kollega ordnede det. En kunde havde samtidig trådt ind i butikken, og lod til at mangle hjælp. Med sit kedelige arbejdstøj, med et forklæde og krøllerne bundet om i en hestehale, trådte hun frem. Tudsen i hendes hænder gav lyd før hun selv gjorde. "Hej og velkommen til det magiske menageri..." lød det monotomt og indøvet. Der var ingen tvivl om at hun ikke gad det her. Manden der var kommet ind, havde noget små mystisk over sig. Hele hans udseende virkede meget gennemtænkt og stod ret meget i konstrast til hvad Faye var vant til. "Skal du have noget eller hvad?" Årets medarbejderpris ville nok næppe komme hendes vej, men der var også en grund til at Faye normalt stod omme bagved.

[Adam Žarko Jankovíc]

Adam kunne godt fornemme, at der var en del 'action' inde i butikken med tudsen og æggene og han regnede ikke lige med at få hjælp lige nu. Det behøvede han nu heller ikke. Han kunne sagtens selv finde en ugle. Hvor svært kunne det være? Han hørte pludselig en kvækken bag sig og vendte sig om og så en ekspedient stå med en tudse. Han betragtede kvinden et øjeblik. Hun havde et meget edgy look, som slet ikke gik sammen med den kedelige uniform. Det ødelagde lidt hendes look, men sådan var det vel med de fleste af den slags uniformer. De gjorde ikke ret meget for en.
"Jo tak." Svarede han lige så koldt, som hun havde lydt. Adam var en ret hård fyr. Det havde ikke altid været nemt at være ham og nu var han en del af varulveklanen, som måske ikke altid var de bedste mennesker. Han havde for nyligt gennemtævet en butiksejer i Tusmørkegyden, fordi der var brug for det og han havde gjort det uden at stille spørgsmålstegn til det. Han var varulv på det tidspunkt, så ingen vidner ville kunne sige, at det var ham.
"Nej ved du hvad, jeg synes bare det er så afslappende at komme ind i en dunst af ekskrementer og mug. Det er sådan jeg helst bruger mine fridage." Svarede han sarkastisk og snuede godt ind. På grund af sin varulvedel, havde han en ret god lugtesans og lugten blev bare værre, men det var ikke til at se på ham. "Jeg leder efter en kirkeugle." Sagde han og lagde hænderne i lommen og kiggede tomt på hende. Hun var sørme a little ball of joy. Han var selv en ret flabet fyr, så når folk talte sådan til ham, som hun lige havde gjort, jamen så svarede han igen. Uden tøven.

[Deleted]

Den modstående sarkasme, fik Faye til at skyde et bryn i vejret. Der var intet komisk i hans ord, ej heller lød han særlig munter. "Det lyder som om du er kommet det rigtige sted." Et påtaget smil svang frem på læberne. Det virkede lige så indøvet som det andet og samtidig meget påtaget.
"Jeg ved sgu ikke om vi har nogle ugler der passer til dine krav. Vores ugler er generelt ret renlige..." Hun vendte ryggen til ham, men gjorde også en gestus om at han skulle følge med. Omme i et side lokale, åbnede hun forsigtigt døren ind til et mørkt rum. Ugler var normalt natdyr, og fik derfor lov til at sove i dagtimerne.
Der var et stort udvalg af Hornugler, Sneugler og andre arter, men kun en enkelt lille plettet kirkeugle i sad med et halvt øje åben. Den var ret tydeligt blevet vækket af lyset fra indgangen og virkede ret utilfreds, som den gjorde om sig med sine vinger. Lidt ligeglad gik Faye hen og fik den lokket over på armen. "Det er en hun ugle... Med stort ego og ret flabet når det kommer til håndtering, godbidder og aflevering af breve. Sikkert et perfekt match" Hun holdte armen frem, hvis manden var interesseret i at holde uglen.

[Adam Žarko Jankovíc]

Adam kiggede blot på hende og trak på skuldrene.
"Ja det skulle man næsten tro." Sagde han og stak sine hænder ned i sine lommer. Adam var nok ikke den nemmeste at være i lokale med. Han havde en ret hård attitude og havde ikke så nemt ved at tale med folk. I hvert fald ikke pænt. Det var ikke fordi han som sådan talte grimt til folk, men hvis de havde en attitude, så var han ikke det mest behagelige mennesker. Mangel på kærlighed fra nogen havde gjort det ved ham og han prøvede nu ikke på at ændre sig. Det passede sig ikke ind i det miljø, han var i.
"Well, så er det godt, at jeg har været i bad i denne uge." Sagde han og sendte hende et flabet smil. Han var bestemt ikke i godt humør for tiden, da hans leder og bedste ven var blevet kidnappet og der var intet spor. Adam var så tæt på at tage op til Ministeriet og hjælpe dem, men han gjorde det ikke. Han var ikke selv den mest lovlydige og han ville gerne gøre tingene selv, da han ikke følte, at han behøvede at følge reglerne for t finde Zain.

Adam fulgte efter hende og kiggede på den ugle, som kvinden han fundet til ham.
"Det passer perfekt." Sagde han og rakte sin arm ud for at få uglen over til ham. Han var normalt ret god til dyr, da han jo sådan set selv var et på en måde. Han aede uglen på maven og et lille smil dukkede op på hans læber. Han var måske lidt en sucker for små ugler.
"Hvad hedder hun?" Spurgte han så og kiggede lidt tomt på kvinden.

[Deleted]

De fleste kunder var lidt som tørre snegle, og selvom det ikke helt gjalte med denne, så virkede fyren lidt kølig i det. Han bed da på hendes kommentarer, som heldigvis ikke var i hørevidde for chefen, men han var nok heller ikke typen der kunne lide fest og farver.
Det flabet smil, blev taget imod med en rynken på næsen. Næsten ligesom for at simulere at det ikke lige var sådan han lugtede, men mere gjorde hun heller ikke. Den lille ugle var sandt nok ret nuttet og som så mange andre fuldvoksne mænd, blødte denne kunde lidt op ved synet. "Vi kalder hende for Vimmelskaft. Eller bare Vimmel" Faye stak hovedet lidt tættere på uglen, som så reserveret tilbage. "Hun er lidt af en primadonna..." Der begyndte kortvarig en stirre konkurrence mellem de to. "Griffin fodre..." Uglen virkedede yderst utilfreds ved fornærmelsen og blinkede derved. Faye rettede sig sejrligt op.

[Adam Žarko Jankovíc]

Adam kunne ikke helt sætte en finger på, hvad der var med denne ekspedient. Hun virkede reserveret og så virkede hun som en, som bestemt ikke var tilfreds med det arbejde, hun havde fået. Det var nu heller ikke noget, som Adam ville elske at arbejde med, hvis man så bort fra uglerne. Han havde et soft spot for ugler og denne lille kirkeugle, kunne han ikke helt stå for.
"Vimmel.." Han tyggede lidt på navnet. Det var ikke det mest uglede navn, men det gjorde ham nu ikke noget. Han betragtede kvinden, som nu havde en stirrekonkurrence med hans nye ugle. Han lagde hovedet let på skrå og overvejede sine ord.
"Du virker ikke synderligt begejstret for dette job eller for dyrene." Sagde han uden ret meget følelse i stemmen. Han havde altid troet, at dem der arbejde med dyr, ville bare bare lidt empati, men hun lignede en som kedede sig bravt og som egentligt helst bare gerne ville være fri for at se på dyrene. Det var muligt, at det slet ikke var sådan, men det var sådan det så ud. I virkeligheden kunne han være ligeglad, men nu havde han kommenteret på det og en strejf af nysgerrighed var kommet over ham.

[Deleted]

Hænderne blev lagt på hoften og Faye løftede et øjenbryn. Hans kommentar behagede hende slet ikke og det krævede da også modehold ikke at blive alt for flabet. Han var jo ved at købe noget måtte hun huske... "Prøv du at fjerne ugle klatter og snegleslim som dit arbejde..." Hendes tone var nok lige på grænsen til hvad der var tilladelig, men lige i dag var hendes lunte virkelig kort. Specielt når sådan en type som ham her, kom og troede han var noget!
"Men vi er jo nogen der skal have regningerne betalt... Jeg er efterhånde ligeglad med hvad jeg laver..." Faye så væk fra kunden og virkede meget irreteret. Hendes mangel på kundehåndtering var tydelig, men måske lå der bare ikke noget talent der, for hende.

[Adam Žarko Jankovíc]

Adam overvejede det hun sagde, imens uglen nippede til hans øre. Han synes nu det var en sød ugle og det kunne være, at de ville komme godt ud af det med hinanden. Det kunne man nok ikke sige om ham og ekspedienten, for hun virkede ikke som om hun synes, at han var verdens mest fantastiske fyr. Det var han nu heller ikke, så han bebrejdede hende ikke. Han fnøs dog lidt til hendes kommentar. Han var varulv, så han var faktisk ikke ret sippet omkring den slags. Hver måned blev hans krop rimelig behåret og han lugtede ikke så godt, så det ville nu ikke skade ham.
"Jeg kunne nu godt. Især hvis jeg skulle arbejde med dyr som dette." Sagde han og lagde næsen mod uglen og smilede ind mod den. Han var lidt blød, når det kom til dyr. Han kunne slet ikke lade være.
"Der er ikke andet, du gerne vil?" Spurgte han og lød nok nysgerrig. Det var han også lidt, men hun var flabet, så han var også lidt ligeglad. Af en eller anden grund, havde han bare spurgt hende alligevel.