Hvad med; Nej?

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Aha..” Kendra nikkede anerkendende, om end hun måtte indrømme for sig selv, at hun ærligt fandt Ulysses fremtidsplaner lidt kedelige. Godt nok var han ambitiøs og han lod til at sigte højt, men den måde han sagde det på, fik ham alligevel til at lyde ret så arrogant, så hun knapt fik lyst til at give ham sit modsvar. Hvor dum ville han mon ikke synes hun lød, hvis hun fortalte ham at hun gerne ville spille Quidditch? Nej…Han ville nok ikke mene, at det var noget som egnede sig for en kvinde, hvis han forventede at hun skulle være hans lille ’trofæ-hustru’. ”Jeg ved det ikke.” Svarede hun derfor blot. Dette, som hun pressede læberne lidt sammen og åndede tungt ud.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Kendra virkede ikke helt så imponeret over Ulysses jobs planer, som han havde håbet. Det var ret gennemtænkt... Eller... Det var fremtiden. Det havde han set. Som sådan. Men hvis Kendra fandt det kedeligt, så måtte hun om det, for Ulysses vidste bedre, mente han da selv. At hun selv ikke fremsagde sine fremtidige planer, fik et øjenbryn til at skyde op. Det kunne simpelthen ikke passe at en fuldblods pige, fra en god familie, ikke vidste hvad hun ville. Det ville nok skuffe familien.
"Jeg har lidt svært ved at tro på dig." Hans stemme var kold. Han vidste godt at det var en hård beskyldning. "Da du skullde vælge dine fag for 6. årgang, havde du uden tvivl haft noget konkret i tankerne..." Fint hvis hun ikke vidste præcist hvad hun ville, men hun måtte have nogle præferencer.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra bed sig selv lidt i læben. Det var ikke nogen hemmelighed, at hun var en elendig løgner, eftersom hun hadede løgn som pesten, men lige omkring Ulysses, følte hun sig ikke ligefrem tryg. Hun fandt ham lettere arrogant og hele hans attitude imod hende, var bare utrolig fjendtlig. ”Jeg vil gerne spille quidditch..” Mumlede hun stille, som hun skævede ned imod sin bog. Tøvende, gled øjnene dog alligevel lidt op imod hendes forlovede i et diskret forsøg på at aflæse hans reaktion. Hun forventede i hvert fald ikke, at den ville være positiv, så meget var helt sikkert. ”Jeg gider ikke at sidde og nusse med papirer.” Forsøgte hun at undskylde sig lidt med.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Hvis Ulysses ikke selv havde spillet Quidditch, havde han nok været langt mindre forstående overfor hendes ønske. Det var ikke helt hvad han selv havde håbet, men han forstod det godt. Han var selv glad for sporten. "Quidditch." Gentog han og viste med det ene ord, at han både var okay, men også lidt utilfreds med ideen.
Det var ret ligegyldigt hvad hun lavede. Så længe det var respektabelt. At blive dragetæmmer eller andet farligt var udelukket, men Quidditch... "Og hvis du ikke er god nok til at komme på nogen hold, hvad så? For ikke at tale om når du bliver for gammel til at spille?" Ulysses prøvede virkelig på ikke at hive hende for meget ned med sine ord. Han prøvede i stedet at lyde som en realist.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Selvom Ulysses ikke ligefrem lod til at juble over Kendras idé, var hun glad for at han ikke pillede hende helt ned. Hun havde godt selv overvejet fordele og ulemper ved jobbet, men ærligt, havde hun lige nu bare svært ved at se sig selv i andet. Hun var ikke super skarp til politik og ærligt, så interesserede det hende heller ikke. Hun havde svært ved at sætte sig ind i det og skulle hun ikke arbejde i ministeriet, lå størstedelen af hendes muligheder, nok nærmere i butikker, restauranter eller til at være hjemmegående husmor. ”Ja, så må jeg vel blive hjemmegående husmor, med 5 mørkhårede unger rendende rundt om benene i stedet.” Kommenterede hun køligt, men også lidt sarkastisk. Ikke fordi hun egentlig ønskede at være ubehøvlet overfor Ulysses, men nok nærmere i frustration over at hun vidste at han kunne have ret. At hun blev ked af, at potentialet måske ikke var der. – Hvilket nok også tydeligt kunne es på hende, som hun bukkede hovedet lidt. Trods alt, forventede Ulysses nok også at de alligevel skulle have nogle børn på et tidspunkt. Ikke at hun dog selv var videre begejstret for det, som tingene så ud nu. – Jo, Ulysses var da en flot fyr og hun vidste at mange af pigerne på årgangen ville give en hel hånd for at være sammen med ham. – Men for Kendra, ødelagde hans åndssvage attitude bare den form for fysisk tiltrækning, der måske også kunne have været. ”Ikke at jeg vil have fem.” Kommenterede hun dog køligt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Kendra var ret åben for læsning af hendes tanker. Ja, drømme var hårde at få knust, men ikke alt var realistisk, dog var det meste, hvis man arbejdede for det. Misbehaget ved den sarkastiske tone, afspejlede sig i et par spændte kæber. For nu, ville Ulysses ikke hidse sig op, men normalt brød han sig ikke om sådan noget. "Der er kun forventet af vi får en arving - en dreng. Så behøver du ikke få flere børn, end det." Hans kommentar var helt kølig. Han kunne ikke drømme om at tvinge Kendra til at være sammen med ham, hvis altså man ikke medregnede arvingen, som var dem forventet.
"Jeg vil aldrig tvinge dig til sådan noget. Hvis du gerne vil være Quidditch spiller, uden det komplicere vores eneste opgave, så skal du have lov til det." Dette var en helt anden strategi, end han havde kørt før. Forhåbentligt kunne hun ikke se igennem denne, men i stedet lade sig indslynge i håbet om et godt ægteskab.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra skar irritabelt tænder ved tanken. En dreng. Nemt for Ulysses at sige. Forventede han at hun skulle kunne indstille sin krop efter, hvilket køn han gerne ville have? Hun lod øjnene flakke og hun pillede så ellers bare lidt ved kanten af sin tykke bog. For hvad skulle hun sige? At hun fandt hele arrangementet langt ude? Det ville nok ikke være en kommentar hun ville blive populær på, det var sikkert og vidst. Alligevel, overraskede det dog den unge kvinde lidt at Ulysses samtykkede til hendes fremtidsønske. Dermed, dog ikke sagt at hun gav udtryk for det. I stedet tillod hun sig selv at være nedslået over situationen. Det var dumt. Latterligt, hvad hendes forældre var gået med til, mente hun. ”Du får det til at lyde så enkelt. - Som om det ikke betyder noget særligt, at det er hinanden vi skal henvende os til, hvis vi har problemer…At…At jeg skal kunne betro dig hvad som helst, selvom jeg ikke kender dig…At…At vi skal bo sammen, sove sammen. Jeg vil så nødig være uforskammet Ulysses, men tanken er bare langt ude i mit hoved…Jeg synes det er grænseoverskridende..Og…Og jeg er nervøs..Bange.” Betroede hun ham alligevel, i håb om at han ejede nok empati til bare at forsøge at sætte sig ind i, hvad hun tænkte.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Indvendigt himlede Ulysses med øjnene. Nøj, hvor var hun kedelig at høre på. Det var næsten lige så slemt som Charissa, der heller ikke kendte sin plads. Var det mon så svært for piger? Den ulidelig tale stoppede endeligt, men han tvang sig selv til at virke forstående. En hånd blev rakt frem på bordet. Egentligt ikke fordi han ønskede kontakt, men fordi det gjorde folk når de ville virke empatiske. "Jeg forstår godt at du er bange. Du skal flytte et sted hen, som du ikke kender, og bo omkring fremmede. Men det er først om 2 års tid. Du kan få lov til at besøge dit kommende hjem, inden da, og det giver måske mere tryghed?" Selvom ordene var passende for situationen, så haltede Ulysses nok lidt i sit toneleje. Hellere arbejde med, end imod...

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra hadede tanken om at skulle være en af de der pjevsede piger, som hylede op og blev hysterisk, når tingene ikke gik hendes vej. Hun hadede tanken om at fremstå svag overfor Ulysses, som hun forestillede sig at han nok så hende som irriterende, men hun lod ham alligevel tage hendes hånd, som han rakte den frem. – Der var trods alt ingen grund til at skubbe ham væk og blive upopulær på den konto. Tværtimod, blev hun nok bare nødt til at affinde sig med, at det var sådan her hendes liv skulle til at udforme sig. Hun sukkede dybt, men gav hans hånd et lille klem og hun lod så ellers blikket falde igen. Godt nok lod han til at forsøge at berolige hende med sine ord, men noget fik hende alligevel til at føle, at hun ikke var overbevist. Et lille suk forlod hendes læber.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var ikke fordi at Ulysses var berørings angst, men der var alligevel noget i ham der generelt ikke brød sig om at være i for tæt kontakt med mennesker. Derfor var det ikke mere end en kort markering før han trak hånden til sig igen. Det måtte være nok for nu. "Kendra" forsøgte han sig, for at være sikker på hendes opmærksomhed. Øjnene flakkede et kort øjeblik rundt, for at se hvor meget andre fuldte med i samtalen.
"Den pligt vi har overfor vores familie, er vigtig. Hvis du ser det som et mål i stedet for en straf, så kan det afhjælpe frygten." Ulysses havde til at starte med følt det som en straf selv. Men nu så han i stedet muligheder i det. "Du går et ret priviligeret liv i møde..."

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra fandt det alt andet end sjovt at folk sådan lod til at skulle bestemme over hende og hendes liv konstant. Tankerne hvirvlede rundt, og selvom hun gerne ville, var det svært at holde humøret oppe. Ulysses virkede trods alt ikke ligefrem til at være hendes kop te og hun frygtede lidt, hvordan hendes liv mon nu ville udforme sig fremover. Hvor meget ville han med sin ’familie-ære’ mon komme til at ville bestemme over hende? Mon hun ville ende som en anden kedelig husmor, der ikke fik et ord indført for, hvordan regler og struktur i hjemmet skulle være i hjemmet, fordi hun ville ende under tøflen? Hun skævede til Ulysses, som han talte til hende, men helt kunne hun alligevel ikke se på ham. Hun følte sig nervøs, om end han næsten lod til at prøve at trøste hende. ”Jeg…Jeg ser bare ikke noget mål, Ulysses.” Forsøgte hun sig. ”For hvis du skal være ærlig…Havde du så selv valgt mig? Tror du jeg havde valgt dig?” Stemmen var mild. Lidt tøvende, for hun vidste skam godt, at hendes tvivlende ord var lidt upassende. Men for pokker…Hun var seksten! Hun var ikke klar til at tage stilling til et ægteskab og alt, hvad der måtte høre med.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Valgt? Den måtte han tænke lidt over. Hans blik afspejlede også denne ufoståenhed overfor spørgsmål, men han så alligevel væk, som at han lige skulle lade den synke ind. "Jeg..." begyndte han og så ret frusteret ud. Ikke som i at han forsøgte at holde noget tilbage, men oprigtigt fordi at han ikke vidste hvad svaret skulle være.
"Du snakker om kærlighed... " Det kunne han nogenlunde regne sig frem til, selvom det nok ikke var det hun helt havde spurgt om. "At vælge en, fordi at man elsker dem, og ikke fordi at man skal..." fortsatte han. Han løftede en hånd for at vise at han lige skulle tænke videre, før hun sagde noget. Et øjeblik mere, gik før han talte. "Hvis jeg var fri til at vælge, havde jeg valgt ingen. Om du havde valgt mig af, er af mindre betydning." Ulysses forstod godt kærlighed. Han havde læst om det, set det, men aldrig selv følt det. Lige nu så han sig ikke sammen med nogen. Det var bare ham alene mod sine mål.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra skar en lille grimasse. Ulysses lod godt til at kunne forstå hvad hun mente, men alligevel følte hun ikke at han helt tog det på samme måde. Hun sukkede dybt og bed sig lidt eftertænksomt i læben. Hvor godt de kom overens, kunne kun tiden vise. Optimistisk, var hun dog ikke helt. Ulysses lod til at have en meget anden tilgang til livet end hun. Han lod til at handle noget mere efter fornuft, hvor Kendra generelt tenderede mere til at handle efter følelser og hvad der syntes rigtigt på det givne tidspunkt. "Sådan har jeg det bare ikke." Erklærede hun, som hun atter rettede de blå øjne imod ham igen. Som han sad der, virkede han utrolig tør. Gad vide om hun overhovedet nogensinde, ville komme til at grine igen, hvis hun skulle være sammen med ham til evig tid. "Ulysses, jeg...Jeg siger ikke at det hele skal være lutter lagkage, men hvis det her skal fungere, er vi altså også nødt til at kunne have det lidt sjovt sammen." Prøvede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Der kunne godt have lydt en utilfreds kommentar fra Ulysses, som Kendra gjorde sin mening til kende - at hun ikke var enig. Dog måtte stoltheden ligge sig lidt, for ellers ville hun nok ikke stoppe med at være sådan. Ansigtet var kortvarig irritable, men han rettede hurtigt op på det igen, og tvang endda et smil frem på sine læber. "Kan du så fortælle mig hvad du mener med sjov?" spurgte han og tvang en opfordrene tone frem. Ulysses var da ikke humør forladt, men den her pagt handlede ikke om sjov.
"Synes du at Quidditch, er sjovt?" Det var det eneste som han selv fandt 'sjovt'. Fester osv, var ikke noget han gik op i. Da meget af det, havde han været tvunget til som barn.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Kendra rankede sig atter, vendte sig på stolen og hun betragtede Ulysses lidt. Sjovt. Hm…Ja, hvad kunne hun fortælle ham at hun synes var sjovt, uden at han ville tænke hun manglede en hjernehalvdel? Hun trak på skuldrene. ”Jo, Quidttidch er sjovt..Men det er der også så meget andet der er..” Prøvede hun, som hun rakte en hånd frem og fjernede en fnuller fra Ulysses skjorte. ”Bare….Lidt fjolleri..Dårlige jokes, at gå en tur, at kilde mig, hvis jeg sætter mig i sofaen hos dig….Jeg…Det kan for min sags skyld være hvad som helst…Diskutere politik og fuldblodsmani konstant, kan jeg altså ikke.” Svarede hun. Dette, med en blid undertone.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0