Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2019 19:28:26 GMT
Tid: 17. jan.
Sted: Magiens historie undervisning
Tag: @kendra
Det havde været en død kedelig morgen. Ikke af den slags hvor der intet skete, nej. Det havde været denne morgen hvor en ugle var kommet med et brev omkring Ulysses trolovelse. Han havde vidst at den ville komme på et tidspunkt, men hellere senere end før. Faktisk helst slet ikke. Det var også kommet som en 'overraskelse' af det var en hvis frøken Northcott, som der gik på samme årgang. Det eneste der virkede som noget interessant ved pigebarnet var hendes blodsstatus, men ikke meget andet... Måske hendes Quidditch evner, men Quidditch var ikke noget værd i den virkelige verden. Ved morgen bordet, havde Ulysses holdt brevet for sig selv og undgået alt kontakt med Gryffindor bordet. De behøvede vel ikke snakke sammen? Gad viden om hun vidste det? Nysgerrigheden lå og lumrede og da første time, da også var med Gryffindor holdet til Magiens historie, kunne han få nogle af sine spørgsmål besvaret, dog helst uden at snakke med hende. I klassen var han dog så fjern som altid og havde sat sig ved siden af en anden Ravenclaw, men som undervisningen gik i gang, blev alt vendt på hovedet. Gruppe arbejde. - Endda med en partner valgt af underviseren. Suk. Ulysses tog det som en udfordring. Der var mange simple mennesker som krævede styrke at bruge tid sammen med. Dog endte han med at blive sat sammen med den eneste person, han ikke var klar til at snakke med; Kendra. Mon det var karma eller skæbnen? Det var ikke til at sige, men så perfekt som alting var, opfordrede underviseren, eleverne til at bevæge sig uden for klasselokalet. Utilfreds rejste Ulysses sig op med sine bøger i armene. Han havde ikke læst stoffet til i dag, for der var så mange andre vigtigere ting at tage sig til. I et forsøg på at virke afslappet, der nok nærmere virkede anspændt, gik han hen mod Kendra. "Du bestemmer hvor vi skal sidde." Han lavede en gestus med hånden, der opfordrede hende til at vise vej.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2019 20:56:17 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Det havde været en dum morgen. En RIGTIG dum én endda. Ikke bare en af dem, hvor hun havde grimt morgenhår eller hvor det regnede udenfor, men snarere en af dem, hvor hun havde følt sig virkelig fortabt. Ved morgenbordet, havde hun modtaget et brev fra sine forældre omkring hendes trolovelse. – En trolovelse, som vel og mærke kom noget bag på hende. Ikke engang sin bedsteveninde Isla, havde hun nået at fortælle om det, før hun havde været nødsaget til at rejse sig fra morgenmaden og bevæge sig imod klasseværelset, hvor der blev undervist i Magiens Historie. – Og nu sad hun så der. Kedsommelig og eftertænksom, som hun fumlede uroligt med sin fjerpen, uden egentlig at høre ret godt efter. Hvad hun dog fik med, var at hun skulle være sammen med Ulysses – hendes nu trolovede- i gruppearbejdet og et svagt suk forlod hendes læber, før hun atter samlede sine ting sammen og bevægede sig op til ham. Minen var alvorlig, men hun forsøgte alligevel at fremstå neutral. – Det, selvom hun følte hun kunne tude indvendigt. Knægten virkede trods alt lidt højrøvet af sig, hvis man spurgte Kendra. Det var i hvert fald det indtryk hun havde fået af ham. Hun gjorde et nik med hovedet ud imod gangen, før hun gav sig til at gå. ”Så lad os gå ned i fællesstuen.” Bestemte hun hurtigt, som hun hankede op i taske og dernæst bøger. Imellem et par af siderne, var hendes trolovelsesbrev stukket ind i historie-bogen og det stak derved lidt ud. Flere gange, havde hun læst det igennem den selv samme morgen.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2019 21:19:58 GMT
Ulysses kunne ikke holde sig fra at analysere, hver lille ting som Kendra gjorde. Hvis han alligevel skulle giftes med hende, kunne han lige så godt finde ud af hvad han havde at gøre med. Kunne han kontrollere denne pige, som han ønskede, eller måtte han finde andre metoder, til at få hende til at makke ret? Tænktsom, trippede han dog med og tog et godt snus af indtryk. Hendes skole nederdel sad alt for langt oppe, kappen burde stryges og en hvis udstråling manglede. Det var nemt at pege en masse fejl an, men tankerne stoppede lidt, da Ulysses så brevet stikke ud fra Kendras andre bøger. Han kunne selvfølgelig ikke bide sig sikker på, at det indholdte samme information, han havde fået. Måske havde hun vidst det længe og bare fået et andet brev. Stilheden fulgte, til de kom hen til fællesstuen og for at slippe for en sofaplads, styrrede Ulysses selv hen mod et bord og satte sig. Han slog op, på et tilfældig side i sin bog, men slap ikke rigtig Kendra af syne. "Hvad var det... Den store nisse strække?" spurgte han fjerne og prøvede at finde informationen i sin bog.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 18, 2019 22:11:42 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
At bevæge sig ned igennem den kolde korridor med Ulysses med sin side, var næsten angstprovokerende for Kendra. Tavsheden var altoverskyggende og som hun gik der, følte hun sig noget akavet, om end hun forsøgte at lægge bånd derpå. Neglene borede sig ind i indbindingen på læderbogen, benene rystede under hende og hvor end hun gerne ville det, kunne hun ikke helt få sig selv til at møde Ulysses blik. Ryggen var rank som hun gik. Hovedet blev holdt højt og som altid svævede hun nærmest hen over gulvet. Hun følte sig noget så uhøflig og usikker og inderligt, håbede hun bare, at Ulysses måske også var lige så usikker, som hun selv. – Selvom hun ærligtalt tvivlede på at det var tilfældet. Ulysses havde igennem de sidste mange år Kendra havde haft kendskab til ham, givet udtryk for at være rimelig skarp, kølig og kontant. På mange måder havde hun lidt en formodning om, at han måske allerede havde sine ideer om, hvordan hans liv skulle være. – Hvad han ønskede sig. Uden indvendinger, tog hun dog alligevel plads ved siden af ham ved et af bordene. Her bladrede hun selv stille og roligt op i sin bog. ”Mhhhmm..Side 276 til 289.” Svarede hun roligt, som hun flyttede på brevet der før havde ligget som bogmærke og i stedet flyttede det pænt ned i sin taske. Dette, som hun i stedet fandt pergament og blækhus frem. ”Men..Før vi begynder. Kan vi så måske snakke sammen? – Jeg mener…Har du også..Fået et brev?” Spurgte hun forsigtigt, som hun tog sig sammen til at se ham i øjnene.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2019 22:04:19 GMT
Ulysses bladrede om på siderne, men havde et blik der fortalte at han ingen interesse havde i emnet. Faktisk passede det ham fint, slet ikke at lave noget skole arbejde nu. At Kendra selv bragte brevet - brevene på banen, fik ham til at løfte snuden og se mere opmærksom på hende. Han havde ikke ikke regnet med at få svar på sit første spørgsmål så tidligt, men det tilfredsstillede, at kunne gå videre i sagen, selvom han ikke havde nået at tænke så langt. "Hvis du referere til brevet om vores trolovelse, så ja." Hvad andet kunne hun mene? Ulysses holdtene fingrene tænkende op til hagen. Hans blik var ikke blevet mindre undersøgende end det før havde været. Rent psykisk prøvede han at afklæde hende. Spotte hver lille tanke, eller tyde tanker bag ansigtstræk. "Jeg vil gerne være ærlig, og sige at jeg ikke havde forventet det. Faktisk nyder jeg min tilværelse, men det er som det er. Vi må bare indrette os efter hvad end det bringer." Kendra skulle ikke tro at der var plads til usikkerheder. Ikke at han kendte hende godt nok, til at vide om hun var den bekymret type, men det var ikke noget som Ulysses gad at bruge energi på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2019 9:40:45 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Kendra sad og betragtede Ulysses indgående, som han sad der foran hende. Indgående og ikke mindst undersøgende, som hun forsøgte at læse ham. Selvom han måske ikke gav udtryk for hverken usikkerhed eller utilfredshed, kunne hun ikke lade være med at være utryg. Hun kendte knapt knægten. At hendes forældre så forventede at hun skulle gifte sig med ham….Flytte ind hos ham på et tidspunkt. At de formegentlig ønskede børnebørn. – Bare tanken, var næsten tåkrummende, så Kendra havde lyst til at rynke på næsen. Dog holdt hun sig i skindet og som den pæne unge dame hun var, nøjedes hun blot med at fumle lidt med en af siderne i sin bog. ”Jeg havde heller ikke forventet det.” Kommenterede hun køligt, før hun tog en dyb indånding. Det kunne godt blive stramt det her, hvis han bare havde tænkt sig at gøre, som det blev forventet af ham. Trods alt, havde Kendra måske lidt håbet på, at hun ikke var den eneste af dem, som ikke brød sig om det her. ”Indrette os…Hvad er det da, du gerne vil? Fremadrettet? – Hvad forestiller du dig?”
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2019 20:04:35 GMT
Nu var Kendra fjollet at høre på. Det lød næsten som om at hun ikke var helt villig i sagen og det var præcis, hvad Ulysses ikke gad. "Hvad jeg gerne vil er, at det ægteskab vi går i møde, bliver uproblematisk." Han klappede bogen sammen og skubbede den fra sig. Samtalen var mere vigtig end et fjollet fag, som ikke kunne bruges til noget. "Vi skal giftes, nok en gang når vi er færdige med 7. årgang. Så indtil da, har jeg kun to krav. Det ene er at du opfører dig anstændigt og det andet er at du forbliver loyal overfor mig. Ellers kan du gøre hvad det passer dig." Der blev viftet an med hånden. I sandhed var Ulysses ligeglad med Kendras gøren, så længe det ikke påvirkede ham negativt. Ulysses havde samtidig heller ikke lyst til at være sur på sin fremtidige hustru, men det var ude af hans hænder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2019 20:23:35 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Ulysses ord føltes næsten som at få en smasher kylet lige ind i mellemgulvet. De kom bag på hende og ikke mindst, sårede de hendes stolthed lidt. – Ikke nok med at han lod til at hæve sig over hende, så talte han næsten også til hende, som om hun var et barn der ikke makkede ret eller formåede at begå sig ’anstændigt’ i forvejen, som han kaldte det. Brynene hævedes lidt, men minen forblev skarp og alvorlig. Var der noget Kendra var, så var det stædig. Hun havde så bestemt ikke tænkt sig at finde sig i hvad som helst, om end hun på nogle punkter nok nemt, ville kunne betegnes som lettere konfliktsky. Hun fnøs lidt, men lagde så atter hovedet på skrå og betragtede ham lidt mere indgående denne gang. Blikket var alvorligt. ”Krav. Fint…., hvis det er der vi begynder, så vil jeg gerne bede dig om først og fremmest, ikke at tale ned til mig.” Kommenterede hun bestemt.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2019 20:35:49 GMT
Øjnene kneb sig lidt sammen. Det var altid noget at hun kunne svare ordenligt igen. Ingen barnlig opførsel endnu, men det ville stadig kræve noget mere end hvis hun bare var en pyntedukke, der gjorde som der blev sagt. "Okay. Så vil jeg forsøge at tænke over mine ord, når nu dette er dit eneste krav. Men husk at jeg snakker til dig, som jeg mener du fortjener det. For nu vil jeg holde den på en neutral niveau, men hvis du træder ved siden af så, kan jeg ikke overholde det krav." Ulysses var godt klar over at han fortsatte i samme tone, men det var svært at snakke til en, som man ikke så som ligemand. "Jeg går ud fra at du er klar til hvad end det her kommer til at byde på? Ægteskabet. Mig." Det var begrænset hvad han kunne forvente her. Kendra havde ikke haft meget tid, til at tænke over, hvem hun skulle gifte sig med, men de havde jo kendt hinanden i 6 år. Så helt blank, for hvem Patanzis familie, burde hun ikke være.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 13:21:54 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Det var ikke ligefrem nemt for Kendra at sidde der foran Ulysses og skulle holde på de anstændige former. Som han talte til hende, havde hun mest af alt lyst til at stikke ham en flad eller gå fra situationen, men hun vidste godt, at det ikke lod til at være en mulighed. Tværtimod, måtte hun forsøge at affinde sig med ham for nu og bare forsøge at få det bedste ud af situationen. Forhåbentlig, ville han så med tiden få noget mere respekt for hende. – Hvis ikke, måtte hun jo så tage det, som det kom. Alligevel kunne hun ikke lade være med at bide sig selv lidt usikkert i læben ved hans ord. – Ham. Hvad hentydede han mon til? Evigt troskab? samleje? Eller at han havde tænkt sig at forme hende som en anden pyntedukke efter hans behov? Hun flyttede lidt på sin bog, før hun ligeledes vendte fronten imod Ulysses. ”Du får det til at lyde som om det kun er mig der skal arbejde for at det her kommer til at fungere. Hvad har du tænkt dig at jeg får ud af at efterkomme dine ønsker alene? Hvad gør du for mig?” Spurgte hun kritisk, om end stadig i et neutralt toneleje.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 16:14:47 GMT
Ulysses foldede sine hænder og så smilene ned på dem. Man skulle ikke tro det, men han følte sig faktisk lidt akavet i øjeblikket. Hvad kunne han give hende? Alt, ja. Han var rig, af en god slægt og intelligent. Men dermed vidste han godt at det ikke var hvad Kendra spurgte om. Hun vidste disse ting og hun havde nok også lært hjemmefra hvad et ægteskab gik ud på. "Lads os springe over alt det praktiske, - det du gerne vil vide er hvad jeg har at byde på" konstaterede han og lod hende ikke svare, før han fortsatte: "Jeg vil selvfølgelig gøre mit, for at du har det godt. Du er ikke bundet til at være hjemmegående eller noget. Jeg kan give dig... troværdighed, indsigt, et liv uden bekymringer. Jeg kan vise dig hvad du drømmer aller mest om i den her verden." Han havde rykket sig næsten helt hen over bordet i Kendras retning og talte med en lavmæl stemme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 17:10:22 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Kendra forsøgte indgående at aflæse Ulysses’ ansigtsmimik, som han sad og skævede til sine hænder. Nem at læse var han ikke, men på en eller anden måde, var det også næsten det, der gjorde ham bare en lille smule dragende. Der var noget over ham, som gjorde ham spændende og som alligevel tirrede Kendras nysgerrighed. Dette særligt, som han erklærede at han kunne vise hende, hvad hun ønskede sig allermest. Hvordan mon det? Mon han…? Hun gjorde store øjne et øjeblik, før hun selv lænede sig tættere ind imod ham. ”Har du et drømmespejl?” Spurgte hun nysgerrigt.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 18:08:15 GMT
Med ét, så Ulysses dybt imponeret ud, hvilket sjælendt skete. Havde hans ord virkelig været så afslørene for hvad der lå bag dem? Eller var Kendra bare hurtigt i betrækket? Måske var det bare et heldigt gæt... Han forsøgte at få kontrol over sit ansigt igen, da han brød sig ikke om at blive afsløret i sine mystiske fortælleringer. "Hmfh måske." Han trak sig tilbage, men havde nok næppe lydt sandfærdig. Tankerne kom dog hurtigt tilbage på, at det eneste af hvad han havde sagt, der blev noteret, var det sidste. "Måske kan jeg give dig, lige hvad du ønsker dig... Måske kan jeg lade være..." Stemmen var lavere nu. Hans ord var ikke ment som en trussel, men mere rettet mod ham selv, ligesom at hans blik ikke nærmede sig hendes. "Hvis man ved hvad man vil have, behøver man blot kigge ind i et normalt spejl" kommenterede han, men det kunne nemt lyde som en tanke han blot sagde højt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 18:33:01 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Måske var Kendra ikke den mest frembrusende pige på årgangen, men noget mellem ørene havde hun altså. Hun var langt fra dum og når det kom til at læse andre mennesker, gik det som regel ganske godt for hende. Hun havde stor moral og megen empati og det med at aflæse andre, var så bestemt ikke noget der lå langt fra hende. Intenst betragtede hun ham dog endnu, på trods af at han havde trukket sig. Hun sukkede dybt, men trak så atter sin bog til sig. For hvad skulle hun ellers gøre? Hvad havde han tænkt sig at hun skulle svare ham? Hun fumlede i tavshed efter blækhus og pergament og hun rykkede så ellers bare lidt uroligt på sig i stolen. ”Ved du hvad du vil arbejde med?” Spurgte hun så. Dette egentlig blot for at komme af med den akavede stemning. Alligevel, følte hun dog at det var et fair spørgsmål, hvis de nu virkelig skulle bruge resten af livet sammen.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 27, 2019 0:00:11 GMT
Ulysses var godt selv klar over, at han ikke gav meget mening. Hans diffuse ord, var blot en del af for mange tanker, der fløj rundt i hans hoved. Om det var fordi at Kendra accepterede dette, eller hun blot undgik at stille for mange spørgsmål; Undveg hun omend det hele meget elegant. Denne gang så Ulysses op, og virkede som om at han smagte lidt på hendes ord. "Jeg vil gerne arbejde i ministeriet for magi.... Helst med lovgivning eller intermagiske kooperativer. Så senere skrive en bog om det magiske samfund ideologier og fremtid." Det lød ret indøvet, fordi det var noget havde målsat sig længe. Det var en af de bedste veje, til at nå det han gerne ville. "Jeg vil gerne være med til at ændre på ting... Hvad vil du?" Ulysses forsøgte at lyde som om han var interesseret, selvom det kom til halt. Han ønskede ikke at fremstå totalt kold overfor sin trolovede. Det var vel en tomands job at blive et ægtepar...
|
|
|