From zero to hero

[Aurelius Leon Blythe]

@athena

From Zero to Hero

Vinter 56 - Athenas hjem

Aurelius kiggede på sig selv i spejlbilledet med en rynken næse. Det var mange år siden han havde gjort det, men nu skulle han altså ud igen og se om han kunne få en dame på krogen og ikke bare en hvilken som helst. Nej nej, en kvinde han havde forarget mere end han næsten havde troet var muligt, så det skulle jo nok blive en skøn aften. Han havde dog tænkt sig at sætte alle sejl ind. Damen skulle hales ind og det lige efter bogen med romantisk middag, eller i hvert fald middag. Den blev sikkert hverken romantisk eller hyggelig, men han havde tænkt sig at gennemføre den. Han havde derfor bestilt bord på et af de fine hoteller i London, men før de overhoved kunne komme så langt måtte han vel og mærket få overtalt Athena om at deltage.
Efter at have været i bad fem gange, for at få stanken af øl væk, og skrabet skægstubbene væk var han kravlet i noget mere stilfuldt tøj til dagens anledning, forhåbentligt ville Athena kunne lide hans valg af påklædning. Når endelig det var kunne han bestemt godt finde ud af andet end skjorte og slacks som han normalt gik med i hverdagen, men ellers var det andet noget man aldrig gik helt galt i byen med. Men nu var der brug for noget ekstra, der dog ikke skulle vække for meget opsigt hos mugglerne. Han håbede at have fundet en god mellemting.
Efter alt var ordnet tog han susenetværket til Hogsmeade, hvorfra han så kunne transferere sig frem til Athenas hoveddør. Udenpå tøjet bar han en lang kappe der dækkede hans tøj og holdte ham varm. Tøjet var fint, men uden nogle form for varme - og man var vel en troldmand. Aurelius havde altid godt kunne lide kapper, men de var besværlige i hverdagen. Nu var der dog en lejlighed til at bruge en. Oppe ved hoveddøren bankede han på med to enkle hårde slag før han tog et skridt tilbage. Et eller andet sagde ham, at han ikke ville få vild begejstring når døren blev åbnet så for at være på den sikre side valgte han at holde lidt afstand.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena stod tavst for sig selv og mukkede i sit lille køkken ved håndvasken. Hun var ved at ordne rabarber og som hun stod der, havde tavsheden fyldt rummet, som tusmørket udenfor var ved at falde på. Det røde hår, var flettet og sat nemt og elegant op bagved og tøjet enkelt, som Athena havde haft fri og blot havde tulret rundt hjemme hele dagen. Kroppen var stadig fyldt af irritation efter gårdagens begivenheder og trætheden hærgede svagt det kønne ansigt, som hun ikke havde fået meget søvn den foregående nat. – Kun alt for længe, havde hun ligget og spekuleret over Aurelius’ ord. Under ham…Nem…Billig. Det kørte stadig rundt og selvom hun havde hældt en øl udover ham, havde det ikke hjulpet spor på humøret. Tværtimod. Hun var stadig rasende på manden og fornærmet over måden han havde omtalt hende på, uden den mindste form for respekt. Som det bankede på døren, rejste hun sig dog op og uden betænkeligheder, gik hun over og åbnede. Trods alt, regnede hun ikke med, at Aurelius ville dukke op. Og så alligevel…Der stod han. Lige foran hende. Nybarberet, i kappe, flot jakkesæt og pæne sko. Et øjeblik stod munden åben i forbavselse. – Denne lukkede hun dog hurtigt, som hun fattede sig og hun rømmede sig lidt. Døren, lod hun kun lige stå på klem, så hun stod i døråbningen. Alt omkring hendes påklædning og jordede hænder, antydede at hun så bestemt ikke, havde gjort sig klar til deres aftale.

Hår

Påklædning.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

from zero to hero

Det overraskede Aurelius at synet af ham ikke fremkaldte anden reaktion, men det overraskede ham derimod ikke, at hun slet ikke lignede en der skulle på date. Hvilken skam. Han trådte forsigtigt op til døren og tog fat i den for at åbne den yderligt op for at han kunne komme ind og lukke den bag sig, før han så vente fokus imod Athena. "En bedre hilsen end jeg havde forventet." Konstaterede han og kiggede på hende. Blikket han et splitsekund længere ved hendes barm der var frygtelig blottet. Alt for meget. Det skabte allerede reaktioner i hans krop selvom han ihærdigt forsøgte at slå det ned. Han kunne ikke bruge hele aftenen på at tænke på bryster. "Men, er du klar?" Han kendte svaret, men ønskede også mere at give udtryk for at han agtede at tage hende med sig ud.
Helt hjemmevant trak han kappen af og hang den i entreen til når han skulle hjem. Planen var bestemt at følge Athena hjem efter middagen og hvis det gik godt havde han også yderlige en lille idé, men for nu måtte den vente. Skibet skulle først fra havn før der kunne drømmes om eventyr. Med hænderne hvilende på ryggen vente han sig igen mod Athena. "Jeg tænkte vi kunne bruge din pejs til at komme til London?"

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Var tingene gået efter Athenas hoved, havde Aurelius ikke sat så meget som en fod indenfor hendes dørtrin. Skæbnen lod dog til at ville anderledes og før hun vidste af det, var han allerede trådt forbi hende og indenfor. Et dybt suk forlod hendes læber. Let opgivende, lod han ikke til at være. Hun bed sig selv i læben og fulgte ham med blikket. Dét, som han bevægede sig ind i hendes hjem og lod til at gøre sig det alt for mageligt til rette, som han tog sin kappe af. Selv, lagde Athena armene tvært over kors, som hun skævede efter ham. De blå øjne, var iskolde og minen alvorlig. Tydeligt, alt andet end glad. ”Klar? Klar til endnu en nem tur i sengen, som din billige skøge? Eller klar til en galant middag?” Spurgte hun køligt. Det, tydeligvis mere ment som fornærmende ord end som et reelt spørgsmål. Protesterende og stædigt, blev hun stående. ”Jeg skal ikke nogen steder Aurelius…Jeg..Jeg har ikke lyst til at være i dit selskab, Aurelius...” Erklærede hun letterede sørgmodigt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

From Zero to Hero

Hendes anklage forstod Aurelius godt, men alligevel sukkede han lettere opgivende. "Jeg er klar til at indfri hvad jeg lovede." Det var dog ikke nemt når hun var klar til at skyde alt han kom ned. Ved hendes efterfølgende kommentar valgte han at tage det tunge skyts frem og række ned i inderlommen på sin frakke der var blevet magisk udvidet og tilpasset til en lille alternativ beboer: En baby niffler som han rakte frem mod Athena. "Har du lyst til ham hers' selskab?" Forslog han. Det lille dyr havde sovet tilfreds nede i hans lomme men blev vækket af stemmerne. Derfor havde Aurelius også et godt greb i den, så den ikke pludselig skulle finde på at kravle fra ham og skabe kaos i Athenas hjem. "... men vi er en pakkeløsning, så hvis du vil snakke med ham her, skal du også snakke lidt med mig, eller bare være sammen med mig." Han håbede virkelig at Athena bare var halt så begejstret som han selv. Det var lige før han ikke var taget af sted fordi han skulle lege med det lille dyr, men det måtte han gøre senere. Desværre var det dog ikke hans, men en han havde lånt af en kollega der havde en nifflerfarm. Bare tanken om det kunne gøre Aurelius helt blød i knæene. Nifflerfarm måtte jo være himlen!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Hvad Aurelius hev op af lommen, havde hun så bestemt ikke set komme. Langt fra. Øjenbrynene skød op og ufrivilligt, trak mundvigene et øjeblik op i et lille smil ved synet af det kære væsen, som var lige til at smelte over. ”Åhhh..” En lyd i ren og skær beundring forlod Athenas læber. Trods alt, var det et beskidt kneb at bruge af Aurelius, når han lod til at have fundet et af hendes svage punkter. Hun bed sig selv i underlæben. Smilet falmede og hun betragtede det lille dyr lidt, som det panisk forsøgte at kravle ud af hænderne på Aurelius. Hun kløede sig selv lidt i nakken og lod de blå øjne vandre op af troldmanden foran hende. Hun sukkede dybt, rystede opgivende på hovedet og dog slog hun så opgivende ud med armene. ”Fint…” Mumlede hun overgivende, før hun nikkede imod stolen ved spisebordet, som tegn til at han kunne sætte sig. ”Men jeg skal lige skifte kjole så…” Erklærede hun, før hun bevægede sig ind imod soveværelset.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

From zero to hero

Aurelius var lige ved at hoppe af begejstring da Athena gav efter for det lille kræ. Et triumferende smil var på hans læber mens han gik hen og tog plads ved stolen og bordet som anvist. Der løftede han det lille væsen op og kiggede på den med en alvorlig mine. Ja, de havde gjort det! Det var han altså ganske godt tilfreds med. Da Athena dog var gået for at skifte tøj rejste han sig op igen for at gemme det lille væsen væk, tilbage i hans lomme, hvor den kunne lægge sammen med en masse glimtende mønter. Med magi fik han sikret at dyret ikke sprang op igen. Nu kunne den sove lidt videre indtil senere.
Selv vendte han tilbage til stolen og ventede tålmodigt. Efter noget tid skævede han til sit ur, bare for at sikre at tidsplanen nu blev overholdt. Han havde heldigvis sat en del tid af til at forsøge at overtale Athena, så der var ingen stress. Bene strakte han ind under bordet mens han kiggede rundt i køkkenet. Hun havde været i gang med at lave et eller andet med en plante, men han kunne ikke gætte sig hverken til planten eller hvad hun forsøgte sig på.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena bevægede sig roligt ind i soveværelset og videre ud på badeværelset. Hun tog sig tid til at vaske sig lidt, tage lidt ekstra make-up på og så ellers også sin yndlings-perfume. I klædeskabet tilbage i soveværelset, fandt hun sin smukke blå kjole med guldsten, som hun trak i. Den var smuk og elegant, men på ingen måde udfordrende og derved også perfekt til lejligheden. Trods alt, ville hun også gerne sætte et statement for Aurelius og som hun blev færdig, bevægede hun sig stille og roligt ud til ham igen. Læberne var ganske svagt lyserøde, øjnene fadede med lidt øjenskygge i guld og håret ellers bare opsat på samme måde som før. Forsigtigt, glattede hun kjolen lidt ud, som hun så ellers stod og betragtede Aurelius fra døråbningen. Hænderne foldede hun så pænt foran, som hun rømmede sig. ”Mr. Blythe?”

Påklædning.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

From Zero to Hero

Aurelius var gledet hen i sine egne tanker da Athena pludselig dukkede op og kaldte hans navn. Han kiggede op mod hende og da han bemærkede kjolen vågnede et smil op på hans læber. "Smuk." Kommenterede han. Den sad jo perfekt på hende. Han rejste sig op og trådte hen til hende. Susenetværket ville være udelukket med den kjole så i stedet lagde han en arm omkring hendes talje med et fast greb. "Hold fast i min arm." Han tvivlede på at der ville være problemer under rejsen, han havde gjort det før, men for at være på den sikre side ville han have hun holdte fat i ham. Da hun tog fat ville han transferere dem af sted mod London, hvor de dukkede op et stykke væk fra deres destination så ingen ville se dem.
En arm blev tilbudt Athena før han førte dem ud på gaden, hvor de stak en anelse ud fra mugglernes tøj. De fik også nogle blikke, men det var bare indtil de trådte ind på den restaurent han havde fundet. Der faldt de ind som normale. Der gik alle i fint tøj, væggene var dækket af fine træpaneler og møblerne syntes at høre det forrige århundrede til. Ved indgangen tilbød Aurelius at tage hendes overtøj, hvis hun havde taget noget på, ellers ville han blot lede dem efter tjeneren, som viste hen til et opdækket bord med en udsigt udover London. Der blev de kort efter efterladt med menukortet i hånden.
"Bare vælg, hvad du vil have." Som ansat hos ministeriet havde Aurelius let adgang til at få vekslet til pound så der var ingen begrænsninger på det punkt. Selv havde han fået øje for, hvad han ville have, i hvert fald til hovedret: En lækker steak, men det kunne næppe overraske nogle. Hvad forretten og desserten skulle være var straks mere udfordrende, men måske sprang de bare det over? Han lod Athena vælge. Hun gad jo ikke sidde sammen med ham så måske de bare skulle sluge hovedretten? Det kunne han da bestemt også være med til.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena betragtede Aurelius indgående, som han nærmede sig hende. Hun rettede lidt på den sorte kappe hun havde placeret over sin ene arm, som han placerede en hånd om hendes talje og hun forsøgte sig lidt akavet med et påtaget smil. En smule modvilligt, placerede hun armen omkring hans, som han ville det, før hun lod sig transferere med til London.Stille og roligt, lagde hun her sin kappe om sig, før hun atter gik igennem den smukke og oplyste gade med Aurelius ved sin side. Som de ankom ved restauranten, lod hun Aurelius tage hendes kappe, før hun satte sig ned overfor ham. Menuen var lang og spækket med lækre retter, som gjorde det svært at vælge. Priserne, kunne hun ligeledes heller ikke undgå at stirre lidt på. Trods alt, var det ikke noget billigt sted Aurelius havde taget hende med. Noget der fik hende til at hæve et øjenbryn lidt. Til sidst, besluttede hun sig dog og hun lagde kortet fra sig, som hun foldede hænderne pænt under bordet. ”Hmmm..Jeg tror jeg skal have en grøntsagsgratinnen til forret. Så må det blive steak for hovedretten.” Smilede hun forsigtigt. Trods alt, havde hun bemærket at Aurelius selv havde været glad for det røde kød, da de sidst havde været hjemme hos hende.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

from zero to hero

Aurelius bad om det samme før han bestilte en hvidvin til forretten og rødvin til hovedrreten sammen med noget vand. Han var ikke selv den store vindrikker, men Athena skulle ikke mangle noget. Det var ikke hans hensigt at drikke hende fuld, men normalt var alkoholiske drikke bare at fortrække til mad. Hvis hun så endte med at drikke sig fuld måtte han tage det med. Måske ville det gøre hende mere venligt indstillet. Det kunne han i hvert fald godt bruge, for i øjeblikket var der ingen niffler til at hjælpe ham på vej, der var bare ham selv.
"Du lignede ikke en der havde været på arbejde i dag, da jeg kom." Konstaterede han i et forsøg på at få en samtale til at glide. Det ville nok ikke blive nemt, men man kunne vel håbe at hun var samarbejdsvillig. Bare lidt. Ellers ville det blive en lang aften. Måske var det dog dumt at snakke om arbejdet, kom han forsent i tanke om, men der var ikke noget at gøre ved det. Han måtte tage det som det kom og måske drikke lidt ekstra vin. Tjeneren kom i hvert fald med en flaske som Aurelius bad Athena smage. Hun havde nok bedre smagsløg end ham på det punkt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena lod Aurelius bestille både mad og vin, alt imens hun lod de blå øjne flakke omkring i den smukke restaurant. Salen var smukt oplyst og ærligt, måtte hun for sig selv indrømme at det var et godt sted Aurelius havde valgt. – Det om end hun ikke var enig med ham på særlig mange andre punkter. De blå øjne mødte atter hans igen, som han talte til hende og hun trak lidt forsigtigt på skuldrene. Egentlig skulle hun trods alt have været på arbejde, men hun havde byttet lidt og fået en af de andre til at tage vagten, fordi hun ikke havde kunnet slæbe sig ud af sengen til morgen. Ikke at det lignede hende…Men det havde bare været svært med alt det kaos Aurelius havde skabt i hendes hoved. Det hele var pludselig et sort misk-mask af følelser og frustrationer og langsomt, havde det bare hobet sig op. – Det vel og mærke uden at hun følte hun havde de store følelser for Aurelius på selv den mindste måde. – eller..jo okay så…Hun havde da synes han var ganske flot og charmerende den første aften..Men derudover, havde stort set alt andet han foretog sig insinueret at han var noget af en charlatan. ”Nej..Jeg..Jeg havde andre ting der lige skulle ordnes..” Kommenterede hun lettere neutralt, uden at gøre mine til at han var problemet. – Der var ingen grund til at vade i det nu og gøre stemningen mere trykket end den allerede var. Stille og roligt, nippede hun så ellers lidt til den vin, som tjeneren kom med og anerkendende nikkede hun, som hun gjorde en gestus med hånden til at der gerne måtte blive hældt mere op. Blikket nærstuderede atter på Aurelius, som sad der i sit pæne jakkesæt. ”Du burde altid gå så pænt klædt..” Komplimenterede hun forsigtigt, men venligt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

From Zero to Hero

Det var da et svar, omend koldt og afvisende. Okay, fint, han havde forstået at han var en idiot, men behøvede hun virkelig at vade yderligt rundt i det? Åbenbart. For sig selv sukkede han mens han selv tog en tår af vinen. Den var overraskende god. Til hans glædelige overraskelse var Athena også interesseret i en samtale, eller, kunne give et kompliment der fik ham til at kigge ned af sig selv. På overfladen var det kun mundvigen der reagerede på kommentaren, men indeni skød hans ego brystet frem. "Det er ikke let med drager. De er ligeglade." Forklarede han. "Men jeg har faktisk noget fancy-dragetæmmertøj jeg går i når der er officielt besøg fra ministeriet eller andre." Han forstod ikke, hvad de skulle bruge det til, men det var da smart når der kom fine folk på besøg. Så slap han for at stå i lort og mudder til knæene.
"I lige måde." Komplimenterede han lidt efter tilbage, men flyttede sit fokus fra hende da tjeneren kom ind med deres forret. Meget fancy måtte Aurelius indrømme. Forsigtigt prikkede han lidt til det før han så smagte. Det var sjældent han fik sådan noget mad, der nok stammede fra Frankrig. Flutes gjorde i hvert fald, men det var der ikke noget af. Mad var generelt ikke Aurelius stærke side. Han kunne lave kød og stege nogle grøntsager samt koge ris, pasta og kartofler ... og så stoppede hans evnede i et køkken også. "Jeg håber du kan lide maden." Det kunne han i hvert fald. Selvom han måske under andre omstændigheder ikke ville have valgt lige netop dette, så måtte han indrømme at han var positivt overrasket.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Som Athena sad der overfor Aurelius, synes hun godt at kunne fornemme at det her var ved at gå hen og blive en lang aften. Stemningen var trykket, Aurelius virkede underligt til mode og Athena…Ja..Athena hun var bare irritabel over stadig at være blevet behandlet som hun vidste ikke hvad. Så for en gang skyld – som det var meget sjældent, var noget hun gjorde, - tog hun og bundede sin dyre rødvin, som Aurelius kiggede væk, blot for at hælde mere op. Dette, som hun fik sin forret. Godt nok stirrede tjeneren lidt på hende, men hun tilsmilede ham blot venligt og blinkede let til ham, før hun rynkede lidt på næsen og atter skævede imod sin forret, som hun modtog den. Hun nikkede en smule til Aurelius og gav sig så ellers med velbehag til at spise. – Det meste af forretten forløb med små akavede ord og første del af hovedretten lige så. – Som Athena var ved at nå igennem sit tredje store glas vin, var hun dog alligevel blevet lettere småberuset og derved også mere småfornøjet. Noget der nok godt kunne mærkes, som hun sad og løsnede op og som hun fumlede lidt med en af de røde lokker, som havde revet sig løs fra frisuren. Dette egentlig blot, som hun havde svært ved at sidde stille. – Nogen, ville dog måske nok nærmere til en afveksling måske mere anse det, som en måde at flirte på. ”Mhhmm, de lyder ellers interessant de drager der. De må være svære at tæmme…Er de ikke? Eller du er måske straks værre? Er de meget aktive? Jeg har faktisk før spekuleret på om sådan nogle mon er ligesom…Sig mig…Hvor store er sådan nogle egentlig? Altså..Jeg mener…Hannerne? Hvem er størst? Dig eller dragen? For hvis du er, tror jeg pænt jeg siger nej tak igen..Sidste gang var ikke ligefrem picco-bello heller…” Athena sad ivrigt og ævlede løs og spurgte. Dette, næsten lidt for ligeglad med hvor meget folk omkring dem fnisede, lo eller stirrede chokeret. Vin, havde hun i hvert fald fået. Og som hun ævlede, var hun ved at hælde endnu et glas op.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

From zero to hero

Aftenen gled fremad, langsomt og pinefuldt, men fremad. Aurelius havde godt bemærket, hvordan Athena satte det ene glas vin efter det andet til livs, men han kommenterede det ikke selv. Efter forretten var han knap færdig med sit første glas og han kom aldrig langt med rødvinen. Smagen var udemærket, han skulle bare ikke have for meget af det. Til sidst faldt emnet på drager, noget han kunne snakke om passioneret omkring i mange timer, men det virkede ikke helt til at være dét Athena var så fokuseret omkring. Han skulle til at svare på hendes første spørgsmål med en meget alvorlig mine, men da hun fortsatte gik det op for ham, at det nok mest var fuldskaben der talte. Han vidste derfor heller ikke, hvor meget han skulle svare på af hendes ord, men det ville også være mærkeligt slet ikke at sige noget, så han valgte at formulere en sætning da Athena til sidst var kommet til ende med sine egne ord.
"Dragerne er meget store, det må man give dem, men når du sammenligner dem med mig vil de blegne i de fleste aspekter." Lød det kækt fra ham mens han rakte ind og tog en god tår af sin vin. "Jeg vælger at arbejde sammen med væsner som passer godt til mig. Nogle der er mig værdige, omend de ikke helt slår mig må jeg indrømme." Det var godt nok aldrig en samtale han havde haft med nogle, men normalt sad han heller ikke så ædru sammen med nogle der var fulde. Hvis det endelig var, var det ofte omvendt.
At Athena snakkede højt og dermed tiltrak sig noget opmærksomhed generede ikke Aurelius, han var blot underholdt af middagens drejning. Pludselig syntes der at være lys for enden af den ellers meget lange mørke tunnel. "Men jeg kan vise dig det hele når vi kommer hjem." Selv holdte Aurelius dog tonen lav så han ikke skulle indkassere yderligt forarget blikke. Det måtte nøjes med at være Athena der ellers var den yndige og ordenlige part.