Post by Deleted on Dec 22, 2018 18:40:35 GMT
Daniel sad på sit kontor i Det Magiske Kongrescenter. Han havde siddet i møde i flere timer, flere dage i træk, faktisk siden Ministeren af det magiske ministerium i Stor Britannien var forsvundet efter en kæmpe eksplorsion, efter Alecanders tale. Daniel havde hele tiden ment, at det var en dum idé, at magikere skulle deltage i en mugglerkrig, men han havde hverken kunne eller ville blande sig i, hvad Europa ville gøre, men han ville ikke blande sig med sine auror. Det ville han dog gerne nu, men ikke på samme måde. Han ville hjælpe det magiske samfund med, at finde Alecander. Og Isaac, for den sags skyld, som var minister i Norge. Han rettede lidt på sit slips. ”De er live om fem,” lød det fra en af hans personlige assistenter. Han havde tænkt sig, at gå live fra sit kontor, med så mange vagter omkring sig, at selv ikke en nifler ville kunne snige sig forbi og stjæle så meget som en sølvpapirskugle. Der var sat magiske skærme op i alle stater og i alle magiske byer hele verden over, som kun magikere kunne se, med tilhørende oversætning, så han var sikker på, at ingen ville misforstå ham. Han havde siddet på posten i mange år efterhånden, på grund af genvalg og regnede også stærkt med, at stille op til det næste valg.
Han rettet sig, så han sad med ret ryg og hænderne foldet på skrivebordet foran sig. Han modtog et nik fra kameramanden, som tegn til at det var nu. ”Må jeg bede om jeres opmærksomhed? Kære med magikere. To af mine kollegaer, Minister Alecander Moore og Minister Isaac Mendel, ministrene for henholdsvis Stor Britannien og Norge, er sporløst forsvundet. Jeg vil bede jer om, at forholde jer i ro. Jeg ved godt, det skaber uro, men det er præcis hvad gerningsmændene ønsker
. I må ikke give dem, hvad de vil have. Magt. Sammen kan vi klare det her. Jeg vil personligt sende tyve af mine bedste og mest betroet auror afsted mod Europa. Ti til Det Britiske Ministerium og ti til Det Norske Ministerium, som vil hjælpe de auror som allerede arbejder på højtryk for, at finde de savnede ministre. Jeg vil personligt stå til rådighed for begge ministerier, til deres retmæssige ministre vender hjem. Skulle nogen ligge inde med information, intet er for småt, bedes I kontakte nærmeste ministerie hurtigst muligt, hvor alle vil blive taget seriøst. Til sidst vil jeg sende mine varmeste tanker ud, til de folk som er personligt ramte af sagen. Tak for jeres opmærksomhed. God ro og orden derude,” lød hans tale og kameraet blev slukket igen. De magiske skærme forsvandt. Daniels sikkerhed var blevet doblet op, selvom han var på den anden side af jordkloden, så vidste man aldrig om han også stod forskud og han tog ærligt talt ingen chancer. Han håbede bare at alt snart ville gå tilbage til det gamle, og ministrene ville blive fundet i god behold, selvom han var begyndt at have sine tvivl. Det der dog undrede ham mest i den her sag, var for det første, hvordan det i det hele taget havde kunne lade sig gøre, men også hvorfor der ikke var blevet krævet løse sum eller stillet krav eller andet. Intet. De vidste ikke engang hvor mange der stod bag, da han simpelthen nægtede at tro på, at én mand eller kvinde havde kunne klare dette her alene.
Han rettet sig, så han sad med ret ryg og hænderne foldet på skrivebordet foran sig. Han modtog et nik fra kameramanden, som tegn til at det var nu. ”Må jeg bede om jeres opmærksomhed? Kære med magikere. To af mine kollegaer, Minister Alecander Moore og Minister Isaac Mendel, ministrene for henholdsvis Stor Britannien og Norge, er sporløst forsvundet. Jeg vil bede jer om, at forholde jer i ro. Jeg ved godt, det skaber uro, men det er præcis hvad gerningsmændene ønsker
. I må ikke give dem, hvad de vil have. Magt. Sammen kan vi klare det her. Jeg vil personligt sende tyve af mine bedste og mest betroet auror afsted mod Europa. Ti til Det Britiske Ministerium og ti til Det Norske Ministerium, som vil hjælpe de auror som allerede arbejder på højtryk for, at finde de savnede ministre. Jeg vil personligt stå til rådighed for begge ministerier, til deres retmæssige ministre vender hjem. Skulle nogen ligge inde med information, intet er for småt, bedes I kontakte nærmeste ministerie hurtigst muligt, hvor alle vil blive taget seriøst. Til sidst vil jeg sende mine varmeste tanker ud, til de folk som er personligt ramte af sagen. Tak for jeres opmærksomhed. God ro og orden derude,” lød hans tale og kameraet blev slukket igen. De magiske skærme forsvandt. Daniels sikkerhed var blevet doblet op, selvom han var på den anden side af jordkloden, så vidste man aldrig om han også stod forskud og han tog ærligt talt ingen chancer. Han håbede bare at alt snart ville gå tilbage til det gamle, og ministrene ville blive fundet i god behold, selvom han var begyndt at have sine tvivl. Det der dog undrede ham mest i den her sag, var for det første, hvordan det i det hele taget havde kunne lade sig gøre, men også hvorfor der ikke var blevet krævet løse sum eller stillet krav eller andet. Intet. De vidste ikke engang hvor mange der stod bag, da han simpelthen nægtede at tro på, at én mand eller kvinde havde kunne klare dette her alene.
