Charles Michael Lavoie
•
Magiker
Posts: 388
Likes: 22
Gender: Male
Fødselsdag: 13.12.2029
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Andet
Civilstatus: Forlovet
Med: Evanna Brown
Oprindelse: Frankrig & England
Bosat: London, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Stilling: Musiker
Fritidsjob: Deltids medarbejder i EB Music
|
Post by Charles Michael Lavoie on Feb 6, 2019 12:39:07 GMT
Han smilede kortvarigt, da hun drillede ham og blinkede til ham. ”Mmmh, og så gør man det slet ikke,” svarede han og blinkede en enkelt gang retur til hende. Hans smil blev bredere da hun grinte, inden han kortvarigt nikkede. Ja, det var ret imponerende. ”Det er okay, Kim… Og jeg ved godt du prøver at drille mig..” svarede han og nævnte med vilje ikke, hvordan hver eneste fibre i hans krop havde lyst til at give efter og flirte, men han kæmpede imod. Han ville så al hjertens gerne give hende den opmærksomhed, hun fortjente og det var også det han prøvede at give hende ved at kæmpe imod hver impuls, hun vækkede i ham. Han smilede lidt. ”Så må vi finde ud af noget,” svarede han med en rolig stemme, da hun gerne ville høre den. Han kneb øjnene let sammen ved hendes ord. Var han ødelagt og damned up? ”Hvorfor?” spurgte han undrende. Okay, mænd havde nok også en tilbøjelighed til at vælge de kvinder, der var små og fine, som de kunne passe på mod enhver fare, så det gav vel egentlig mening. Han tog en tår af sin øl og anede intet om hvilken reaktion, hans ord satte i gang hos hende. Heldigt at Seth ikke var der til at høre deres samtale, for så havde han efterhånden været en død mand. Han mente ikke ordene, som de havde kommet udover hans mund. Hun havde ikke været billig, og det havde ikke været fordi hun var tilgængelig. Han havde været fuld, og kunne i forvejen ikke sige nej. Han havde haft brug for at have nogen tæt på sig, til blot kortvarigt at fjerne den smerte, han havde inde i sig. Han havde valgt den forkerte i og med, det var hans tidligere bedstevens lillesøster. Han kunne ikke fortælle hende noget uden at lyde som en idiot, der havde udnyttet hende, andet end at fortælle det ikke havde været hans intention. Han lod de grønne øjne analysere hende ved hendes ord. Blev hun ked af det? ”samleje betyder altid noget uanset hvad, så måske det ikke betød så meget for dig Kim, men det betød noget for mig,” svarede han ærligt og greb ud efter hendes hånd for at klemme den blidt mellem hans egen. Han tænkte kort over de ord, han havde sagt kort forinden, som hans øjne spærrede sig langsomt op, som det gik op for ham, hvad han egentlig havde sagt i forhold til han ikke ville have afvist hende den aften. Han bed sig i læben. Flot, idiot. Han rømmede sig kort. ”Uhm.. det er jeg også… men det var også fantastisk…” svarede han, inden han flyttede sin hånd fra hende, da han stadig havde sin indre kamp for at modstå den fristelse hun var. ”Det ved jeg,” svarede han, efter at have lyttet til hende. Han kunne godt forstå hende. Han smilede til hendes okay, som han tog et langt hvæs af sin smøg, inden han selv lod røgen sive ud fra hans lunger. Smøgen hjalp med at holde ham i skak.
|
|
|
Kimberly Aya Minore York
•
Magiker
Posts: 375
Likes: 7
Gender: Female
Fødselsdag: 18.09.2039
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Willieslægt
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Sverige/Frankrig/England
Bosat: Sverige og England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
|
Post by Kimberly Aya Minore York on Feb 6, 2019 22:29:13 GMT
Kimberly slog elegant ud med hænderne, "Præcis," sagde hun som om det var det mest åbenlyse i hele verden, med et varmt smil over sine røde læber, som kun blev større da han blinkede retur til hende. Der var den Charles hun kendte, smilende og udadvendt, selvom hun igen, nok bare havde set en mere søster-venlig udgave af ham. Hun bed sig lidt i læben, stadig uden at se på ham. Hun vidste godt det havde været et low trick, at bruge. "Well.. Virkede det?" spurgte hun og vendte blikket tilbage på ham, uden at have nogen som helst idé om, hvordan han kæmpede sine indre kampe. Hun kunne jo kun se, hvad han valgte at vise hende. Hun nikkede lidt, "Ja," svarede hun og sendte ham et nyt smil, hun ville gerne høre hans nye sang, for ærligt talt så forstod hun jo godt, hvorfor så mange piger i hendes alder var vilde med hans musik, det var hun jo også selv, bare på et helt andet niveau i og med hun ikke fangirlede, men lyttede til teksten, stemmerne og beatet. Hun trak let på den ene skulder, "Fordi hvis vi kan få det gode frem i jer, så betyder det, at vi betyder noget for jer. Og let's face it, vi elsker at føle os betydningsfulde," svarede hun ærligt og sendte ham et varmt smil. Det var vel i bund og grund et menneskeligt behov. At føle man betød noget for andre og ikke bare var til, for pyntens skyld. At man rent faktisk gjorde en forskel i et andet menneskes liv. At nogen ville bemærke, hvis man ikke var der mere. Bekræftelse i ens tilstedeværelse. Et anerkende nik. Et simpelt hej. Hun blev revet ud af sine tanker, da hun mærkede hans hånd klemme blidt om hendes, hvilket fik de blå øjne til at søge deres hænder. Hun fnøs lavmeldt. Prøvede han at redde i land nu? "Det betød du fik din hævn over Seth, efter han knaldede din lillesøster?" spurgte hun direkte og vendte de blå øjne direkte tilbage til hans grønne, mens hun bed sig hårdere og hårdere i sin røde underlæbe. Hvorfor gjorde det så ondt? Hun havde jo ikke følelser for ham, ikke andre end venskablige. Havde hun tænkt sig lidt om, så havde svaret været indlysende. Han havde godt nok ikke været hendes første gang, men han havde været nummer to. Både nummer to fyr og nummer to gang i alt. Det ville sige, at han havde været hendes første gang uden det havde gjort ondt, på nogen som helst måder. Han havde ramt alle de rigtige steder og sendt hende langt længere op over skyerne end nogen andre fyr havde, fordi der havde været noget helt særligt ved nummer to gang. Første gang var jo aldrig godt, det havde gjort ondt og hun havde ikke haft nogen som helst idé om, hvad eller hvor eller hvordan. Hun måtte dog spærre øjnene helt op ved hans næste ord. Så nu gik han fra at være smigeret til, at det havde været fantastisk? Hun stirrede blot på deres hænder, mens hun mærkede hans forsvinde fra hendes egen. Fantastisk? Pff. Han kunne sikkert ikke engang huske halvdelen af det, fordi de havde været fulde. "Stop, Charles, bare... stop, okay? Jo mere du prøver at redde i land lige nu, jo værre gør du det, så bare... stop.." bad hun uden at se på ham, men holdt sit blik fast på sin egen hånd, som hun ikke havde flyttet, selvom han havde fjernet sin. Havde hun vidst, hvordan han nærmest siden de havde sat sig, havde kæmpet af respekt til hende, så havde hun set helt anderledes på det hele, men netop fordi hun var vant til, at fyrerne gav efter for den fristelse hun var, så aflæste hun hans indre kamp som det stik modsatte. Som to magneter der frastød hinanden, uanset hvor meget man end prøvede at få dem til at mødes. Hun nikkede lidt til, at han vidste det og tog en tår mere af sin øl, før hun røg videre af sin smøg, mens hun prøvede at glemme hans ord, som stadig ringede for hendes indre øre. Intet af det gav mening i hendes hoved. Hun var så langt væk i sine egne tanker, at hun ikke engang havde mærket sine øjne blive blanke, det var først da en enkelt tåre tog ture ned af hendes fine, blege kind. Hun skyndte sig dog, at tørre den væk i et håb om, at han ikke havde bemærket den.
|
|
|
Charles Michael Lavoie
•
Magiker
Posts: 388
Likes: 22
Gender: Male
Fødselsdag: 13.12.2029
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Andet
Civilstatus: Forlovet
Med: Evanna Brown
Oprindelse: Frankrig & England
Bosat: London, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Stilling: Musiker
Fritidsjob: Deltids medarbejder i EB Music
|
Post by Charles Michael Lavoie on Feb 6, 2019 23:34:08 GMT
Charles smilede som hun slog ud med hænderne og hendes præcis lød. Charles var udadvendt, men han var samtidig også meget indadvendt. Han havde et punkt, hvor man kunne nå til og så ikke længere. Hvis han endelig lukkede folk helt ind, hvor de måtte se, hvor sårbar han rent faktisk var, så var det stort. Han havde utrolig svært ved det. Seth var aldrig kommet derind, og det var en af hans bedstevenner. Marc var. Skyler var. Flora…. Men han havde fået svære ved det, som han var blevet ældre. Meget svære. Det var ikke fordi han ville skubbe Kim væk fra sig eller fordi han ikke stolede på hende. Han holdt utrolig meget af hende. ”Selvfølgelig virker det,” svarede han og sendte hende et kort smil. ”Jeg vil dog give dig en anden opmærksomhed end den du søger ved at flirte med mig, men tro ikke det er nemt for mig” svarede han ærligt og bed sig i læben, inden han lod de grønne øjne falde på hendes blå. Han sendte hende et smil retur til hendes ja. Charles synes altid det lød banalt at snakke om, hvad en sang handlede om før folk egentlig havde hørt den. Der var så mange tekniske elementer – måden musikken blev komponeret, måden man brugte stemmen på og alt hvad der ellers var af teknikker, man benyttede sig af som musikker.
Han smilede lidt til hendes svar, inden han nikkede. ”Så… ligesom mænd føler de betyder sig som noget, når de kan passe på en kvinde?” spurgte han. Han måtte indrømme, det ikke var noget han tænkte over normalt. Han havde aldrig haft i sine tanker, han skulle kunne forsørge de kvinder, han var sammen med. Han vidste, de var i stand til at gøre det selv og det ville han ikke tage fra dem. For ham, var det mere man var lige og man kunne lade paraderne sænke sig – vise en mere sårbar og nøgen side af sig selv, finde en man kunne stole på og dele medgang og modgang med. Hverdagens trivialitet. Han så på hende med et undrende blik. Hvorfor var hun så spydig? ”Nej,” svarede han direkte. Hans øjne blev en anelse hårde, som han trak dem sammen som han fastholdt den øjenkontakt, han havde med hende. ”Jeg er ikke Seth. Jeg ville aldrig tage hævn over, han var sammen med min lillesøster. Hun kan selv bestemme, hvem hun vil være sammen med. Han skulle have sagt nej, fordi han var min ven, men det er noget helt andet,” forklarede han med en alvorlig tone, og skimtede kort rundt i lokalet, inden hans blik igen faldt på hende. Han bed sig kort i læben. Uanset hvad han svarede, ville han være en idiot – noget han efterhånden var vant til. ”samleje betyder altid noget for mig, Kim. Jeg går ikke i seng med hvem som helst og slet ikke for at få hævn. Du taler med den person, der var Flora utro og endte med at forelske sig i en der ’bare var samleje’, for intet er bare samleje for mig, følelser eller ej,” påpegede han og tog en stor tår af sin øl for at skylle følelsen af hans egen irritation over, hun kunne tro sådan om ham, væk. Han var ikke hendes bror. Han havde rent faktisk respekt overfor andre. Han havde haft så travlt med at forklare sig, at han ikke så hvor meget hun bed sig i sin læbe. Han anede ikke, han havde været hendes anden gang, selvom han kunne tænke sig til det. Han anede ikke om det betød noget for hende eller ej, og selvom meget af det var sløret, så havde det betydet noget for ham. Ikke fordi han var forelsket i hende. Han havde været sammen med hende, fordi det var hende, han havde haft lyst til. Ikke kun for at få samleje eller for at fjerne, de ubehagelige følelser der havde været i ham den aften. Han fulgte hendes blik, inden han bed sig i læben ved hendes bøn. Hun blev også nødt til at give ham en reaktionstid. Han ville ikke sige noget, han ikke mente og hun gjorde det ikke nemt for ham. ”Tror du seriøst jeg bare vil redde mig selv?” spurgte han direkte, inden han lænede sig frem over bordet og hev op i hendes hage for at tvinge hendes øjne til at se på hans. Hans blik var alvorligt. Han gav slip kort tid efter, men så stadig på hende. Han bemærkede tåren som trillede ned ad hendes kind og rejste sig op per instinkt, inden han bevægede sig over til hende og satte sig på hug ved hende og lagde en hånd på hendes skulder. ”Du kan ikke skjule sådanne ting fra mig,” lød hans stemme sagte, som han søgte hendes blik. Han havde gjort hende ked af det. Selvfølgelig. Han duede ikke til andet. ”Undskyld, jeg har gjort dig ked af det. Det var ikke min intention og jeg er ked af det jeg sagde, lød forkert,” hviskede han stadig lavmeldt.
|
|
|
Kimberly Aya Minore York
•
Magiker
Posts: 375
Likes: 7
Gender: Female
Fødselsdag: 18.09.2039
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Willieslægt
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Sverige/Frankrig/England
Bosat: Sverige og England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
|
Post by Kimberly Aya Minore York on Feb 7, 2019 15:09:36 GMT
Kim smilede let ved Charles' indrømmelse om, at det virkede. Selvfølgelig gjorde det dét. Hun havde endnu ikke mødt nogen mand, det ikke havde virket på, så hvorfor skulle han være en undtagelse? Hans næste ord satte dog gang i en underlig følelse i hende, som hun ikke helt kunne beskrive. "Hvorfor?" spurgte hun uden egentlig at tænke over sit spørgsmål før det havde forladt hendes læber, men det var vel egentlig et fair nok spørgsmål. Hvorfor gav han ikke bare efter, hvis det ikke var nemt for ham? Og hvorfor var det i det hele taget ikke nemt for ham? Hun anede ikke selv, hvad hendes williegen gjorde ved andre. Jo selvfølgelig vidste hun, at det gjorde det svært for dem at afvise hende og det tiltrak og alt det de også lærte på skolen, men hvordan det føltes på egen krop? Hun havde ingen idé om det. Det var jo heller ikke fordi hun kunne slukke for det, skue op og ned eller noget. Jo selvfølgelig, kunne hun lade vær med at flirte, men det ændrede jo ikke på, at tiltrækning stadig ville være der, bare ikke i ligeså stor en kraft måske? Hun sendte ham et smil retur og nikkede lidt, "Jah, men vi kan også godt li, når I passer på os og ser os. En simpel lille ting som når I kommer hjem med blomster, uanset jeres bagtanker, så vil det i vores øjne være et tegn på, at vi på et eller andet tidspunkt i løbet af jeres dag, var i jeres tanker," svarede hun og tog en tår mere af sin øl. Det var vel en endeløs spiral. Mænd og kvinder gjorde ting for hinanden, så den anden følte sig betydningsfuld, fordi det også gav dem selv en følelse af at være det. Selvfølgelig snakkede hun også meget generelt lige nu, men det regnede hun med, at han godt selv kunne regne ud. Hun så ind i hans grønne øjne og tippede hovedet lidt til den ene side, ved hans nej. Hun mærkede den underlige følelse inden i sig igen. Hvad var det hendes krop prøvede at fortælle hende? "Hvorfor skulle du ellers gøre det?" spurgte hun med et flakkende blik, og skyndte sig at tage en tår mere af sit glas, da han brød øjenkontakten for at skimte kroen. Hun var lige ved, at få øllen galt i halsen, over hans videre argumentation og måtte synke hårdt, for at få det ordenligt ned. "Var du forelsket i Skyler?" spurgte hun med store øjne - det viste vel også bare, hvilken side af ham hun så. Seth havde sagt, at Charles havde været sammen med hende for at få hævn over ham. Seth havde sagt, at Charles havde udnyttet mange piger for at komme sig over Flora. Seth havde sagt, at det var klamt. Seth havde gjort meget ud af, at pointere overfor Kim, at Charles var 10 år ældre end hende. Seth havde ikke lyttet til hende, da hun havde sagt det var hende, som havde lagt op til Charles og ikke omvendt. Hun havde aldrig følt sig så forvirret før, som hun gjorde lige nu. Hun trak lidt på den ene skulder, før hun mærkede hans fingre mod sin hage og lod sit blik tvinges til, at møde hans alvorlige blik. "Nej.. Det betød også noget for mig," svarede hun stille og lod sit blik glide tilbage ned i bordet, det sekund han slap hendes hage igen. Hvis hun tænkte sig om, så vidste hun jo godt, at alt det Seth havde sagt, ikke kunne passe. Havde hendes egen bror manipuleret med hende? Var det den underlige følelse hendes krop, havde prøvet at fortælle hende? Hun så godt ud af øjenkrogen, at han rejste sig og kom over mod hende, mens sandheden gik mere og mere op for hende. Charles ville aldrig såre eller udnytte hende - ikke bevidst i hvert fald. "Du ser da også bare alt.." mumlede hun og vendte blikket mod ham, da hun mærkede hans hånd på sin skulder. Hun havde lyst til, at kramme ham, men hun turde ikke rigtigt efter han tidligere havde indrømmet det ikke var nemt for ham. Hun rystede i stedet lidt på hovedet, "Det er ikke din skyld, jeg er ked af det.. Det er lige gået op for mig, at Seth manipulerede mig til, at tro sådan om dig.. Og mig selv.." sagde hun stille, hvordan havde hun kunne være så dum? Hun drejede sig lidt på stolen, så hun sad mere ligefor ham og nød egentlig at han var mere i hendes øjenhøjden end normalvis, når han sad i hug foran hende.
|
|
|
Charles Michael Lavoie
•
Magiker
Posts: 388
Likes: 22
Gender: Male
Fødselsdag: 13.12.2029
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Andet
Civilstatus: Forlovet
Med: Evanna Brown
Oprindelse: Frankrig & England
Bosat: London, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Stilling: Musiker
Fritidsjob: Deltids medarbejder i EB Music
|
Post by Charles Michael Lavoie on Feb 9, 2019 1:40:35 GMT
Han så på hende med et undrende blik ved hendes spørgsmål. Forventede hun, han skulle svare på det? ”Fordi jeg synes du fortjener det,” svarede han ærligt. Han kunne ikke se, hvorfor han skulle udnytte hun ville spørge ham til råds. Hun havde brug for ham på en anden måde end de mænd, der gav hende opmærksomhed ved at flirte med hende. Han lyttede til hendes ord og nikkede lidt. ”Det giver god mening,” svarede han med en rolig stemme, som han lod ordene rumstere i hans hjerne. ”Eller at vi virkelig har damnet op,” bidrog han, da han vidste det reelt set også kunne være en grund. Da han havde været Flora utro, havde han været villig til at give hende alt i verden bare for hun kunne blive god igen, han havde omvendt også bare vidst, det ikke ville få hende til at se anerledes på ham. Hendes ord gjorde ondt på ham, og han lod i et par sekunder sit blik vige fra hende for at få styr på sig selv. Hvorfor ville hun tro, han ville udnytte nogen? ”Hvorfor ville du tro sådan om mig?” spurgte han direkte, som han lod sine grønne øjne søge hendes blå. Han var fraværende i blikket, bare et kort sekund. Han ville aldrig være sammen med Kimberly udelukkende for at få hævn over Seth havde haft samleje med hans lillesøster. Han havde aldrig sagt sådan til Seth, og Seth burde have kendt ham godt nok til at vide, det ikke var sådan han var. Det gjorde samtidig også ondt på ham, at vide, at Seth havde sagt sådan om ham. Han havde stukket ham direkte i ryggen og tydeligvis ikke fortjent den tillid, han havde næret til ham. Han så på hende som hun sank sin øl og bed sig i læben ved hendes spørgsmål om Skyler. Han så, hvordan hun gjorde store øjne af hans ord. ”Ja..” indrømmede han blankt. Han havde virkelig været glad for Skyler, og han havde været ked af det over de ikke kunne finde ud af det. Ked over, de havde mistet deres barn til trods for de begge havde været enige om beslutningen. Ked af, han ikke kunne være der for hende i den tid, hun havde haft brug for ham. Han havde ikke været sammen med Skyler for at komme sig over Flora. Nej, han havde ikke været ovre hende, da han var begyndt at ses med hende igen, men han var kommet sig over hende, fordi Skyler havde været som hun var og han havde følt sig glad og i live med hende. Hans intention havde dog aldrig været at se Skyler for at komme sig over Flora. Han havde haft lyst til at ses med Skyler, og det var grunden. Hans blik var forsat alvorligt, som han rent faktisk fik tvunget hendes blik op på sig. Han bed sig kort i læben i hendes ord, om det også havde betydet noget for hende. Han nikkede kort, usikker på hvad han skulle svare. Han sendte hende dog et kortfattet smil efterfølgende. Charles sårede aldrig nogen bevidst, da han faktisk – i modsætning til Seth, havde andres interesser og følelser i sit hoved. Han smilede kort ved hendes mumlen. ”Ikke altid,” svarede han med en sagte stemme, inden han lyttede til hendes åbenbaring. Seth havde manipuleret med alle, og på en eller anden måde var det altid ham selv der endte med at skulle rydde op efter det. Han var ærlig talt træt af det. ”Kim…” svarede han, som han lagde begge sine arme om hende for at kramme hende. Seth var jordens største røvhul og han var så vred på ham lige nu, at han næsten ikke kunne være i sig selv. ”Uanset hvad han nogensinde har sagt til dig, så er du perfekt som du er,” hviskede han blot.
|
|
|
Kimberly Aya Minore York
•
Magiker
Posts: 375
Likes: 7
Gender: Female
Fødselsdag: 18.09.2039
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Willieslægt
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Sverige/Frankrig/England
Bosat: Sverige og England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
|
Post by Kimberly Aya Minore York on Feb 12, 2019 23:09:27 GMT
Kimberly var efterhånden blevet så vant til, at det eneste fyrene ville, var at komme i bukserne på hende, at hun blev utrolig usikker og forvirret når Charles så gjorde det stik modsatte, på trods af at han lige havde indrømmet, at det ikke var nemt for ham. Hun vidste hvordan hun skulle håndtere en flirtende mand og hun kunne også sagtens finde ud af, at sige nej. Men hun anede ikke, hvordan hun skulle håndtere det her. "Fortjener jeg, ikke at blive flirtet med?" spurgte hun forvirret, hvilken opmærksomhed fortjente hun så? Var opmærksomhed overhovedet noget man skulle gøre sig fortjent til? Så så fald, hvordan gjorde man det? Han forvirrede hende. Hun smilede til ham, "Og selv tak," sagde hun drillende, som hun lige givet ham et guldkorn ind i hvordan en kvindehjerne fungerede. Hun grinte let, "Eller det, ja, så er blomster bare ikke altid lige vejen frem," sagde hun med et varmt smil over sine røde læber. Selvfølgelig var der forskel fra kvinde til kvinde, men mange ting gik også igen i en eller anden grad. Hun så på ham, som han så væk fra hende. Hvorfor gjorde han det? Som hans spørgsmål lød, trak hun let på skulderen, "Hvorfor skulle Seth sige det, hvis det ikke passer?" vendte hun hans spørgsmål, det gjorde ondt inden i, at tænke på alle de ting Seth havde sagt som havde stillet både Charles, men også Kim selv, i et virkelig dårligt lys. Seth havde fortalt om alle de tøser Charles var sammen med og at Kim blot havde været bonus i og med, at han både havde fået noget på den dumme og fået hævn. Havde hun vidst, at det blot havde været manipulation fra Seths side af, så havde hun for det første aldrig troet på det, men for det andet, så havde hun nok heller aldrig fortalt Charles det, der var jo ingen grund til, at støde ham unødvendigt. Hendes øjne blev om muligt endnu større, da han var meget direkte i sit svar omkring hans følelser for Skyler. "Waow.. Det.. Det vidste jeg ikke.. Har du stadig følelser for hende?" spurgte hun, hun havde selv gået på skole med Skyler, et par årgange under godt nok og måtte nok indrømme, at hun ikke lige var Kims kop te, men hun havde så heller aldrig snakket direkte med Skyler, hun havde bare set skolens Queen Bee og holdt sig langt væk, ligesom alle andre fornuftige elever, som ikke ville have røven ristet. Generelt set, så holdt Kim sig meget for sig selv, fordi hun var bange for at blive udnyttet, både af fyrerne, men i den grad også af pigerne, fordi hun havde FE så tæt inde på livet af sig, så hun kunne aldrig rigtigt finde ud af, hvem der egentlig ville hende for hende og hvem der bare enten ville i bukserne på hende eller have en billet til næste koncert, så det var nemmere bare at trække sig. Hun bed sig i læben, da han nikkede til, at det også havde betydet noget for hende. Han var stadig den eneste fyr hun havde været sammen med, som hun havde kendt og været, sådan virkelig tryg ved, hvilket nok også var grunden til, at han havde været den bedste. "Stort set," sagde hun stille og sukkede lidt, nogengange føltes det virkelig som om han havde øjne over alt, men der var en tryghed i det, så det gjorde hende ikke noget. Hun hørte ham sige hendes kælenavn, før hun mærkede hans arme omkring sig, hvilket hurtigt fik hende til, at lægge sine arme om ham også. Når han gjorde det først, så måtte det være okay. Det gjorde så ondt indeni. Hun havde set op til Seth siden hun havde været helt lille, men hele det glansbilled hun havde haft af den perfekte storebror, var nu revet i tusind stykker og der var intet han nogensinde ville kunne gøre, for at gøre det godt igen. Hun havde været 14 år, da han havde siddet og kaldt hende billig og klam, for at have været i seng med Charles, samtidig med at han havde fået Charles til at lyde som jordens største player, som kun var ude på at hævne sig på ham. Hun bed sig hårdt i læben, mens et par tåre trillede ned af hendes kinder, "Undskyld.." sagde hun stille og kæmpede virkelig imod sine tåre, selvom det kunne høres på hendes stemme. Hun havde slet ikke lyst til, at slippe ham igen, men begravede i stedet for sit ansigt ind mod hans hals og skulder. På den ene side, havde hun brug for, at komme ud med alt det lort Seth havde lukket ud, men på den anden side, så ville hun ikke gøre Charles sur eller ked af det, så hun valgte bare at holde det inde.
|
|
|
Charles Michael Lavoie
•
Magiker
Posts: 388
Likes: 22
Gender: Male
Fødselsdag: 13.12.2029
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Andet
Civilstatus: Forlovet
Med: Evanna Brown
Oprindelse: Frankrig & England
Bosat: London, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Stilling: Musiker
Fritidsjob: Deltids medarbejder i EB Music
|
Post by Charles Michael Lavoie on Feb 21, 2019 21:03:07 GMT
Charles så undrende på hende ved hendes spørgsmål. Var det en fælde? ”Du fortjener at blive flirtet med, Kim… Men den opmærksomhed jeg vil give dig, er ikke flirt. Det er at være der for en, jeg holder af, som har brug for mig,” påpegede han med en rolig stemme og lod sine grønne øjne søge hendes blå, så hun kunne se han mente hvad han sagde. Han nikkede til hendes drillende selv tak. Kvinders hjerner var ham nu stadig et mysterium, da han oftest følte han havde gjort hvad han troet de ville have han skule gøre, men brændt sig på det. Når han så havde gjort det modsat – så havde han også brændt sig på det også selvom det havde været en og samme kvinde. ”Nej,” svarede han medgivende og sendte hende et varmt smil retur. Han trak på skulderen ved hendes spørgsmål. Han var på ingen måder inde i Seths hjerne og han havde heller ikke lyst til det. ”Fordi han kan manipulere? Jeg ved det ikke..” prøvede han ærligt. Han kunne aldrig finde på at gøre det ved nogen, da tanken alene væmmede ham. Charles havde aldrig sagt til nogen, han havde været forelsket i Skyler. Heller ikke til hende. ”Sagde det heller ikke til nogen,” erkendte han, inden han sukkede kort. ”Nej ikke længere,” svarede han ærligt. Det var ikke al det med graviditeten, der havde fjernet den følelse. Det var gået væk over tid, men han havde så også følt sig forrådt af hende i forbindelse med deres tour og efterfølgende havde han ikke set hende i lang tid. Han anså hende dog som en veninde og han havde også haft tid til at hele det tillidsbrud, han følte hun havde begået. Haft tid til at sætte sig ind i hvorfor og han vidste også hendes familie ikke ligefrem var den mest forstående, så han havde givet hende den forståelse i stedet. Han nikkede en enkelt gang til hendes stort set. Han mærkede hendes arme omkring sig, da han havde lagt sine om hende. ”Det er okay..” hviskede han og holdt hende forsat ind mod sig. Hun skulle ikke undskylde for sine følelser eller for at have troet på hvad Seth havde sagt.
//Out//
|
|
|