Three babies...

[Deleted]

@nathaniel

kl. 14.00

Skt. Mungos

---

Endeligt... Det her havde da på alle mulige måder været den længste fødsel nogensinde. Tre børn - aldrig nogensinde igen skulle Freya have tre børn ville hun meget gerne lige konstaterer. Men nu var der endeligt ro og med koldsved på panden lå Freya bare i sengen og var klar til bare at sove de næste tusinde timer. De tre børn lå i hendes arme, pænt lagt af sygeplejeskerne som netop var gået ud for at hente Nate. Det var ikke fordi at Freya ikke ville have ham derinde, men det var gået virkeligt hurtigt lige pludseligt fordi et af børnene havde lagt helt mærkeligt og det havde taget lidt tid for healerne at hjælpe den lille dreng ud. 
Freya var virkeligt træt og mest af alt så gjorde det stadig ondt i hendes hjerte at hende og Nate ikke havde fundet ud af det sammen. Han sov stadig på sofaen og Freya var stadig ked af det over at de to ikke kunne finde ud af det sammen.

Hun kiggede i mod døren, heldigvis var alle tre børn faldt til ro og lå i hvide drager og sov på hendes bryst, dog var Freya ret sikker på de var nødt til at sove i vuggen lige om lidt for hun havde virkeligt brug for søvn.
Hun elskede sine børn, hver og en, og hun glædede sig også til at vise trillingerne frem for Alaric, Violett og Primrose. Det var en velsignelse at have børn og Freya nød virkeligt at gå hjemme med dem.
Dog kunne hun slet ikke bære eller overskue tanken om hvis hun skulle til at være alene mor.

[Deleted]

Tingene havde været virkelig underlige imellem Nate og Freya gennem de sidste måneder. De boede stadigvæk sammen, men opførte sig langt fra som et par, nærmere roomies. Nate havde virkelig taget afstand til Freya efter hendes ”udskejelser”. Han savnede hende, savnede at holde om hende og kysse hende og den slags, men samtidig følte han sig bare så forrådt af hende og det var virkelig svært at se igennem fingre med.
Selv børnene var begyndt at opfange at tingene ikke helt var som de plejede at være på trods af at de forsøget at opføre sig ”normalt” omkring dem.

En anden ting var at der var tre nye børn. 3! Det var sørme meget at gå fra 3 til 6 børn lige pluselig, men Nate vidste at han ville elske dem ubetinget selvom det nok ville gå hen og blive ret hårdt især hvis han og Freya ikke var helt på rette terms.
Han kom ind på stuen en smule tøvende. Han havde været blevet smidt ud da der havde været lidt komplikationer med den sidste at børnene og han havde i nogle forfærdelige minutter frygtet at de ikke ville klare sig igennem. Det havde nok lydt mere alvorligt end det var, men altså han havde jo været med til de to andre fødsler og der havde ikke været nogle problemer. Selvfølgelig var det også kun 1 barn pr. gang kunne man sige.
Han kom ind og smilede svagt til hende ved synet. ”Du ser træt ud,” konkluderede han i et varmt bekymret tonefald som han gik frem mod hende. ”Skal du have noget hjælp?” Han rakte armene frem og tog den ene af de tre små i sine arme. De var simpelthen så smukke og han mærkede lidt af den gamle gnist til Freya vende tilbage som hun lå der helt perfekt skønt hun var udkørt.

[Deleted]

Freya var helt smadret, godt nok havde hun født to børn før det her, men der var da absolut intet man kunne sammenligne med at have trillinger, det var fuldkommen håbløst at føde tre børn og Freya var klar til at sove de næste ti dage lige nu. En del af hende var dog stadig helt høj af at se på de tre børn, ligemeget hvordan deres forhold var lige nu, så kunne man ikke komme udenom at de tre børn var helt perfekte.
Som Nate kom ind kiggede hun i mod ham, normalt var det her sådan en lykkelig stund, men hvis hun skulle være ærlig så følte hun sig nok mere frustreret lige nu, hun ville bare så gerne at de to kunne finde ud af det sammen.
Men hun var begyndt at tro på det aldrig ville ske, igennem næsten tre måneder havde Nate sovet på sofaen og det gjorde så ondt i hende, hver eneste nat.

Hun smilede som han tog et lille barn op i sine arme. "Det er en af drengene" sagde hun i en rolig tone, og kiggede ned på de to der stadig lå ved hende, svøbt ind i hvidt tøj og hvide dyner: "Vil du ikke ligge dem over i vuggen?" spurgte hun og kiggede i mod den meget store vugge ved siden af hendes seng.
Børnene sov alligevel lige nu, så hun ville nok gerne have lidt at drikke: "Og.. Kan jeg lokke dig til at give mig et glas vand?" spurgte hun og pegede i mod vasken i rummet, hun kunne slet ikke fatte at de lige havde fået tre børn mere.
6 børn i alt, det virkede så uvirkeligt og alligevel så glædede hun sig virkelgit til at Violett, Primrose og Alaric skulle se de tre nye søskende.

[Deleted]

Nate så ned på den lille skønne dreng i sine arme. "De er simpelthen perfekte." Sagde han roligt og kunne ikke holde et stort smil tilbage. Nok en af de første smil der viste oprigtig lykke siden alt det med Freya og "den anden mand". Eller jo selvfølgelig kunne Nate godt le og hygge sig med sine andre børn, men han måtte nok desværre erkende at han havde været lidt mere afstandstagende til det hele siden det var sket.
Han så tilbage på Freya ved hendes spørgsmål og nikkede så. "Jo selvfølgelig." Han lagde dem over en efter en og puttede dem godt med dynen. I nogle lange sekunder stod han bare ved siden af vuggen og studerede dem. De var simpelthen så fine og skrøbelige. Perfekte. Et nyt smil sneg sig vej på hans læber før han atter vendte opmærksomheden imod sin kone.

"Jo." Han tog hendes glas og gik over til vasken for at fylde det op. "Tænk at vi over en nat pludselig har fået dobbelt så mange børn." Sagde han så og var ikke helt sikker på om han skulle grine eller græde over det. Selvfølgelig elskede han allerede de små størrelser højere ende noget andet, men altså tre børn havde været en udfordring selv imens han og Freya havde været på toppen i deres forhold. Nu var de nærmest ikke i et forhold og nu havde det dobbelt så mange børn. Han kunne god mærke at det var en smule angstprovokernede, men heldigvis stolede han på at de nok skulle finde ud af det. Somehow.
Han satte sig på sengekanten og rekte hende glasset med et lille smil. Han kunne godt mærke at han savnede hende helt ufattelig meget, men han havde stadigvæk svært ved at se gennem fingre med det hun havde gjort fordi det stadigvæk gjorde vanvittig ondt at tænke på.

[Deleted]

Freya smilede og nikkede så let, hun følte uden tvivl at de var helt perfekte, også selvom hun virkeligt håbede de sov roligt om natten, hun kunne næsten ikke overskue at skulle op tre gange så ofte som tidligere og én ting var helt sikkert og det var at de ikke alle 3 blev ammede, det kunne hun slet ikke lige overskue tanken om, hun ville faktisk også gerne kunne sove om natten engang imellem.
Hun smilede som han tog dem, og tog en tår af det glas vand han gav hende: "Trillinge fødsel, det gør jeg ikke igen" sagde hun i et grin, det her havde uden tvivl været den hårdeste fødsel hun havde haft og hun var ikke interesseret i at gentage succeen.
6 børn måtte da også være rigeligt, selvom 7 jo faktisk var hendes lykketal.

"Ja, det er vildt" sagde hun blot. Hendes forhold med Nate havde virkeligt været forfærdeligt de sidste par måneder, men over all var han stadig den mand hun ønskede at bruge resten af livet sammen med.
"Men.. Hvad så nu?" spurgte hun forsigtigt og kiggede i mod ham, hun havde så meget lyst til at holde om ham, eller bare tage hans hånd. Men hun havde allerede opdaget at hun ikke skulle prøve at presse sig på.
Men nu hvor de havde tre børn mere, så var hun nødt til at vide hvad der skulle ske med deres forhold: "Jeg mener... Du kan vel ikke blive ved med at bo i vores stue" sagde hun roligt og kiggede over på de tre sovende børn.

[Deleted]

Som han stod her med sine nyfødte børn havde han næsten glemt alt om Freyas fejltagelse, men det sad bare stadigvæk i ham når han så på hende. Det var bare så frustrerende for han var bare helvedes træt af ikke at føle at han kunne stole på hende. På en eller anden måde ville han næsten bare ønske at hun aldrig havde fortalt ham det.
En ting var hvis hun havde gjort det gentagende gange, så ville han selvfølgelig gerne vide det, men når det kun var sket den ene gang ville alt bare have været bedre hvis han forblev uvidende. Det kunne godt være at den dårlige samvittighed så ville plage Freya alligevel, men det var vel egentlig også fair nok eftersom det jo var hendes fejl alene. Måske det lød hårdt, men Nate var bare så træt af måden det hele kørte på og han havde svært ved at se sig ud af hvordan det nogensinde skulle blive anderledes også fordi han ville være nervøs hver eneste gang hun gik ud af døren.

Han så på hende med let forvirring i blikket da hun spurgte ind til hvad nu. Inderst inde var han godt klar over hvad hun hentydede til. De havde tre ekstra børn nu, de kunne ikke bare leve som de gjorde nu, de måtte ligesom tage en beslutning om det skulle gå den ene eller den anden vej og han vidste jo godt at den primært hang på ham.
Han sank. ”Nej jeg ved det godt,” sagde han stille og satte sig på hendes sengekant. ”Jeg ville så gerne kunne tilgive dig, men...” Han tøvede og så ned på sine hænder, ”men det kan jeg ikke Freya. Det gør simpelthen for ondt.” Han tænkte lidt og så så tilbage på hende med et meget alvorligt blik. ”Jeg har tænkt over noget, du vil ikke kunne lide det..” Endnu en kort pause. ”Jeg vil gerne at tingene bare går tilbage til det de var før, men det kan jeg ikke medmindre...” Han tog en lidt dyb indånding. ”Jeg vil gerne have at du sletter min hukommelse omkring det...om hele dit one-night-stand om alle diskusionerne der kom ud af det..Bare de ting der omhandler det fra byturen og frem. Du kan ændre det så du kom hjem om morgen og alt var fint og du aldrig fortalte mig om det. Nætterne på sofaen kan erstattes med et mindre skænderi hvor jeg sov på sofaen i nogle dage, bare hvis børnene siger noget om det.” Han så på hende med et bedende blik.

[Deleted]

Freya kiggede på ham og var virkeligt bange for han ville sige at han ikke kunne og var nødt til at flytte fra hende. Freya kunne slet ikke bære tanken om at hun lige pludseligt skulle stå med seks børn alene, hun kunne slet ikke klare tanken om at skulle tage sig af dem alle sammen.
Hun elskede dem ubetinget og naturligvis ville hun gøre sit bedste, dog ville hun da indrømme hun ikke helt havde nogen idé om hvordan hun skulle klare sig, både mentalt og da også praktisk samt. økonomisk. det var jo Nate's bolig.
Hans snak fik hende dog næsten til at tabe underkæben, først troede hun han ville forlade hende og derefter troede hun ok mere bare at han var komplet sindsyg.

"Det... Det kan jeg ikke Nate..." sagde hun og kiggede på ham, det kunne hun slet ikke forestille sig og hun følte da slet ikke at hun bare kunne... Snyde ham på den måde: "Nate jeg begik en fejl og det ved jeg, Men jeg kan ikke.. Jeg kan ikke bare lade som om ingenting er sket.." sagde hun, måske at hun ville have været med på det i starten, men nu? Hvor han havde sovet væk fra hende så længe?
"Nate jeg elsker dig... Og jeg vil aldrig nogensinde såre dig... Det var så dumt, jeg var så fuld... Og jeg har sagt undskyld så mange gange. Du ved jeg vil gøre alt men... Men jeg kan ikke slette din hukommelse" sagde hun og kunne mærke en kæmpe klump i hendes mave.
Det gav hende næsten lyst til at græde, hun elskede ham så højt, men hun kunne ikke forestille sig at hun på den måde skulle pille ved hele optagelsen. Hun elskede ham virkeligt, og hun ville ønske han bare kunne tilgive hende: "Jeg kan ikke leve med mig selv, hvis jeg ved du aldrig tilgav mig" sagde hun stille.

[Deleted]

Nate forstod på sin vis godt at hun ikke var helt hooked på ideen. For det først var det en stor beslutning at tage og det at hun skulle rode rund i hans hoved, men jo mere han snakkede jo mere fik han overbevist sig selv om at det var den bedste løsning. Han vidste godt at hun ville ende med at sidde med det hun havde gjort alene fordi han jo ikke ville ane at det var sket, men lige der kunne han ikke helt lade være med at være en smule egoistisk som hun havde været da hun tog beslutningen om at være sammen med en anden.
Han tog en lidt dyb indånding og tog så hendes hænder i sine - nok den mest kærlige gestus han havde udvist siden den morgen. "Jeg ved at du har sagt undskyld, men jeg kan ikke ligge det fra mig." Sange han ærligt, "du ville kunne undskylde hele dagen, men det vil ikke ændre den følelse du har sat i mig. Hvis vi skal genoptage vores forhold bliver jeg nødt til at komme ud af den usikkerhed som du har sat i det, og det kan jeg ikke så længe jeg ikke føler at jeg kan stole på dig." Forsøgte han at forklare sig.

I det mindste var han nået udover det hvor han følte at han ville straffe hende for det hun havde gjort, han ville gerne være sammen med hende, men han var ikke sikker på at han ville kunne gøre det på andre måder for han orkede ikke altid at skulle gå og holde øje med hende og frygte hvad hun lavede hver gang hun forlod lejligheden og de følelser ville en undskyldning bare ikke ændre på.
"Vi kan få en anden til at slette mindet hvis du ikke vil." Sagde han så, selvom han jo godt vidste at det ikke var så nemt som det lød. "Og ellers så fortæl mig om du har et bedre forslag? Vi har en familie og 6 børn at tage hensyn til. Jeg kan ikke bare tilgive dig og forsætte som om ingenting er sket." Sagde han ligeud.
Han så væk ved hendes ord. Problemet var jo at han ikke kunne tilgive hende, ikke nu i hvert fald. Og selvfølgelig var det at slette hukommelsen og feje det hele ind under gulvtæppet ikke en måde at bearbejde det der var sket, det var den lette udvej - i hvert fald for ham - men han orkede ærlig talt ikke den hårde mulighed, som måske ikke engang var en mulighed. På et eller andet tidspunkt måtte de jo finde ud af om deres forhold kunne reddes eller ej, om ikke andet så for børnenes skyld.

[Deleted]

Freya vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun vidste jo godt at det var hende der havde lavet en fejl, men hun havde på ingen måder troet det her var måden hvorpå hun skulle fikse det. Hun trak vejret ind og prøvede lige at mærke i sig selv de ord han sagde, men hun kunne ikke få noget til at passe.
Hun lyttede, men sagde ikke noget i et langt stykke tid, nok mest af alt fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Det hele føltes bare så forkert og det hele var bare en situation hun gerne ville ud af.
"Nate, jeg er så ked af det. Hvis jeg kunne trække det hele tilbage ville jeg gøre det... Det er virkeligt ikke noget der sker igen, og jeg var ærlig overfor dig fordi jeg havde det så dårligt" sagde hun og kiggede på ham.
Det gjorde så ondt at have de her samtaler, det var jo ikke første gang.

Hun rystede forsigtigt på hovedet: "Jeg kan ikke... Jeg ville ikke kunne leve med mig selv Nate... Det var jo også derfor jeg fortalte dig det” sagde hun og kunne mærke hvordan hendes hjerte slog hurtigere bare ved tanken om det hun skulle til at sige.
"Jeg kan ikke Nate, vi er nødt til at kunne være ærlige. Forholdet ender alligevel forkert med denne her løsning, for jeg vil slet ikke kunne leve med mig selv" sagde hun og rystede på hovedet, at skulle gå og bære på den "hemmelighed", det kunne hun slet ikke.
"Det kan jeg ikke..." sagde hun og vidste godt hvad det nok betød, men sagde hun ja, så var hun helt sikker på deres forhold alligevel ville ende i den helt forkerte grøft.

[Deleted]

Nate var ikke i tvivl om at hun var ked af det, men det burde hun bare have tænkt på før hun gjorde det. Han kunne ikke rigtigt bruge hendes undskyldning til noget nu måtte han jo desværre erkende. Det gjorde mindst lige så ondt på ham at han ikke kunne tilgive hende, men utroskab havde altid været det værste for ham, igen havde hans første forlovede jo også været ham utro hvilket havde været årsagen til at han havde smidt hende ud.
Han elskede bare Freya så højt, han havde ikke lyst til at droppe det de havde sammen, men han kunne bare heller ikke se sig ud af det hun havde gjort. "Jeg er ked af det Freya, men det kan jeg bare ikke bruge til noget. Jeg ved du er ked af det, men det ændre ikke hvad du har gjort. Du gik frivilligt med en anden mand hjem, lagde dig i hans seng og havde samleje med ham imens jeg sad derhjemme og passede vores børn." Sagde han ude af stand til at skjule bitterheden i sin stemme.
"Jeg er ked af at sige det, men det fortjener du også at have det dårligt over, det ødelagde mig og alt det vi havde bygget op sammen og jeg er ked af det, men jeg kan ikke se mig ud af det uanset hvor meget jeg prøver." Svarede han ærligt. Han vidste godt at han var hård i sin udtalelse, men hun skulle også bare vide at det hun havde gjort virkelig havde ramt ham.

Han så på hende med et alvorligt blik, "ærlig talt ville jeg heller have haft du havde løjet. Hvis du kun har tænkt dig at det var denne ene gang, så ville jeg hellere at jeg ikke vidste det, for din dumme fejltagelse fik hele min verden til at styrte sammen." Sagde han stille og så ned. Han satte virkelig pris på ærlighed i et forhold. men lige i dette tilfælde ville han bare hellere leve i uvisheden, så ville han kunne forsætte deres forhold som om ingenting var sket, så måtte skyldfølelsen ligge på hendes skuldre. Det behøvede ikke være hans byrde at bære.
Han mødte hendes blik, hans øjne var våde fordi han godt vidste at det ikke var den rigtige beslutning, man kunne ikke løbe fra sine problemer, på et eller andet tidspunkt ville de indhente en, men han kunne bare ikke håndterer det her nu. Han havde brug for at tage den nemme udvej. "Det er den eneste løsning Freya, for ellers tror jeg ikke at vi kan være sammen." Indrømmede han. "Jeg stoler slet ikke på dig. Men vi har brug for hinanden, vi har også vores børn at tænke på, hvis vi går fra hinanden nu står vi pludselig med 6 delebørn. Jeg elsker dig så højt," han lagde en hånd imod hendes kind, "jeg ber dig, vi vil kunne forsætte som om intet var sket. Det er ikke fair, jeg vil ikke miste dig over du lavede en dum fejltagelse så hvis du virkelig mener hundrede procent at det aldrig vil ske igen, så slet min hukommelse omkring det. Lad os bare gå tilbage til det vi havde." Hans blik var bedende og han lod hånden glide fra hendes kind og ned og fange hendes hænder.

[Deleted]

Freya anede ikke hvad hun skulle sige til ham, de havde børn de skulle tage sig af og de havde et liv sammen som Freya var glad for. Nate var den eneste fyr hun nogensinde havde elsket og hun vidste at hun aldrig ville komme sig over det hvis de to gik fra hinanden: "Nate jeg var så fuld, det var så ligegyldigt... Jeg har aldrig nogensinde elsket andre end dig og jeg har ikke lyst til at være sammen med andre" sagde hun.
Freya var så glad for Nate, han havde været så tålmodig med hende, også når hun havde haft det svært. Det var ikke altid nemt at elske hende og det vidste hun godt, hun var kompliceret og hun havde haft så meget angst omkring mænd, og han havde løst det hele. Freya ville slet ikke turde date andre og havde hun ikke været så fuld som hun var så havde hun heller aldrig nogensinde nærmet sig Jophiel.

"Jamen så må det jo være sådan... Men jeg gør det ikke" sagde hun lidt hårdt og ærligt, hun ville gerne leve sammen med ham, ikke kun for ham men også for deres børn. Hun sukkede og nikkede så imens hun kiggede let ud af vinduet.
"Du må bare finde nogen der kan gøre det" sagde hun og trak sine hænder til dig.
Hun havde ikke lyst til at røre ved ham lige nu, og hun havde ikke lyst til at snakke til ham lige nu. Det gjorde så ondt på hende at han ikke kunne tilgive ham og hun følte sig som verdens dårligste menneske.
Hun ville hellere have haft at han var hende utro, også selvom hund a heller ikke vidste om hun bare sådan kunne tilgive ham.

[Deleted]

Han så på hende med et dybdegående blik. "Det var ikke ligegyldigt for mig." Kommenterede han. De kunne godt være at det havde været ligemeget for hende, men selvfølgelig havde det betydet noget for ham. Han kunne simpelthen ikke se sig ud af det på nogen anden måde. Han ville ikke kunne være i et forhold hvor han konstant skulle være på vagt, så heller uvidenheden. Hvis det alligevel var "et fejltrin" og hun ikke havde tænkt sig at gøre det igen, så ville han heller ikke vide det.
Han elskede hende bare så højt og han kunne ikke se sig ud af et liv uden hende, slet ikke med deres børn. Han havde brug for at de havde deres liv sammen, men det kunne han ikke med den viden som han sad inde med. Han kunne godt se at det nok i længden ikke ville være en stabil løsning, der var så meget der ville kunne gå galt og derfor havde han også planer om at han ville skrive et brev til sig selv om at det var hans eget valg at få det ordnet sådan at hvis han skulle finde ud af det på anden vis ville han ikke bebrejde Freya for at slette hans hukommelse.

Nate så en smule overrasket på hende da hun sagde at hun ikke ville gøre det for ham. Han forstod det nu godt det var trods alt en stor beslutning, men han var sikker i sin sag. Det var den eneste løsning som han kunne se sig ud af.
Han rynkede brynene en smule som hun afvisende trak hænderne til sig. Han kunne godt forstå at det måtte være frusterende for hende, men igen kunne han bare ikke lade være med at være lidt egoistisk i det. Det var jo ikke ham der havde valgt at være utro... eller jo dengang med Frigg, men der havde han jo ikke vidst bedre.
"Freya..." Hans stemme var en smule bedende. "Jeg vil ikke miste dig på dette her, men for nu er det det bedste jeg kan tilbyde." Forsøgte han at forklare. Han følte ikke at han burde forklare sig, men han elskede hende jo så selvfølgelig ville han gerne have at hun støttede op om hans beslutning.

[Deleted]

Freya kunne mærke hvordan følelserne bare var et stort rod indeni hende. Hun havde lige fået tre fantastiske børn, sammen med en mand som hun virkeligt elskede og alligevel så følte hun sig så forvirret lige nu, som om intet i hende var godt nok eller rigtigt.
Hun ville så gerne være sammen med ham, men tanken om han intet kunne huske var helt forfærdeligt: "Det er fint" sagde hun roligt, og sukkede, hun havde intet at sige og hun var nødt til bare at nikke og sige ja.
For alt i verden ville Freya beholde Nate, men det var ikke det samme som at det ikke var svært for hende at tænke på. Han skulle slette sin hukommelse på grund af en fejl hun havde lavet, og som han ikke ville tilgive hende. Det her var uden sammenligning det hårdeste hun følte hun havde gennemgået i sit liv.

"Det er fint, bare få det ordnet..." sagde hun og lod blikket glide ud af vinduet, hun havde nok bare lyst til ikke rigtigt at mærke noget lige nu.
"Jeg tror jeg har brug for at sove lidt" sagde hun i et suk, hun havde brug for bare lige at være i sin egen verden og hun lagde sig en smule til rette, nu havde hun jo trods alt også haft en ganske hård fødsel.
Freya lukkede øjnene og faldt roligt hen, selvom hun var bekymret, så overvandt trætheden hende alligevel til sidst.

//Out