I'm The Wolf...

[Deleted]

Hannah Parker
Kl. 14.00
Park i London

---

Der var nok ikke mange der havde troet at Elliott sådan skulle skifte branche. Siden han var blevet uddannet tryllestavsmager havde han arbejdet hårdt i butikken, og nu havde han pludseligt taget et skift og var begyndt på auror uddannelsen. Elliott var vokset virkeligt meget de sidste tre år. Bruddet med Kaya var uden tvivl det hårdeste han nogensinde havde været igennem, men han var blevet stærkere end nogensinde før, og mere voksen.
Elliott havde derfor også længe overvejet at skifte branche og da han endeligt var blevet optaget på auror uddannelsen, var han slet ikke itvivl om at det var den retning han skulle gå i nu.
Elliott havde også en søn han skulle tage sig af, og eftersom Kaya havde valgt ikke at være i deres liv, så nød han bare livet som alene far. Han havde ikke haft en kæreste siden og det passede ham fint, han havde haft lidt flirts her og der, men det faste forhold havde nok skræmt lidt livet af ham.


Elliott var i dag taget i parken sammen med Timothy, han nød at bruge tid sammen med sin søn på dage hvor han havde fri, for i dagene hvor han var på uddannelse havde han heldigvis fået en god barnepige til ham.
Tim løb et eller andet sted i parken og legede med nogen venner fra børnehaven, Elliott stolede på de nok skulle kunne finde ud af det, og legepladserne her omkring var helt kanone. Selvom det var koldt og Elliott havde en meget varm jakke på, så stod solen ned i hovedet på ham fra en frostklar himmel. Elliott sad på en bænk og nød det.
Han var på det sidste blevet virkeligt taknemmelig for det liv han havde fået sig, for selvom det på igen måde var som han havde forventet, så var det alligevel et liv der uden tvivl var værd at leve. Især med Timothy i det.

[Deleted]

Hannah havde jaget varulve, siden hun havde været teenager og hun var god til det. Hun havde fået et tip om, en kvindelig varulv som engang havde gået på Hogwarts. Det var det gode ved hendes arbejde, hun hørte mange ting, for af en eller anden årsag så troede eleverne, at de kunne hviske på skolens bibliotek og ingen så ville finde ud af det.
Selvfølgelig var hun straks gået i gang med at undersøge nærmere om varulven. Hun havde da også fundet frem til en del. Et navn; Kaya Hansen. En eks-kæreste; Elliott Montgomery. Et fælles barn = mulig varulv; Timothy Montgomery. Hvilket havde bragt hende til disse kanter.
Hun var iført et typisk løbe-outfit. Det skulle jo helst se helt ægte-tilfældigt ud det hele, selvom hun egentlig havde stalket ham på afstand i noget tid, for at finde ud af, om han mon på den måde havde kunne lede hende til Kaya. Men eftersom tålmodighed ikke var hendes stærkeste side, så havde hun opgivet den del.
Hun løb på den lille grus sti, som var rundt parken med musik i ørerne. Da hun løb forbi ham, tabte hun - piiist ved et ikke-uheld - sin vandflaske, så hun selvfølgelig stoppede op og trak den ene øredut ud af øret, "Oh, det må du virkelig undskylde. Den ramte dig ikke, vel?" spurgte hun forpustet og bukkede sig ned for, at samle flasken op igen, før hun vendte blikket mod ham igen, med et venligt smil på sine læber.

[Deleted]

Elliott nød virkeligt at gøre ting sammen med Timothy, han var en sjov unge og selvom han kun var knap 3 år gammel så forstod han humor og han var bare sjov på en eller anden måde. Elliott var ihvertfald glad for at være far, også selvom han nok måtte indrømme han ikke havde planer om at skulle have flere børn, et barn havde vidst været ballade nok allerede og han ønskede ikke at børn skulle vokse op uden begge sine forældre.
Som ung havde Elliott altid troet at kærlighed var noget man fandt en gang, sådan "den eneste ene" agtigt, men han havde godt indset at det vidst ikke var sådan verden fungerede ligemeget hvordan man prøvede. Så nu havde han det fint som single, som en ung mand igang med endnu en uddannelse og vigtigt af alt som far, selvom han godt vidste mange syntes han var meget ung til at have så gammel en søn.

Elliott kunne ikke lade være med at smile af vandflaske faldet, af flere grunde: "Nej den ramte mig ikke" sagde han i en rolig stemme, ingen tvivl om at hendes hår skilte sig ud fra mængden og det fik et lille smil frem på hans ansigt: "Du er måske ude på en længere tur?" spurgte han, nok mest fordi at Elliott bare var social og nød at starte samtale.
Han var glad for nye mennesker, og især nu hvor hele hans liv var arbejde og Timothy, så var det ikke så ofte han fik mulighed for at have et socialt liv. Han havde da været lidt i byen og da også mødt nogen søde piger, men han tog altid hjem til dem - Timothy havde ikke haft noget med nogen at gøre, andet end Kaya.
Han ville ikke begynde at præsenterer folk han ikke var sikker på om han skulle have et forhold til, for var der noget Elliott ihvertfald gik op i, så var det at beskytte Timothy så godt han overhovedet kunne.

[Deleted]

Hannah havde ingen børn og hun havde ingen kæreste. Hun elskede sine bøger og sit arbejde, både sit faste arbejde, men bestemt også sit fritidsjob, selvom det ikke var helt på den rette side af loven. Hun ville dog ikke selv mene hun var et dårligt eller farligt menneske, af den grund. Hun havde ikke været ret gammel, da hun havde været tvunget til, at slå sin første varulv ihjel, men det var heller ikke noget hun snakkede højt om, da hun godt vidste, det var ulovligt. Men hun mente helt bestemt, at varulve var farlige og ikke burde leve blandt andre uskyldige, normale mennesker. Hun mente hun gjorde omverden en tjeneste og endda uden at få så meget som et tak for det.

"Åh det var godt," sagde hun med et smil på læberne og tog en tår af flasken, da hun jo helst skulle opretholde facaden om, at hun havde været ude løbe en længere tur. Hun vidste godt, at hendes hår var anderledes og det var bestemt ikke med hendes gode vilje det var det. Hun havde prøvet, at farve det i alverdens farver, men intet hjælp. Hver gang hun prøvede, så holdt det kun lige et par sekunder og så var det lilla igen. Hun havde endda som ung teenager været så desperat, at hun havde klippet sig skaldet, i håb om, at det nye der var vokset ud, havde været hvilken som helst anden farve, men nej. Det lilla var vokset fint ud igen, så det havde hun ikke tænkt sig at forsøge sig med igen. Hun nikkede lidt med et smil på læberne, "Yeah well, man ved jo aldrig hvornår man skal løbe fra en gal nisse, vel? Så jeg holder mig i form," svarede hun jokende og grinte lidt, før hun vendte blikket mod legepladsen, og pegede mod den i en elegant bevægelse, "Såh, er en af dem din eller skal jeg være bekymret for, at der sidder en pæn mand og kigger på børn der leger?" spurgte hun med et drillende glimt i de grønne øjne, før hun nikkede mod pladsen ved siden af ham på bænken, som et tegn på hun gerne ville gøre ham selskab, hvis han tillod hende.

[Deleted]

Elliott smilede til hende, han var ikke så meget ude for tiden og det var sjældent han talte med nogen af det modsatte køn. Lige nu så fokuserede han primært bare på sin uddannelse og på at passe på Timothy. Det var hårdt at være alene far, især til en søn der lige var i den alder hvor han var sværer at styre end en sæk lopper.
Elliott smilede let, ingen tvivl om at han elskede sin søn, og han ville gøre absolut alt for at han fik en god opvækst. Han var inderst inde nok også glad for at Kaya ikke var en del af det, for han var sikker på hun bare ville ende med at gøre det hele mere kompliceret, og som hun var lige nu, var hun nok ikke nogen god indflydelse.
"Altså jeg må nok indrømme jeg aldrig har løbet fra en nisse, men med de små ben de har, tror jeg nu alligevel jeg vinder" sagde Elliott i et mildt grin.

Faktisk så var Elliott i ganske god form, han var jo igang med auror studierne og for at de overhovedet blev optaget så skulle man jo kunne løbe en vis længde, og Elliott havde trænet hele sommeren inden optagelses prøven. Han var glad for studiet, det var nok bare blevet for kedeligt at sidde og lave tryllestave dag ud og dag ind.
"Hva? Nej nej jeg er bare en eller anden freak der står og kigger på børn i parken... Eller rettere på deres mødre" sagde han i en alvorlig stemme, inden hans mund lyste op i et smil, så meget en creep var han trods alt ikke.
"Ej, jeg har ham derover" sagde han og pegede i mod Timothy der sad sammen med en anden dreng og legede i noget sand: "De skal jo luftes engang imellem" smilede han, han nød faktisk at komme lidt ud, og især nå det gjorde Timothy glad.