I Guess Love Hurts?

[Deleted]

@aiden

kl. 14.00

Skt. Mungos

---

Ikke en eneste tåre var at spotte på hendes ansigt. Elizabeth var god til at holde masken, hun havde jo trods alt øvet sig i mange år. I et forhold med Judas havde man brug for at holde det inde, han skulle ikke se hende græde og mest af alt så havde hun i mange år holdt sig stærk for sin datter Jordan, som gik på Hogwarts nu.
Judas havde været en god mand dengang hun havde mødt ham, men hun havde hurtigt set hans mere oprigtige side, hvilket nok desværre havde fået hende til at ende, trængt op i et hjørne, som hun nu ikke kunne komme ud af. Elizabeth var sikker på at hun ville dø hvis hun prøvede at gå fra ham, og hun ville hellere sørge for at Jordan fik et godt liv, end hun ville redde sig selv.
Judas var hende utro - ofte, og hun kunne absolut intet gøre ved det. Det gjorde hende egentligt heller ikke noget, for hun havde ikke ligefrem lyst til at se ham nøgen mere end hun allerede var nødt til. Han var et forfærdeligt menneske, og det havde hun desværre opdaget alt for sent.

Denne dag var Elizabeth egentligt i London for at købe nogen ting til jul, Jordan skulle jo have en gave og hun nød når hun endeligt fik lov til at gå ud af huset. Hun havde solbriller på selvom det var overskyet, hun kunne næsten ikke se ud af sine øjne så hævede var de, og flængen i hendes læbe var rimelig bred. Hendes krop turde hun slet ikke kigge på. Judas havde været virkeligt gal i går, fordi han havde haft mistanke om at hun var gal på ham, han kunne blive så vred, selv hvis man bare kiggede forkert på ham.
Elizabeth var taget forbi Skt. Mungos, bare for at sikre alt var okay, hun følte nærmest hun havde brækket alle sine ribben. Hun sukkede kort, og gik ned af gangen som hun kiggede i mod den nærmeste mand der kom gående ned af gangen: "Undskyld, men kan du fortælle mig hvor jeg finder en healer?" spurgte hun i en helt lav stemme, som var hun nervøs for nogen hørte hende.

[Deleted]

Aiden arbejdede normalvis på undervisnings afsnittet på det store magiske hospital. Men fra tid til anden trådte han til hånde, rundt omkring på de forskellige afdelinger, når de havde brug for et par ekstra hænder. Han var en dygtigt healer, og havde været i faget i mange år. Han havde set mange ting. Ting de fleste kun så på film eller i serier. Ofte var virkeligheden bare mere brutal, fordi det var hvad det var. Virkelige mennesker, som var kommet oprigtigt til skade. Han havde reddet mange liv, men han havde aldrig sat sig selv op på en pældistal. Han var ikke nogen gud eller mirakelmager. Han var menneske og magiker, og kunne ikke redde alle, det vidste han godt. Men han gav ikke så nemt op.
Han havde gået stuegang med en af sygeplejerske, og fået sat gang i nogle behandlinger, han mente var det bedste for de patienter han havde tilset. Han havde sin hvide kittel på og gik med blikket i sine papirer, da han kendte gangene som sin egen bukselomme. "Jeg er healer, fru. Kan jeg hjælpe.." han tav som han kiggede på fra sine papirer og så kvinden som havde henvendt sig til ham. "Hold da op, De ser ikke for godt ud," sagde han bekymret, "Hvad er Deres navn?" spurgte han og gjorde en gestus med den ene hånd, som tegn til hun skulle følge med ham ind på en stue, så han kunne tilse hende nærmere. Han havde før set hustruvold, men han drog ikke bare sådan konklusioner om, at det var dét der havde været foregået. Han mødte folk hvor de var, og lige nu kunne hun ligeså vel være en som var blevet overfaldet, hvilket betød aurorerne skulle indkaldes, hvis hun ville melde det. Eller hun kunne have været faldet ned af nogle trapper i hjemmet, selvom det var tvivlsomt.

[Deleted]

Elizabeth kiggede ned i jorden, næsten skamfuldt. Det var ikke nemt at bo med en mand som Judas, de havde haft det godt sammen da hun havde mødt ham, men nu levede hun bare i et helved hver eneste dag og hun turde ikke engang gå fra ham.
Hun kiggede i mod dem unge mand: "Jeg.. Jeg er her ikke for det..." sagde hun og tog langsomt sine solbriller af så hendes meget hævede øjne kom til udtryk, hun havde svært ved at trække vejret, hun var bange for hun havde et par brækkede ribben, men alt det var slet ikke så vigtigt som den endelige grund til hun var her.
"Jeg vil gerne have en abort" sagde hun, Elizabeth havde for få uger siden fundet ud af at hun var gravid og hun kunne bare ikke, hun havde et barn med Judas og hun ville ikke have flere, hun havde fået en abort for et par år siden også, uden at sige noget til ham.

"Jeg... Øhm.. Du kan bare kalde mig Lis" sagde hun, hun ville ikke fortælle sit navn, hun ville generelt slet ikke at nogen blandede sig for det hele ville bare blive værre hvis folk begyndte at blande sig.
Hun kunne næsten ikke mere men hun måtte være stærk og holde ud, alt det her med Judas gjorde så ondt på hende og hun elskede ham ikke mere. Hun vidste at han var en god mand inderst inde, men hun havde opgivet at den mand nogensinde kom frem igen.
Hun kiggede i mod ham og lagde solbrillerne i lommen, imens hun kort kiggede sig omkring, hun var så bange for at støde ind i nogen hun kendte heroppe, og det var også derfor hun ikke bare satte sig ned på skadestuen.