I just gotta do it..

[Deleted]

@zarina

Kl. 18.00

Ryan og Zarina's lejlighed

---

Ryan havde fået de sidste ting på plads, han skulle afsted, det blev på Mandag... Klokken 10. Ud til Judas... sammen med... hende. Okay det her var faktisk ikke noget han ligefrem så frem til at forklare Zarina, men han håbede virkeligt at hun ville forstå hvorfor han var nødt til at gøre det. Efter alt dette her med Derek havde Ryan ligesom Zarina været bekymret for det hele, han havde ikke andet hvad han skulle sige eller gøre, og det hele havde bare virket næsten uoverskueligt.
Men han var nødt til at snakke med hende og han håbede virkeligt at hun forstod.

Ham og Zarina's forhold var stadig fint, men det havde da slidt en del på dem at alt dette her med Derek var sket, og inden det havde der jo også været alt det med faderskabet af Derek. Heldigvis virkede det til at der så småt var ro på, men Ryan følte han var nødt til at få fat i Judas, og få ham ned med nakken. Det kunne ikke passe at Judas kunne få lov til at styre den magiske verden på denne her måde.
Ryan kom ind af døren i den lille lejlighed, han havde netop været på arbejde og det havde uden tvivl været en alt for lang dag, sådan var det jo når man var auror og Ryan kæmpede jo for at komme foran i køen til når de nye ledere skulle vælges.
Så måtte han jo gøre hvad han kunne for at være i fokus, også selvom det var mange timer: "Hey honey... Er i hjemme?" spurgte han som han åbnede døren.

[Deleted]

Zarina sad inde på stuegulvet og legede med nogle klodser sammen med Derek. Hun havde fået tidligere fri fra Daycare Centeret og havde valgt at hente Derek for at de kunne have noget tid hvor de kunne sidde og lege sammen. Nu var han jo stadigvæk ikke helt så gammel, men Zarina var bare virkelig glad for at kunne være tæt på ham.
Hun havde da overvejet Haymitch forslag om et comeback, men for at være ærlig frygtede hun lidt al den tid hun så ville skulle bruge væk fra sin familie. Hun elskede virkelig Ryan og deres lille søn, men også hun kunne godt mærke at tingene havde været presset efter alt det der var sket med Derek. Ærlig talt var hun ikke så vandt til den rolige hverdag der havde sænket sig over dem og selvom hun selvfølgelig elskede det til tider så kunne hun godt lide livet i overhalingsbanen. - Selvfølgelig uden kidnapninger og den form for dramatik, men hun havde altid været draget af at to dage ikke behøvede at være ens.

Som hun hørte døren gå op så hun automatisk imod den frem til hun hørte Ryans velkendte stemme. Et smil formede sig på hendes læber og hun rejste sig fra sin plads på gulvet for at gå ham i møde. "Hej skat," hilste hun ham imødekomende og gik helt hen til ham for at kunne placerer et roligt kys mod hans læber. "Har du haft en god dag?" Hun smilede varmt til ham før hun forsatte. "Vi har handlet ind til græskarsuppe til aftensmad." Informerede hun ham og kiggede mod døren ind til stuen hvor Derek stadigvæk lød til at lege med klodserne.
Hun vidste at der var travlt i ministeriet for tiden, med ministerens forsvinden lod alle auror til at være fuldkommen booket med arbejde.

[Deleted]

Ryan var glad for at han var i et modent forhold, han var glad for Zarina og alt havd de havde sammen, og han var taknemmelig for at Derek var tilbage i sikre hænder, det var da først nu at Ryan følte han kunne trække vejret nogenlunde igen.
Som han hørte hendes stemme smilede han let, det var en af de bedste ting ved at være i et forhold var nu at man altid havde en at komme hjem til efter en lang dag. Ryan gengældte hendes kys som hun kom ham i møde: "Hey... Hygger i jer?" spurgte han i et smil og kiggede ind i mod Derek der sad på gulvet.
Han virkede heldigvis ikke mærket af situationen, han var en sød dreng og han var altid så nem at være omkring. Ryan nød virkeligt at være blevet far og stod det til ham kunne han godt få et par børn mere.

"Ja den har været fin... Travl som altid" sagde Ryan i et let suk, han arbejde virkeligt hårdt inde på ministeriet og han gjorde absolut alt han kunne for at gøre sit bedste og gøre sig bemærket: "Det lyder lækkert... Jeg kunne spise en halv hest lige nu" sagde han.
"Hvad med dig, har du haft en god dag?" spurgte han og hang jakken.
Det var måske fint at komme ind af døren inden han bare smed bomben, men lige nu kunne han uden tvivl godt bruge bare at få det ud i rummet, han var nemlig på ingen måde sikker på hvad Zarina tænkte om det.

[Deleted]

Hun smilede til ham og nikkede så. "Ja vi har haft total hyggedag siden jeg fik fri." Forklarede hun og lod en hånd løbe gennem de brune lokker. Hun elskede virkelig Ryan og livet med ham havde uden tvivl være hvad hun havde haft brug for. Igen savnede hun lidt livet på farten, men hun ville aldrig bare forlade mand og søn for at få det for de var trods alt vigtigere for hende. "Ja det kunne jeg forstille mig med alt det kaos der forgår derinde lige nu." Hun gøs en smule og betragtede kort Derek. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle stille op hvis der skulle ske ham noget, hendes liv havde ligget i ruiner i den tid han havde været væk fra dem.
Hun sendte ham et snedigt smil, "så får du altså selv lov til at handle," drillede hun selvom hun godt vidste at han ikke mente det som i at han ville have hest til aftensmad, men bare at han var sulten, men hun kunne godt lide at drille ham lidt ligesom han drillede hende sommetider.

Zarina nikkede med et smil og passerede deres legende søn for så at sætte sig på den anden side af ham på gulvet. "Der var ikke så meget at se på ude på centeret i dag så jeg gik lidt før." Hun kunne godt lide at arbejde med tilskadekommende dyr og redde dem, det fik hende til at føle at hun gjorde en forskel ligesom da hun havde gjort det for sin onkel på hans center, men hendes hjerte ville nok altid ligge ved musikken selvom det måske lød lidt egoistisk, men det var bare den hun var på en eller anden måde.
Hun rykkede lidt og gjorde tegn til at han kunne sætte sig ned på gulvet til hende og Derek. Deres familie var virkelig der perfekte lille glansbillede og hun ville elske at få flere børn med Ryan for efter hendes mening var de virkelig et godt match. Ikke at hun ville have flere børn lige nu, men en skønne dag.

[Deleted]

Ryan smilede, på mange punkter havde han jo fået præcist det liv han ønskede sig. Et fast arbejde, en dejlig kæreste og en søn. Ryan havde altid drømt om en lille familie og det havde han fundet i Zarina og Derek, også selvom deres liv desværre ikke havde været helt så idylisk som man måske kunne drømme om, de havde haft nogen af de vildeste nedture, og Ryan havde nogengange imponeret over at de havde klaret sig igennem det.
"Ja det er ret hektisk... Jeg keder mig ikke ihvertfald" sagde han i et mildt smil, han havde rigeligt at se til og Ryan kunne godt bruge et par fridage til at samle hovedet inden turen, men han vidste godt det ikke var en mulighed.
Skulle de handle, så skulle det helst være nu.

"Nu ikke så sart" smilede han igen. Ryan satte sig ned på gulvet i stuen efter at have efterladt sko og jakke i gangen: "Hey basse" sagde han og lod en hånd glide henover Derek's hoved, Ryan kunne ikke forstå han allerede var ved at være så stor. Der var sket så mange ting de seneste år, og bare det at være far virkede helt uvirkeligt nogengange.
"Jeg skal forresten lige snakke med dig... ministeriet har tilbudt mig at infiltrerer Judas og gå undercover" sagde Ryan, der var jo ikke nogen grund til at komme med en helt lang tale og forsøge at tale udenom.
"Og altså... Jeg har sagt ja" sagde han og kiggede i mod Zarina, han havde bare brug for at gøre det, Judas havde gjort så mange forfærdelige ting i mod hans familie, og han havde brug for at hjælpe med at bringe ham ned med nakken.

[Deleted]

Zarina smilede en smule overbærende til ham. Hun vidste at han havde travlt med arbejdet, men han var altid god til at være nærværende når han var hjemme. Det beundrede hun ham for, men det var måske fordi at hun ofte selv kunne blve ret påvirket af folks meninger. I hendes storhedstid, havde det da gået hende på at høre folk snakke grimt om hende på trods af at de slet ikke kendte hende. Hun forsøgte altid at være åben overfor sine fans og dem var der trods alt stadigvæk en del af skønt hun havde gemt sig udenfor rampelyset i nogle år.
Det var nok derfor det gik hende på når folk så svinede hende til online eller i aviserne, fx havde hendes tålmodighed ikke været stor imens Derek var forsvundet - men hvem ville også have overskud til at smile til hele verden når ens søn var blevet kidnappet? Måske det også havde været en af grundene til hun havde holdt lidt igen ved Mitchs tilbud om et comeback. Hun frygtede nok lidt reaktionen - og så selvfølgelig det at skulle leve livet på farten var svært når man samtidig havde en familie at tænke på.

Et stort tilfreds smil var malet på hendes læber som hun så Ryan omgås deres søn. Han var simpelthen den bedste far og det at han også havde overskud til Kaylas børn fra tid til anden. De havde jo været passet her nogle gange og Zarina var glad for at passe dem, pigerne var simpelthen så søde, skønt Peyton godt kunne have lidt temperament hvilket Zarina gættede på hun måtte have arvet fra sin far.
Smilet blev dog hurtigt erstattet med en meget bekymret mine ved hans næste ord, "gå undercover ved Judas?" Der var ingen skjul på i hendes stemme hvad hun mente om den ide. Der var intet i verden hun mindre ville have end at hendes familie skulle have noget som helst med den mand at gøre. Da han indrømmede at han allerede havde sagt ja begyndte hendes øjne at lyne i vrede. "Undskyld hvad? Du har sagt ja? Og det mente du måske ikke at du lige skulle vende med mig?" Hun råbte ikke, men hendes stemme var faretruende. "Ryan det kan du ikke, du ved hvad Judas er i stan til." Sagde hun og slog let ud med hånden mod Derek for at understrege sin point. Hun beherskede stadigvæk sit raseriudbrud, men det lå og lurerede under overfladen.

[Deleted]

Ryan havde da ikke ligefrem glædet sig til at overbringe nyheden til Zarina, men på den anden side så var han jo nødt til at snakke med hende før eller siden. Normalt havde han en god ide om hvordan Zarina havde det omkring forskellige ting, men lige præcist det her havde han ingen anelse om..
Der var en chance for at hun ville tage det fint og sagtens kunne forstå hans valg, men der var jo også en chance for at hun blev virkeligt vred på ham og mente han var idiot: "Zarina, lad være med at hidse dig op" sagde han i en rolig stemme.
Ryan blev stortset aldrig sur og han hidsede sig sjældent op, men han vidste godt at Zarina lige havde lidt mere temprement end ham.

"Men hør, jeg er nødt til det. Jeg er den der ved absolut mest om Judas i afdelingen, og jeg vil virkeligt gerne have ham ned med nakken. Ministeriet har styr på det, jeg skal afsted sammen med en anden auror" sagde han og kiggede i mod hende.
HAn havde ikke mødt hende endnu, men han havde hørt at hun var dygtig. Alene det at de var to med, var noget bedre.
"Det skal nok gå fint" sagde han blot, han havde jo allerede taget beslutningen og han havde regnet med at en del af hende godt kunne forstå hvorfor han var nødt til at træffe netop dét valg.

[Deleted]

Det irriterede hende grænseløst at han bad hende hidse sig ned. det var blot et tegn på hvor godt han kendte hende for normalt ville hun blive sur på folk der bad hende slappe af, men med ham havde det den modsatte effekt. Hun tog en lidt dyb indånding skønt hendes øjne stadigvæk lynede.
Det der gik hende mest på var frygten for at miste ham. Endelig var de sluppet ud af alt det med Judas og nu ville han så springe på hovedet ind i det hele én gang til. "Der må være andre auror i ministeren der kan påtage sig den opgave." Sagde hun spidst. "Ryan efter alt det der skete med Derek, burde du vide bedre." Sagde hun. Hun var stadigvæk vred, men i det mindste var hendes stemme lidt mere behersket nu.

"Hvad hvis noget går galt?" Hun slog let ud med hånden, "eller hvis du bliver afsløret, det går ikke kun ud over dig, du kan også risikerer at Judas så ender med at gå efter dem der er tæt på dig, ikke kun mig, men også Derek eller din søster." Denne gang var hendes tone en smule mere bedende. Hun håbede inderligt på at hun ville kunne få ham til at skifte mening for han måtte da kunne se at han bragte dem alle sammen i fare.
Hun sukkede dybt. "Ryan jeg elsker dig, men jeg synes ikke at du kan være bekendt at have taget denne beslutning alene." Denne gang var der en såret undertone. Der var for meget på spil og hun følte lidt at han havde taget en beslutning på hendes vegne for nu måtte hun jo bare leve med hans valg åbenbart. "Ved du overhovedet hvor længe du skal være væk? For jeg går ikke ud fra at vi må have nogen form for kontakt imens du er væk." Hun var simpelthen så skuffet over ham og vred på ham. Alting var endelig begyndt at fungerer og nu skulle de tilbage til at leve i frygt, det var hun sket ikke sikker på at hun kunne magte.

[Deleted]

Ryan havde bestemt ikke lyst til at en af de sidste samtaler han skulle have med Zarina inden han tog afsted skulle ende ud i en stor debat, men på den anden side så vidste han også at han ville fortryde forevigt hvis han ikke gjorde det her, han havde brug for at få Judas ned med nakken efter alt med lort som Judas havde gjort i mod hans familie.
"Vide bedre?" sagde Ryan i en lidt højere stemme, der nok gjorde man tydeligt kunne mærke hans irritation, dog dæmpede han sig hurtigt til den næste sætning, han ønskede jo ikke at Derek troede der var noget galt: "Zarina jeg ved bedre, det er da præcist derfor jeg tager opgaven, og ikke en som ikke ved noget som helst om Judas" sagde han.
Ryan havde trods alt dykket en del ned i Judas og hans forretninger efter Derek's forsvinden.

"Zarina... Jeg ved det godt, men jeg har brug for at gøre det her, det er du nødt til at forstå. Jeg kender udemærket godt risikoen, men det er jo ikke som om at ministeriet bare efterlader os derude" sagde han.
"Jeg kommer nok væk en weekend engang imellem, men jeg regner med at det bliver et par måneder" sagde han, nej han vidste da ikke præcist hvor længe det blev, men det var jo meget normalt man kom hjem selvom man var undercover: "Der er jo ingen der siger vi skal bo ved Judas hele døgnet, jeg regner da ikke med alle hans mænd sover i hans soveværelse" sagde Ryan og kom med et lille grin, som forsøgte han at løsne stemningen lidt.

[Deleted]

Hun så på ham med samme lynende blik som før da han hævede stemmen. Hun var ikke vandt til at han hævede stemmen af hende, men det skræmte hende ikke, tvært imod lod hun sig nok lidt hidse op af det hvilket ikke var så godt når Derek var der, han skulle helst ikke opfange at de diskuterede.
”Jeg er ikke enig.” Sagde hun ligeud. ”Du burde sætte din familie før dit arbejde!” Sagde hun vredt. Det vidste hun godt at han gjorde langt hen af vejen, men hvis han hellere ville afsted på en eller anden mission der kunne bringe dem alle i fare havde hun svært ved at se at hende og Derek stod forrest i køen. Havde det bare været hende selv kunne hun leve med det, men dette her var Derek det gjalt og der var hun ikke så villige til at gå på kompromis.

Hun fnøs let. ”Du skal da ikke bilde mig ind at når du er undercover får lov til at besøge din familie. Dit cover ville alt for let kunne blive opdaget og jeg nægter at blive fanget i midten af din selvmordsmission!” Sagde hun bestemt. ”Det kan du ikke byde hverken mig eller Derek.”
Lige nu følte hun sig bare temmelig magtesløs, det gik hende voldsomt meget på at han ikke kunne se at han var ved at rode sig i et spind hvor han måske ikke ville kunne finde fodfæste og hvad så hvis Judas mænd fulgte efter ham hjem?
Hun gengældte ikke hans grin, hun var alt for skuffet over ham til at kunne se det sjove i noget som helst lige nu. ”Du burde have snakket med mig først, for det her påvirker ikke kun dig.” Sagde hun blot og rejste sig fra gulvet. Hun tog Derek op i sine arme og bar ham ind til hans puslebord for at gøre ham sengeklar så han kunne komme i seng efter maden.

[Deleted]

Ryan kunne mærke at det sårede ham at hun ikke forstod ham når han talte, Ryan ville virkeligt gerne gøre det bedste han kunne for både at være god til sit arbejde og have en familie der var glad for ham og kunne stole på ham. Det var da også derfor Ryan ikke vidste hvordan han skulle reagerer lige nu, han blev vred over hendes ord og samtidig så blev han ked af det og såret over at hun kunne finde på at tale sådan til ham.
"Det gør jeg da også! Jeg sætter lige præcist min og mange andres familie foran, fordi at vi er nødt til at få stoppet Judas" sagde Ryan og forstod ikke hvordan hun ikke forstod at det her var en god idé, han vidste godt at der var risko og han vidste også godt at det kunne være farligt, men Ryan havde brug for at gøre det.

"At blive afsløret? Nej det har jeg da heller ikke tænkt mig" sagde han bestemt, hun kunne ikke ændre hans beslutning: "Zarina, jeg tager afsted. Hvadend du har tænkt dig at være sur på mig eller støtte mig" sagde han i en bestemt stemme. Han ville så gerne at hun støttede ham og forstod hvorfor det her var en god idé.
"Jeg snakker med dig lige nu, jeg havde slet ikke tænkt tanken at du ville blive sur, jeg troede netop du af alle kunne forstå hvorfor det netop er mig der skal gøre det her" sagde han blot, Judas havde været efter HANS søn, og HANS kæreste som han elskede.
Judas ødelagde livet for mange og efter alt med Derek vidste Ryan alt om Judas og hvad han lavede, så han mente uden tvivl at han var den bedste til den opgave.

[Deleted]

Hun kunne næsten ikke magte at høre mere om det for det gjorde hende ufattelig ked af det at han ikke havde følt at det var vigtigt nok at drøfte med hende. "Men det gør du da ikke hvis du har tænkt dig at efterlade os herhjemme imens du tager tilbage til en af de farligste mænd i hele Storbritannien uden så meget som at spørge mig hvordan jeg ville have det med det." Hun kunne mærke hendes øjne blive fugtige, men hun forsøgte at holde tårerne tilbage.
"Jeg forstår bare ikke hvorfor du føler at det er dit ansvar, når dit ansvar burde være herhjemme ved os." Hun kunne slet ikke forstå at han ikke kunne se det fra hendes synsvinkel. Der var intet hun hellere ville end at støtte ham og det gjorde hun da også hver dag når han gik på arbejde skønt jobbet som auror jo ikke var farefrit, men at han bare forlod dem for at være undercover agent. Sådan noget gjorde man da ikke uden at snakke med sin kæreste først, i hvert fald ikke når det var en kæreste han havde et barn sammen med.

Hun kunne ikke lade være med at himle let med øjnene "nej selvfølgelig har du ikke det, men det er jo ikke nogen garanti." Påmindede hun ham. Der var da ingen som planlagde at blive bosted i hvert fald, det ville jo være det rene selvmord. "Fint så tag afsted, lad mig endelig ikke holde på dig og lad ikke døren smække dig i nakken på vej ud." Svarede hun hidsig.
Hun vendte sig atter imod ham. "Hvordan kan du på nogen måde tro at jeg ville være helt okay med det?" Spurgte hun ligeud. Selvfølgelig var hun ikke okay med det.
En ting var at hun skulle undvære ham i hvor lang tid missionen nu end ville tage, en anden ting var at han frivilligt kastede sig selv i armene på Judas. Men at han ikke kunne se at det burde være en beslutning de skulle have drøftet sammen inden han bare tog beslutningen for dem, han anede jo ikke hvordan det kunne ende med at påvirke deres forhold.
"Hvad med noget så simpelt som at passe Derek, det er så bare mig der må klare det som alenemor imens du er væk. Hvad hvis du er væk i flere måneder? Eller år? Hvad med alt det du går glip af i Dereks liv? Jeg synes virkelig ikke at du kan være bekendt bare at tage som en selvfølge at jeg nok skal tage mig af alt der herhjemme imens du bare smutter uden at vide hvor længe og uden så meget som at spørge mig om jeg ville være okay med det." Forsøgte hun at forklare mellem lettere sammenbidte tænder.

[Deleted]

Ryan havde virkeligt ikke lyst til at de skulle stå og være vrede på hinanden. Egentligt var Ryan jo heller ikke vred, han var ufatteligt frustreret over at Zarina ikke kunne se det fra hans side, han følte jo netop han gjorde det rigtige ved at beskytte sin egen familie, og en masse andre familier ved at få Judas væk en gang for alle, og Ryan var ikke bange, det hele skulle nok komme til at gå fint.
"Zarina, jeg rejser om ikke ret længe.. Har du tænkt dig bare at opfører dig sådan her indtil jeg tager afsted?" spurgte han i en mere fattet stemme og kiggede alvorligt i mod hende, det var fint hun ikke var enig med ham, men at hun havde tænkt sig bare at lade ham gå i raseri det fattede han da slet ikke. Han troede de støttede hinanden: "Jeg har altid støttet dig i din karrierer, hvorfor kan du ikke støtte mig i min?" spurgte han og sukkede mildt.

"Jeg skal ikke være væk i flere år, sagen er sat til to måneder... Og jeg har snakket med Scarlett om Derek, hun vil gerne hjælpe" sagde han, selvom Scarlett var lidt en pudsig type, så var hun jo hans søster og hun var meget glad for Derek: "Zarina, jeg gør faktisk det her for vores familie, hvadend du kan se det eller ej" sagde han, det sårede ham at hun ikke kunne se han faktisk prøvede at stoppe den mand som havde gjort deres søn fortræd: "Judas skal da ikke bare fortsætte med at sætte familier i sådan nogen situationer her, tænk hvis han gør det igen ved nogen andre..." sagde han, der var ingen der skulle gå igennem det ham og Zarina havde været igennem, det havde været fuldkommen forfærdeligt.
"Nej og det forstår jeg godt, men jeg forstår ikke hvorfor du har tænkt dig at lade mig tage afsted velvidende at du er skide sur... For hvad så hvis jeg ikke kom tilbage? Så vil du virkeligt have det her er den samtale ud husker mig for" sagde han og vidste måske godt det var et lidt hårdt skud at sende efter hende, men han var ked af det og frustreret over at hun lod bølgerne gå så højt.

[Deleted]

Hun sendte ham endnu et hårdt blik. Hvor var hun dog sur på ham, men det lå mest i hendes frygt for at han skulle komme noget til og at han ikke havde ment at en farlig situation var værd at debaterer med hende uden han bare tog afsted. "Så du har simpelthen planlagt hvor lang tid det kommer til at tage dig at fange få Judas bag tremmer?" Fnøs hun velvidende om at den slags jo godt kunne trække ud.
"Fordi min karrierer ikke indebærer at du skal være alenefar imens jeg tager ud og sætter livet på spil." Sagde hun ligeud. "Desuden valgte jeg dig og Derek over min karrierer. Jeg har altid støttet dig i dit job Ryan, men denne gang synes jeg at du er dybt uretfærdig." Hun slog armene lidt om sig selv og sugede dybt. Det var jo ikke fordi hun ikke godt kunne se at det var vigtigt for ham, men i hendes øjne var deres sikkerhed bare vigtigere end jobbet.

Igen blev der skubbet til hendes temperament, "nå okay så du snakkede lige med din søster om det før du kom og lagde dagsorden for mig. Tak for indblikket." Hun himlede dramatisk med øjnene og rystede så på hovedet. "Okay for jeg kunne godt blive i tvivl om du mere gør gør det for dig og dit ego eftersom beslutningen allerede er taget og du ikke er interesseret i at høre hvad din "familie" synes om det. Det lyder mere som om at du har et regnskab med Judas som du gerne vil have gjort op." Det var måske ikke sandt, men det var sådan det føltes lige nu.
"Der er stadigvæk andre auror ministeriet kan trække på." Sagde hun stædigt.
Ved hans næste ord kunne hun ikke længere holde tårerne tilbage. Hun skubbede ham i brystet. Ikke hårdt, men bestemt fordi hun var så frustreret. "Hvor er du bare et røvhul lige nu!" Hulkede hun. For selvfølgelig ville hun da aldrig kunne tilgive sig selv hvis de sidste ord hun havde sagt til ham skulle være sagt i vrede. "Du kan ikke bare forvente at jeg ville smile og vinke farvel til dig med et kys på kinden og et held og lykke." Hun slog hænderne op for ansigtet for at fjerne de tårer der blev ved med at trille ned over hendes kinder.

[Deleted]

Ryan anede snart ikke hvad han skulle sige og han følte sig efterhånden magtesløs i denne her samtale: "Zarina, jeg gør faktisk det her for vores skyld..." sagde han og kunne mærke hvordan hans øjne selv blev blanke, Ryan var ikke typen der sådan bare græd, men han blev følelsesmæssigt berørt af denne her samtale.
"Forhelved Zarina! Han tog Derek..." sagde han og hævede stemmen i hvad der var ren frustration og sorg der sad fast i ham: "Vi var ved at miste ham! Du var ved at miste dig selv... Kan du overhovedet huske hvordan det var?" spurgte han som følte han lige nu at hun komplet havde glemt det.
"Zarina, jeg gør faktisk det her for vores skyld! Han skal da ikke slippe afsted med det her - og er der nogen der er motiveret for at nakke ham, så er det fandeme mig" sagde han, der var ingen på ministeriet, overhovedet, som var bare i nærheden af at være lige så dedikeret til denne her sag som Ryan var, han havde fået stjålet den person han elskede mest i verden, og nu var han også ved at miste Zarina på grund af det.

"Jeg gør faktisk det her for os" sagde han og kunne ikke forstå at hun ikke kunne se det. "et røvhul? PRøv lige at hør hvordan du angriber mig!" sagde han hidsigt og havde mest lyst til bare at gå ud af døren.
Alligevel ramte det jo hans hjerte at hun græd som hun gjorde, Ryan elskede Zarina og han ønskede virkeligt ikke at hun blev ked af det og havde dårligt. Han gik hen i mod hende og tog hårdt fat omkring hendes arm for at trække hende ind i et kram, bare fordi han var nervøs for at hun ikke ville lade ham hvis han spurgte om lov.
"Jeg vil ikke miste dig over det her... Jeg havde ikke troet du ville tage det sådan her" sagde han i en stille stemme imens han krammede hende såfrem hun ville lade ham, han ville ikke miste Zarina på at få Judas ned med nakken, men han følte han havde brug for at hævne sig.