Det er ikke en bedstevittighed. Det er en hundevittighed

[Deleted]

En bænk ved søen, Hogwarts

Kl. 19.30 - Fredag

@joshua

---

Vanessa sad på en bænk nede ved søen og kiggede ud over vandet. Hun havde sin kappe på, en hue og sit tørklæde. Det var ret koldt, men hun var ligeglad. Det var ikke særlig fedt at gå på den her skole. Luke var der ikke længere og folk plejede at holde sig fra hende. Hun var ikke ret snobbet mere, men folk så hende stadig sådan. Hun ville gerne have nogle venner, men hun vidste ikke rigtigt, hvordan hun skulle bære sig ad med det længere. Alt var noget bøvl lige nu og hun ville ønske, at hun ikke behøvede at gå der. Luke havde været hendes eneste ven. hun var klar over, at de var et lidt umage par, men han var der alligevel for hende. Han gav hende opmærksomhed når hun havde brug for det og han lyttede når hun fortalte ham ting. Det var trist, at hun ikke længere kunne se ham hver dag. Måske hun havde haft lidt følelser for ham, men det var for sent nu. han gik der ikke længere og de kunne ikke rigtigt ses mere.

Hun sukkede og kiggede blot på det mørke vand. Lige nu måtte hun indrømme, at det ville være nemmere bare at gå ned i vandet og ikke komme op igen. Det var ikke fordi, hun ville gøre noget seriøst ud af den tanke, men det virkede bare nemt. "Tag dig sammen, Vanessa." Sagde hun til sig selv og trak skuldrene lidt sammen. Hun havde bestemt ikke fået det bedre med sin spisefortyrrelse. Hun havde endnu ikke imdrømmet overfor sig selv, at hun havde brug for hjælp. Denne dag havde hun kun spist ting, der var grønne og kun tre bidder af hver.

[Deleted]

Joshua gik med raske skridt ned mod søen. Han havde træningstøj på, med det formål at han ville løbe en tur rundt om søen. Det var typisk det han gjorde, når han havde haft en dårlig dag. Han havde været oppe og slås med en anden elev, fordi eleven og et par andre elever havde drillet en første årsgangs elev. Josh kunne slet ikke have det. Han hadede mobberi. Han vidste godt at han ikke selv havde noget godt ry, men mobbe og drille, det gjorde han aldrig. Han udnyttede ikke piger på samme måde som Luke gjorde det. Han havde sin faster/adoptivmor som var medejer af et bodel, så han vidste godt, at kvinder skulle behandles med respekt. Han var kun sammen med en pige, hvis hun også ville. Han gjorde det klart for dem, hvis det kun var samleje han ville. Han havde aldrig haft en kæreste, netop fordi han havde for meget respekt til at spørger nogen, når han ikke havde følelser med i det.
Han havde stadig en lille smule blod på sine knytnævner, efter slagsmålet. Han fattede ikke, hvorfor folk ikke bare kunne lade vær med at opfører sig som idioter. Som han nåede ned til søen, gik det dog hurtigt op for ham, at han ikke var alene. Der sad en på en bænk. Var det ikke Vanessa? Lukes veninde? Han rynkede lidt på panden, som han bevægede sig tættere på. "Hey," sagde han og sendte hende et venligt smil.

[Deleted]

Vanessa ville ønske, at hun var tilbage i Frankrig. Hun havde bestemt ikke high hopes om dette år. I ferien havde hun fortalt sin mor, at hun havde mødt sin far og selv der, havde hendes mor bare lukket munden. Det var som om hun ikke ville have at Vanessa skulle have et forhold til ham og derfor ville hun sige så lidt om muligt om ham. Det gjorde dog bare Vanessa mere nysgerrig.

Det gik op for Vanessa, at hun havde tårer i øjnene, men hun tog sig ikke af det, da hun var alene. Hun savnede Luke mere end hvad hun havde troet, hun ville. De var begyndt at blive venner og nu var han gået ud. Hun var da glad for, at han var bestået, for han virkede ret ligeglad med skolen, men hun savnede ham rigtig meget. Hun lukkede øjnene og en tåre slap løs, men hun ignorerede den. Kort tid efter, blev hun dog afbrudt af sine tanker, da der var en, der sagde hej.
Hun fjernede hurtigt tåren og kiggede på Joshua. Hun vidste godt, hvem han var, men hun havde aldrig talt med ham før.
"Hey." Sagde hun og prøvede at smile, men det var nu ikke helt så nemt. Hun var i rigtig dårlig humør. Det var ikke helt nemt at glemme det, selvom der nu var en, der talte til hende. Han ville nok ikke være der længe, for hvorfor skulle han dog det? De kendte jo ikke hinanden. Hun var ret sikker på, at han var venner med Frej, som var venner med Luke, men om Luke og Joshua faktisk talte sammen, det vidste hun ikke.

[Deleted]

Joshua havde snakket ganske udmærket med Luke, men de havde ikke været direkte venner. Han snakkede langt bedre med Frej, men det var ikke fordi han selv og Luke ikke kunne sammen. Han lod sin ene hånd søge om i nakken på sig selv, og kløede den lidt, mens hans blik flakkede lidt fra søen og tilbage på Vanessa. Hans planer om at løbe rundt søen, skubbede han til side. Han var jo ikke blind, hun lignede ikke en der var klar på fest i gaden.
"Er du okay?" spurgte han lidt ind og lod sine hænder glide ned i sine bukselommer, da han ikke lige vidste, hvor han ellers skulle gøre af dem. Han ville gerne lytte, for modsat af hvad hans ry sagde, så var han faktisk en ret omsorgsfuld person. Han var ikke en af de hårde drenge. Han var en af dem, som forsvarede dem der ikke kunne forsvare dem selv. Han gik ikke ind for mobning, eller gruppepres, men han holdt sig da heller ikke i baggrunden, hvis der skulle laves ballade, som ikke ville gå ud over nogen som ville blive kede af det. "Må jeg sidde?" spurgte han og nikkede mod den ledige plads ved siden af hende.

[Deleted]

Vanessa havde i teorien brug for selskab, men hun havde bare overhovedet ikke brug for selskab. Dog ville hun ikke bare bede ham om at gå, for selvom hun ikke var den sødeste person i verden, så var hun ikke direkte uhøflig. Han var da så venlig og spørge om hun var okay.
"Jaa." Sagde hun, men det var nu ret tydeligt, at hun ikke mente det. Hun vidste bare ikke, om hun kunne fortælle en fremmede om det. Okay, han var ikke helt fremmede, men de havde bare ikke talt sammen før.
"Men ja, du sætter dig bare." Hun sad lidt og stirrede frem for sig. "Josh. Ikke?" Spurgte hun, da hun ikke rigtigt vidste, hvad hun ellers skulle sige. Hun vidste nu godt, at det var det han hed, men hun skulle bare tale om noget andet om sig selv.

Hun sad lidt og sparkede til de små sten, der var i græsset under hende. Livet var hårdt lige nu, men hun vidste godt, at hun nok bare burde tage sig sammen. Det var dog svært nogle gange.
"Jeg savner bare nogen at tale med." Mumlede hun og fortrød dog med det samme. Hun håbede ikke, at han hørte hende. Det ville være underligt at sidde der og åbne sig, når de slet ikke kendte hinanden. Nu var det dog ude og der var ikke noget, som hun kunne gøre ved det, udover at håbe, at han ikke hørte hende.