It's time to have the talk

[Deleted]

@rosalynn

Rosalynns kontor

Efter aftensmaden
(September 2055)

---

Nu kunne det ikke vente længere. Skolen var startet op igen efter skolesommerferien. Felton var rykket en årgang op og var nu et år tættere på gradueringen. For en gangs skyld havde han ikke brugt hele sin sommerferie på at tænke over nye quidditchteknikker - hvilket han ellers plejede. Nej. Denne sommer var gået på at tænke på professor Kights, hvor upassende det så end måtte være.
Efter deres akavede møde i foråret var tingene gået lidt tilbage til hvad de plejede at være, dog med den simple forskel at Felton simpelthen ikke kunne slå hende ud af hovedet. Han havde besluttet at se hvordan de blev over sommeren når han fik det hele på afstand - fik hende på afstand, men det havde ikke ændret noget som helst. Han følte stadigvæk denne umættelige tørst efter at lære hende at kende.

Derfor havde han nu besluttet at agerer på det. Han kunne ikke vente længere, der måtte ske noget. Han blev simpelthen nødt til at finde ud af hvad det var der foregik imellem dem, han kunne da umuligt være den eneste der kunne mærke gnisterne springe rund hver gang de så på hinanden? Eller var det bare noget han bildte sig ind? Uanset hvad måtte han finde ud af det nu. Få klart svar om det så betød at hun ikke gengældte hans voksende følelser.
Han bankede på døren ind til hendes kontor og tog en dyb indånding. Det var nu eller aldrig.

[Deleted]

Rosalynn havde da tænkt en del over den aften emd Felton, hun kunne kun huske glimt af det, hun havde jo ikke ligefrem været super ædru og hun måtte indrømme hun stadig havde det utroligt dårligt over hele situationen.
Alt virkede bare forkert og hun anede slet ikke hvad ben hun skulle stå på, ja hun havde måske haft et lidt godt øje til Felton, men en ting var at mene han så sød ud, og en helt anden ting var at kysse med en elev, hun vidste jo udemærket godt hun røg ud på røv og albuer hvis nogen på skolen opdagede det.

Rosalynn sad med næsen nede i alt for mange papirer, hun var ved at rette midtvejsprøverne for i år og det var noget af et arbejde med alle de klassetrin hun tog sig af. Som det bankede på kiggede hun kun ganske kort op.
"Kom ind" annoncerede hun i en bestemt stemme.
Mest af alt fordi hun ikke rigtigt havde tid til en eller anden lang snak, hun ville gerne være færdig inden midnat, og som det så ud lige nu var det vidste bare et spinkelt håb! Hun kiggede i mod døren og afventede at den gik op, uden helt en idé om hvordan hun skulle takle den kommende situation.

[Deleted]

Han hørte hendes stemme og tog en dyb indånding. Han blev simpelthen nødt til at finde ud af hvor dette her bar hen. Han to fat om dørhåndtaget og skubbede døren op til hendes kontor.
Hans forsøg på at smile imødekommende blev nok desværre lidt overskygget af hans nervøsitet. Han sank en klump og vinkede lidt akavet til hende. ”Hej,” hilste han stille og lod blikket glide ned til det arbejde hun lod til at være i gang med. ”Forstyrrer jeg?” Spurgte han lidt forsigtigt som han gik ind og lukkede døren efter sig.

Hun var simpelthen så smuk, han kunne slet ikke få øjnene fra hende for at være ærlig. ”Øhm professor...jeg tænkte på om du har tid til at snakke lidt?” Han gik langsomt frem mod hendes skrivebord imens han forsøgte at samle tankerne til en fornuftig sætning hvori han kunne retfærdiggøre at de burde se mere til hinanden.
Da han nåede helt frem til skrivebordet stoppede han op og så på hende. Hans håndflader var en kende svedige fordi han var nervøs. Han havde aldrig haft noget med en pige før fordi hans verden kun havde omdrejet quidditch og hun var jo ikke kun en pige fra hans klasse, hun var en professor, et afslag fra hende ville være ødelæggende for ham. Eller det følte han i hvert fald at det ville være.

[Deleted]

Rosalyn kiggede op, og kunne mærke hendes hjerte sank da hun så det var Felton, nok fordi hun overhovedet ikke anede hvad hun skulle sige til ham, hun havde nok lidt prøvet at undgå ham siden deres sidste møde, hun ville virkeligt bare ikke at tingene endte med at blive super akavet.
"Nej det er fint, kom bare ind" sagde hun i en professionel stemme og gjorde tegn til at han bare kunne sætte sig på den modsatte side af skrivebordet, det her var simpelthen så mærkeligt og Rosalynn følte bare hun var nød til at holde det "total plain" for ikke selv at føle den akavede... stemning.

"Ja, hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte hun og bad næsten til at det her handlede om lektier han havde problemer med eller en eliksir time han havde planer om at pjække fra. Det var ikke fordi hun ikke ville tale om andet.
Men hun ville egentligt helst bare ligge låg på og glemme det, det ville alligevel bare ende med at blive mega akavet og det var da det sidste hun ønskede, de skulle jo trods alt kigge på hinanden i ret lang tid her på skolen.
Rosalyn kiggede i mod ham og smilede så let, han var en sød fyr, og en del af hende ville da også ønske at hun lige var ti år ældre, men det var hun ikke og det ville være forkert at antage at en flirt imellem de to nogensinde ville kunne gå.

[Deleted]

Lidt utilpas med hele situationen satte han sig ned på pladsen foran hendes skrivebord. Lettere nervøst gled han sine håndflader en smule mod hinanden og forsøgte sig så med et nogenlunde afslappet smil.
”Super...øhm..” Han tøvede og førte nu en hånd gennem det lyse strithår. Hvordan i alverden skulle han bringe dette her på banen uden det ville ende i en katastrofe? Han måtte bare tage en dyb indånding og tænke et skridt af gangen.

”Det er fordi jeg har gået og tænkt lidt..” begyndte han uden at møde hendes blik. I stedet havde han rettet øjnene stift mod en mørk træknast på hendes skrivebord. Det var også løgn, han havde ikke tænkt lidt, han havde tænkt meget. Rigtig meget. Men det kunne han jo ikke rigtigt sige til hende.
Han tog en dyb indånding, ”du ved på den der dag..” forsatte han forsigtigt. Selvfølgelig måtte hun vide hvilken dag han snakkede om, det havde jo været lige så mærkeligt for hende som det havde været for ham. Eller det gik han da ud fra i hvert fald. Han var ikke helst sikker på hvordan han skulle forsætte så han holdt kort inde for at give hende tid til lige at bekræfte at hun vidste hvad han snakkede om.

[Deleted]

Rosalynn lænede sig tilbage i stolen og gjorde virkeligt et forsøg på at se fattet ud, hun havde det ikke særligt godt ved hans tilstedeværelse, nok fordi at hun fandt det ret akavet. Der var jo ikke noget galt med Felton og hun kunne ikke modsige at hun syntes han var tiltrækkende, men det var bestemt ikke det samme som at hun havde tænkt sig at handle på noget som helst.
Som han fortsatte med at tale kunne hun mærke hvordan hendes hjerte nærmest gik i stå og en del af hende havde lyst til at stoppe ham, bare af frygt for at det ville blive akavet. Nok fordi at hun alligevel ikke anede hvad hun skulle sige.
Lige nu havde hun nok bare forsøgt at bruge den taktik er hed ude af syne - ude af sind.

Rosalynn sukkede roligt som han stoppede i sin sætning, og en del af hende vidste godt at hun burde være den voksne af de to, men det var godt nok ikke nemt lige nu, hvor hun mærkede så mange modsigende følelser.
"Felton, jeg ved ikke hvad jeg skal sige... Jeg er virkeligt ked af at det gik sådan over grænsen" sagde hun blot og følte egentligt bare at hun måtte undskylde igen.
Nok mest af alt fordi at hun jo var den voksne, og selvom hun var fuld så burde hun virkeligt styre sig og ikke sådan lade sine følelser løbe afsted med hende, hun var bedre end det.

[Deleted]

Felton vidste godt at han var på tynd is om man så kunne sige. Han burde holde sig langt væk fra Rosalynn for det her han havde i tankerne ville kun give problemer for dem begge. Alt dette var så let at tænke og så svært at handle på. Han havde ikke lyst til at opgive det hele, han ville bare gerne give det en chance skønt det var det dummeste i verden.
Han tav og lod hende tale. Han mærkede at han rødmede igen, han havde ikke lyst til at gøre alting mere akavet end det allerede var i forvejen, men for pokker hvor var det dog svært at beslutte om han skulle konfronterer hende eller flygte imens han han stadigvæk havde chancen. Han havde mest lyst til det sidstnævnte, men holdt sig selv i nakken, ellers ville han aldrig finde ud af hvad alt dette betød og hvor det kunne føre hen.

"Du behøver ikke at undskylde," sagde han igen og rømmede sig en smule som han atter rejste sig fra stolen uden at vide helt hvor han skulle gøre af sig selv. "Jeg tænkte bare på.." begyndte han uden at være helt sikker på hvordan han skulle fortsætte, "..altså..hvorfor kyssede du mig?" Han vidste at det muligvis var et underligt spørgsmål, men han kunne ikke helt finde ud af hvordan han ellers skulle spørge. Var det fordi han havde været belejlig tæt på, eller havde hun lagt mere i det? Det håbede han at hun havde.

[Deleted]

Rosalynn følte ikke helt hun kunne gøre andet end at sige undskyld. Hun var heller ikke sikker på hvorfor han åbnede samtalen, om det var fordi han ahve det dårligt over det eller måske var gal på hende, hun håbede virkeligt ikke han havde følt sig antastet.
Hun sukkede let og smilede som han sagde hun ikke skulle undskylde, dog var hun nok ikke helt enig. Hun følte hun burde sige undskyld fra nu af og de næste tusinder af år, det var simpelthen det dummeste hun indtil dato havde gjort, Felton var en sød fyr og han var desuden alt for ung både til hende, men også til at hun bare kunne tillade sig at overfalde ham på den måde, også selvom hun var fuld.

"Felton jeg var bare fuld, og dum... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige" sagde hun i et suk og vidste ikke hvad han ønskede hun skulle sige.
Hun vidste godt at det var forkert og en del af hende fik også lyst til bare at lade ham melde hende til rektoren, måske hun bare burde melde sig selv, så var det jo ikke helt lige så dumt. Hun vidste godt at hun burde have taget sig sammen og tænkt sig om.
Men på en eller anden mærkelig måde så var det ikke de tanker hun havde haft, hun havde nok tænkt langt mere på at være i panik og desuden så havde hun været såfuld hun knapt kunne huske fra hoved til hale.

"Det var bare dumhed" sagde hun og rystede på hovedet.
Hun var oprigtigt ked af situationen og hun ville tage det tilbage hvis hun kunne, ikke fordi at hun ikke kunne lide Felton, men fordi hun vidste at det var forkert. Hun ville ikke stemples som en eller anden der tændte på mindreårige, for det gjorde hun bestemt ikke! Hun havde nok bare haft et lidt for godt øje til Felton, og det havde hun så ikke tænkt mere over da hun først fik noget alkohol indenbors.

[Deleted]

Han lyttede til det hun sagde, men kunne mærke at det ikke helt var det svar han havde søgt. Han burde måske ikke grave mere i det, så meget kunne han da i hvert fald godt gennemskue, men han kunne simpelthen ikke lade det ligge. Det havde været hans første kys og det betød noget for ham selvom det måske lød dumt og sentimentalt, men det måtte da unægteligt også have betydet noget for hende. Hun kunne da ikke bare have kysset ham fuldkommen uden grund. Der blev nødt til at være mere i det.
”Men..” begyndte han og slog blikket en smule ned. Han kunne mærke kinderne brænde og modet synke i takt med at han forsøgte at forme ord til sætninger i sit hovede. ”Betød det slet ingenting for dig?” Han var ikke helt sikker på om han turde at høre svaret, men han blev simpelthen nødt til at vide det.

Lidt ubeslutsomt lod han blikket flakke fra bordet til hende, men i det sekund deres blikke mødtes skyndte han sig at se væk i flovskab. Havde han gjort noget forkert i alt dette her? Burde han måske bare have ladet som ingenting og ignoreret det. Undgået at komme her, i stedet bare ladet som ingenting? Det burde han måske nok, men det kunne han simpelthen bare ikke.
Uanset hvordan det hele blev vendt og drejet i hans hovede, så kunne han virkelig godt lide hende og han ville gerne forsøge at se om han havde en chance hos hende. Det håbede han virkelig. Han var ligeglad med om de så skulle holde det skjult, bare det at hun kunne bekræfte at der havde været noget kemi imellem dem.

[Deleted]

Rosalynn kunne mærke hvordan hendes håndfalder nærmest blev helt svedige ved denne her samtale, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige til ham og det virkede næsten bare helt uoverskueligt at skulle have denne her samtale med ham. Det var jo ikke fordi Rosalynn aldrig havde datet, men det her var liiige en del anderledes end noget hun nogensinde før havde været nød til at tage stilling til.
Hun var nærmest bange for at sige noget forkert, og på samme tid var hun næsten sikker på at ligegyldigt hvad hun sagde så ville hun sige noget forkert. Enten noget der overskræd en grænse hun mente der var, og på den anden side ikke få sagt sandheden.

"Felton, jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal sige" sagde hun i et suk og kunne mærke hvordan det hele battlede inde i hende, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham uden det lød mærkeligt og hun kunne ikke rigtigt overskue konsekvensen af noget som helst.
"Det burde ikke være sket, for jeg er professor her på skolen og du er en elev... Jeg bliver fyret" sagde hun blot og kiggede ned i bordet.
Hun følte sig næsten lige så skamfuld som ham og hun anede slet ikke hvordan hun skulle gøre denne her samtale bare nogenlunde fornuftig, det hele virkede bare forkert og hun kunne slet ikke holde styr på sine følelser.

"Men jeg syntes du er en sød fyr Felton, men det... Det kan bare ikke lede nogen steder hen" sagde hun og rystede på hovedet. Hun følte sig så forkert over at det her var sket, men det betød jo ikke at hun ikke syntes Felton var skøn.
"Hvis du bare havde været 5 år ældre sagde hun, selv var hun jo 10 år ældre, og det var ikke fordi alder betød noget, men det gjorde det jo alligevel lidt når han nu var så ung som han var, og hun trods alt var en autoritæt.

[Deleted]

Felton kunne mærke sin mave slå knuder på sig selv over dette her. Han havde det lidt som om at han skulle kaste op udelukkende fordi dette her var så grænseoverskridende som noget overhovedet kunne være. Han sank en enkelt gang og kørte så en hånd gennem sit blonde hår. "Det er ikke for at presse dig, men jeg er bare bange for at det har ændret noget.." Sagde han så stille. Det havde det jo unægteligt eftersom de stort set ikke havde snakket sammen siden hvor før snakkede de sammen på en mere afslappet måde hvor de ikke hele tiden gik på nåle.
Han rynkede brynene let, "du bliver ikke fyret, jeg har ikke tænkt mig at sige det til nogen." beroligede han hende. Han var her jo ikke for at afpresse hende, han var her for at prøve at få styr på sine vildt forvirrende følelser.

Han opfangede nærmest kun den del med at han var en sød fyr. Så der måtte altså ligge mere i det fra hendes side også? Ellers ville hun vel ikke sige det. Han smilede lidt skævt da hun sagde at han ville have haft en chance hvis han havde været 10 år ældre. "Alder er kun et tal." Kommenterede han som havde han læst hendes tanker.
"Hør jeg ønsker virkelig ikke at give dig problemer, men du kan da ikke sige at jeg er den eneste der...følte noget i det?" Han havde fået lidt mere blod på tanden nu, primært fordi hun lod til at vise en smule interesse.

[Deleted]

Rosalynn vidste slet ikke hvad hun skulle sige til ham, hun fortrød virkeligt inderligt og hun havde nærmest glemt det faktum at hun faktisk syntes Felton var sød, bare fordi hun havde så meget afsky overfor sig selv ved tanken om at hun havde kysset en elev, også var det jo ikke engang fordi han var på sidste årgang!
"Felton, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Men jeg tror jeg har brug for bare lige at tænke lidt for mig selv" sagde hun og kunne mærke hun på stående fod ikke lige havde noget godt svar til ham. Hun havde nok bare brug for at mærke sig selv lige nu og ikke tænke for meget på ham og hans eventuelle følelser i alt dette her.
Aldrig havde Rosalynn troet at dette her skulle ske for hende.

Det var ikke fordi at hun væltede sig i mænd eller noget, men hun havde da haft nogen gode forhold i sit liv. Desuden så ville Andrew jo slå hende ihjel hvis han vidste at hun gik og kiggede på en ung fyr som ham.
Hun trak vejret tung tog nikkede så, som tegn til hun håbede han ville give hende ro og at hun ville tænke.
Ikke fordi hun havde jo (desværre, følte hun) tænkt en del over situationen allerede, men det eneste fornuftige for hende var nok lige at give den lidt mere eftertanke inden hun begyndte at sige noget højt.

[Deleted]

Han tav og betragtede hende kort. Det gjorde faktisk langt mere ondt end han hade regnet med da afvisningen så endelig kom. Eller det var jo ikke direkte en afvisning, men det var bestemt heller ikke en opfordring til at skulle forsætte noget som helst. Han havde brug for luft for pludselig havde han lidt en følelse af at blive kvalt.
Her havde han stået og snakket frit fra hjertet og så havde hun intet konstruktivt at give tilbage, bare hvad som helst? Selv den mindste lille antydning om at det ikke var ham der var helt galt på den havde været nok. Han slog kort blikket ned og nikkede så. "Jeg forstår." Mumlede han uden overhovedet at forstå andet end at han måske alligevel havde lagt mere i det end han burde.

Langsomt rejste han sig op fra stolen og følte hvordan tingene bare slet ikke gav mening for ham lige nu. Han følte sig lidt dum over at han havde opsøgt hende på denne måde. Han havde nok haft det bedre ved ikke at vide noget, i det mindste ville det have givet ham en form for håb.
I virkeligheden anede han jo heller ikke hvad hun mente med at hun havde brug for at tænke. Tænke over hvad? Over at det måske alligevel kunne lade sig gøre eller over hvordan hun skulle snige sig ud af dette her uden at han ville snakke over sig til venner eller professorer. Selvfølgelig havde han ikke tænkt sig at sige noget til nogen uanset hvad, men han ville da ønske at hun i det mindste bare overvejede mulighederne.
Med tusindvis af tanker florerende i hovedet og med tunge skridt forlod han kontoret.

//out