Måneskin og regelbrud

[Noah Lynch]

@livia - September - 2055 - Den Sorte Sø

Noah trådte ud i den friske aftenluft og tog en dyb indånding. Han ved at checke op på at der ikke var nogen elever der havde sneget sig ud af deres senge for at smutte på nattevandring, det skete faktisk langt oftere end man skulle tro.
I dag var hans "område" at checke ned omkring søen og på quidditchbanen. Ærlig talt var han faktisk ikke så glad for at være ude når det var mørkt. ikke fordi han var mørkerød, men skolens udendørsarealer var bare meget øde og mørke på denne tid af aftenen. Han sank en klump før han gik mod søen. Som regel gik vejlederne gerne rundt to og to, men der havde været en god omgang influenza i omløb på skolen og et par af vejlederne var nedlagt med den desværre. 
Med hastige skridt bevægede han sig ned over græsset. Duggen havde lagt sig og gjorde hans skosnuder våde. Han sukkede let, bare han nu ikke også blev syg, det havde han simpelthen ikke tid til det næste stykke tid. Skolen var lige opstartet så han skulle helst følge med fra starten af. Han var trods alt ikke Ravenclaw-elev for ingenting.
Efter lidt tid nærmede han sig søen, han blev enig med sig selv om at gå lidt op og ned langs bredden og sikre sig at der ikke var nogen elever ude, så ville han kaste et hurtigt blik på quidditchbanen og så mødes med de andre vejledere som aftalt.  

[Deleted]

Livia havde aftalt med sin tvillinge søster, at mødes nede ved Søen Lidt efter midnat, Layssa havde insistereret på, at vise Livia noget ved søen elelr var det i søen, nå lige meget tænkte Livia, Livia plejede ellers sjældent, at lave natteren, men havde dog gjort det en del gange både med og uden sin tvillinge søster, hun var aldrig blevet taget i det i hverfald ikke endnu og hun håbede heller ikke ,st de ville blive fanget denne gang, hun var gået sent i seng, hvilket hun også sjældent gjorde, får ,at være sikker på hun kunne holde sig vågen, hun var træt og havde stået ud af sengen for at kigge ud af vinduet for ikke at falde i søvn, klokken nærmede sig midnat og Livia tag sin kappe over sit nattøj og begyndte ,at begive sig rolige ned af trapperne og ud igennem porten og ned mod søen

[Noah Lynch]

Som Noah nærmede sig søen fik han øje på en skikkelse. Det fik automatisk han hjerte til at så lidt hårdere i brystet grundet nervøsitet. Han kneb de brune øjne let sammen for bed at kunne sikre sig at det ikke bare var noget han bildte sig ind, men nej, der gik faktisk en person.
Lidt tøvende satte han tempoet en smule ned. Han havde aldrig været god til konfrontationer. Forhåbentlig var det ikke en af de ældre elever for de kunne godt være svære at intimiderer når man - som Noah - ikke var en særlig skræmmende person.
Da han var indenfor hørevidde, tog han en dyb indånding og rømmede sig lidt. ”U-undskyld mig.” Han fortrød idet ordnede undslap ham. Undskyld mig? Det kunne han da ikke sige! Han skulle jo ikke undskylde for at eleverne havde brudt reglerne. ”Det er ikke tilladt at være ude for opholdsstuerne på denne tid. Hvad er dit navn?” Nu kunne han godt se at det var en pige hvilket gjorde ham lidt lettet, af en eller anden årsag havde han lettere ved at snakke med piger end med drenge. Faktisk var det generelt også lidt en lettelse at vide at han ikke var helt alene i mørket...selvom han samtidig var ved at freake ud over at han skulle fratrække point.

[Deleted]

Pludselig var der nogen der snakkede til hende, Livia fik et lille chok, det lød som en drenge stemme, så det var i hverfald ikke hendes søster, åhh nej hun var blevet opdaget og det lød til at være en vejleder, det ved jeg godt svarede hun hurtigt og roligt, men du er også ude, hun prøvede at smile til ham hvilket, man ikke kunne se da det var mørkt, pludselig stod der en anden ved siden af hende, skikkelsen gik tættere på drengen og rundt om ham, ja hvad laver du ude så sent, gå i seng sagde stemmen og grinede, Livia kunne tydelig høre at det var Lassyas stemme, men sagde ikke noget, hun gik tætter på drengen., hvad hedder du søde spurgte hun på en charmerende måde, hun viste at hende og Layssa var mestre i at charmere sig ud af ting og det var endnu lettere når de var sammen

[Noah Lynch]

Noah kom tæt nok på hende til bedre at kunne ane hende i mørket. Han overvejede at trække sin stav for at kaste lidt lys over dem, men han gjorde det ikke. "Ja, jeg er vejleder for Ravenclaw, det er mit job at være ude nu." Sagde han i en rolig tone og endte alligevel med at fiske staven frem fra inderlommen. "Lumos" Mumlede han og et skarpt lys skinnede fra spidsen af hans stav. Han betragtede hende i lyset. "Du er fra Gryffindor ikke sandt?" Forlangte han at vide og følte sig pludselig lidt mere sikker på sig selv eftersom det ikke var en stor muskuløs slytherinfyr han stod overfor.
Det gav et sæt i ham da han hørte endnu en stemme. Han snurrede rundt og lyste i retningen af hvor stemmen kom fra, endnu en pige. "Jeg er vejleder og I skal begge to gå tilbage til jeres opholdsstuer." Sagde han bestemt. "Noah," svarede han og lod de brune øjne hvile på hende som han uvilkårligt trådte et skridt baglæns. Det hele virkede lidt sketchy, men han havde tænkt sig at holde stand. "5 point fra hver af jeres kollegium for at være ude på denne tid." Tilføjede han med et fast toneleje som han ikke engang selv vidste at han besad..

[Deleted]

Bliver du aldrig træt af at tage point fra folk, Gryffindor, Slytherin, Hufflepuff, Ravenclaw, det kan vel være lige gyldigt hvilket kollegie, vi kommer fra sagde Layssa i en bestemt tone og smilede smørret til Noah, da han lyste på hende, Nu når vi alligevel er her, vil du så med ned til søen spurgte Livia rolige og så på Noah og smilede, den er så fin på denne tid fortsatte Hun og gik tætter på Noah, Layssa gik også tætter på ham og strøg ham over håret, sådan en fin Ravenclaw dreng som dig, kunne vel godt bruge lidt sjovt, nu har du chancen sagde Layssa en smule flirtende og kiggede ham i øjnene

[Rose Crystal "Feather" Brown]

Feather var også ude for at gå sin vanlige aftentur, men i stedet for at slendre rundt, nynnede hun mens hun indimellem drejede rundt om sig selv. Hun havde iført sig en blomsterkrans i håret, som hun stoppede op da hun hørte stemmer. Hun bevægede sig raskt imod dem og fik øje på to piger, hvor den ene af dem stod relativt tæt på en fyr, hun regnede med var vejleder. Hun gik tættere på for at se hvem fyren var og smilede lidt da hun så det var Noah. Hun skubbede sig elegant ind foran pigen, så hun stod direkte foran Noah. "Er der problemer?" spurgte hun ham med en rolig stemme, mens de vanlige røde øjne bare hvilede på ham. Hun vidste trods alt godt hun selv brød reglerne, men i hendes optik var det ikke helt det samme. Hun vendte sig om for at på de to piger. "Tilbage til jeres kollegie, lamseben," bad hun dem med en blid stemme, inden hendes blik igen faldt på Noah. "Kom," bad hun blidt, som hun rakte sin hånd frem mod ham. 

[Noah Lynch]

Noah så lidt undrende på pigerne, "det er mit job." Sagde han i en rolig stemme skønt han var lidt forvirret over situationen. Noah gik meget op i regler. For ham satte han en ære i at være vejleder og han ville til enhver tid gøre sit for at regler blev overholdt på skolen. I hvert fald på hans vagt. "Men nej, det kan ikke være ligegyldigt eftersom jeg skal fratrække point. Hvis ikke I fortæller mig det må jeg indberette jer til en professor og så ender I med at få eftersidning i stedet." Fortalte han. Der var jo grund til at der var de regler som der var.
Denne gang trådte han et betydeligt skridt tilbage, han åbnede munden og skulle lige til at fortælle dem at dette her altså ikke var en måneskinsdate da et velkendt ansigt trådte ind lige foran ham og næsten gav ham et hjertestop. "Feather," udbrød han halvt i lettelse og halvt stadigvæk i chok over hendes pludselige tilstedeværelse.
Hun havde en lidt sær duft over sig, men Noah kunne ikke lige placerer den. Han ønskede selvfølgelig ikke at virke utilstrækkelig som vejleder, men på den anden side var det altid rart med backup. "Jeg forsøger blot at få pigerne her tilbage til deres opholdsstuer." Forklarede han hende og rettede kort de brune øjne mod pigerne foran sig.
Han kendte godt Feather. De havde haft nogle runder sammen og hun virkede som en sød pige, lidt speciel, men på den cool og afslappede måde og det kunne Noah ret godt lide. Hun var ikke typen der lod sig anfægte at noget som helst og Noah havde en ide om at selv hvis hun stod overfor en bidsk varulv ville hun rode sig ud af situationen ved at binde dens ben sammen med de blomsterkrandse som hun ofte blev set med. Lidt tøvende tog han hendes hånd uden helt at vide hvad hun ville med det.