The girl behind the mask

[Bryce Keefer]

TIlegnet: @primrosegreengrass
Sted: Galgesvingeren i Lille Galgeby
Tid: 21:00, Fredag, Juni, 2055


Okay. At overvåge et en lille ubetydelig skov i en ligeså kedelig lille by var ikke helt sådan Bryce havde håbet på at tilbringe sin fredag aften. Faktisk havde han haft gode intentioner om at give et par piger med hjem i campingvognen og bare have en god aften. 
Desværre var arbejdet kommet i vejen. Nogen havde tippet ministeriet om at en eller anden form for handel skulle blive gennemført denne aften. Kilden var temmelig upålidelig og ministeriet var ikke helt sikker på om det var rigtigt eller ej. Garret - Lederen af magiske efterretninger ville dog ikke tage nogen chancer, han håbede på at kunne få fingrene i en af Judas mænd og havde derfor sendt Bryce på missionen alene. Hvis der foregik en handel skulle han have fat i personen og bringe ham til hovedkontoret - alle midler måtte bruges.
Han havde været igennem træning der ville være en russisk spion værdig og han elskede når hans missioner var "med alle midler i brug" for det betød at han kunne få lov til at slå fra sig og det elskede han. Magtdemonstrationer var det bedste!
Men tilbage til skoven. Hvem i alverden lavede da også forhandlinger i skoven? Hvorfor ikke på diskoteket inde i byen....eller rettere "byen" for det virkede sgu lidt optimistisk at kalde det for en by.
Bryce var normalt stor fan af skoven, han boede trods alt selv i en skov, men det var fordi han var fan af stilheden. Det gav ham ro i sindet, men derfor ville han sgu stadigvæk hellere bruge sin aften på diskoteket og derefter hjemme til noget lagengymnastik med et par flotte piger.
Han betragtede lysningen fra sit skjul mellem grantræerne der i solens sidste aftenstråler skjulte ham perfekt. Nu måtte der sgu gerne ske noget snart. 

[Deleted]

Det var lykkes. Primrose var endelig så langt inde i varmen at hun fik vigtigere opgaver tildelt. Nok var det stadig mere fokuseret på handel, men det var stadig bedre end at være en pyntefigur. Hun vidste trods alt hvad hun lavede, og kunne intimidere sig til bedre priser, eller give andet til gengæld. Hun kunne noget mange af de andre høje i hatten mænd bare ikke kunne præstere. Og hun elskede at vide hun kunne tryne dem. Men det var ikke ligefrem en lokation hun fandt værdig til at hun skulle være der. Jorden var ujævn, der var spindelsvæv fra grenene. Ad. Men det kunne ikke ses på det smukke men noget stramme ansigt, som hun gik frem. Manden hun skulle handle med, havde ønsket at det skete her. Han var skummel, han var lusket og han var generelt pisse klam. Han havde en lummer måde at bære sig på, som kun gamle grå mænd uden den mindste form for charme, kunne præstere. Det var ikke imponerende af nogen art, men Judas mente at den rødhårede nipsting ville være perfekt til at sno ham om lillefingeren. Få det han ville have, billigere end mandslingen først ville sælge for.

Primrose havde hætten på sin kappe trukket godt ned omkring hovedet, da hun gik frem til lysningen. hun holdte sig i udkanten, spejdede rundt, sikker på at hun kunne blive overfaldet hvert sekund. Tryllestaven lå trygt i hånden, klar til at give modangreb ved den mindste bevægelse der antydede fare. Og så ventede hun. Det var først da den korte brede mand med skaldet måne, dukkede op med sit sleske smil, at Primrose løftede hovedet en smule, afslørende spidserne af det prangende røde hår, men ikke hendes ansigt. Ikke endnu. "Du kommer for sent!" vrissede hun ud mellem tænderne og blev mødt af et slesk smil. "Undskylder mange gange, smukke dame. Men nogle forretninger tager jo tid at gennemføre skal du huske. Du må være ny. Ny og fin er du da" Primrose så på manden med kolde øjne. Hele hendes tankespind var tydeligt fokuseret på hvor frastødt hun var af at skulle gøre det her. Få fat i genstanden, og skride. Det var lige før at hun nægtede at få prisen ned, trods Judas havde bedt om det. "Men hvad kan være vigtigere end at mødes med mig? Du må jo forstå, jeg er en eftertragtet dame. Jeg skulle nødigt bruge mere tid på kryb end jeg burde" ad. Han så rent faktisk ud til at blive begejstret af den kommentar. Føj.

[Bryce Keefer]

Bryce kunne nærmest føle sine hjerneceller begå selvmord en efter en af bar kedsomhed, han overvejede for et kort øjeblik om han måske skulle ringe til ministeriet og sige at der ikke lod til at ske noget. Normalt var han egentlig en meget tålmodig mand, men lige i dag var han bare ikke i humør til at stå og glo alene i en lysning som var han blevet brændt af på en date.
Han nåede lige at tænke tanken til ende da der endelig lod til at ske noget udover den solsort der havde hoppet og hakket i jorden den sidste halve time. Bryce rettede sig lydløst op og iagttog foretagnet. Han kunne ikke rigtigt sende besked efter backup uden af afsløre sin position, men igen var han ikke bleg for at klare skærerne selv.
Manden der trådte frem så ufattelig frastødende ud. Bryce rynkede let på næsten. Han virkede bare lige præcis som den type der ville stå og ligge an på en teenagerpige hvis han fik chancen. Denne teori blev kune bekræftet som endnu en skikkelse trådte frem. En kvinde kunne han høre på stemmen skønt han ikke kunne se hendes ansigt. Han kunne svagt fornemme de vipes den fremmede mand udstålede og det var ækelt.
Pakken blev taget frem og rakt mod kvinden. Perfekt timing. Uden at vente yderligere trådte han frem fra sit skjul og kastede en lammer imod hende, den var ikke fuldendt - med vilje naturligvis - da han stadigvæk gerne ville kunne føre en samtale med hende, men nok til at skulle lamme hendes krop - hvis altså han ramte.
Manden vendte sig mod ham med et forfærdet blik og skulle til at transfererer sig væk, men Bryce kastede en hurtig besværgelse over ham som fik ham til at falde om på stedet og falde i en dyb søvn.

[Deleted]

Endelig. Det tog da også bare evigheder for det krapyl at få afleverede den aftale pakke, efter at han var blevet fint bekræftet i at betalingen var præcis som den skulle være. Det havde taget noget tid, og det havde været yderst kedsommeligt at stå og vente mens han talte sine galleoner inden han ragte pakken frem. Det var først da han ragte den frem, at hun slappede en smule mere af i hånden der knugede tryllestaven, klar til at lamme ham på stedet, skulle han forsøge på noget. Det brune pergament der var brugt til at vikle omkring pakken var af tvivlsom struktur, men Primrose ville bare gerne videre nu. Hun rynkede næsen, trak pakken imod sig, da helvede selvfølgelig brød løs.

Bevægelsen fik hende til at dreje hovedet, løfte hånden men besværgelsen var for hurtig, og hendes krop låste sig sammen og lod hende falde til jorden med et hårdt bump. damning pis lort! "Dit forpulede røvhul" knurrede hun lavmælt ud imellem tænderne. Hun kunne ikke få kroppen til at lystre, selvom hun virkelig gjorde sig de største anstrengelser nogensinde for at få liv i sin hånd, bare dreje staven en smule. Selvfølgelig kunne denne aften godt blive mere træls end den i forvejen var! Judas ville få et føl.

[Bryce Keefer]

Han vendet atter blikket mod kvinden på jorden. Et smørret og temmelig flabet smil strøg over hans læber som han satte sig på hug ved siden af hende. "Så så, tal pænt prinsesse." Sagde han med et snedigt smil. Han kiggede mod manden som nok ville være slået ud de næste par timer. Herligt. De brune øjne fandt atter hendes.
"Lad mig høre, hvad gemmer sig i pakken?" Spurgte han nysgerrigt. Selvfølgelig kunne han checke det selv, men hvad ville det sjove være i det. Han lod blikket hvile på hende og overvejede kort om han skulle forsøge sig med lidt af sit "mojo" som kollegaerne kaldte det. Han gjorde det nu helst ikke, at rode rundt i folks sind kunne være ufattelig udmattende, man lærte ting om dem som man ikke altid havde lyst til at vide. Selvfølgelig kunne det også være yderst hjælpsomt og han ville ikke bytte det for noget i verden, det havde trods alt reddet hans røv mere end en gang.
Han rettede sig lidt op gik over til gutten som han betragtede kort med væmmelse i blikket. Selv i søvnen havde han drømme om ting selv Bryce måtte vrænge på næsen af. Det var lettere at bevæge sig rundt i sind når folk sov, derpå gjorde de ingen modstand. Nogle var også langt mere komplicerede end andre og ledte man efter noget specifikt kunne det være som at bevæge sig rundt i labyrint hvor at hvis man bare tog overfladen var det let nok.
Var han selv træt eller ufokuseret opfangede han helt automatisk folks flygtige tanker når de gik forbi som tusindvis af stemmer i sit eget hoved. Det var derfor han havde valgt at bo så langt væk fra alt og alle.
Opmærksomheden vendte tilbage til den rødhårede lille diva, "sig mig, hvorfor sende en sød lille pige som dig ud for at mødes med en mand der hellere end gerne afslutter sine handler med voldtægt?" Han satte sig igen på hug ved siden af hende og tippede hovedet let på skrå. "Enten er du en temmelig dygtig magiker, eller også har du virkelig pisset din chef af." Et morende smil legede på hans læber.

[Deleted]

Hvis øjne kunne dræbe havde han været død for længst. Nej, det var vidst ikke helt rigtig. Hvis øjne kunne tvinge ham til at rulle rundt, skrigende i ren smerte, til han døde af udmattelse! Så var det sket ham!
Det var ikke megen mimik hun kunne lave, selvom hun forsøgte at rynke næse af ham. "Ved det ikke - ligeglad. Det er min arbejdsgivers" forsvarede hun sig selv, stadig ude af stand til at flytte sig, men blot afvente at han tog en beslutning. Hvad fanden den beslutning end skulle være.

Hvad hendes tanker angik, var de alt andet end pæne. Mest rettet mod manden der havde ødelagt hele udvekslingen, men der var også en let skjult frygt under kappen af vrede. Judas ville flejne. Hun vidste måske ikke hvad der var i pakken, men det havde været hendes job at få den leveret. Noget han havde taget fra hende. Det ødelagde hende muligheder. Hvornår ville han stole nok på hende igen? Gardens reaktion på at hendes arbejde undercover var blevet kompliceret og muligvis trådte skridt tilbage. For en i helvede da også!

"Hvem siger jeg ikke har gjort begge" knurrede hun arrigt. Nej hun havde ikke pisset sin chef af - faktisk havde han virket yderst tilfreds med hendes evner sidst de havde været i rum sammen. Men arbejde var arbejde, og hun kunne ikke komme op i graderne ved at knalde sig op. Ikke sådan som hun gerne ville i hvert fald.

[Bryce Keefer]

De brune øjne hvilede på hende i nogle lange sekunder som han overvejede sine muligheder. Herefter blev opmærksomheden igen rettet mod pakken. Han rystede den let og den gav en let raslen fra sig. Han var godt klar over at det nok ikke ville være det smarteste træk at åbne den selv. For det første så ville Ministeriet vide hvis den manglede og for det andet så var han ret sikker på at hvad end der befandt sig i pakken ville det være under magisk beskyttelse fra nysgerrige næser såsom hans egen og han nagede intet ønske om at få kastet en eller anden dødelig besværgelse i hovedet når han åbnede den.
"Nuvel, lad os bare gøre det på den hårde måde." Slog han så fast med et smil der understregede at han ikke havde noget imod det. Han så på hende ganske indtrængende. Lod de brune øjne bore sig ind i hendes. Han havde nok ikke så meget tid når alt kom til alt for nogen ville nok komme efter hende hvis ikke hun dukkede op med pakken indenfor et rimeligt tidsinterval.
Han erfarede hurtigt at hun ikke hørte til en af de "lette" at læse. Han fangede kun små stumper her og der som blandt andet at hun talte sandt da hun sagde at hun ikke vidste hvad der befandt sig i pakken. En af hendes mentale eder med ham som syndebuk fik ham til at ligge hovedet en smule på skrå, "uforskammet." Kommenterede han blot, stadigvæk underholdt over den magt han besad over hende lige nu. Igen forsøgte han at fordybe sig i hendes sind, men fik ikke meget mere ud af hende eftersom tiden var presset. Han kunne mærke at hun havde noget at skjule, men som hun desværre lod til at være temmelig god til at blokerer, lidt som en låst dør han ikke kunne få lirket op.
"Garden?" Det var poppet op ganske kort. Et splitsekund. Han trak sig selv tilbage til virkeligheden omkring ham. "Jeg troede at du arbejdede for mafiaen?" En lille rynke formede sig imellem hans bryn over denne uventede drejning.

[Deleted]

Han var da umådelig provokerende med den måde han talte på og ikke mindst det der smil der prydede ham. Havde Primrose været i stand til at gøre mere end bare himle med øjnende af ham, havde kroppen afsløret mange flere irriterende følelser omkring ham. Det var fanme også bare typisk.

Hendes blik blev skarpere og meget mere intenst ved hans blotte kommentar der afslørede en lille ting der var umådelig vigtig. Han forsøgte at rode rundt i hendes hoved, og havde fundet ting. Med en dyb indånding ind af næsen gjorde hun så meget det overhovedet var muligt for at lukke alt ned. Ikke tænke på noget essentielt eller vigtigt. Noget der kunne afsløre hvem hun egentlig var. Men det var ikke lykkes helt.

Primrose fnøs af ham, forsøgende at ligge tankerne på is der forbandede ham hele vejen ned i hades rige, og så en god tur ud forbi en frossen planet der delte samme hersker. "Arbejde er arbejde" brummede hun irriteret, uden at ville afsløre hvorvidt Garden eller Marfiaen var hendes startpunkt. "Hvad interessere det dig. Du har fået pakken, du har fået dealeren og du har endda været så heroisk at fange afhenteren." knurrede hun, let forsøgende at afdrive hans tanker og lade dem fokusere på at han jo var en så stor helt med sit arbejde nu.

[Bryce Keefer]

Han kunne mærke hvordan han hurtig blev lukket ude af hendes sind. Hun lukkede ned. Nogen var helt klart bedre til at holde deres sind og tanker fuldkommen clear og hun var en af de dygtige. TIl sin ærgerelse måtte han erkende at han nok ikke ville komme til at trække mere ud af hende på den måde, ikke lige nu i hvert fald. Det krævede at han fik taget hende off-guard og lige nu havde hun ikke rigtigt andet at fokuserer på end at blokke ham fra sine tanker.
Bryce smilede til hende med en snedig mine malet i ansigtet. "Jeg er fuldkommen enig." Svarede han som blev samtalen holdt på et stævnemøde. "Men fortæl mig da endelig mere. Hvad er din relation til garden?" Han lod en hånd glide ned over hende ene kind for at fjerne en løssluppen hårtot. "Opfører du dig pænt vil jeg måske endda lade dig slippe med en advarsel." Han vidste da godt at han ikke måtte lade hende gå, men nu havde hun jo ikke været det primære mål til aften. Alene det at han ikke havde backup med viste også at missionen ikke var en af de allervigtigste opgaver, så at sige at hun var sluppet fra ham hvis han sagde det med den rette overbevisning, ville folk nok ikke tænke videre over det, det var trods alt ikke første gang han havde lavet små personlige handler når han var sendt på en sag. "Lad os bare sige at jeg er en nysgerrig borger." Svarede han en smule udspekuleret. Naturligvis var det ikke sikkert at hun havde nogen information han var interesseret i, men kunne han nu få tillusket sig en form for kontakt der både arbejde indenfor mafiaen og garden så ville han måske lige pludselig kunne bringe nogen seriøse sager ind.
Lige nu havde han nærmest total mistet interessen for både pakke og gutten som stadigvæk lå og sov et sted bag ham. Dette her var langt mere interessant.