Tag et Nej, som en mand

[Deleted]

Sted: Lokal pub
Tid: Tidligt på aftenen
Tag: Jophiel Ayers

Tilbage i London. Byen virkede umådelig uinteressant efter at havde været i Europa og sejle rundt på et skib, mest af alt fordi hun havde fået lov til at sejle rundt med Edwin. Det havde været en tiltrængt og dejlig ferie hun ofte drømte sig tilbage til. Men hverdagen begyndte så småt at slå ind igen. Hun havde stadig sit arbejde i ministeriet og stadig et liv her hun skulle holde ved lige, selvom det var fristende at forlade det hele og bare tage afsted igen. Hvis pengepungen nu havde tilladt det. Efter fyraften var hun inviteret med nogle af sine kollegaer ud til at få en øl eller to. Det var intet vildt, mest fordi at Viktoriya egentlig ikke gik i byen mere. Hun fandt det ikke interessant at drikke sig i hegnet og vågne op et fremmed sted, med en fremmed ved siden af sig. Den tid var for længst forbi.

Noget hendes kollegaer delte idet flere af dem var nødt til at tage tidligere hjem og til sidst efterlod Viktoriya alene. Hendes kvindelige kollega havde spurgt flere gange om det var okay, og om de ikke bare skulle følges væk derfra, men Viktoriya nød atmosfæren og havde intet problem med at sidde lidt mere. Det holdte hende væk fra en tom lejlighed og tanken om at hun ikke længere var sammen med personen hun ville. Han var vidst på den anden side af jordkloden lige nu. Med et suk løftede hun ølflasken til munden og tog en tår mere af den, mens hun kiggede uden rigtig at se noget, frem for sig. Der var ikke mange derinde denne aften, i hvert fald ikke endnu. Det var nok ikke nået til det rigtige tidspunkt endnu.

[Jophiel Ayers]

Han havde siddet og holdt lidt diskret øje med hende fra sin plads ved bordet i hjørnet. Ikke på en creepy stalker agtig måde, men mere på en "hun ser da okay godt ud, gad vide om hun er single" -agitig måde. Ikke at det havde den store betydning for ham. Det kunne aldrig være hans problem om pigerne han var sammen med havde en kæreste, forlovede eller ægtemand derhjemme, det måtte være deres hovedpine og deres eget ansvar selvom han godt kunne forstå hvis han var en fristelse man havde svært ved at lade forbigå sig.
Med en fast og beslutsom mine tømte han ølglasset foran sig og rejste sig fra stolen. Han gik gennem pubens udtyndede publikum og satte sig på den tomme barstol ved siden af hende.

I en glidende bevægelse vendte han sig mod hende med sit bedste flirtende drengerøvs smil. "Godaften frøken, kan jeg byde på en refill, eller måske noget lidt stærkere?" Han var ligeglad med om det var et cheesy scoretrick, han følte selv at han så godt nok ud til at kunne føre den i hus og ellers var det værste der kunne ske jo at han ville få et nej.
Med en hævet finger fik han bartenderens opmærksomhed, hun satte kurs mod dem og Jophiel sendte kvinden ved sin side et afventende varmt smil.

[Deleted]

Viktoriya havde ikke ligefrem bemærket at hun vara blevet betragtet fra afstand. Mest fordi hun helt ærligt ikke skænkede det nogen tanker, så hvis nogen kiggede på hende var det helt deres egen sag. Hun var her mest for at slappe en smule af og nyde atmosfæren en smule mere før hun gik hjem. Ikke at hun fik chancen for at møde den alene før der blev taget kontakt. Viktoriya drejede blikket og så på manden. En mand der emmede af selvtillid og havde et udseende der passede pænt godt til det. Et skævt smil voksede frem på hendes læber, mens hun tilbageholdte en let morksab over den tydelige drengerøvs persona han lagde for sig.

"Godaften, refill er fint" hun skulle ikke have noget stærkere, mest fordi hun ikke skulle være fuld. Mest af alt skulle hun jo faktisk bare be om ham at prøve med en anden. Viktoriya havde ingen interesse i at tage med ham hjem, eller på anden vis give ham noget. Men hun havde været for meget i byen til ikke at tage imod en refill når det blev tilbudt. Dertil, morede hun sig. Ikke på den måde han nok ønskede at hun skulle more sig i hans selskab. Faktisk var hun ret sikker på at han ikke ville sætte den mindste smule pris på det hun fandt sjovt.

[Jophiel Ayers]

Han gjorde tegn til bartenderen der skænkede op til hende og derefter bestilte han selv endnu en øl og smilede mod hende. "Så hvad laver en køn pige som dig her helt alene?" Spurgte han ind med et smil. "Eller du er måske sammen med nogen?" Han lod blikket glide rundt i rummet og derefter tilbage på hende.
Selvfølgelig tog han det kun som et godt tegn at hun tog imod drinken og ikke havde afvist ham på stedet. Ikke at han ville kunne forstå hvorfor hun skulle afslå så flot en mand som ham. Han osede altid af selvtillid, men det skyldtes nok at han med hans charme kunne lokke de fleste kvinder med på den værste.

Glasset blev holdt frem mod hende, "skål." Han tog en solid tår af sin øl og satte den herefter på bardisken, dog uden at slippe den. I stedet hvilede han albueren mod bordet og fugtede sine læber. "Så hvorfor ikke noget stærkere? Du har måske planer i morgen?" Han rettede sig lidt på stolen og lod de blå øjne hvile på hende.
Han havde altid været ufattelig glad for at flirte, det fik ham til at føle sig fri og levende OG det fik ham til at glemme de stressende dage på arbejdet. Normalt lod Jophiel sig ikke påvirke af de lidelser han så i hverdagen, så havde han trods alt ikke kunne være overhealer for den afdeling han var på, men der var én bestemt patient der faktisk krøb ind under huden på ham. En ung rødhåret kvinde ved navn Calista. Hvad der havde fået hende til at stå sådan ud anede han ikke, men han havde desværre svært ved ikke at tage tingene med sig hjem når det drejede sig om hende. Endnu en god grund til at tage en tur i byen.

[Deleted]

Viktoriya var nærmest imponeret over hvor meget selvtillid der oste ud af ham. Det var på en måde også alt alt for meget, mest fordi hun selv ikke var interesseret. Hun burde egentlig bare be ham daffe af, men at han bare snakkede med hende var jo i sig selv intet ulovligt. Men hun vidste det godt. Kunne godt høre på ham hvad han havde gang i. "Pige? Du bruger der hårde skyts til aften" grinede hun muntert og rystede let på hovedet af ham. "Mest bare en øl efter arbejde. Og nej, han er her ikke til aften" som svar på om hun var sammen med nogen. Nej, hun var ikke sammen med nogen af dem der var til stede, men det havde været et hint til retning om hun havde andre i sit liv. Det var i hvert fald sådan hun besvarede det.

Viktoriya skålede roligt med ham, og drak en smule mere, opsat på at hun ikke skulle havde mere end den her at drikke til aften. Viktoriya lænede sig en ganske lille smule ind ved bordet og smilede til ham. "Oh ja, det hedder arbejde" svarede hun ganske roligt inden hun rettede sig op igen og drak noget mere af sin øl. "Det er måske ikke noget du gør så meget i?" et spørgsmål der nok ikke havde været stillet hvis hun ikke havde drukket alkohol. Viktoriya var ikke fuld, men stadig let påvirket.

[Jophiel Ayers]

Han smilede stort da hun kommenterede på hans tiltale af hende. Okay 'pige' havde måske også lige været at strække den, men 'kvinde' lød også bare mærkeligt på en eller anden måde uden han helt kunne sætte en finger på hvordan. "Well a guy's gotta try," svarede han blot og blinkede flirtende til hende.
Jo fangede godt hendes hentydning, men som altid valgte han at ignorerer den. Han havde aldrig set forhold til at være en hindring i at have det sjovt uanset om det så var ham eller kvinden der sad i det. Han var heller ikke meget for at indrømme overfor sig selv at dét nok var netop grunden til at han ikke længere var i et forhold. Han havde kastet skylden på at han bedre kunne lide at være uafhængig, hvilket til dels også var rigtigt, men skulle sandhederne på bordet havde han faktisk været ked af at han havde såret sin ekskæreste dengang.
Derfor, ingen kæreste = ingen problemer, hvad andre gjorde kunne han ikke tage ansvar for.

Endnu et kløgtigt svar fortjente endnu et smil. "Virkelig? Det lyder sørme kedeligt." Denne gang var det tydeligvis en joke. Han tog en ny tår og tiltede hovedet lidt på skrå. "Eller det kommer selvfølgelig an på.. hvad arbejder du med?" Han så afventende på hende før han selv besvarede hendes spørgsmål. "Jeg prøver at lade være, men jeg tror sgu ærligt at Skt. Mungos ville gå nedenom og hjem uden mig." Han smilede bredt igen.
Selvfølgelig var der mange dygtige healere på hospitalet, men han så uden tvivl sig selv om værende en af de allerbedste, naturligvis havde forfremmelsen til overhealer for nogle år tilbage heller ikke nedsat hans stigende ego. Han var god til sit arbejde hvilket han aldrig blev træt af at informerer folk om uanset om de gad høre på ham eller ej.