Por Que no krisse kradse

[Deleted]

Harper var damned up og mest af alt så var det bare fint at hun ikke tænkte på for mange ting, det endte alligevel bare med at gå galt og det var nok bedre at hun bare prøvede at holde fuld fokus på de ting der var vigtige lige nu. Hvilket af at overleve Christian, holde sig selv i live og forsøge at dræbe den hun var engang. Harper havde aldrig haft lyst til at slutte sit liv, kun i tankerne - aldrig sådan i virkeligheden ihvertfald. Hun havde bare brug for ro. Som om hun slet ikke turde tænke på hvor hun mon vill anede efter livet. "Hvor langt er der endnu?" spurgte hun og lod let en hånd bevæge sig ned af hans arm som de gik, og hun smilede let i mod ham. Harper hyggede sig i andre menneskers selskab og det var skam helt oprigtigt, fordi det var som om at deres tanker kunne få hende til at glemme hendes egne, som om at ord og alkohol, kunne holde hende væk fra det hul hun havde i sit sind. Det dybe hul, som hun hadede når hun faldt ned i.

♛

[Thomas Blake]

Thomas skævede til Harper som han gik. Hun var utrolig smuk på en måde, som var så anderledes fra andre kvinder. Hun var måske så langt ude som han var? Han vidste det ikke og det var heller ikke ligefrem fordi de skulle til at tale åbent om alle deres problemer. Det ville være en smule sært, men sikkert noget der ville hjælpe dem begge.
"Der er ikke ret langt. Vi har lige et par gader endnu." Sagde han med rolig stemme og greb hende hånd. Det var ikke fordi han var utålmodig. Den friske luft var faktisk rar og han ville gerne nyde den lidt endnu. Han ville også gerne nyde hende, men det var nok godt at få lidt frisk luft i lungerne.

Havde Thomas ikke selv været damned up, så havde han måske afbrudt denne aften og prøvet at tale med hende i stedet for, for hun virkede som en, der godt kunne have brug for det. Dog gik han videre og glædede sig til at bruge et par hyggelige timer sammen med hende i hans seng, eller hvor de nu endte.

[Deleted]

Det var da ikke fordi at Harper var verdens mest tålmodige menneske, men hun gjorde da et forsøg lige nu.
Nu var det jo ikke fordi hun var genert af sig, og hun havde da før smidt tøjet offentlige steder, men i dag skulle hun nu nok lige beherske sig, om ikke andet fordi at hun faktisk havde lovet Christian at hun ville bruge aftenen med ham, så hun ville helst ikke opdages.
Hun havde ikke hørt mere om Adrian eller sine børn, og hun havde haft et halvt øje på Skt. Mungos' journaler for at sikre sig de ikke var blevet smittede, selvom Adrian var sur på hende, så var hun glad for at hun havde nået at advarer ham.

"Så Mr. Thomas... Fortæl mig et eller andet om dig selv... Noget random" sagde hun i et smil, om ikke andet i et forsøg på at skabe samtale.
Før Adrian havde hun aldrig rigtigt været interesseret i at tale med nogen, men nu var det lidt som om at hun faktisk fandt samtale helt hyggeligt, som om de år med Adrian havde lært hende at sætte pris på god dialog, selvom hun ofte var virkeligt dårlig til dte.
"Cool... Så kan jeg da altid få lidt motion i benene... I det mindste går jeg lige endnu" sagde hun i et grin og rystede på hovedet, hun havde det faktisk fint med bare at føle sig lidt fri her til aften.

[Thomas Blake]

Thomas gik et øjeblik og overvejede, hvad han skulle sige til hende. Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle svare til hendes spørgsmål, for der var faktisk ikke så meget random over ham. Han kunne selvfølgelig fortælle om sin søster, men inderst inde havde han mest lyst til at fortælle hende, at han var morder. Han havde virkelig brug for at sige det til nogen, men det ville nok sætte en stopper for denne aften. Han vidste jo ikke, hvad hun var for en type, så måske hun ville flygte, selvom det var 15 år siden.
"Hmm.. Jeg drikker kaffe, for at holde mig vågen. Ikke fordi, jeg kan lide det." Sagde han og så lidt underlig ud i ansigtet, da det måske var en lidt kedelig fact. "Hvad med dig? Har du noget lidt mere interessant end det?" Han grinede lidt. Det håbede han lidt, at hun havde, for ellers var det lidt sørgeligt. Dog vidste han ikke, hvad hun gik efter.

Han smilede lidt til hende.
"Ja vi kunne sagtens havde gået mere til den, men jeg er nu også ret glad for, at jeg kan gå lige." Det andet ville bare have været noget bøvl.

[Deleted]

Hun kiggede frem for sig i mørket som de gik, en smule forventningsfuld, men det var jo ikke noget nyt.
Harper var altid ude på ballade og hun ønskede sig altid at rode sig lidt længere ud i ting hvis hun kunne, når nu man ikke var født under en heldig stjerne - så kunne man jo lige så godt bare bruge tiden på sjov og ballade.
"Det må jeg sige er en overraskende og random fact... Jeg drikker ikke kaffe fordi at kun gamle mennesker drikker kaffe og jeg føler mig stadig som en på 16" sagde hun i et grin da hun var sammen med Adrian havde hun faktisk drukket kaffe.
Men det var lidt som om det hørte til en anden livsstil.

"Hmm... Som barn drømte jeg om at være rødhåret... Og så er mit yndlingsdyr måger" sagde hun i et smil, det var vel rimeligt random.
"Art ja... Der er mange ting der er sjovere når man ikke er alt for fuld" sagde hun og blinkede til ham, hun kunne jo lige så godt være en smule flirtende, nu hvor de var på vej hjem til ham, og desuden så var han jo ret sød.
Selvom hun måske ikke ligefrem havde planer om at date ham.

[Thomas Blake]

Thomas nikkede og lignede en, der var imponeret over sig selv for at have fundet sådan et random fact. Selvfølgelig i sjov.
"Ja det var ret random. Jeg skal være mere fuld, for at fortælle de mere interessante ting. Det skal du faktisk også. Ellers er der jo en chance for, at du husker det i morgen og det kan vi ikke have." Sagde han med et smil og en hemmelighedsfuld tone. Han fnøs.
"Kalder du mig gammel?" Han slog ud med armene, men der var stadig et glimt i hans øje. "Hmm.. Du har nok ret." Sagde han så og trak på skuldrende. Selvom han virkelig havde lyst til hende, så havde han faktisk også lyst til at tale med hende. Hun var en hyggelig kvinde og hun var sjov.

Han kiggede nysgerrigt på hende.
"Rødhåret? Interessant. Hvorfor dog? Ikke, at det ikke ville være flot, men det blonde, er virkelig flot." Sagde han og smilede flirtende til hende. Hun var virkelig en smuk kvinde, men han var ikke sikker på, at hun selv vidste det. Han begyndte dog at grine, da hun fortalte, at måger var hendes yndlingsdyr. "Jamen de er da også... fascinerende.. I guess... Okay for at være ærlig, så er jeg skide bange for dem." Han slog ud med armene og var lidt opgivende. Det havde han aldrig fortalt til nogen.

[Deleted]

Harper smilede let, han var nu meget sjov og der var ingen tvivl om at stemningen kun var blevet bedre efterhånden som aftenen skred frem: ”Aha, så random facts i ædru tilstand – og svaret på meningen med livet når der kommer mere alkohol ind? Sounds fair” sagde hun i et smil, og flyttede en af de lyse hårlokker om bag hendes ene ører.
”Måske lidt… “ drillede hun og bed sig kort i underlæben. Harper var jo faktisk ganske social, og det kunne man nok også godt mærke på hende i en situation som denne. Havde hun haft andre muligheder i livet havde hun nok også været et andet sted, men sådan skulle det desværre ikke være.

”Rødt hår passer måske bare bedre til mit temperament” flirtede hun tilbage, Harper var vidst hverken en dum blondine, ligesom hun heller ikke rigtigt var nogen sød lille pige, der var som oftest godt med gang i hende.
”Måger er da mega nuttede… Hvad er dit problem med dem? Deres hugtænder?” spurgte hun i et grin og gjorde en grimasse med et par hugtænder.
Fugle var generelt ganske søde dyr ifølge hende.

[Thomas Blake]

Thomas lignede en, der overvejede det, hvorefter han nikkede bestemt.
"Det er sådan, det er." Sagde han med et grin. Sandheden var nu, at han ikke burde fortælle folk, at han havde slået sin far ihjel. Det kunne komme tilbage og bide ham i røven, hvis der var nogen, der vidste det, selvom det var 16 år siden.
"Jeg er i min bedste alder, unge dame." Sagde han bestemt, med med et glimt i øjet. Han havde virkelig en hyggelig aften. Det var sjældent, at han faktisk talte med en på denne måde. Selvom det måske var random facts og uskyldig flirten, så var det rart. Normalt når han tog en kvinde med hjem, så var de hurtigt hjemme og så var det bare ind og ud et par gange, og så tog hun hjem. Her var det bare hyggeligt. Han ville da gerne se hende nøgen, men han nød nu også bare at tale med hende.

Han stoppede op et øjeblik og lagde sin hånd mod hendes kind og så hende dybt ind i øjnene.
"Det er muligt, men du er altså utrolig smuk, som du er." Sagde han og viste hende en ømhed, som ingen andre kvinder havde fået fra ham. Han begyndte at gå igen, og kiggede overrasket på hende.
"Måger er flyvende rotter, da bare venter på at flyve ind i hovedet på mig, eller skide på mit tøj. Eller værre endnu.. Mit hår!" Sagde han og slog ud med armene. "Måger er faktisk min boggart og jeg er ikke flov over at sige det." Han var ikke flov, fordi det var løgn. Hans boggart var ham selv, men det vidste ingen.

[Deleted]

"BEdste alder... Jeg var i min bedste alder da jeg var 17, og det er nogen år siden kan jeg ærligt sige" sagde hun i et smil og rystede på hovedet, hun synes virkeligt at det var mærkeligt at hun hyggede sig så meget i hans selskab.
Harper hyggede sig jo aldrig rigtigt, hun brugte bare mange metoder for at få det nogenlunde okay indeni, men det var som om at efterhånden som samtalen skred frem følte hun sig mere og mere løssluppen, og det var lidt en sjælden ting for hende.
For selvom Harper måske virkede udadvent og sjov, så var hun en kæmpe kontrol freak når det kom til stykket.

Hun blev overrasket som han pludseligt skiftede utryk, og hun smilede så let ved hans hånd i mod sin kind.
"Jamen hvis du syntes jeg er så smuk så må du jo sætte tempoet lidt op" sagde hun som de stod i natten og hun lænede sig så frem for at give ham et lille pirrende kys.
Hun blev dog hurtigt afbrudt af hans snak om måger.
"Du er for sindsyg, måger er da et totalt sødt dyr!" sagde hun og grinede: "Din boggart? er du sindsyg! Over alle mordere og farlige ting i verden, er din boggart måger? nuttet" drillede hun og rystede på hovedet af ham.

[Thomas Blake]

Han sendte hende et smil. Han var virkelig glad for, at han ikke var 17 år. Det havde været en forfærdelig tid i hans liv. Det meste af hans liv havde faktisk været en forfærdelig tid, men det var bare slemt dengang han var yngre.
"Det kan vist ikke være så mange år siden." Sagde han med et flirtende smil. Der var noget ved hende, der gjorde, at han fik et lille sug i maven. Han var ikke forelsket eller i nærheden af det, men hun var bare anderledes end de andre piger, han havde haft med sig hjem.

Han nikkede til hendes kommentar om måger. Mordere.. Der var squ nok ikke mange af dem, der alligevel var farligere end ham. Eller de var måske farligere, men Thomas havde lagt de fleste af sine følelser på hylden, han havde en fortid der gjorde, at han var ligeglad med stort set alt, og han havde slået ihjel før. Derudover var hans magi nok stærkere end deres, så der var faktisk ikke nogen, som han frygtede mere end sig selv.
"Tjaa. Men dem har jeg jo ikke mødt." Sagde han med et skuldertræk.

Han tog imod hendes pirrende kys og lagde en hånd bag hendes nakke. Den anden hånd, lagde sig på hendes lænd. Smilet på hans læber var kækt. "Fint prinsesse." Sagde han og blinkede til hende. Pludselig stod de i hans soveværelse. Han havde transfereret dem væk fra gaden. Det var ikke noget, der rørte ham, da han gjorde det dagligt. Han håbede bare ikke, at det var noget, der fik hende til at kaste op.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at grine af ham.
"Øh nej det er kun like 3 år siden jeg var 17" sagde Harper, hun ville virkeligt ønske at hun stadig var 20 år gammel, men desværre så havde livet jo sat sine spor i hende selvom hun da var glad for at hun havde et ungdommeligt ansigt.
Hendes to børn havde hun ikke set i snart to år og selvom hun virkeligt gjorde sit bedste for ikke at tænke for meget på det, så var det svært. hun savnede dem så helt forbandet meget. Hun rystede på hovedet.
Det var den mærkeligste boggart hun havde hørt om.

HUn grinede kort som hans transfererede dem og i et øjeblik måtte hun lige gribe fat omkring ham og støtte sig i mod ham.
"Ehm okay altså øl og sus igennem luften er en dårlig kombi" sagde hun som hun lige skulle have kontrol over sin kvalme der dog langsomt blev dulmet af at stå stille. Hun slap grebet omkring hans trøje, men kun for i stedet at ae hans brystkasse let.
Hun skulle lige have pusten inden hun kunne lægge for meget an på ham.

[Thomas Blake]

Thomas havde intet imod at skynde sig nu her. Han havde virkelig lyst til hende og han var bange for, at han ville fortælle hende alle sine hemmeligheder. Han følte, at han kunne tale med hende og det var farligt.
Han grinede til hende.
"Det var dig, der sagde, at jeg skulle skynde mig, så det gjorde jeg." Han aede roligt hendes kind og lod hende komme til sig selv. Derefter kyssede han hende blidt. Der var ikke nogen grund til at gå amok med det samme. Han lagde dog begge hænder om på hendes ryg og trak hende tættere ind til sig. Han havde brug for dette. Det var ikke tit, det skete. Selvom der ikke var mange følelser tilbage i ham, så nød han dette. Harper var en speciel kvinde og en del af ham, ville gerne tale videre med hende eller se hende igen, men det kom nok ikke til at ske. Der var ikke nogen der skulle komme for tæt på ham.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at grine ved hans kommentar.
"arh ja, det holder jeg da også stadig på. Men jeg bliver nu aldrig mester til denne her slags rejser når jeg har drukket" grinede hun og rystede så på hovedet som hund og hurtigt vendte opmærksomheden i mod ham.
Thomas var en virkeligt flot fyr og hun var da også glad for at hun var taget med ham hjem fra byen.
Det var jo ikke fordi at det var usædvanligt for Harper at tage med mænd hjem, det var jo også sådan hende og Adrian havde mødt hinanden, men i det mindste var han jo ikke auror, så hun kunne jo ikke ende helt i problemer.

Harper smilede let i kysset og kunne mærke sit hjerte begynde at hamre.
Hun lod en hånd ae hans brystkasse og begyndte hurtigt at lade den glide ned af hans krop, hun kunne da godt røre lidt mere ved ham hvis det skulle være og hun stoppede først ved kanten af hans bukser.
Som hun ikke hurtigt, og dog alligevel bestemt begyndt at pille ved for at åbne dem.

[Thomas Blake]

Thomas smilede til Harper. Han var glad for, at han var taget i byen. Han havde brug for det her, og det virkede som om, hun også havde brug for det.
Han lagde sin hånd bag nakken på hende og kyssede hende blidt, hvorefter han smilede til hende igen.
"Du er virkelig smuk." Derefter kyssede han igen og gjorde det lidt mere intenst. Det var vigtigt for ham, at hun vidste, at hun var smuk, men han vidste ikke hvorfor. Han skubbede hende roligt op ad væggen og lagde den anden hånd om på hendes røv. Han nød virkelig dette, og han ville gøre sit til, at hun også ville komme til det. Han var dog ret godt i sengen, havde han hørt. Han smilede mod hendes mund, som hun rørte ved ham.

// Fading out - Juhuheder happened and it was good!

[Deleted]

Harper havde det fint med at være taget med Thomas hjem.
Han virkede som et spændende menneske og hans øjne havde samme mørke sjæl som hun selv havde, det gjorde godt på en eller anden måde - bare så hun ikke følte sig som den eneste sjæl der var helt fortabt.
Harper var faldet i søvn, og lå nu ganske trygt og havde sovet den del af natten der nu engang var tilbage. Hun vågnede fordi at der stod en lysstråle ind i ansigtet på hende, og hun missede let med øjnene i et forsøg på at vågne.

Det var ikke unormalt at hun sov hjemme ved nogen, men det var da heller ikke helt normalt at hun bare sådan lagde sig til at sove.
Harper stolede ikke på nogen, og da slet ikke folk hun lige havde mødt - heller ikke selvom Thomas da udadtil virkede som en ganske flink fyr. Hun kiggede sig kort omkring i soveværelset for at orienterer sig om han var der.
Det var jo ikke fordi at hun ikke kunne huske natten, så fuld havde hun heller ikke været og nu skulle hun bare lige overskue om hun skulle stikke af.