Por Que no krisse kradse

[Deleted]

Thomas Blake

Det Slagtede Lam

---

Harper var så pisse træt af livet for tiden. Det var sjældent at hun rigtigt gjorde andet end hvad Xander bad hende om, men denne aften var hun at finde på en af de mange små barer i tusmørkegyden. Her var hun da helt sikker på at Adrian ikke ville lede efter hende.
Det begyndte at nærme sig et år siden hun havde set Adrian og sine børn, og hun skænkede dem ofte en tanke inden hun skulle sove. Men udover i hendes eget indre, var der ikke rigtigt andre tegn på at Harper havde noget som helst blødt punkt i kroppen.
Hun lignede sig selv med den hårde make-up, det slidte tøj og en attitude der fortalte at man skulle passe på hvor man trådte.

Harper havde allerede drukket noget – men der skulle en del til før hun blev rigtigt fuld. Nabo baren var den som hende og Adrian havde mødt hinanden på .- og de havde også liiidt mere end kysset nidt inde på baren, shut... Det var snart 7 år siden. Men Harper gjorde virkeligt et ihærdigt forsøg på at smide tankerne væk.
For nu sad hun i baren og hun druknede kvalerne med endnu et shot: ”Sig mig er der ingen af jer slapsvanse der tør drikke om kap?” spurgte hun i et grin ud i baren og kiggede sig omkring, en aften uden Xander var faktisk ganske rart.

[Thomas Blake]

Thomas sad i baren og nød sin Whisky. Han drak sig aldrig rigtigt fuld. Han var mere til at nyde sine drinks og faktisk huske hvad han havde lavet. Det hændte da, at han drak sig fuld, men det var meget sjældent og det var mest, når han ville glemme de ting, der var sket i hans liv. Han var dog ikke typen, der havde brug for at glemme det så tit. Han vidste, at det var med til at gøre ham stærkere og hvis han huskede, så vidste han også hvordan han skulle leve. Han ville ikke glemme sin mor, selvom han da gerne ville glemme hvordan hun døde. Hans far havde været et forfærdeligt menneske, men hvis han glemte ham, så ville han være anderledes nu. Så ville han ikke gøre så meget for at lære andre at kæmpe. Hans barndom havde dog gjort ham til en kold skid, men det rørte ham absolut ikke.

Han kiggede lidt opgivende hen på en ung kvinde, som vist havde fået en til hvert ben nu. Hun var ved at være lidt vissen, men hun lignede dog ikke en, der var meget fuld. Bare lidt vissen. Måske det bare var hendes personlighed, der var belastende.
"Der er faktisk nogle af os, der ynder at nyde det vi har betalt for." Sagde han og tog en slurk af sin Whisky uden at kigge videre på hende. Han havde ikke tænkt sig at drikke om kap med hende, da han havde bedre ting at foretage sig. Som at kigge ind i en væg. Det lød sjovere.

[Deleted]

Harper havde nok bare brug for at komme ud af sit eget hoved og det hjalp hende ofte at drikke alkohol. Alt det her med Adrian, børnene, Xander og nu Christian. Det hele virkede så komplet uoevrskuelgit og stod det til hende ville hun bare gerne kvæle sig selv til døde, hvis hun da var sikker på at Christian så ikke ville opsøge Adrian.
Denne aften havde Harper dog forsøgt at smide alle de deprimerende tanker i baggrunden, og tænkte istedet for bare på at drikke sig i hegnet, feste, møde nye mennesker og måske senere komme hjem og se hvad der rørte sig.

Hun kiggede i mod manden der snakkede til hende og hun sad så et øjeblik og bare betragtede ham: "Og hvad får dig til at tro at jeg ikke nyder det?" spurgte hun i en rolig stemme og lod en finger snog sig omkring sit lyse hår.
Harper havde da også savnet lidt at være i byen og når først hendes gamle personlighed kom op i hende, så var hun ret sikker på at der faktisk var en indre dødsgardist i hende.
Det var bare som om det ikke fyldte så meget i hende mere som det gjorde engang, hun havde bare brug for lidt frirum i sit hoved.

[Thomas Blake]

Thomas havde egentligt ikke brug for at tale med andre denne aften og han havde slet ikke brug for at høre på en eller anden blondine, som ikke havde andet i hovedet end at drikke sig fuld så hurtigt som muligt. Han valgte dog at blive siddende og han kiggede på hende med et roligt blik. Det var dog ikke det mest imødekommende blik. Det lå ikke rigtigt til ham at feste med fremmede mennesker, men det kunne da ske.
"Fint. Hvis du nyder alkohol på den måde, så skal jeg da endelig ikke stoppe dig. Jeg tror bare ikke du finder de største festaber herinde. Prøv at kigge dig omkring. Du finder ikke mange i denne her bar lige nu, der er under 50 og jeg tror ikke de har den store passion for at drikke om kap. Jeg tror så heller ikke, at de kan, men det er en anden side af sagen. Den største chance du har herinde er mig, og som sagt, er jeg ikke interesseret." Sagde han roligt og trak på skuldrene. Han havde betragtet de andre inde på baren og havde konkluderet, at alle virkede stille og rolige, så han ikke ville blive forstyrret af en eller anden latterlig slåskamp eller folk, der råbte og skreg, fordi de var unge og drak for meget. Han havde dog overset denne kvinde eller også havde han bare ikke tænkt på, at hun ville starte en drikke konkurrence.

Han tog en slurk af sin drink og kiggede igen ind mod væggen. Der var mange tanker, der løb igennem hans hoved hver eneste dag og han prøvede hver dag at glemme dem. Det var dig svært for ham og drak han sig fuld, vidste han ikke hvad han ville gøre. Han havde ikke Tyler til at holde ham nede, hvis der skulle ske noget, så han måtte hellere tage den med ro.

[Deleted]

Harper kiggede på ham med et roligt blik, hun var ikke som sådan ude på ballade - og på den anden side så havde hun jo ikke rigtigt noget at tabe mere, hun havde så godt som smidt Adrian ud af sit hoved og børnene tænkte hun sjældent på.
Det var ikke fordi hun ikke ville dem, men hun vidste de havde det bedst uden hende og efter kampen med Adrian var hun nødt til at slippe ham en gang for alle, ellers ville det ende med at gå ud over den familie hun havde skabt men som hun ikke længere var en del af.

Harper smilede over hans monolog: "Sikke mange ord" sagde hun og tog sig til panden, hun var nok allerede en smule omtåget af at have drukket, ihvertfald så kunne hendes hoved ikke helt sammensætte alle de ting han lige havde sagt.
"Den største chance jeg har er dig? Og hvad skal det så betyde?" spurgte hun og kiggede på ham med hvad der nok mest var et lidt trunte-fornærmet blik, hun mente jo selv hun var en helt masse, så han kunne da ikke sidde der og sige hun ikke havde en chance! Han kendte hende slet ikke!

[Thomas Blake]

Thomas smilede blot til hendes kommentar. Han prøvede altid at være et roligt menneske. Han havde meget vrede indeni sig, men han havde lært at holde det inde i sig selv og i baggrunden. Der var sket mange ting i hans liv og der var få mennesker, der kendte til de ting, som han havde gjort i sin fortid. Siden havde han kæmpet med sin vrede og han gjorde hvad han kunne, for ikke at flyve op i ansigtet på folk, hvis de var provokerende. I denne situation var han meget rolig, for pigen var jo ikke provokerende. Hun var nok bare gået ind på den forkerte bar, hvis hun gerne ville drikke om kap.

Han grinede kort.
"Jeg siger, at den eneste chance du har for at drikke om kap, er med mig og jeg er ikke interesseret i at drikke om kap." Det var helt tydeligt, at hun havde troet, at han mente noget andet. Han var nu heller ikke sikker på, at hun havde en chance for at være sammen med ham, hvis det var hvad hun ville, men det sagde han ikke. Nogle kvinder ville blive såret over en kommentar som denne og han havde bestemt ikke tænkt sig at såre hende ud af det blå. Sådan et menneske var han ikke.
"Vi kan dog sige, at jeg køber en drink til dig og så kan vi skål?" Sagde han og slog roligt den ene arm ud. Han havde intet imod selskab og hun var en smuk kvinde. Så hvorfor ikke? "Hvad drikker du?" Spurgte han hende høfligt og ventede på at kunne give bartenderen bestillingen. Han ville hellere skåle stille og roligt med hende og give hende en drink end han ville høre på fuldesnak om at drikke om kap.

[Deleted]

Harper kunne godt mærke hun var faldet tilbage i alle de vaner hun kendte aller bedst. Der var nok også en del af hende der godt kunne lide at have det sådan her, det gjorde hun ikke behøvede tage stilling til nogen af de følelser hun havde i sin krop.
Det var nok også det der gjorde at hun i så mange år havde kunne leve med en traumatisk barndom, fordi hun ikke havde haft brug for at tage stilling til andre end sig selv, og bare kunne få lov at lade sig flyde med når livet tog hende i tossede retninger, som da hun gik ind i dødsgarden.

"Ikke interesseret?..." spurgte Harper en smule overrasket, det plejede ellers at være det bedste trick hun lige havde i ærmet: "Det lyder som en genial idé" sagde hun og bed sig selv i læben. Han var virkeligt pæn at kigge på, og for Harper var det faktisk det eneste der betød noget når hun var en aften i byen.
"Shots... Eller mojito" sagde hun og smilede til ham som hun lod sit ene ben glide over kors med det andet som hun satte sig bedre til rette: "Så sig mig... hvad bringer dig til byen?" spurgte hun i en elegant stemme.

[Thomas Blake]

Thomas var ikke blind og han kunne da godt se, at hun var en smuk kvinde. Bød chancen sig, var han ikke sikker på, at han ville sige nej, men det var bestemt ikke det, han havde planer om. Han havde brug for at lukke sine tanker ude bare for en enkelt aften. Han havde meget om ørerne og det hobede sig blot op hele tiden. I dag var det lige præcis 15 år siden, han havde slået sin far ihjel. Det var ikke noget, han var stolt af, men han havde gjort det for at redde hans mor. At hans mor så bare var blevet vred og taget sit eget liv, det var så ikke planlagt. Han havde hadet sin barndom. Det eneste, der havde holdt ham oppe, var hans veninde, som så forsvandt. Det var nok også en af grundende til, at han havde reageret så voldsomt, da hans far endnu engang havde slået hans mor og ham selv.

Han rystede på hovedet til hendes kommentar. Han gad ikke drikke om kap.
"Hvilke shots?" Spurgte han hende. Han vendte sig mod bartenderen. "En mojito til den unge frøken, en ildwhisky til mig og så de shots hun gerne vil have." Sagde han og tog den sidste slurk af sin drink, så han var klar til den næste.
Han kiggede hen på hende.
"Jeg bor her. Altså ikke her i baren, men jeg bor her i London." Sagde han roligt, men han gjorde ikke meget for at smile. Fortiden tyngede ham. "Hvad med dig?" Spurgte han og prøvede at lyde nysgerrig. Han prøvede bestemt ikke på at være uhøflig, men hans humør var ikke det bedste.

[Deleted]

Harper mente selv at hun så knald godt ud, og hun var altid lidt forvirret hvis mænd ikke bare kastede sig for hendes fødder, nok fordi at hun mente hun kunne få dem til det hvis hun ville.
Desuden var flirten, tilfældig samleje og mænd også en god måde hvorpå hun kunne glemme Adrian, den mand som hun stadig elskede så inderligt, men som hun vidste hun ikke kunne have nogen fremtid sammen med. Hun sukkede let ved tanken, og prøvede hele tiden at skubbe det væk.
Hun kunne slet ikke fatte at det her var sket, og en del af hende havde overvejet om hun bare skulle tage livet af sig selv, nu hvor hun vidste at hun alligevel aldrig ville komme til at se nogen af dem igen.

"Det ved jeg sørme ikke, hvad er du til?" sagde hun og bed sig i underlæben: "Noget stærkt?" sagde hun og satte sig bedre til rette, som hun lod blikket glide ned af ham, man måtte vel godt lige tjekke ham lidt ud.
"Baren lyder ellers som et sjovt sted at bo" medgav hun i et smil: "Jeg bor lidt udenfor London" sagde hun, lige nu boede hun primært ved Christian, han var en forfærdelig mand, og på samme tid så følte hun ikke hun havde andet valg end at være hans lille hund.

[Thomas Blake]

Thomas drak den sidste slurk i sit glas imens han sad og grublede lidt over denne aften. Han havde ikke regnet med, at han skulle have selskab, men hun var en smuk kvinde, så hvorfor ikke? Og hvis hun ikke var på den måde, som hun var lige da de faldt i snak, så var det okay. Den energi var han ikke sikker på, at han magtede på nuværende tidspunkt. Lige nu virkede det dog som om hun slappede lidt mere af.
”Jeg drikker ikke shots så tit, men vodka.” Sagde han med et skuldertræk. Han kunne godt lide vodka, men det var måske lidt atypisk som shot. Der var da nogen, der drak det, men han kendte ikke mange. ”Altså du tager bare det, du vil og så kan jeg jo prøve det samme.” Sagde han og følte sig en lille smule gammel, selvom han da ikke var det. I sin ungdom drak han bare altid det samme, men dengang drak han da også rigtig meget af det.
”Jaa for nogen måske. Men med adgang til øl hele tiden, ville da være fint.” Han smilede nu lidt mere end før. Bartenderen satte hendes Mojito foran hende. ”Jeg har slet ikke fået dit navn endnu?” Sagde han og vendte sin opmærksomhed mod hende. ”Jeg hedder Thomas.” Sagde han så og rakte sin hånd mod hende, høflig som han var.

[Deleted]

Harper var egentligt ikke så "lige til" som hun ofte gjorde sig selv ude i byen. Men Harper havde ikke ligefrem haft det letteste liv og selvom alt det her med Adrian uden tvivl havde forandret hende, så følte hun nu at hun var hoppet lige tilbage i alle gamle vaner af følelser. Dog ikke så meget af lyst denne gang, mere af nød.
Alternativet var at Harper tog livet af sig selv og en del af hende havde nok altid været for stædig til den slags, men hun havde da mange psykiske problemer som ikke blev taget hånd om længere, hun var ligeglad med sig selv og med verden.
Hun var bare glad for at Adrian havde børnene, de fortjente ikke at gå i hendes fodspor her i livet.

"Kan jeg få en dobbelt whiskey... I to shotglas" sagde Harper en smule tørt, hun drak ikke tøse drinks, hun drak hardcore stuff der gjorde en fuld, hun gad ikke at være halvberuset den halve aften når man bare kunne gå all ind.
"Harper... Hyggeligt at møde dig, Thomas" sagde hun, som smagte hun på hans navn og smilede så skævt.
"Så fortæl mig...Hvad bringer dig på disse kanter?" spurgte hun og lod en finger køre i kanten på hendes drink, som bartenderen satte den første foran hende. Hun havde det fint med at komme lidt ud, hun gad alligevel ikke glo på Christian den halve dag, han var en dødbider og mindede hende om alle sine værste stunder.

[Thomas Blake]

Thoms kiggede på bartenderen som for at sige, at han ville tage det samme som hende. Bartenderen var hurtig og Thomas fik to shotglas med whisky i hver. Han kunne godt lide whisky, så det gjorde ham bestemt ikke noget, at det var det, hun havde valgt at bestille. Han smilede svagt til hende og drak et af sine shots med det samme.
Han trak på skuldrene til hendes spørgsmål.
"Jeg skulle bare lige lidt væk." Sagde han. Det var som sådan ikke bevidst, at han var taget hen på Det Slagtede Lam, men det gjorde ham heller ikke noget at være lige der. Tusmørkegyden generede ham ikke. Han kunne være ligeså mørk som alle de troldmænd og hekse, som var hernede. Måske han faktisk allerede var det. Han var ikke Dødsgardist, men det var bestemt heller ikke den eneste måde at være mørk på.

"Hvad med dig selv?" Spurgte han og betragtede hende. Det kom ikke bag på ham, at hun sad sådan et sted. Ikke, at der var noget galt med hende, men hun virkede som en lidt hård kvinde og en, som måske havde lidt issues. Om hun så var en heks med en mørk baggrund, vidste han jo så ikke.

Thomas var ikke ude at drikke så tit, men det skete dog nogle gange. Ofte drak han en øl eller to og så smuttede han igen, men det virkede ikke til, at han skulle nogle stede rnu. Nu sad han i en samtale med hende og det gjorde ham ikke så meget.

[Deleted]

Harper var nok ganske social og havde det fint med at snakke med lidt forskellige mennesker, og når de så - som ham her Thomas, så godt ud. Ja så blev hun pludseligt meget mere interesseret i at snakke med dem.
"Flygte fra dagligdagen? Hvad laver du?" spurgte hun nysgerrigt og bed sig i underlæben, Harper var nærmest født til at flirte, og hun gjorde det ofte. Naturligvis fordi hun helst ville se ham uden tøj på. Når hun ikke tænkte på Adrian så nød hun det da også og det var som om at jo mere tid hun brugte med Christian og de andre i dødsgarden, jo mere glemte hun at Adrian havde en plads i sit hjerte.
Men det var nok for det bedre.

"Åh jeg er bare ude og feste lidt, se om der er noget spændende der fanger mit øje" sagde hun og blinkede til ham: "Man kan jo hurtig blive ensom sådan en aften" sagde hun og tog en tår af sin drink.
Harper havde været i dødsgarden siden hun var 14 år gammel, hun havde ikke ligefrem meldt sig ind frivilligt, det hele var startet med Byron, og det havde sikkert ikke gjort hendes liv særligt meget bedre.

[Thomas Blake]

Thomas vidste godt, at det ikke helt ville lyde som om han havde det værste liv at flygte fra, men han havde nu ikke tænkt sig at fortælle hende om sin fortid. Der var ingen, der kendte til den og han var heller ikke sikker på, at nogen skulle.
"Jeg er professor på Det Magiske Universitet." Sagde han og trak let på skuldrene. "Det er ikke ligefrem hårdt, men nogle gange, vil man bare gerne lidt væk." Han vendte sig lidt mere mod hende. Han var udmærket godt klar over, at hun flirtede med hende. Det var ikke svært at regne ud og hun måtte da også godt. Det var måske også på tide, at han skruede lidt op for charmen, for ærlig talt, kunne han da godt bruge lidt selskab.
"Hvad laver du så?" Spurgte han. Han var da lidt nysgerrig om, hvem hun var, da det var et lidt underligt sted at være for så smuk en kvinde.

Nu kunne han mærke, mere end før, at hun flirtede med ham og han fandt sine perfekte charmeøjne frem og smilede til hende.
"Ensom. Det kan vi ikke have." Han rakte sit andet shot imod hende, som ville han skåle med hende. Thomas var en mand, som sagtens kunne få en kvinde med hjem, hvis det var det, han ville, men det var ikke så tit, at han ville. Mest fordi, han tit fandt piger, som søgte mere end blot en enkelt nat og det var ikke lige ham. I hvert fald ikke nu. Hvis han ikke kunne dele sin dybeste hemmelighed med en pige, ville han ikke dele sit liv med hende og han tvivlede på, at nogen ville acceptere den hemmelighed.

[Deleted]

Harper var begyndt at komme langt ud igen, men det passede hende faktisk fint. Jo længere væk hun kunne komme fra sine følelser, jo bedre. Det gjorde så ondt at tænke på Adrian og børnene, så hun måtte hellere bare spille "stone cold bitch"... "Professor? Viiirkeligt.." sagde Harper i en tydeligt interesseret stemme, det var da meget samlejeet at han arbejdede som professor, der var noget autoritært over det, og det kunne Harper godt li.
"hvad underviser du i for fag?" spurgte hun og kunne da godt være kommet med en eller anden slesk scorereplik som "Hvordan man ser mest samlejeet ud i byen?" Meeeen Harper havde trods alt sine grænser.
Hun var jo heller ikke 16 år længere.

"Til dagligt? Puha pt laver jeg ingenting, jeg har det bare sjovt og prøver at holde styr på livet. Det kan også godt være en opgave" sagde hun i et skævt smil, hver gang nogen spurgte hvad hun lavede eller hvordan hun havde det, var der en del af hende der altid bare havde lyst til at bryde sammen og fortælle det hele, for hun havde aldrig snakket med nogen om det, men hun vidste godt at hun ikke kunne.
"Nej vel? Det er altid sjovere når man er to" sagde hun og blinkede til ham som hun tømte sit shot, han var nu meget sød og mest af alt så han godt ud, hvilket i følge Harper var mindst lige så vigtigt.
"Såh du er bare i byen for at slappe lidt af?" spurgte Harper i en flirtende undertone.