Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2018 20:41:54 GMT
@leonardo Kl. 21.15 Nicole og Alastair's lejlighed
Nicole gabte bag sin håndryg imens hun skuede til uret. Der var endeligt ro fra Corina's værelse, det var ikke altid let at få den lille pige til at sove, men det var dog endeligt lykkedes. en halv flaske vin senere kunne Nicole da også mærke at hun var træt, men hun havde ikke rigtigt lyst til at gå i seng. I stedet lå hun tæt op af Alastair imens hun kunne høre hans hjerte slå, hun var glad for ham og deres forhold var gået ret godt siden de var kommet hjem til England. Hun var da også så småt blevet mere rolig nu hvor der ikke var nogen tegn på at Judas havde tænkt sig at jagte dem.
"Jeg ved godt det er tidligt, men jeg tror snart jeg vil i seng" sagde hun stille og puttede sig lidt tættere ind til ham, okay nej hun gad faktisk slet ikke rejse sig, for hendes skyld kunne hun godt sove lige her på sofaen, op af Alastair. Der var mange ting i deres forhold der havde været en udfordring, og de var så forskellige, men for hende havde det ingen betydning. Han var trods alt den mand hun elskede, og det var det vigtigste. Nu havde de jo også en datter at tage sig af.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 1, 2018 9:49:51 GMT
Alastair havde blikket rettet mod den buldrende pejs. Han sad med Nicole tæt op af sig og bare nød stilheden der havde lagt sig i den lille lejlighed. Dagen havde forløbet stille og roligt, som tingene var efter deres flugt fra Judas, havde Alastair ikke rigtigt noget job. Jo han var stadigvæk medejer at Borgin og Burkes, men han kunne jo ikke rigtigt vade derned og arbejde videre som om intet var hendt, det ville nok ikke falde i god jord hos tvillingen. Desuden havde Al stadigvæk en høne at plukke med ham efter hans forræderi.
Som tingene var nu lavede Al handler med nogle af det folk han havde haft handler med før i tiden. Han solgte ulovlige genstande naturligvis uden Nicoles viden, men et eller andet sted skulle han jo have pengene fra. Desuden hvad Nicole ikke vidste fik han ikke ondt af. Tingene gik godt imellem dem og han havde mere eller mindre vænnet sig til at være ”familiefar”. Det var egentlig slet ikke så slemt som han havde frygtet selvom han stadigvæk for enhver pris undgik bleskift med undskyldningen om at han ikke kunne gøre det med 1 hånd. Han så ned på Nicole da hun snakkede til ham og smilede svagt. ”Allerede?” Han trak hende lidt ind til sig og kyssede hendes kæbelinje, ”men vi har det jo lige så hyggeligt.” Han smilede flirtende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 1, 2018 23:06:50 GMT
Nicole var rimeligt træt, et barn, en mand og et forsøg på at få livet op og stå - det var ikke altid helt nemt: "Jeg er bare træt, det har været en lang dag" sagde NIcole, hun forsøgte at komme igang med at sy igen for sine kunder, det havde været en lang pause og hun havde gjort sit bedste for at komme mentalt ovenpå. Det havde hjulpet at have Alastair omkring, selvom de to var som nat og dag, så var hun altid glad og tilfreds i hans selskab. Hun var sikker på han kunne beskytte hende for alt dårligt, og nu hvor det virkede som om Judas også var faldet mere til ro, så var det hele lidt nemmere.
"Jaa vi har.... Men jeg skal tidligt om i morgen" sagde hun i et lille suk, og trak sig ikke ligefrem væk fra ham, selvom hendes hjerne sagde at hun burde komme ind i seng, hun følte sig heller ikke helt på toppen lige nu. "Men du kan jo bare følge med" sagde hun i et smil og nussede let hans mave, han var en skøn fyr og hun var glad for hunhavde ham altid at støtte sig op af på de dårlige dage.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2018 6:22:42 GMT
Han smilede kærligt til hende og lod hans en hånd masserer hendes skulder blidt. "Ja, du lader til at have haft travlt." Svarede han og lænede sig frem for at lysse hendes pande. Det var mærkeligt at han følte sig så godt tilpas i denne her rolle, for på trods af at han aldrig havde været god til at binde sig til andre så kunne han mærke at han virkelig følte sig godt tilpas omkring hende. Et meget dramatisk suk gled over hans læber da hun snakkede om at skulle tidligt op. Han vidste godt at hun havde ret. Han havde faktisk også en aftale med en kunde, omhandlende et drageæg som han skulle sælge videre, men igen var det ikke noget han fortalte Nicole om.
Tilbudet gled bestemt ikke forbi hans øre og han smilede bredt og flirtende til hende. "Er det et frækt tilbud?" Han hævede et bryn og rejste sig fra sofaen. Måske det med at gå tidligt i seng ikke var helt så dårlig en ide alligevel. Corina sov heldigvis ret tungt normalt så det burde ikke blive noget problem. Han lænede sig atter ned mod hende denne gang for at skænke hendes læber et kys. Hun var virkelig en fantastisk kvinde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2018 6:26:35 GMT
Ryan var taget afsted sammen med en af hans kollegaer ved navn Josh. Det her var egentligt ganske simpelt og Ryan kunne lige så godt forberede sig nu hvor han rigtigt skulle igang med at infiltrer Judas. Ryan var taget ud til Nicole og Alastair's lejlighed. Han kendte jo godt Nicole en smule, Kayla var jo en af hans bedste veninder og de to var trods alt søskende. Han havde lidt ondt af hende på forhånd overfor de ting som var kommet frem i ministeriet de sidste par uger og nu var det altså på tide at Alastair skulle have sin straf og at Nicole skulle have sandheden at vide.
Ryan og Josh bankede hårdt på døren to gange og gik så direkte ind, døren var ikke låst og de fik derfor let adgang til huset. De havde begge deres stave trukken og gik direkte ind i stuen hvor de fandt Alastair og Nicole. "Forhold jer roligt!" annoncerede Ryan og gjorde tegn til Josh der gik over til Alastair og holde staven mod ham imens han gav tegn til at han skulle rejse sig op: "Alastair Russo, du er anholdt for mordet på Ben Carter McShane" annoncerede Ryan, imens Josh der klar til at lægge Alastair i håndjern. Ryan sendte et undskyldende blik i mod Nicole, imens han gjorde tegn til at Alastair skulle følge med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2018 6:30:13 GMT
Nicole smilede og trak på skuldrende ved hans ord, som hun kyssede ham igen. Hun var virkeligt glad for ham, og glad for at det virkede til at livet endeligt begyndte at sno sig for dem begge to. Hun rejste sig op ved ham og gjorde klar til at forlade stuen. Netop som Nicole tog fat omkring hans hånd, hørte hun en larm ude ved døren og inden hun nåede at tænke en videre tanke, stod der to auror midt i stuen. Ryan genkendte hun godt, men hun kendte ham ikke sådan rigtigt - og den anden fyr kendte hun slet ikke: "Undskyld, men hvad fanden foregår der?" spurgte hun chokeret som de begge havde trukket stavene.
Nu var de endeligt sluppet afsted fra Judas, hvad fanden gik der så af ministeriet? Nicole slap hans hånd som Josh nærmede sig og hun trådte et skridt væk, imens Ryan annoncerede hans grundlag for at være troppet op i huset. Nicole mærkede hvordan hendes hjerte stoppede med at slå imens hendes ansigt blev fuldkommen ligbleg: "Undskyld hvad... på hvad.... Hva? Alastair, hvad snakker de om?" spurgte hun og mærkede hvordan hele hendes verden virkede til at falde ned om ørene på hende: "Det er en fejl, undskyld... Men det er altså en fejl" sagde hun og gik ind foran Alastair så hun stod imellem ham og Ryan.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 17, 2018 14:48:41 GMT
Den ellers så hyggelige aften tog pludselig en meget drastisk vending som døren gik op og to auror væltede ind. Alastair stirrede næsten måløs på dem. Han havde nok altid vidst at han på den ene eller den anden måde ville blive busted i alle de ting han drønede rundt og lavede, spørgsmålet var bare hvilken en af hans forbrydelser de var her over. "Forholde os rolig?! Ja det ville shuda være en del lettere hvis ikke I to lige var brudt ind i vores stue!" Gav han surt igen. Han rejste sig op på anvisningen. Havde han været ham selv havde han trukket sin stav kastet den forbandelse der først faldt ham ind og taget flugten, men det kunne han ikke nu. Han måtte bevise overfor Nicole at han ikke var den type længere.
Som hans anklage blev sagt højt mærkede han farven forlade sit ansigt. Typisk. Så mange ting han havde gjort i sit liv og så var det dette her hammeren faldt over. Han sagde ingenting, men stirrede blot på håndhjernene. Lige nu havde han to muligheder. Benægte - hvilket var hans første indskydelse, eller gøre det rigtige og tage straffen for det han havde gjort. Ingen af de to muligheder virkede som en god løsning. Han så kort ned på sin hånd og trak så sin klo af. Den ville hans ikke få brug for i Azkaban. Ellers ville de nok alligevel tage den fra ham eftersom den let kunne bruges som et våben. Han raktie armene frem mod auroren. Det var på tide at gøre det rette. Han rettede skamfuldt blikket til Nicole. "Jeg er virkelig ked af det Nicole." Sagde han sandfærdigt. Indrømmet havde han aldrig tænkt sig at fortælle hende det, men han ville heller ikke stå og lyve overfor hende og sige at det ikke passede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 17, 2018 15:07:46 GMT
Ryan kiggede i mod Alastair, som de førte ham ud. Han vidste ikke helt om der var noget værd at sige, han kunne godt forstå det måtte være et chok for Nicole. Han kendte ikke Nicole super godt, men han var trods alt gode venner med Kayla så han havde da set hende nogne gange. Som han roligt fik håndjernene på, kiggede Ryan på Alastair: "Ja ja det er fint... Følg med" sagde Ryan roligt, som Alastair brokkede sig. Ryan syntes da selv han var okay til sit arbejde, men det var ikke hver dag han lige var ude at anholde nogen. Men der var vidst ingen der var itvivl om hvad der var sket.
"Du kan besøge ham når han har været foran en dommer" sagde Ryan til Nicole, i en rolig stemme og kiggede næsten undskyldende i mod hende. Der gik nok ikke længe før han kom til, for sagen havde trods alt været igang nogen uger, han var bare først kommet ind nu. Det var alligevle utroligt, Ryan kunne jo godt gætte sig til at han aldrig havde fået fortalt det til Nicole. Han kunne slet ikke forestille sig hvordan det måtte føltes, men en del af ham fik lov til at opsøge hende senere for at sikre hun var okay. Ryan passede jo trods alt bare sit job lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 17, 2018 19:23:43 GMT
Nicole kunne slet ikke tro sine egne ører eller øjne. Hun elskede virkeligt Alastair, hun elskede Corina... Det liv de havde sammen. Som kloen faldt, tog Nicole sine hænder op foran sin mund. Hun havde det forfærdeligt lige nu, hun kunne ikke engang græde, hun stod bare og følte sig fuldkommen tom indeni. Hun kunne ikke tro at det var ham der havde gjort det. Det havde taget hende lang tid at komme sig over tabet af Ben, og selvom hun vidste at Alastair havde en dårlig fortid, så havde hun aldrig forestillet sig dette her. Hvorfor havde han ikke sagt noget til hende? Havde han holdt hende for nar.
"Du har holdt mig for nar?" sagde hun halvt som et spørgsmål og halvt som en konstatering. Var hun alene med Corina nu? hun kunne mærke hvordan panikken langsomt spredte sig i sin krop, og hun satte sig på sine knæ og begyndte at græde som Alastair gik ud af døren sammen med Ryan og den anden auror. Aldrig nogensinde havde hun troet aftenen skulle slutte sådan her. Hun kunne ikke engang samle sig til at tænke eller svare. Alt gjorde bare ondt i hende lige nu.
|
|
|