Here we are...again

[Ezekiel Amardeus]

@alecander
Alecanders hus
Omkring middag
Lørdag, Maj, 2055

---

Zeke stod foran Alec dør. Det var et par måneder siden han og Ashleen havde besluttet at ende alting for alvor denne gang. Hun var flyttet ud derhjemmefra og Zeke havde brugt meget tid på at afskære sig selv fuldkommen fra omgivelserne igen. Han havde taget fri fra arbejde og havde brugt tiden på at renoverer dele af huset der i bund og grund ikke trængte til det, men han havde brug for at tænke på andre ting end Ashleen der var på vej ud af hans liv.
Ikke hundrede procent naturligvis, de havde jo stadigvæk Caspian sammen, men nok ud af hans liv til at alt hvad de havde sammen udover Caspian var forbi. Hvad end det så var de havde haft sammen.

Han havde været så sikker da han sagde det til hende at han ikke kunne forsætte og at han syntes de skulle ende det, men nu var han i tvivl om det havde været det rette valg. Inderst inde vidste han godt at det var rigtigt, men han havde bare ikke lyst til at give slip. Det var så svært. Med en fast bevægelse bankede han på døren, han havde bare virkelig brug for at snakke med sin gode ven og høre hvad der forgik i hans liv, han var godt klar over at Alec nok ikke kunne give nogen gode råd på parforholds-fonden, men det var også okay.
Ærlig talt var Zeke ikke sikker på at han var interesseret i et parforhold længere. Tingene havde været langt mindre komplicerede før han mødte Lousianna og Ashleen. Måske han bare skule gå tilbage til det.

[Deleted]

Alecander havde det egentligt... Okay for tiden. Der skete mange ting hele tiden og ministeriet havde lige nu travlt med at finde ud af hemmelige oplysninger omkring nye farer der var kommet til Storbritannien. Alecander gjorde alt hvad han kunne for at være en god og ansvarsfuld minister, men det var ikke altid så let som han ønskede sig.
I dag stod han ude i køkkenet og havde lavet kaffe. Han glædede sig til at mødes med Zeke, faktisk var han den eneste person som Alecander havde lukket tæt på, so da ikke samtidig var en han kunne hunse rundt med som det passede ham. Lige med ham skulle der være balance i tingene.

Alecander var glad for at han havde en ven han kunne tale med om tingene når det hele blev for meget for ham. Alecander gik ud til døren og åbnede med et roligt smil, som Zeke stod på den anden side: "Længe siden" sagde han og smilede.
Et smil fra Alecander var nok det vildesdte man fik, ligegyldigt hvor meget han holde af folk. HAn var bare ikke god til at vise kærlighed og affektion på den måde, det havde han aldrig rigtigt været god til.

[Ezekiel Amardeus]

Som døren blev åbenet og Zeke blev mødt af det velkendte ansigt smilede han tilbage. Det var virkelig godt at se ham igen, der var ingen tvivl om at Zeke havde været rundt på gulvet her på det sidste og bare trængte til noget velkendt der kunne få ham til at geare lidt ned.
”Det må man sige, godt at se dig.” Sagde han varmt. Hans stemme bar præg af hvor udmattet han var for tiden. Mangel på søvn og hele husrenovationen gjorde det ved ham. Han blev ofte oppe til langt ud på natten, sov et par urolige timer og forsatte så. Han havde virkelig brug for en pause.

Zeke gik indenfor og lod observerende blikket glide rundt. Ikke at det lod til der var sket så meget nyt herhjemme, men bare fordi han ikke kunne se det ved første øjekast betød det jo ikke at der ikke var sket noget spændende. ”Jeg er glad for du havde tid.” Sagde han så med ærlighed i stemmen. De havde ikke set så meget til hinanden på det sidste, men de var jo også begge to travle mennesker. ”Går det godt?” Et spørgsmål som man nok altid stillede når man mødtes med gamle venner, men der var oprigtig interesse i det fra Zekes side.
Han hængte tog den tynde sommerjakke af og hængte den på knagen.

[Deleted]

Alecander var som altid glad for at han havde en god ven at snakke med, Zeke var noget helt specielt for ham, nok fordi at Alecander aldrig rigtigt havde haft venner før, så at have en ven som Zeke han rent faktisk kunne stole på - det betød bare utroligt meget for ham.
Alecander smilede og lod ham komme ind imens han nikkede anerkendende: "Det må man sige... Der var også været nok at se til" sagde han og hentydede mest til sit arbejde, altså ja der var da også en ting eller to med Olivia, men Alecander var ikke sikker på om han var mentalt på at snakke om den "fejl" i fuldskab...

"Det går fint, jeg arbejder en del... Prøver bare at holde fokus du ved" sagde han og nikkede let: "Te?" spurgte han og gik ud i mod køkkenet, det plejede jo trods alt at være mere end lige to minutter når Zeke kom forbi.
"Hvad med dig?" spurgte han, det var stadig helt underligt for ham at Zeke havde fået et barn, Alecander havde jo "bare" Maggie som han ikke rigtigt havde kontakt til, det var nok stadig lidt for svært for ham at forstå og accepterer. Han var ikke ligefrem far potientale.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke smilede afskappet inden han fulgte Alec helt indenfor. Han var glad for at være i selskab med Alec for selvom han egentlig var ret trist til mode efter alt det med Ashleen, han havde virkelig brug for at snakke med nogen om det kunne han mærke og eftersom han ikke snakkede med så mange, var Alec det bedste bud. "Ja det kunne jeg forstille mig." Han var godt klar over at Alec var en travl mand, det kom jo lidt med jobbeskrivelsen.
"Te lyder rigtig godt" Svarede han og fulgte Alec ud i køkkenet. "Fokus på arbejdet eller livet i det hele taget?" Delvis skyldtes det selvfølgelig nysgerrighed, men sommertider kunne han også godt mærke at han havde det med at stille spørgsmål som han også spurgte patienterne om i fængslet, selvfølgelig ville han oprigtigt gerne vide det.

Han åndede lidt tungt ud som spørgsmålet blev vendt mod ham selv, for hvor i alverden skulle han overhovedet begynde at forklare det rod af et liv han kørte rundt med lige nu. "Puha, jeg forsøger også at holde fokus." Indrømmede han og så lidt frem for sig.
"Ashleen og jeg er jo gået fra hinanden igen...denne gang for good." Han bed sig let i læben. "Så ja, jeg forsøger at få det hele til at hænge sammen med Caspian og arbejdet og alt det." Med et let skuldertræk blev bikket atter vendt mod Alec.

[Deleted]

Alecander var glad for at have en ven han følte sig tryg ved, faktisk var Alecander ikke sikker på at han nogensinde i sit liv havde haft en ven, han var så glad for - som han var for Ezekiel. De to var egentligt et ret godt makkerpar, og Alec nød at bruge tid med ham.
"Ja primært, jeg har lidt meget om ørene og jeg må indrømme jeg har ret svært ved at samle mig selv for tiden" sagde han og lod begge sine hænder glide igennem sit hår, det var en hård periode for tiden og hvis der var nogen han kunne snakke med, så var det jo Zeke.

"Det kan jeg godt forstå" sagde Alecander og gav Zeke en kop te i hånden som han gjorde tegn på at de måske skulle gå ind igennem stuen: "Måske det er for det bedste, det virker til i har haft en del problemer på det sidste" sagde han og med "det sidste" mente han naturligvis det sidste års tid.
"Det kan jeg godt forstå... Har i lavet nogen aftale med ham?" spurgte han roligt, selvom Alecander ikke interesserede sig super meget for børn, så vidste han jo godt at Caspian betød meget for Zeke. Det var jo meget naturligt med børn, Alec havde jo bare ikke lige nogen børn han havde kendt sådan.. Der var jo kun Maggie, og de havde jo ikke rigtigt kontakt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nikkede forstånede. Han var virkelig ikke selv på toppen for tiden. Alt det der foregik derhjemme. Han havde ikke ligefrem regnet med at skulle være den der skulle tage sig af Caspian. Han elskede sin søn, men det var virkelig svært for ham at skulle have ham alene, især fordi han ikke anede hvad han lavede halvdelen af tiden. "Det kender jeg alt for godt." Sukkede han lettere opgivende.
Tankerne gled atter tilbage tll Ashleen. Han vidste udmærket godt at det var for det bedste at de gik hver til sit, men derfor gjorde det stadigvæk virkelig ondt. Han savnede hende, men savnede ikke deres useriøse forhold. De kunne bare ikke give hinanden det de hver især havde brug for.

Han tog imod koppen og fulgte Alec ind i stuen. "På det sidste?" Fnøs han lidt opgivende, "vi har haft problemer siden begyndelsen." Han lod en hånd glide gennem håret og satte sig så ned i sofaen. Han nippede let itl teen og så lidt frem for sig. "Men ja, jeg er også ret sikker på at det er for det bedste."
Blikket blev atter lagt på Alec. Sommetider ville Zeke ønske at han kunne køre forhold ligesom Alecander kunne. Ingen følelser bare...samleje. Desværre var det jo ligesom en del af problemet han havde med Ashleen - altså at han lige præcis ikke kunne køre et forhold på den måde og Ashleen kunne ikke køre et forhold i det hele taget. "Han bliver ved mig og så kommer Ashleen forbi og ser til ham. Sådan kommer det i hvert fald til at være indtil Ashleen får et sted at bo." Forklarede han roligt.

[Deleted]

Alecander nikkede roligt, han kunne godt forstå at det måtte være svært for Zeke. Hele grunden til at Alecander jo ikke gjorde sig i kærlighed, var jo netop fordi at han havde det dårligt og slet ikke kunne tåle når tingene gik galt. Tingene skulle køre på sporet, hvis han skulle noget som helst med kærlighed.
Det var dog udelukket, han havde nu to gange åbnet sit hjerte og begge var endt i katastrofer. Han ønskede ikke at være en del af det længere, og han ville bare gerne leve sit livs å fuldkommen simpelt og nemt som han overhovedet kunne.

"Forresten så opsøgte Ashleen mig igår..." sagde Alecander i en rolig stemme, og kiggede i mod Zeke som han tog en tår af sin te, nok mest for at trække tiden lidt ud og finde ud af hvordan han bedst formulerede en sætning.
"Hun vil gerne flytte ind..." sagde Alecander, han havde aldrig afvist nogen kvinde pågrund af andre, men han holde jo faktisk af Zeke, og han ønskede ikke at gøre ham ondt. Alecander ville jo nok se rødt hvis Kimberly pludseligt dukkede op hjemme ved Zeke.
"Men det ved jeg ikke hvordan du har det med..." sagde Alecander, det var jo bare samleje, og ikke noget som Alec lagde noget som helst i.

[Ezekiel Amardeus]

Igen følte Zeke sig virkelig sikker i sin sag. Ham og Ashleen var forbi. Det blev de nødt til at være. Han kunne simpelthen ikke klare måden det kørte på længere, det ødelagde ham indeni og Ashleen lod jo heller ikke til at være glad i det.
Alligevel kunne Zeke lynhurtigt mærke jalousien stige da Alec sagde Ashleen havde været forbi. Selvfølgelig havde hun det. Han kunne mærke hvordan hans krop begyndte og brænde og han slog hurtigt blikket ned for ikke at lade Alec se hans øjne få et kort orange skær.
Blikket blev lynhurtigt rettet tilbage mod vennen da hans sagde at hun ville flytte ind igen. ”Hvad sagde du til hende?” Han ville ønske at han kunne lyde som om at det ikke betød noget for ham, men det kunne han ikke, han stemme var usikker og øjnene der var gået tilbage til deres oprindelige grønne farve vævede usikkert mellem Alec og koppen foran ham.

Zeke sukkede opgivende. Han ønskede jo ikke at Ashleen skulle stå uden tag over hovedet, men han kendte også godt den øverste regel der var for kvinder der ville bo under Alecs tag. Det krævede at de legede med ham i rummet og alene tanken om at Ashleen skulle hygge rundt med Alecander igen knuste ham indvendigt.
”Ærligt så ved jeg ikke hvordan jeg ville have det med det.” Sagde han og brød igen øjenkontakten. ”Jeg vil ikke have hun står uden tag over hovedet, men....jeg er ikke sikker på at jeg vil kunne se dig i øjnene velvidende om at du...” han kunne ikke engang fuldføre sætningen. I stedet tog han en dyb indånding. ”Jeg vil ikke styre jeres liv, hvad I gør er op til jer, jeg vil langt fra elske det og så længe hun bor her kommer jeg ikke herhjem, men det er op til dig. Til jer.” Han kunne slet ikke forstå at Ashleen overhovedet ville overveje at opsøge Alec igen når hun vidste hvor meget det havde gået ham på sidst.

[Deleted]

Han trak på skuldrende: "Hvad kunne jeg sige?" sagde Alec, han havde jo ikke helt så mange muligheder: "Jeg sagde jeg var nødt til at snakke med dig først" sagde han roligt, han havde givet hende lov til at sove på gæsteværelset indtil han havde snakket med Zeke.
Det var da ikke fordi at Alecander ikke kunne sige pænt nej tak til at være sammen med Ashleen, det havde nok mere noget at gøre med at han ikke så nogen grund til det. Alecander kendte ikke super megt til følelser, og at han spurgte zeke var af hensyn til ham og ikke hamselv.

Alecander nikkede: "Zeke, du ved godt det ikke handler om følelser ikke?" sagde han roligt, han vidste jo godt at det var hele grunden til at ham og Ashleen var gået fra hinanden, så måske var det fint at Zeke lige blev mindet om det.
"Altså om hun bor her eller ved en anden...." sagde han blot, Alecander vidste jo godt hvad typer hun ville opsøge: "Og hvis hun skal se Caspian?" sagde Alecander, ikke at han var fan af børn, men han var da heller ikke fan af at Caspian var på besøg ved en eller anden psykopat.
Alecander kendte kun meget få mænd i branchen, for han var faktisk ikke interesseret i at kende dem.

[Ezekiel Amardeus]

Han havde det virkelig anstrengt ved denne her situation. Han havde ikke lyst til at risikerer at møde Ashleen når han kom herhjem, men på den anden side havde han jo heller ikke ret til at bestemme hun ikke måtte. Den ret følte han nok aldrig at han havde haft over hende eftersom de jo ikke var eller havde været et par.
Det ændrede dog ikke at det stadigvæk gjorde forfærdelig ondt. Sidst hun havde boet her var det jo også kun endt i en super akavet situation som Zeke på ingen måder ønskede at gentage. Han nikkede blot da Alec videregav hvad han havde sagt til Ashleen.

”Det gør det for mig.” Sagde han og mødte Alecs blik. Det kunne godt være at der ikke var følelser involveret fra Alec og Ashleens side, men det ændrede ikke følelsen af ikke at være godt nok til Ashleen især ikke med viden om at de to lå og knaldede. Det var jo det hun gerne ville have og at vide at Zeke ikke selv kunne give hende det, men at hans bedste ven kunne...jo det handlede om følelser på hans vegne og han var ikke sikker på at han ville kunne håndterer det.
Han slog blikket lidt væk, ”hvis hun bor ved en anden vil det i det mindste ikke være det første jeg tænker på hver gang jeg ser dig.” Mumlede han og sukkede dybt. ”I må gøre hvad I vil, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg er okay med det.” Det ville han aldrig blive, men han ville heller ikke forbyde det eller være sur over hvis de gjorde det, men han ville aldrig være okay med det. Han havde brug for afstand til Ashleen og det kunne han ikke få hvis han konstant blev mindet om at hans bedste ven lå og hyggede sig med hende og gav hende præcis hvad hun havde brug for.

[Deleted]

Alecander anede ikke hvad han skulle sige: "Zeke, jeg tager ikke Ashleen ind hvis du ikke er okay med det" sagde han i en rolig stemme. Alecander havde ikke ret mange venner, og utroligt nok så betød venskabet med Zeke utroligt meget for Alec, derfor ville han på ingen måde sætte det på spil for en eller anden tøs.
Faktisk så ville han langt hellere afvise Ashleen hvis Zeke havde ro, det måtte hun da også forstå. Ashleen var en sød pige og Alec ville på ingen måde blande sig i hvad de to havde imellem sig, Alecaner hvis dog godt hvor kompliceret det kunne blive hvis man først fik følelser i klemme, det havde han jo allerede selv gjort en gang for meget.
"Det er der hvor det bliver farligt.." sagde han da Zeke nævnte følelserne.

"Zeke, vi er gode venner og naturligvis ville jeg ikke gå i mod dig, et ord er et ord" sagde Alecander blot, han ønskede ikke at gøre Zeke ondt: "Men det er farligt at få følelser for en som Ashleen... Hun ... Kan ikke den slags" sagde Alecander.
JA altså det vidste han jo naturligvis ikke med garanti, men han havde da trods alt haft en del snakke med hende, og på mange måder kunne han genkende sig selv i hendes mørke side, det var ikke altid nemt når man ikke forstod sig selv og sine følelser.
Derfor kunne Alecander jo heller ikke sige hun aldrig ville kunne gøre det, han ville bare sige at han ikke ligefrem kunne forestille sig at Ashleen pludseligt ville kaste sig forelsket i armene på Zeke, de havde jo alle hver i sær deres problemer at slås med.

[Ezekiel Amardeus]

Han var ligeglad med om det ville få ham til at fremstå svag eller latterlig, men Zeke vidste at han var jaloux anlagt. Det havde han da i hvert fald lært om sig selv. Alene tanken om at komme herhjem og stå ansigt til ansigt med Ashleen imens Zeke tog sig af deres fælles barn gjorde ham næsten helt hidsig.
Dog var han taknemlig for at Alec havde valgt at snakke med ham om det, han vidste godt at Alecander ikke ”fungerede” på samme måde som så mange andre når det kom til følelser og at det at han havde valgt at sige det i stedet for bare at gøre det var en meget stor ting for deres venskab. ”Ja i hvert fald hvis man ikke er på samme side.” Erkendte han med et suk.

Han lyttede til Alecs ord og måtte erkende sig enig. ”Det betyder meget for mig.” Sagde han ærligt og mødte sin vens blik. Som Alecander havde Zeke aldrig haft nogen rigtige venner. Han havde været en enspænder der havde klaret tingene bedst alene, men så var Anna kommet ind i hans liv og nu Ashleen og så var alt det han troede han ikke behøvede kommet op til overfladen.
”Ja det ved jeg,” endnu et suk, ”jeg er så småt begyndt at vende mig til tanken om at det aldrig kommer til at gå. Ashleen og jeg er simpelthen for forskellige og ingen af os burde ændre os for den anden.” Han smilede svagt. ”Jeg må bare erkende at det ikke skal være os og så tage den derfra.” Der var intet andet han kunne gøre, han ønskede ikke at kæmpe for det mere. Det betød dog ikke at han behøvede at blive mindet om det nederlag hver gang han så Alec hvis hun havde flyttet ind her.

[Deleted]

Alecander nikkede, han havde ikke mange venner og dem han havde gjorde han meget for at beholde og passe godt på. Desuden var Ashleen ikke vigtigt for Alecander, selvom de havde været gode venner i flere år, så kunne de jo trods alt stadig godt være venner.
"Ja bestemt, men der er vel andre fisk i vandet som man siger" sagde han i et forsigtigt smil, nu var det jo ikke fordi at Alec havde de helt gode råd til hvordan man var i et forhold, men han kunne vel alligevel give Zeke de vattede råd han havde.
For egentligt ville Alecander bare at Zeke var glad, også selvom det ikke var med Ashleen.

"Jeg tror ihvertfald ikke du får hende til at give sig i forhold til følelserne. Det er jo ikke sikkert hun ikke vil, det kan jo være hun ikke kan" sagde Alecander, den del mente han jo trods alt selv han havde erfaring med, han var ikke altid så god til at lade følelserne slippe af med ham.
"Hvordan tænker du at gøre med Caspian?" spurgte han bare af interesse.
Alecander anede ikke en skid om børn, og han havde uden tvivl ikke tænkt sig at få nogen af dem, men det betød jo ikke at Zeke bare var ligeglad med Caspian og havde tænkt sig at vende ryggen til.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kunne ikke lade være med at grine lidt glædesløst. Andre fik i vandet, no way, han var færdig med at fiske. "Jeg tror at jeg vil holde mig en lang pause fra den slags og bare koncentrerer mig om min søn og mit arbejde." Indrømmede han. Zeke havde aldrig været det store børnemenneske og han havde virkelig brug for en der kunne tage Derek de gange på måneden hvor han ikke selv ville være i stand til det grundet varulvegenet.
Han pillede kort ved et neglebånd og sukkede så, "nej og jeg kommer ikke til at give mig den anden vej." Indrømmede han så. Han ville hellere undvære kærlighed hundrede procent end han ville leve som Alecander. Zeke havde nu dyb respekt for at Alec kunne få det til at fungerer på den måde, men Zeke havde bare brug for noget mere.

Han sukkede igen, "det er også i orden, jeg er færdig med at forsøge at ændre hende til noget hun ikke er eller har lyst til at være, vi må bare holde os til at være forældre til Caspian og intet andet end det." Slog han fast. Det have taget ham mange år at nå frem til den konklusion, men som alting var nu, så han bare ingen andre muligheder. Hun ønskede ikke at have følelser med i tingene og Zeke ønskede ikke et forhold uden fødsler, sommetider måtte man bare erkende at man var for forskellige.
Zeke tænkte kort over spørgsmålet. "Tja han må jo bo hjemme ved mig, så kan Ashleen komme og se ham når hun vil. Når hun finder et sted og bo går jeg ud fra at vi finder en måde hvorpå Caspian er lige meget hos os hver, hvis altså Ashleen er interesseret i det." Svarede han så. Han var på ingen måde ude på at holde Ashleen ude af Caspians liv. Han ville have svært ved at se hende det første stykke tid, det var han ikke i tvivl om, men det skulle nok blive bedre for denne gang var han indstillet på at der ikke skulle være mere imellem dem.