Skal vi ikke bare synge Kumbaya?

[Deleted]

Hogwarts, Gary's hytte
Kl. 15.50

(Rækkefølge: Rylle, Scott, Kaka)

@tristan1
@allison
@isadora
Lucas Whitegold
Trescott Roden
@nikita

---

Klokken nærmede sig fire, hvilket var det tidspunkt Gary havde aftalt at mødes med dem alle på. Han havde sendt en ugle ud til forældrene at han ønskede møde med dem alle, men havde ikke uddybet grunden. Han havde jo alligevel fra tid til anden besøg af de forældre hvis børn boede ved ham, så de mente nok ikke det virkede alt for unormalt.
Allison og Tristan sad begge omkring spisebordet, Gary havde bedt dem om at blive siddende og selv være med til samtalen, han vidste godt den ikke ville blive let, men den var nødvendig. Kun en enkelt gang før havde Gary siddet i denne her situation, og han vidste at bølgerne kunne gå højt, specielt med de forældre disse to unge havde sig.

Trescott havde Gary jo kendt siden han var ikke ret gammel, Marylin var jo trods alt ikke helt ny i hans liv og han havde jo også kendt hende før de fandt sammen. Isadora kendte han jo igennem Allison, og Lucas kunne enhver Hogwarts ansat vidst huske tydeligt som stod det skrevet i et mindekar. Nikita... Ja hun havde jo været igennem alt det med Scott som Gary også havde taget sig af dengang. Generelt var det en spændende flok der ventede.
Gary kiggede på Tristan og Allison: "Det skal nok gå, bare træk vejret... Jeg skal nok være her til at støtte jer" sagde han varmt og smilede til dem begge to. Han var nok mere nervøs for Lucas og Isadora, end han var for Trescott og Nikita.

[Trescott Roden]

Scott var ikke helt sikker på hvad situationen drejede sig om til eftermiddag. Han gik ud fra at det bot var en hel naturlig samtale som de havde haft så mange gange før, sådan en "hvor står Tristan henne lige nu" samtale og muligvis også angående hvad der skulle ske når han forlod Hogwarts for han var jo næsten gammel nok til at flytte hjemmefra nu. Det gøs lidt i Scott, tænk at han allerede var blevet så stor, tiden gik uhyggelig hurtigt.
Det var sådan set ikke selve samtalen her der bekymrede ham, det han var nervøs for var at skulle ses med Nikita igen. Ikke at de i sig selv gjorde noget, men de havde ikke rigtigt set hinanden eller snakket sammen siden de blev enige om (eller hvad man nu kaldte det) at han skulle flytte hjem til sig selv igen. Han savnede hende, men han var stadigvæk for usikker på det at påbegynde et nyt forhold. Det ville ikke ende godt.

Nu skulle de så ses igen og han anede ikke hvad han skule sige eller gøre. Burde han kramme hende når de sås, eller ville hun hellere have at han holdt sin afstand? Han gik ud fra at de godt kunne snakke sammen, for selvom det havde været en trist måden det hele var sluttet på, så var han da ret sikker på at de ikke var uvenner. De snakkede bare ikke lige nu.
Forvirret og nervøs for hvad dagen ville bringe, bankede han på ved Gary og afventede at døren skulle blive åbnet. Han så sig lidt over skulderen, gad vide om Nikita allerede var derinde eller om hun var på vej. Han anede intet om at de ikke ville være de eneste til dette lille "møde". Blikket faldt på den majestætiske bygning i baggrunden, Hogwarts. Et stik af savn sneg sig ind på ham. Alting havde været så meget lettere dengang.

[Deleted]

Sidste gang Lucas havde været på Hogwarts, var da Dorran var gradueret, hans ældste søn var ikke længere et barn, men en teenager på vej til at blive en voksen mand. Det var utroligt som tiden fløj afsted nogengange. Han var 32 år nu, han havde seks børn, så vidt han vidste om ikke andet. Han havde egentlig ikke regnet med, at skulle tilbage hertil før Allison skulle graduere, hvilket der trods alt var nogle år til, da hun kun gik på 5. årgang.
Han mærkede et stik af savn til sin skoletid, som hans blik hvilede på det smukke slot som gemte på utrolig mange minder. Både gode og dårlige. Dengang hvor alt bare havde være en leg for ham. Det var det meste sådan set stadig, men han havde fået sig en kæreste, som han utroligt nok var ret seriøs omkring, på trods af aldersforskellen.
Han anede ikke hvad det her møde skulle handle om, det var en smule underligt for ham, at blive indkaldt til møde, men han håbede ikke at Allison lignede sin far for meget på og havde rodet sig ud i problemer. Hans forældre havde jo været til mange samtaler, oftes fordi Lucas havde lokket Joey med på ballade, selvom han huskede det som om, at Joey havde været ligeså god til at lokke Lucas. Han gik mod Garys hytte. Gad vide om Gary mon ville kunne huske ham? Det var trods alt mange år siden, men nogle elever ville nok aldrig forlade ens hukommelse. "Trescott?" spurgte han undrende da han nærmede sig, der var kun tre år i mellem dem, så de havde gået på skolen samtidig. "Waow, det er godt nok længe siden. Ehm, hvad laver du her?" spurgte han rolig og sendte et venligt smil og forventede nok lidt, at Trescott havde banket på, og ville derfor ikke gøre det igen.

[Deleted]

Nikita vidste heller ikke hvorfor de var blevet kaldt til møde og mest af alt undrede hun sig over at det var flere af forældrene. Normalt kom de jo i små grupper, men det kunne jo godt være det var et fælles møde eller noget i den sitl, som var relevant for flere. Egentligt var hun ikke så bekymret, nok mere en smule undrende.
Tristan skulle jo også snart ud af Hogwarts, så der var jo naturligvis flere ting at overveje at snakke om. Hvorfor at Allison's forældre så var med, det var Nikita ikke sikker på, for hvis hun huskede rigtigt var hun da et par år yngre end Tristan: "Hey" sagde hun roligt som hun fik øje på Scott, og kunne godt mærke at stemningen var dømt til at blive akavet.

Lucas kendte hun jo ikke super godt, men hun vidste da godt hvem han var: "Lucas, right?" spurgte hun i retning i mod Lucas og rakte sin hånd venligt frem: "Nikita, Tristan's mor" sagde hun præsenterende og gættede på de afventede at døren gik op.
"Åbner de ikke eller?" spurgte hun og kiggede i mod døren, hun var endnu mere forvirret end tidligere, og nok også bange for dte bare blev underligt og akavet at være i rum med Trescott efter deres lille run-in.

[Trescott Roden]

Scott vendte sig ved lyden af skridt samt en stemme der nærmede sig. Han havde måske lidt forventet at se Nikita og der gik derfor et par lange sekunder før hans hjerne koblede det han så sammen med hvem det egentlig var. Lucas...eller Joey, men med største sandsynlighed Lucas eftersom han nok ville være den eneste af de to som havde en reel grund til at være her. Men hvorfor var så lige spørgsmålet.
Han smilede afslappet, han kunne godt huske de to tvillinger, de havde næsten stået for lige så meget ballade på skolen som ham og Mattheus havde. De havde vidst også siddet til eftersidning lidt mere end én gang. "Lucas, længe siden." Scott rakte hånden frem mod ham i en venlig gestus. "Er du også kaldt her til møde eller?" Det kunne jo også godt være at han bare var her for at besøge sin datter. "Jeg er blevet kaldt til møde," forklarede han, "måske det er sådan et fælles forældremøde -ting, eller ved du måske noget?" Der måtte vel også snart blive åbnet.

Endnu en stemme lød og Scott mærkede det løbe ham lidt koldt ned af ryggen, mest fordi han nervøs for om alt ville blive akavet nu. "Nikita." Hilste han formelt. Skulle han kalde hende Nik eller ville det virke for underligt? De var vel stadigvæk venner var de ikke? Han havde så svært ved at finde ud af hvor de stod henne. Han stod ubeslutsom om hvorvidt han skulle give hende hånden eller et kram som hun gav hånd med Lucas.
Burde han i det hele taget gøre noget eller? "Øhm, nej ikke endnu. Måske de ikke har hørt det." Han vendte sig mod døren og bankede på igen, denne gang lidt hårdere. Han ville virkelig gerne snakke med Nikita om alting, men hvad pokker skulle han sige? Desuden var dette nok ikke ligefrem stedet at genoptage deres samtale på.

[Deleted]

Et roligt smil meldte sig på Lucas' læber, da Scott genkendte ham og ikke som hans tvilling, men som Lucas selv. Han trykkede venligt hans hånd og nikkede så lidt, før han slap igen. "Ja," svarede han ærligt, helt præcist hvad mødet skulle handle om og hvorfor han skulle deltage, vidste han ikke. Han havde aldrig rigtigt haft noget med sine børn at gøre og det eneste han vidste var, at det omhandlede Alison, da hun var den eneste på skolen som efterhånden alle vidste var hans. Han trak lidt på skulderen, "Nej, jeg har ingen idé, Isadora sagde bare jeg skulle komme, så her er jeg," svarede han og kløede sig lidt i nakken.
Han vendte blikket da en kvindelig stemme meldte sig. En køn kvinde, ingen tvivl der, men han var for en gangs skyld seriøs i sit forhold med Bianca, selvom han godt vidste det kun var et spørgsmål om tid, før en af dem ville gøre noget dumt, så var han faktisk virkelig glad for hende. "Ja, Allisons far," svarede han og rakte hånden venligt frem mod kvinden. Han savnede næsten tiden her på skolen. Der var sket så meget siden dengang. Om muligt så savnede han faktisk eftersidningerne og bare opføre sig som en dum teenager, selvom han nok til tider, aldrig helt var blevet voksen.

[Deleted]

Gary havde siddet med de to unge og snakket tingene igennem med dem de sidste par timer, der var jo intet andet at gøre end at få tingene ud, så de sammen kunne beslutte sig for hvad der nu skulle ske. Ingen af dem var jo gamle nok til at stå alene overfor den udfordring der nu ventede, og de kunne lige så godt søge hjælp ved deres forældre, også selvom de alle havde... Ganske specielle forældre.
Som det bankede på kiggede Gary i mod de to unge og nikkede så langsomt, som han gik hen i mod døren, de kunne bare blive siddende, det var nok fint han lige fik hilst på folk først. Nikita og Isadora havde han jo set fra tid til anden, Scott kendte han da også ganske godt, men det var noget tid siden han havde set Lucas.

Som han åbnede døren smilede han i mod den lille forsamling: "Sikke dog i flokkes" sagde han i et venligt smil ogåbnede døren op så de kunne komme indenfor: "Velkommen til, vil i have noget? Te? Kaffe?" spurgte han og viste dem hen til bordet hvor Allison og Tristan sad.
Gary kunne jo lige så godt forsøge at gøre stemningen behagelig fra starten af, der var så mange alvorlige ting de skulle snakke om, så de kunne jo lige så godt starte en smule afslappet ud.

[Deleted]

Tristan stirrede blankt ud i luften som der blev ringet på døren. Han havde allermest lyst til at løbe langt langt væk. Gary havde været super sød og hjælpsom omkring det hele, men det ændrede ikke at Tristan var ved at skide en snemand over det der skulle til at ske. Han havde ikke lyst til at hans forældre skulle vide at han havde været sammen med Alison. Ikke fordi det var hende, men generelt fordi det bare ikke var fedt at hans forældre skulle vide at han havde været sammen med en pige på den måde og at hendes forældre også var der gjorde det kun værre.
Han kunne nærmest mærke hvordan al farve forlod hans ansigt som blev den skyllet væk. Han blev tør i munden og halsen og han kunne dårlig nok kigge på nogle af de fire mennesker der trådte ind af døren. Han forsatte bare sin blanke stirren ud i luften.

Det var først efter lidt at han kiggede mod de andre og fik først øje på Lucas. Det slog ham hvor meget han lignede Joey McSeeley. Selvfølgelig gav det mening eftersom de var tvillinger, men Tristan havde bare aldrig rigtig tænkt over at han var Allisons far. Tænk hvis han blev sur, så fik Joey det måske at vide og så ville Tristan være upopulær hos en kendt verdensstjerne. Det var faktisk temmelig bekymrende.
Han havde bestemt heller ikke lyst til at være upopulær hos skolesygeplejersken. Han sank igen og skævede lidt forsigtigt til Allison. Gad vide om hun havde det lige så skidt som han havde.

[Deleted]

Lucas vendte blikket mod døren da den blev åbnet. Det var som om fortiden ramte ham som en stenmur lige i hovedet. Ham og Joey havde ikke altid været lige søde ved skolens ansatte, dengang de havde været elever her, men der havde jo været så mange elever siden da, så han kunne om ikke andet håbe på, at Gary ikke rigtigt kunne huske ham.
"Kaffe, tak," svarede han roligt og trådte indenfor, mens han prøvede at spotte Allison, men gik i stedet for kort øjenkontakt med en ung dreng, som han meget hurtigt kunne tænke sig til, måtte være Scotts søn, han lignede ham i hvert fald som snydt ud af næsen, fra dengang de havde gået på skolen sammen.
Hans smil voksede dog, da han gik lidt længere end og fik øje på sin datter, "Hey prinsesse," hilste han og slog armene ud, for at byde hende ind i et kram. Lucas havde aldrig ville have børn, men nu havde han snart nok til et helt quidditch hold, selvom der stadig var nogle af dem han intet havde med at gøre, så var han også begyndt at se lidt mere til andre af dem.

[Deleted]

Allison var klar til at hoppe ud af vinduet. Det eneste der var mere pinligt og irriterende end at fortælle Tristan og Gary at hun var gravid, var at fortælle det til hendes forældre. Tristan vidste jo ligesom godt hvordan hun var blevet gravid, han havde jo trods alt selv været der.
Men at skulle fortælle Gary og sine forældre at hun ikke "bare" havde været sammen med Tristan - ikke "bare" været seksuel aktiv, men faktisk også liiige var blevet gravid. Amen, var der noget i verden der kunne være mere udmygende?

hun kiggede i mod dem som de efterhånden alle kom indenfor, med undtagelse af hendes mor der ikke så ud til at være komemt endnu: "Hey" sagde hun og smilede som hun lagde armene om Lucas da han hilste på hende, nok lidt mere stift end normalt, men hun anede jo ikke hvad hun skulle sige.
Allison var ret stille, nok mest fordi hun ikke anede hvad hun skulle sige, hun smilede til Scott og Nikita, nok mest fordi at hun lige så godt kunne forsøge at få dem til ikke at dræbe hende.
En del af hende følte nok stadig at det hele var hendes skyld, selvom Tristan jo ligesom havde været med.

[Trescott Roden]

Scott fulgte med Lucas indenfor og smilede mod Tristan. Han lignede ham som snydt af næsen, så selv hvis Scott havde villet det ville han ikke kune løbe fra at være hans far. Men det havde han nu heller ikke tænkt sig. Han var stolt af Tristan og selvom han ikke anede hvad dette møde gik ud på så var han sikker på at det umuligt kunne være så slemt.
Efter at have givet Tristan et kort kram slog han sig ned i sofaen og så rundt på de andre med et smil. "Ja også kaffe til mig," svarede han og var ikke helt sikker på hvor han skulle se hen. Det var lidt akavet at være i rum med Nikita, han vidste jo at han havde såret hende, men på den anden side følte han også lidt at han blev nødt til at få snakket med hende for han hadede at de ikke snakkede sammen.

Han vendte blikket mod Gary, "så hvad skyldes denne lille hyggekomsammen?" Spurgte han i en munter tone. Han havde brug for at tænke på noget andet og hvad var bedre til at aflede opmærksomheden end at finde ud af hvad de egentlig lavede her. Han havde en lidt underlig fornemmelse nu, især fordi at Allison også var der. Tristan havde godt snakket lidt om hende så Scott var klar over hvem hun var, men ikke mere end det.