Maybe you should try plan D for "Dumbass"

[Rebecca Holland Weasley]

Det skar i Rebeccas øre at da Tatianna knækkede fingre og hun havde mest lyst til at påpege det, men valgte at vælge sine kampe med omhu, især eftersom Tatianna havde opfanget den direkte hentydning og ikke lod til at kunne tage for meget kritik oveni det på nuværende tidspunkt. Sikke et temperament. Hun fugtede det meget røde læber og lod selv armene falde over kors. Her prøvede hun at være nognelunde venlig - skønt hun i virkeligheden var fuldkommen ligeglad med vad Tatianna rendte og foretog sig så længe hun ikke slæbte sine problemer med hjem til huset - og så var Tatianna bare ne kælling omkring det.
Igen forholdt Rebecca sig tavs, for hun vidste at hvis først hun åbnede munden ville hun ikke kunne garenterer hvad hun lod undslippe. I hendes øjne var Tati bare et udskud som alle af en eller anden grund fik medlidenhed med. Hvad var der så specielt ved hende anyway? Rebecca havde da også sit at slås med, men hun havde bare kun sig selv til at holde hovedet oven vande. Ingen kendte til hendes spiseforstyrelser eller hendes selvindsigt og selvom hun bildte sig selv ind at det var sådan hun helst villle have det, ville hun nok alligevel ønske at nogen i det mindste bare bemærkede det.
Hun anede ikke hvad der var sket i Tatiannas liv, Tara snakkede aldrig om det, det eneste Rebecca vidste var at Tatianna havde haft et stofmisbrug, men det gjorde Tatianna dengang heller ikke det store for at skjule så det var vel næsten almen viden.
Øjnene blev spærret op for et nanosekund ved Tatiannas anklage. "Hvad? Nej jeg er ej." Selv hun kunne høre på sit eget toneleje at det var en åbenlyst løgn, desværre var hun også ret sikker på at Tati ville opfange det. "Han er bare en fyr der bor her ligesom os andre. Udover vi er piger selvfølgelig." Den kølige attitude var på igen og hun så kort op og ned af Tatianna som hun åbenlyst undrede sig over hvad der var værd at huske ved Tatianna. "Anyway, vi har morgenmøde hver den første lørdag i måneden kl 9.00 præcis." Et skarpt blik inden hun forsatte. "Har du nogen planer om hvornår du vil flytte ind?" Dette måtte være godt nok som accept da hun ikke havde lyst til at sige noget i stil med, "det var rart at møde dig og du lader til at passe ind," eftersom hun på ingen måde mente at Tatianna hørte til her, men igen gjorde hun det for Tara - og lidt for sig selv for ikke at blive uvenner med Tara.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna var i en tidlig alder endt i et dårligt selskab, men hun havde aldrig bedt nogen om, at have ondt af hende eller være stolt af hende for at komme igennem det og ud på den anden side, selvom hun stadig havde en del at slås med, som hun nok altid ville have. Hun havde kun været omkring de 12 år, da hun var begyndt at hænge ud med drengene, men det var først efter hun havde mødt Patrick at det rigtigt var begyndt, at gå ned af bakke for hende. Sådan var det vel bare nogen gange med ung kærlighed. Hun havde troet hun kunne redde Patrick, men i stedet havde han hevet hende med sig ned. Rebecca var i Tatiannas øjne, en forkælet, snob som altid fik hvad end hun pegede på. Selvfølgelig lige med undtagelse af, den kæreste hun havde haft imens de havde gået på skole sammen. Var det ikke noget med, at han havde været hende utro med Stephanie? Tati havde ærligt talt gjort, hvad hun kunne for, at undgå alt det drama. Hun havde aldrig kunne med hverken Rebecca eller Stephanie, eller nogle af de andre i den tøsegruppe de havde været en del af.
Tati vidste godt, at stort set alle dengang, havde vidst hun var langt ude, men ingen fra skoletiden kendte hende mere. Hun var nået langt fra dengang. Et svagt fnøs lød fra hende, mens det ene øjenbryn blev hævet, "Prøv at lyd lidt mere overbevisende, du fik mig næsten til, at tro på dig," svarede hun med et lidt ulæseligt smil på sine læber, det var næsten, men også kun næsten, synd for hende, at hun ikke kunne skjule det bedre. Tati nikkede langsomt et par gange, selvom hendes blik tydeligt fortalte hun ikke hoppede på den, "Well, hvis du ikke er vild med ham, så har du vel ikke noget imod, jeg spørg om hans nummer, vel?" spurgte hun, ikke fordi hun havde tænkt sig at gøre det, Mark var slet ikke Tatis type og hun vidste stadig ikke hvor hun stod i forhold til Lawrence eller hvad der skete, om der overhovedet skete noget. Forvirrende. Hun blev revet ud af sine tanker og tilbage til samtalen med Rebecca, da hun snakkede igen og nikkede lidt til hendes ord om morgenmøde. Hendes blik blev dog hurtigt skiftet ud, som hun så langt mere overrasket på Rebbeca, da det lød til, at hun rent faktisk ville lade Tati flytte ind. "Ehm.. Til den første?" halvt spurgte hun, uden selv rigtigt at tænke over, at hun lige havde sagt ja til, at flytte ind under samme tag som Røde. Det kunne umuligt ende godt det her. Men okay, huset var stort og Tati kunne holde sig på sit værelse, og dermed ville hun kunne undgå Becca. Og en fordel var helt sikkert at komme væk hjemme fra og se mere til Tara.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebeccas blik borede sig hårdt ind i Tatiannas. Hun var ikke interesseret i at Tatianna skulle have den viden omkring hende, for ja hun syntes at Mark var yderst interessant og sød, men hun havde det fint med at det kun var hende selv som vidste det. "Jeg er da fuldkommen ligeglad med havd du tror." Sagde hun i en tone der nærmest dryppede af gift.
I et kort sekund lignede det muligvis at Rebacca kunne finde på at kaste sig over Tatianna i arrigskab, men hun bevarede sin indre dæmon under kontrol og tog i stedet en dyb indånding som hun så på hende med et falsk smil og et isnende blik. "Det behøver du ikke nødvendigvis, vi har en telefonliste, så knock yourself out." Skulle Tatianna ende med at blive tæt med Mark måtte Rebecca jo tage den derfra, så måtte det være Tatis eget problem om hun virkelig ville ligge sig ud med Rebecca, for var der noget hun var ekspert i, så var det hævn.
Værelset var allerede klar til indflytning, men det gjorde bestemt ikke Rebecca noget hvis Tatianna gav sig GOD TID med at flytte ind. Måske ventede et par år eller sådan noget ligende. Desværre lod det ikke helt til at være tilfældet og hun måtte bide i det sure æble og allerede holde Tatianna ud fra den første af lod det til.
"Den første er fint." Svarede hun i samme kølige tonefald som tidligere. "Der står et par møbler i forvejen som den gamle lejer efterlod, hvis ikke du vil bruge dem har vi et loftrum hvor de kan opbevares." Ikke at hun selv havde tænkt sig at hjælpe til med at flytte tingene, det problem måtte Tatianna selv løse. "Nåh, men jeg vil ikke opholde dig længere," hun fattede vel en fin hentydning når hun blev præsenteret for den. Lige nu kunne Rebecca bare godt bruge noget frirum til lige at tænke over hvorfor livet altid skulle være så ulideligt for hende.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna hævede let det ene øjenbryn. Hun kunne selvfølgelig ikke vide, om hun havde fat i den lange ende, men måden Rebecca havde kigget efter Mark og hendes efterfølgende benægtelse, virkede bare lidt for mistænktsom. "Selvfølgelig er du det," svarede hun blot og sendte et optaget smil, selvom hendes øjne langt fra smilede med.
Det falske smil og det isnende blik Tati blev mødt af, fik hende til at løfte hagen en smule og lægge de slanke arme over kors. Vægten blev flyttet over på det ene ben. Dog brød hendes smil af et stort smil, som blottede de hvide tænder, "Why not," svarede hun, hun lod sig ikke kurre af en snobbet, rigmandstøs som Rebecca. Ikke at hun var interesseret i Mark overhovedet, både fordi hun slet ikke kendte ham, men også fordi hun stadig ikke hvor hun stod i forhold til Lawrence, men hun var begyndt at tvivle på, om hun nogensinde ville høre fra ham igen.
Hun nikkede lidt. Puha det kom pludselig meget tæt på. Hun havde boet hjemme siden Patrick var død, selvfølgelig var hun bange for om hun ville falde i igen med stoffer og alkohol, uden sine forældre lige oppe oven på, men på den anden side, her havde hun Tara mindre end et stenkast væk og Tati var ikke i tvivl om, at Tara ville gøre alt hvad der stod i hendes magt for, at være der. "Det ser jeg på," svarede hun til de efterladte møbler. Hun havde jo en hel kælderetage for sig selv, så møbler manglede hun ikke ligefrem og hun ville i hvert fald have sin egen seng med.
Hun fangede skam godt den knapt så indpakket hentydning. "Sure.. Du må hilse Tara, når hun kommer hjem," sagde hun, mens hun tog sine sko på igen. Hun havde det så underligt i hele kroppen, da hun tog i håndtaget for at forlade det store hus. Hun satte sig ind i sin højt elskede audi, hvortil høj rock musik gav sig til, at spille ud af dens højtaler. Et hulspind lød, gassen fik ikke for lidt og snart var hun ude af indkørselen.

//OUT