Young blood. Say you want me

[Deleted]

"Jo jo, jeg er et meget stort rodehoved," prøvede han, måske en smule desperat mens han bad til guderne om Marc ikke kunne høre det på ham og ikke ville gå ud og ned ad gangen for rent faktisk at gå ind på det værelse, der var hans. Han vidste godt, det ikke ville tegne godt for ham. "Jo jo, der er mange ting herinde jeg kan li.." påpegede han mens han kløede sig i nakken for at vinde noget tid til at se sig rundt på Maxis værelse. Han nåede dog ikke at finde et eksempel før Marc havde vredet sig ud ad hans greb og var gået. Han skyndte sig efter ham og kunne mærke hans hjerte sad oppe i hans hals, som Marc gik ind på hans rigtige værelse. Han betragtede Marcs ryg som han så sig omkring og mærkede sit hjerte banke så hårdt oppe i hans hals, at han var sikker på han ville få nogen eksplosive kramper i sin maveregion. Han bed sig i læben ved Marcs spørgsmål. "Jo," svarede han ærligt til spørgsmålet om hvorvidt han var fan eller ej og gik ind på hans værelse og stillede sig tæt på ham og prøvede at tage fat i hans hænder. Han hørte hans triste stemme og lagde mærke til hans læbe blævrede. "Nej," svarede han denne gang også ærligt og prøvede at fange hans øjne, så Marc kunne se, han mente det. Lige nu var han sikker på, han ville lytte til ham. Han så ham smide trøjen på gulvet og havde lyst til at samle den op og lægge den pænt i en eller anden syg forventning om, det ville få Marc til at blive hvis han passede på den alene fordi det var hans. Det kunne dog også tolkes som om han var en syg, meget besat fan, så derfor lod han den ligge der hvor Marc havde smidt den. Han så hans næsebor begyndte at vibrere ved hans næste spørgsmål og tog fat om Marc for at holde om ham. "Nej, jeg lover det," bad han og var sikker på, han lige om lidt ville blive skubbet væk. Han havde så ondt inde i og hans hjerte sad stadig oppe i hans hals og han følte, han ikke kunne trække vejret. "Nej, jeg beder dig... Bliv," bad han stadig meget ydmygt og med en lille stemme og han kunne mærke, han fik fugtige øjne. Han var kun en teenager. 

[Deleted]

Marc kunne mærke en stor sten falde ind i hans hjerte da Miles indrømmede at han var fan af Faded Exit. Det dumme var der var så mange andre ting derinde som Miles tydeligt var fan af, men det var som om at det med Faded Exit bare poppede op i hans øjne. Som om det var det eneste der hæng derinde selvom det bestemt ikke vand sandheden. "Det tror jeg simpelthen ikke på Miles" sagde han irriteret til at Miles sikkert havde været der fordi der var fest og det faktum der havde været Faded Exit til stede havde sikkert blot været en klar fordel. Desuden havde Marc jo været trist fordi Seth ikke havde været der, men det var jo ikke derfor han havde kastet sig over Miles. Det var udelukkende fordi han var pæn og det havde været en stor fristelse. Marc ville bestemt være glad for at Miles ville passe på hans trøje. Også lige nu. Det ville han bestemt ikke se som væren en syg stralker eller fan fordi han ville samle den op. Heller ikke lige nu, men det rørte ham nu ikke at trøjen blot blev liggende på gulvet. Han mærkede Miles arme omkring sig og begyndte at rive sig ud af hans favn selvom det var en anelse halvhjertet lige nu da han et sted gerne ville blive og gerne se at Miles ville gøre alt for at han blev. "Nej jeg vil ikke blive. Jeg vil have du finder mit tøj. Hvis du er fan så burde du også vide jeg ikke er sammen med fans pga. Tessa" sagde han en anelse mere hårdt end det egentlig var hans mening. Han havde ikke lyst til at være der så meget som et sekund længere. Han vidste godt han selv kunne have spurgt om Miles var fan, men han havde da bestemt regnet med at han havde sagt det hvis han havde vist at Marc ikke var sammen med fans. Han var så bange for hvordan det ville blive modtaget af medierne og han var endnu mere bange for at det kom ud at Miles så endda også var mindreårig. For slet ikke at nævne at han var skrækslagen for at Miles egentlig bare havde udnyttet ham eller noget i den stil og vred sig derfor en anelse mere løs for at finde sit tøj nu hvor Miles han ikke lignede en som havde tænkt sig at hjælpe ham. Han ville væk og alt han ville var at tude i Charles' favn. Det hele gjorde så vanvittigt ondt lige nu at han slet ikke kunne være i sin egen krop.

[Deleted]

Marc havde jo aldrig spurgt om han var fan af Faded Exit, så som han så det, så havde han teknisk set aldrig rigtigt løjet om det. Han havde undladt at nævne det, men det var ikke en løgn. De var jo ved at lære hinanden at kende, og han var ikke fan på den måde, han var besat af bandet. Han havde hørt noget af deres musik og egentlig synes det var fedt nok, set en plakat eller to med dem og hængt dem op. Han havde ikke et band han var decideret besat af og ærligt, så kunne han nævne mange bands han var mere fan af end Faded Exit. Miles lod lige nu bare trøjen lægge. Han skulle nok samle den op, når Marc han gik, men lige nu kunne den sagtens blive liggende også selvom han egentlig ikke brød sig specielt meget om det. Han mærkede han prøvede at rive sig ud af hans favn - dog uden at bemærke det var halvhjertet, hvilket fik ham til at holde bedre fast i ham. Han måtte ikke gå. Hans hjerte hamrede så hårdt og han havde ondt overset hele, og han vidste følelsen ville blive værre hvis Marc han skred. "Hold nu op, Marc. Du spurgte mig aldrig. Bliv nu," bad han og havde aldrig troet han skulle se den side af Marc, som han så lige nu. Det var egentlig ikke fordi Miles nødvendigvis var forelsket i Marc. Det var nok mere det faktum, han var glad for ham og nød at tilbringe tid med ham, men følelser hos en teenager var heller ikke altid til at blive klog på, og lige nu var han nervøs for Marc ville gå over en bagatel. Han vidste godt, Marc var kendt og han skulle passe på med hvem han gik i seng med, men han ville aldrig udnytte ham. Miles tog fat i Marcs hånd som Marc begyndte at rive sig løs. "Seriøst Marc, bliv nu," bad han endnu en gang.