I have a question to ask

[Deleted]

Tag: @kristiyan

Tid: Formiddag

Sted: Dragereservat

---

Der var noget fantastisk ved at være tilbage i Rumænien. Det var efterhånden en håndfuld år siden hun sidst havde stået her og kigget på de fantastiske bjerge, som solen var begyndt at komme godt hen over nu og oplyse landet. De grønne marker, de mange små landsbyer og bønder rundt omkring. Det var et stort sted med mange små folkefærd, der end ikke forstod hvad der var blot et par halvtreds kilometer væk. Abigail var ingen geograf, men det var et godt stykke vej ned herfra hvor hun stod. Stedet der udgjorde indgangen til dragereservatet der var skjult for de omkringboende mugglere der måtte tro der tordnede ofte i denne del af landet.

Faktisk kunne hun mærke en rumlen i bjerget under hendes fødder. Hun endte med at at smile over det, inden hun bevægede sig ind af den beskyttede indgang til en helt anden verden.

Solen skinnede som på den anden side, med de grønne marker, men udsigten var en helt anden. Der var afdækkede områder med drager der bevægede sig rundt, i deres habitater. Drager der blev håndteret af trænere, og studerende der tog noter som de blev vidst rundt i denne verden. Så meget forskning til disse fantastiske væsner. Det eneste der kunne ærge Abby var det faktum at ingen andre racer var lige så populærer at forske. Selv dem der var næsten lige så farlige.

Det var en god tur ned af bjergsiden til det mindre hold af folk nåede ned til bunden. Det havde taget en god del af morgenen og formiddagen var for alvor over dem, som de nåede frem. "Godformiddag, jeg leder efter Kristiyan Buchvarov, træner" muligvis forfremmet siden hun sidst havde haft kontakt til ham, men det var en anden side af sagen. Hun smilede venligt til den yngre kvinde der højst sandsynligt var i praktik eller i gang med sin uddannelse dette sted, som nikkede genkendende. Nu skulle hun så bare vide hvor han befandt sig, før hun kunne lufte ideen om at han tog med hende tilbage til USA for at undervise hendes uregerlige studerende for en tid. Det blev nok ikke nemt at overtale ham til. Hun ville personligt selv hellere blive her og forske, hvis det var muligt.

[Deleted]

Praktikanten kendte i den grad til Træner Buchvarov, og fortalte da også i sin meget tykke rumænske accent at han var nok til at finde oppe i hovedbygningen, der ikke var langt fra hvor de stod. De fleste skulle trods alt igennem den bygning for at få lov til at vandre rundt. Hvis folk blev ædt omkring her, var det jo ofte fordi de havde vadet ind og drillet en eller anden drage, og Kristiyan var i hvert fald en af dem der ikke troede på at det var dragens skyld.
"Lad mig vise dig vej," sagde hun på sit bedste engelsk og viste kvinden hen til hovedbygningen for så at høre hvor Buchvarov var blevet af. Hvilket ikke tog lang tid, da han snart kom ud af bygningen, mens han var igang med at børste sine hænder af i sine bukser. Det var tydeligt at han havde været en gang i jorden med hvor beskidt han var.

Kristiyan havde brugt det meste af morgenen på at træne en af de mere drilske drager. Den var uregerlig og han havde da også fået et ordentlig slag af dens hale tidligt, og var nu begyndt at få et dejligt blåt mærke oppe ved kravebenet, og var som sagt noget beskidt pga. jorden og hvad han ellers var landet i. Det gjorde ondt, men det var nok ikke mere end et hårdt slag, så han tog det ikke så tungt. Det var en god drage, men den var ikke meget for at blive tæmmet, hvilket han forstod.
Han fik endelig øje på praktikanten og kvinden, og praktikanten fortalte meget forsigtigt at hun var kommet for at se ham, før at hun hurtigt var væk igen, og nu stod Kristiyan overfor en kvinde der så lidt bekendt ud.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han, med sin dybe stemme. Hans accent lå tyk, ligesom alle de år tilbage, men det engelske var da stadig ved at blive bedre. Han havde dog ikke ændret sig meget. Skægget var måske lidt tykkere, håret lidt længere, og musklerne var måske blevet større. Det eller også var han gået en t-shirt størrelse ned. Det var bare ærgerligt at Kristiyan ikke var ligeså godt til at huske ansigter og navne, for selvom noget var bekendt kunne han ikke sætte et navn eller begivenhed på denne kvinde.

[Deleted]

Selvfølgelig var det ikke altid lige nemt, at skulle slå over i engelsk når man var vant til at føre et helt andet sporg. Hvad sprog denne praktikant normalvis talte var dog ikke til at vide, men det var ikke engelsk der var hendes hovedmål. Abigail følte sig imidertid ikke komfortabel med at slå over i rumænsk, mest fordi det var rustent og fordi hun ikke var sikker på det var kvindens modersmål heller. I stedet smilede hun bare og fulgte efter ind i hovedbyningen og frem til manden hun ledte efter.

Manden der helt ærligt lignede sig selv, med ganske få tegn på at han var blevet ældre. På mange punkter lignede Abigail også sig selv, selvom håret let havde skiftet farve af rent faktisk at kunne gennemgå noget plejning andet end hvad kun lige var nødvendigt. Hun så i hvert fald mindre omrejsende ud end sidst hun havde været der. Afslørende at hun boede et sted fast nu fremfor før. Ikke at Kristiyan så ud til at genkende hende med ret meget andet end let genkendelse i øjnende. Ikke noget hun tog ilde op.
"Godformiddag Kristiyan." svarede hun som det første, inden hun fik et skævt smil på læberne. "Jeg er Abby, jeg var her for en fire år siden som en del af mit forskningsprojekt af Pigwupper, der eftersigende finder behag i at bo nær drager, da det giver ekstra beskyttelse" opsummerede hun kort, og bed ikke så synderligt meget mærke i om det gav genkendelse.
"Jeg arbejder i øjeblikket på Ilvermorny som professor, og har behov for en ekspert indenfor drager" ergo ham, hvilket han nok kunne gætte sig frem til. Og grunden til at Abby havde tænkt på ham, var jo ganske simpelt at hun kendte ham - måske lidt for intimt i sidste ende.

[Deleted]

Det var altid noget at Kristiyan faktisk kunne lytte til folk, når de kom til ham. Han havde ikke just samme temperament som dragerne han gik og trænede. En god ting når alt kom til alt. Et øjenbryn hævede sig dog lidt som hun sagde at hun havde været her. Jo, der var vidst noget med at der havde været en der vidst gjorde noget lignende. Det hele var alt sammen lidt tåget, men man kunne nærmest se som at han ligeså stille kom i tanke om hvem denne kvinde egentlig burde være.
"Ah... Amerikaneren," sagde han så endelig. Det havde været en god joke dengang, nu, var det bare minder om noget der engang havde været. Ikke noget som nogen af dem så ud til at savne, andet end at de vidste at det havde fundet sted. "Hvad skal du bruge en ekspert i drager til? Undervisning til eleverne?" spurgte han så. For hun kunne ikke bare møde op her for at spørge om et par ting inden hun selv skulle undervise dem. Jo, der var mange ting at han kunne bidrage til, men Abby havde nok viden omkring drager til at kunne sige det meste. Det ville nok mere skræmme dem at en stor bulgarsk mand kom, som i den grad havde tegn på at han var omkring drager hver dag. Drager var ikke tamme, og det var noget man skulle huske, selv når man prøvede at træne dem.

[Deleted]

Abby lukkede kort øjnende som hun løftede sine øjenbryn, men kunne virkelig ikke lade være med at have et smil på sine læber. Et ganske underholdt smil, som hun kiggede på ham igen, og svarede med den bedste amerikanske accent "Yeah" klokken havde ringet, men det var også mange år siden nu! Hvor mange andre havde han ikke haft forbi til en hyggelig stund siden da. Ja hvor mange havde hun ikke selv haft besøg af på de fire år!
"Jeg har en håndfuld elever, der ytre stor interesse for drager, så ja. En undervisnings time eller to ville de nok sætte pris på" svarede hun helt og aldeles ærligt, mens hun lod en hånd hvile i siden. "Jeg kender pensum, men hvis der var mulighed for at bringe ekstra ind, ville mange blive ganske tilfredse" eleverne især. Om de skulle være bange for en stor bulgarsk mand der havde forstand på drager, kunne hun ikke tage sig af. Havde de interesse for de store skællede væsner, burde de også vide at det ikke var en dans på roser at være træner for dem.
"Dertil er der rygter om en forladt dragehule ikke langt fra Ilvermorny." for at sætte ekstra madding på krogen. Hun havde selv været forbi hulen, der virkede forladt, af den ene eller anden årsag. Men hun havde efterladt æg, tre styks faktisk, hvilket var meget for en drage, og Abby var ikke sikker på hvilken drage det var.

[Deleted]

Man kunne tydeligt se at tanken om at undervise ikke ligefrem faldt i den store mands interesse. Han var jo lige netop med drager, fordi at undervisning og de fleste mennesker bare ikke lige var ham. Nød han en god tur i høet? Naturligvis. Havde han folk han ville give sin højre arm for? Ja selvfølgelig. Men når det kom til mere generelle interaktioner så var det bare ikke ligeså meget ham, og det var jo nok også derfor at han stadig fandt sig single efter alle disse år.
Hans interesse viste sig dog snart som hun kommenterede på en forladt dragehule. Han var ganske vidst ikke en fanger, men at se sådan noget i naturen var utroligt, og ikke noget man fik lov til ofte. Heller ikke indfangerne. Ofte blev dragerne jo fanget i det fri.
"Rygter? Så det er ikke sikkert der faktisk er en dragehule?" sagde han, selvom et rygte også nogen gange ikke var et dårligt spor at følge. Og så kunne han tage derovre, se på hulen, undervise rollingerne, og så kommer tilbage og sige om der var noget. Så behøvede de andre i det mindste ikke tage afsted hvis der ikke var noget.

[Deleted]

Selvfølgelig faldte det ikke i god jord at skulle undervise. Hvilket også var derfor hun fandt det nødvendigt at komme med bare en smule mere madding. Dertil, var det ikke hver dag man fandt en dragehule. Ikke at man kom levende derfra igen i hvert fald. "Lidt mere end et rygte. Jeg har været derinde, men som du ved, er jeg ikke ekspert. Den virker umildbart forladt, men jeg kan ikke identificere æggene" fortalte hun lidt mere i dybden. "Og inden du spørger, nej, jeg har ikke rørt ved rede eller æg." tilføjede hun rimelig hurtigt. Nok virkede hulen forladt. Nok kunne hun tro at dragemor for længst var taget afsted, nok fanget var mere hvad det virkede til. Men uden at vide præcis hvad der skete, havde hun så absolut ikke i sinde at røre ved ting og sager, for så at blive mødt af en vred drage tre dage senere. nej, ellers tak, ikke hvis hun kunne slippe i hvert fald.
"Du må havde gjort noget rigtigt, for fire år siden, siden du var den første jeg kom til at tænke på" og nej, det kunne ikke siges uden en flirtende undertone og et kækt smil på læberne. Det var simpelthen en fysisk umulighed.

[Deleted]

Det var da også ngoet af et skarpt blik Abby fik da hun først begyndte at fortælle om at hun havde været inde i hulen at se på den, selvom det lidt forsvandt som hun bekræftede at nej, hun havde altså ikke gået rundt og lavet ulykker derinde. For at røre ved en drages æg og generelt hule kunne være den visse død. Det kunne også være en god grund til hvorfor den så pludselig bare ville forsvinde, hvis den følte at den var i fare. Forhåbentlig var det ikke resultatet denne gang.
"Det er nok bedst at nogen kommer og ser på den dragehule, så vi kan se hvad der skal gøres, hvis der er æg der er blevet efterladt," indrømmede han. Og hvis han så skulle skræmme nogle små børn, så måtte det vel være det. "Jeg skal lige have snakket med den øverste ledelse før at jeg kan tage afsted. Normalt ville man jo nok sende en drageindfanger," indrømmede han. Han var der jo bare for at træne dragerne, og til tider passe på dem.

Et lille kækt smil gled over hans læber som hun nævnte at han måtte have gjort noget rigtigt. "Enten det, eller også møder du bare ikke mange der har forstand på drager," pointerede han. 'Forstand på drager' var nok nærmere, at han var en kæmpe damning nørd omkring dem. Det kunne godt være at han ikke officielt var en ekspert på noget som helst område, men hvordan blev man cheftræner uden at vide præcist hvordan drager fungerede og reagerede på ting.

[Deleted]

Det skarpe blik var egentlig nok til at bekræfte at han ikke ligefrem bevilligede hendes valg om at undersøge sagen. Og det forsvandt ikke helt som blikket mildnede sig op som hun uddybede. Hey, hun var en forsker! Det var svært ikke at være nysgerrig. "Muligvis sende dem hertil, alt efter arten. Ellers må der være et dragereservat i amerika ligeledes. Ikke at i er særlig villige til at dele for mange oplysninger omkring jeres steder" svarede hun rimelig overordnet. Det var selvfølgelig for at sikre sig en højere sikkerhed for dragerne, hvor mærkeligt det end lød. Mange var interesserede i dem på det sorte marked, hvilket potentielt kunne bringe arten i livsfare. Ikke noget Abigail var spor interesseret i.

"Du vil blive overrasket over hvor mange jeg kender" svarede hun lige så kækt tilbage med et glimt i øjet. Hun havde selv forstand på dem, men var absolut ikke ekspert. Dertil, var der også et dragereservat nær England. Men nu var hun "tilfældigvis" i Rumænien. "Du kan altid tage drageindfanger med dig, hvis det skal være" pointerede hun roligt og lænede sig op af en reol.

[Deleted]

En dyb latter kom fra den store bulgarske mand, som Abigail pointerede at de ikke var så glade for at dele informationer om deres reservater. Der var en hvis forsigtighed om at passe på dragerne. Hvis alle vidste hvor reservaterne lå, så ville folk jo bare komme rendende i tide og utide, og deriblandt nok også nogle der ville nedfælde dragerne, uanset hvor ulovligt det var. De gik stadig for høje kurser på det sorte marked. Man skulle være en idiot for ikke at vide det.

Han rystede på hovedet. "Ingen grund til at tage for mange væk fra deres arbejde. Hvis reden er noget der er problemer ved, så kan de heldigvis ankomme hurtigt," pointerede han. Det var bare en lille tur for ham. Det kunne også godt være at det hele var en falsk alarm, men før Kristiyan selv så på det, var han ikke sikker. Det var ikke fordi at han ikke stolede på Abigail, men det var bedre at tjekke med en der var ekspert i drager. En som ham selv.

[Deleted]

Hemmelighedsfulde mennesker. Det var da også bare typisk! Altså Abigail forstod godt agendaen med deres hemmeligheder og alt det, men det var stadig dybt frustrerende for en nysgerrig sjæl. Hvis dragereservaterne var så hemmelighedsfulde, så var de andre reservater det garenteret også! Hvad hvis der var et reservat for thunderbirds og hun vidste ingenting fordi 'det var en hemmelighed for befolkning'. Hun tog en dyb indånding og smilede skævt.
"Det er selvfølgelig rigtigt" den pointering havde han ret i. En stor fordel ved at være magiker. Det gik forholdsvist hurtigt med at rejse, hvilket da også var grunden til at Abigail ikke ligefrem så ud til at have noget med sig andet end sig selv. På sin hvis rigtig nok, men som sagt, magikere havde mange fordele. "Hvornår har du tid?" han havde jo også et arbejde at fuldføre i sin hverdag! hun kunne ikke bare sådan stjæle ham hvis han havde noget der skulle udføres.

[Deleted]

Det var nok frustrerende for den almen befolkning der var nysgerrig om disse reservater, at de blev holdt så hemmelighedsfulde. Kristiyan selv kendte en del af dem, og deres lokationer, men det var mest fordi at han havde hjulpet nogle af dem. Primært hvis der opstod et vidst drageproblem. Han havde dog ikke planer om at fortælle nogen om lokationerne. Det var bedre at de ikke havde en masse glade turister hængende rundt omkring.
En let brummen kunne høres fra ham som han tænkte sig om. Ikke meget langt fra de større drager kunne finde på at sige til tider. "Jeg tror tidligst i morgen efter mit arbejde er færdig. Jeg kan ikke bare sådan løbe fra mit ansvar mere," måtte han indrømme. Det var en af de dårlige ting ved at være blevet forfremmet til cheftræner.

[Deleted]

Når alt kom til alt, var det vel et spørgsmål om at spørge de rigtige mennesker, og de rigtige steder. men selv ikke den fremgangsmåde virkede særlig godt alle steder. Amerika var et af de steder der holdte mest fast på deres hemmelighedsfulde tilstand. Det havde nok noget at gøre med deres mentallitet. Det betød i hvert fald at Abigail ikke vidste hvor de forskellige reservater lå generelt.
"Den tid er desværre forbi hvor man nemmere kunne det" Abigail selv havde også fået en del mere ansvar, nu det ikke kun var hendes egen tid hun spildte ved at løbe væk fra ansvaret. Hun havde elever at tage sig af også. "Jeg sørger for at ildstedet er åben for dig på Ilvermorny til når du er færdig i morgen - jeg er nødt til at tage tilbage senest i aften. Jeg har undervisning i morgen" det var det skide ansvar igen.

[Deleted]

På visse punkter kunne Kristiyan sagtens være lidt impulsiv. Det var ikke ofte, og det skulle være under rigtige omstændigheder, men når det skete, så var han ikke alt for flov overfor det.
"Hvis du ønsker kan jeg vise dig lidt rundt? Det ville være en skam ikke at få set noget nu når du er kommet hele vejen til Rumænien," pointerede han. Han kendte lidt til byen, og en del til dragereservatet. Hun havde nok også nok pli til at blive inviteret ind til noget træning med en af deres mere lydige drager. Det var alligevel begrænset hvor travlt Kristiyan havde, selvom han ikke bare kunne tage afsted lige med et samme. Hvis de måske endte det samme sted som alle de år siden, ja, så ville han ikke beklage.

[Deleted]

Abigail var nærmest indbegrebet af impulsiv. Hun havde fået mere ansvar og kunne ikke længere bare gøre præcis hvad der passede hende, trods hun havde lyst. Men hun var ofte alligevel styret af sine impulser. Tydeligvis. Hun var taget hele vejen til Rumænien for at mødes med en mand hun ikke havde set i fire år, for at overtale ham til at kigge på en dragehule. Hun kunne havde fragivet sig ansvar og blot kontaktet ministeriet. Men Abigail så det som en mulighed.
"Det har du så evig ret i!" gav hun ham fuldstændig ret i. Hun smilede bredt og trak på skulderne. "Jeg siger ikke nej til en rundvisning her på stedet" drager var en ekstrem fascinerende race og få lov at komme så tæt på dem, var ikke noget hun kunne sige nej til! Bare tanken om at se dem tættere på gav spænding i maven.