Like A Small Boat, On The Ocean

[Deleted]

”Og jeg håbede at du ville være nok har jeg jo sagt. Jeg bryder mig ikke om at have brug for to på en gang, men det har jeg. Jeg ville ønske jeg ikke havde det sådan så stærkt at jeg ikke havde lyst til at sige det” sagde han med en skæv grimasse. Han elskede jo for pokker Charlie så højt at han havde håbet det var nok. Han var godt klar over at han skulle have været ærlig fra starten af, men der havde han jo været forblindet af de følelser han havde for ham. ”Du siger jeg ikke bruger min hjerne. Hvordan kan det ikke være negativt?” spurgte han med et ganske let ryst på hovedet da han virkelig slet ikke kunne forstå at Charlie kunne mene det ikke var negativt. Hvordan kunne det ikke være negativt at bede en anden person at bruge hjernen? ”Og jeg har ikke lyst til du skal skælde mig ud Charlie” mumlede han ganske lavt og kløede sig selv let i nakken. Han lagde ikke mærke til at hans ben begyndte at trippe igen, men han ville bestemt ligge mærke til det hvis han begyndte at gå frem og tilbage igen. det var altid ganske tydeligt hvad det betød.

”Jeg gider ikke Charlie. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal” sagde han til det første inden han bemærkede at Charlie stod ganske tæt på ham. Han rystede ganske let på hovedet til at han skulle råbe af ham eller noget i den stil. Han havde ikke lyst. Han havde mest af alt lyst til at give ham et kys, men han ville ikke ødelægge hvad end han havde med Collin. Selvom han var ret så sikker på at Collin og ham ikke havde noget, men han ville bare heller ikke løbe en risiko heller. ”Jamen jeg vil ikke Charlie. Jeg er ikke den type person. Jeg er altså ikke Collin at du ved det” sagde han og slog en hånd op for munden da han fik nævnt Collin. Han ville jo også heller selv have et blødende hjerte end han ville give andre det samme.

[Deleted]

"Men det var jeg ikke, Ray," sagde Charlie og sukkede tungt. Han vidste snart ikke, hvad mere han skulle sige. Hans hjerte gjorde ondt og hans hjerne kørte på højtryk, for at gøre mindst muligt for at Ray skulle opdage det. Han bed let i sine negle, med den svage frygt for, at de ville være helt væk inden Evanna forhåbentlig snart ville møde på arbejde så han kunne få snakket med hende og komme væk herfra, selvom han mest af alt bare havde lyst til, at gå uden at snakke med Evanna først, problemet ved det var blot, at så vidste han at han var nødt til at komme igen en anden dag. Så kunne han ligeså godt bare få det overstået nu, hvor han alligevel stod overfor Ray. "Jeg sagde også at du ikke er dum. At jeg altid vil elske dig og du altid vil have en plads i mit hjerte, men du hænger dig i de negative ting," svarede han og trak lidt på den ene skulder, mens han holdt fast i stolen, for ikke ubevidst at rejse sig og begynde at gå frem og tilbage. Han slog blikket mod gulvet, mens hans ben trippede videre, "Godt," mumlede han blot og slap stolen igen selvom han slet ikke kunne sidde stille, han lænede sig lidt frem og så lidt tilbage, kun for at læne sig frem igen. Han lignede nok mest af alt en som skulle tisse eller sådan noget.

"For at få det bedre med dig selv. Det var trods alt mig som gik fra dig," svarede han mens han stadig stod helt tæt på Ray. Han bakkede dog et par skridt da det gik op for ham, hvor tæt de var på hinanden. Problemet var bare at nu var han oppe og stå. Ubevidst begyndte han da også at gå frem og tilbage, mens hans hjerne kørte på så højt et tryk, at han nærmest var bange for, at hans tanker var som talebobler over hans hoved. Han stoppede dog brat op, da Ray nævnte Collin, "Jeg er pisse ligeglad med Collin. Jeg har aldrig mødt manden og kommer nok heller aldrig til det, men jeg håber fandme du er klar over, at du er mere værd end en som ham," normalvis bandede Charlie aldrig rigtigt, så to bandeord i en sætning, fortalte nok mere end de egentlige ord som havde forladt hans læber. Han fnøs let og begyndte så igen at gå frem og tilbage, stadig ubevidst. Han fiskede sin mobil op af lommen, for at tjekke klokken. Nu måtte hans adaptivsøster gerne se at lette bagdelen, så han kunne komme væk herfra.

[Deleted]

”Du siger omvendt også selv det ikke helt er min egen skyld, men jeg bare skulle have sagt det tidligere. Det har intet at gøre med om du var nok eller ej” sagde han med en ganske skæv grimasse da han virkelig havde følt at Charlie var nok, men så var trængen sneget ind på ham. Han hadede trods alt selv han havde det sådan og han ville jo gerne være sammen med Charlie, men han ville bare gerne også være sammen med Collin og som det så ud nu var han sikker på intet at kunne lade sig gøre. Og nok havde Charlie sagt han gerne ville have ham tilbage, men det kom de bare ikke langt med når han ligesom også gerne ville se Collin. Han havde ikke lagt mærke til at Charlie havde begyndt at bide sig selv i neglene. ”Og det har jeg lidt svært ved at tro på når du gik fra mig Charlie” sagde han med en ganske skæv grimasse da han virkelig lige nu havde svært ved at tro på at Charlie elskede ham. Måske mest af alt fordi han ikke selv følte han var værd at elske lige nu. ”Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle skælde dig ud. Jeg kan jo godt forstå du gik fra mig” sagde han ganske stille og slog sit blik ned. Han hævede let sit øjenbryn da Charlie virkelig sad uroligt på sin stol.

”Jamen jeg er ikke sådan. Jeg er ikke voldelig. Jeg er ikke ham der vil skælde ud. Alt jeg gør er at give mig selv skylden og føler virkelig ikke jeg fortjener at nogensinde blive elsket. Jeg kan tydeligt ikke holde på folk længere tid end jeg kan nå at nyde det bare for to sekunder inden jeg damner det op. Jeg er slet ikke værd at elske” sagde han stille og havde lige nu mest af alt lyst til bare at græde og især over at Charlie atter træk sig væk fra ham, men han ville ikke få noget ud af det. ”Du slider gulvet” påpegede han roligt da Charlie begyndte at gå rundt igen og stod stadig selv stille på sin plads da han følte sig limet til gulvet. ”Pas på hvad du siger. Han er stamkunde her så jo det kan godt være du støder ind i ham. Der var en grund til jeg advarede dig om at han var dårligt selskab for Philip” sagde han stille og kløede sig ganske let i nakken. Før eller senere ville det sikkert også komme frem at han selv havde noget for Collin. Det kunne være det skubbede Charlie over i Sagas favn hvor han burde være.

[Deleted]

Charlie rystede lidt på hovedet, "Whatever Ray.." mumlede han og lod sine øjne hvile såret på Ray. Han vidste ikke hvad han kunne sige for at få Ray til at forstå, at han altså kun havde været 15 år, Ray havde været hans første kæreste og lige som han havde troet at alt var så perfekt, at han faktisk havde overvejet at springe ud, så havde Ray smidt bomben. Det gjorde stadig ubeskriveligt ondt indeni, at tænke på det, for alle de gamle følelser blussede op i ham.
Måske han bare skulle have holdt sin mund og bare taget imod sin hue og ladet samtalen ligge der. Han slog hårdt i bordet med blikket direkte på Ray, "Jeg var klar til at springe ud, for din skyld og så står du og fortæller mig, at det er svært at tro på, når jeg åbner mig for dig og fortæller dig om mine følelser?! Seriøst, damn dig Ray," sagde han, ikke vredt, men utroligt såret og gned sin håndflade en smule, da det snurrede i den efter han havde slået i bordet. Der skulle virkelig meget til, før Charlie nåede helt derud hvor han slog på ting, men han slog aldrig på nogen. Border, vægge eller døre, den slags, men aldrig personer, og det var kun hvis han var helt derude hvor han ikke følte hans ord blev hørt. "Godt for dig," mumlede han og begyndte at bide i en negl igen, mens hans ene ben stadig trippede.

Charlie rullede med øjnene, "Drop det der selvynk," kommenterede han selvom han godt vidste det måske lød langt hårdere end det var ment. Han forsatte med at gå frem og tilbage, men stoppede brat op, da Ray kommenterede på det og vendte sig med fronten mod ham. "Oh virkelig?" spurgte han og gik hen mod Ray og stillede sig helt tæt på ham, "Er det her måske bedre?" spurgte han og mærkede selv hvordan hans hjerte nærmest slog et slag over, da han var så tæt på Ray, at han kunne dufte hans velkendte duft. Charlie slog let ud med armene, "Igen, jeg er ligeglad med Collin," svarede han, han kunne ikke være mere ligeglad med Collin, han havde aldrig mødt ham, men havde allerede en idé om, at han bestemt heller ikke ønskede det, og så tit kom han heller ikke og besøgte Evanna på arbejdet, at chancen for at møde Collin der, nok ikke var større nu end den havde været da han havde været kærester med Ray.

[Deleted]

Ray sukkede ganske lavt over Charlies whatever. Han havde intet at sige til det for han vidste godt han ikke som ham da han havde været i samme alder. De ydere faktorer i form Charlie havde penge og derfor skulle passe en del mere på sit ry og rygte end Ray skulle så havde Ray også bare langt mere støttende forældre og derfor var det i sidste ende nemmere at være Ray. Det var sikkert også derfor han nemmere kunne tillade sig at være polygam. Hans forældre og da især hans mor var helt vildt støttende overfor Ray. Det var ikke lige fremme sådan Charlies familie var.

Ray fik et kæmpe stik i brystkassen da Charlie sagde han havde været klar til at springe ud for ham. Han vidste jo godt selv det var stort af ham og egentlig var det ikke fordi han betvivlede Charlies følelser. Han mente bare ikke selv han fortjente dem. Og så det faktum han havde fanget sig selv i mellem Charlie og Collin. Han havde lyst til at ramme Charlie der hvor det gjorde ondt for at holde ham på afstand, men han ville ikke skælde ud eller slå på ham. Han elskede jo stadig Charlie, men han fortjente virkelig ikke en chance mere og selvom det var ligeså umuligt at være forelsket i Collin også så følte han blot et sted det var bedre at gå den vej end at blive ved med at damne en på 16 år op med alle hans komplekser. Han lagde godt mærke til at Charlie havde begyndt at bide sig i neglene, men stoppede ham ikke denne her gang. Det gav ham lyst til at tage hans hånd og kysse den og sige alt nok skulle blive ok, men det vidste han godt det ikke ville.


”Du kender mig ikke særlig godt hvis du tror det er medynk Brown” sagde han med en ganske skæv grimasse da han forsøgte ikke at være egoistisk og især efter hvad han havde budt Raven over et år forinden. Han selv stivnede en anelse da Charlie stilte sig helt tæt op af ham hvilket fik Ray til at slå sit blik ned og rystede ganske let på hovedet. ”Det skal du ikke være. Han er vores stamkunde og endelig kommet tilbage efter en længere pause. Dog nu uden Philip ved sin side” sagde han en anelse stædigt selvom han havde lyst til at fortælle hvorfor Collin var så vigtigt at han kom der når det ikke kun var det. Han vidste godt at Collin var totalt irrelevant når han snakkede sådan om ham, men han havde bare heller ikke lyst til at fortælle ham en masse for at såre ham. ”Jeg forstår bare stadig ikke din bedste vens motiv til at se Collin for så nærmest at stoppe med at se ham efter han er sammen med din søster. Er du helt sikker på der ikke er noget du ikke fortæller mig?” spurgte han og lagde hovedet ganske let på skrå da han gerne ville vide grunden til andre end ham selv var så dum at bruge tid på Collin.

[Deleted]

Charlie slog opgivende ud med armene, "Netop, Mr. MacKay, jeg kender dig ikke særligt godt," medgav han og rystede på hovedet, han havde troet han havde kendt Ray, men han følte det stik modsatte lige siden han var gået fra Ray, så i hans øre var det ikke andet end selvynk Ray kom med. "Hvad er det du ikke fatter ved, at jeg er ligeglad med Collin?" spurgte han irriteret og trådte et par skridt væk fra Ray igen, hvortil han gik hen og tog sin hue fra bordet han havde haft lagt den på. Hvad end Philip havde lavet med Collin, var Charlie faktisk også ret ligeglad med, han ville næsten hellere have at han var sammen med Collin end med hans storesøster.
Charlie så på Ray med et mistrorisk blik, "Det rager hverken dig eller mig, hvad damn Philip laver med hvem," svarede han hårdt og vendte blikket mod uret, det var simpelthen ikke værd at vente på Evanna, at skulle stå og skændes med Ray. "Farvel Ray," sagde han og blev enig med sig selv om, at han måtte ringe eller sende Evanna en sms senere. Han gik mod døren og smækkede den efter sig og forlod pubben.

//OUT