Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 3, 2017 13:17:05 GMT
@gabriella Diagonalstræde Oktober 2054 Omkring middag
Riley kiggede op og ned af den overpyntede gade. Man kunne virkelig se at Halloween nærmede sig, om muligt gjorde magikere endnu mere ud af de forskellige højtider end mugglerne gjorde. Måske var det også bare fordi at magiske tilføjelser gjorde dekorationerne langt mere overdådige end mugglernes. Riley elskede de forskellige højtider. Af en eller anden årsag inspirerede de ham altid til at skrive historier - hvilket jo var en god ting eftersom det var hans levebrød. I dag var ikke anderledes. Skønt halloween stadigvæk var næsten en hel måned væk blev den fejret i hele oktober ligesom julen blev fejret hele december - og november med de fleste steder. Det gav bare en helt speciel stemning som han ikke ville være foruden. I dag havde han besluttet sig for at finde en lille kro i Diagonalstræde hvor han kunne sidde og få skrevet lidt. Den Utætte Kedel var lidt for overendt til at han ville kunne koncentrerer sig der, så måske et sted lidt mindre populært. Så længe der var græskarjuice og kaffe kunne han ikke klage. Han gik ned af gaden og betragtede dekorationerne han passerede på sin vej. Et forhekset græskar hævede sig pludselig op fra stakken af græskar det lå placeret i og forskrækkede en gruppe forbipasserende unge kvinder der skreg skingre skrig i deres overraskelse, men kort efter brød sammen i latter over hinandens voldsomme reaktion. Riley smilede for sig selv.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 14, 2017 15:25:57 GMT
Gabriella havde været ude og handle, en ting hun hadede noget så inderligt, men desværre skulle gøres, da ingen andre ellers ville gøre det for hende. Hun var vendt tilbage til England efter et års tid i Norge, men efter Garden havde overtaget snart hele norden, så ville hun ærligt talt hellere tilbage til England, end hun ville sidde fast i et land, hvor hun ikke engang kunne sproget, selvom hun da havde lært en del af det i det år hun havde boet der. Hun gik ned ad en af gaderne, hvor hun lidt længere fremme kunne høre nogle unge kvinder sætte i skrig. Først mærkede hun hvordan hele hendes krop på et split sekund satte gang i alle alarm klokker, men som skrigene blev til latter, mærkede hun hvordan hun slappede lidt af igen. Hun ville nok aldrig vænne sig til, at der ikke ville ske hende noget mere. At forstanderen for det børnehjem hun havde boet på hele sit liv, nu var bag lås og slå, takket været Jacobos advokat firma. Hun havde dog ikke selv vidnet i sagen, da hun ikke kunne se nogen af dem i øjnene. Hun trak sin hætte på sin kappe godt op, omkring sit ansigt, da den efterhånden ret så kølige efterårs vind bid i hendes røde kinder. Det resulterede dog så også i, at hun ikke rigtigt kunne se, hvor hun gik. "Hov, undskyld," udbrød hun hurtigt som hun kunne mærke hun gik ind i en anden, og satte sig hurtigt ned i hug for at samle sin pose op igen, og de småting som var faldet ud i det hun havde tabt posen. Hun skubbede hætten ned, for bedre at kunne se, om hun fik det hele med, før hun vendte blikket tilbage på personen hun var gået ind i. "Riley?" spurgte hun overrasket over, at se ham her.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 24, 2017 13:01:49 GMT
Bedst som han egentlig havde tænkt sig at han han ville slutte for i dag og se at komme tilbage til Chrissandra som han havde snakket med at ville spise aftensmad med senere i dag og han ville også gerne lige nå hjem og i bad først. Som han fik tømt kaffekoppen og betalt regningen rejste han sig op med ryggen til færdslen i og med han lige skulle checke at han havde fået alt sit happengut med sig. Idet han trådte et skridt baglæns mærkede han noget blødt støde ind i hans ryg og han snurrede hurtigt rundt fordi han ville undskylde, men dette resulterede blot i at han fik revet posen ud af hendes hænder så indholdet blev spredt ud over gågaden.
Flov og undskyldende kastede han sig på knæ ved siden af hende og gav sig til at hjælpe med at samle op, det var først som han hørte sit navn blive nævnt at han rettede blikket mod kvinden som nu var i øjenhøjde foran ham. Der gik et par korte sekunder før det gik op for ham hvem det var, men det havde nok også noget at gøre med at han ikke havde forventet at skulle løbe ind i hende her. ”Gabriella?” Smilet voksede på hans læber, ”Jamen hej! Hvad laver du her? Jeg troede at du var flyttet til Norge.” Sagde han storsmilende og fik hjulpet hende med at pakke de sidste af hendes ting tilbage i posen. ”'Det må du altså undskylde, jeg havde slet ikke set dig,” sagde han så som om at hun ellers skulle være i tvivl om han havde gjort det med vilje for det skete jo heeeleee tiden. Eller noget.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 18, 2017 19:04:59 GMT
Det hele var gået så hurtigt, at Gabriella dårligt nok havde nået at opfange hvad der egentlig var sket, før både hende selv og manden hun havde været stødt ind i, begge to lå på knæ på gulvet og samlede diverse ting og sager op, mens de begge to undskyldte. Hun grinte let og nikkede, da han efter lidt også genkendte hende, men hun regnede dog med, at det var fordi han måske var blevet forskrækket og lige skulle finde sig selv igen. "Jamen det var jeg også, men det hotel jeg arbejdede på, valgte at overflytte mig til det her i England. Altså det er samme hotel-kæde, bare.. Et andet land.." forklarede hun selv en smule rundforvirret over at støde på lige netop ham. Normalvis tog hun meget hurtigt afstand til mænd, men hun var blevet bedre med alderen og hun var langt fra ligeså indebrændt som hun havde været i sine barndoms og teenage år, men nu var hun jo også blevet voksen og dermed mere moden. Hun havde lært at tage mere ansvar, i stedet for bare at give resten af verden skylden for alt hvad der gik galt. Hun smilede stort til ham, "Tak," sagde hun da de i fælleskab blev færdige med at få samlet alt op i posen igen, og skubbede den op, så den hvilede omkring hendes albueled, så hun forhåbentlig ikke ville tabe den igen. Hun viftede hurtigt med hånden, "Pjat med dig, det var ligeså meget min skyld," sagde hun og trådte lidt til siden, så folk kunne komme forbi dem, efter hun var kommet på benene igen. "Har du lyst og tid til, at drikke en kop kaffe?" spurgte hun, selvom det måske var et lidt dumt spørgsmål, når han jo lige havde siddet og drukket højst sandsynligt selv samme drik, lige inden han havde rejst sig og det hele var endt i kaos.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 30, 2017 13:24:12 GMT
Skønt de kun havde mødt hinanden den ene gang kunne han alligevel godt huske deres lettere akavede første møde, heldigvis havde det da endt ud i at være ganske hyggeligt. "Arh på den måde," sagde han smilende. "Er du så glad for at være tilbage i England?" Spurgte han ind og rejste sig fra jorden. Han kunne ikke lade være med at smile til hende og nikkede så, "man kan vel aldrig få for meget kaffe," svarede han så til hendes tilbud, nu havde han jo aldrig nået at give hende den rundtur som han ellers havde lovet hende i Norge, så at tage revance med et kaffemøde virkede fair.
"Altså de laver god kaffe her, jeg taler af personlig erfaring." Sagde han med et skævt smil og gjorde en gestus med hånden mod den stol han lige havde rejst sig fra. Han var ret ligeglad med at han lige havde betalt og nu var klar til at tage en kop mere, man havde vel altid ret til at ombestemme sig. Han satte sig på den samme stol han lige havde rejst sig fra og smilede til hende på ny, "så Norge var måske ikke lige dig?" Spurgte han ind. Han var selv virkelig glad for Norge og havde også selv boet der i en periode, men han var nu glad for at være tilbage i England.
|
|