I swear it wasn't me!

[Mayson Carver]

Tilegnet: @rolo

Sted: Rolos kontor

Tid: 10.00, om formiddagen

Årstal: September, 2054

Påklædning: Skoleuniform

---

Det var meget længe siden at Mayson havde været så nervøs. Han var blevet informeret om af en elev at Professor Harminn gerne ville snakke med ham på sit kontor. Selvfølgelig var alle de værste skrækscenarier begyndt at melde sig i hans hoved. Hun havde nok fundet du af at det var ham og Luke der havde været inde og stjæle Professor Rodens tavle sidste år, det var meningen at de skulle have puttet den tilbage eftersom det bare havde været en udfordring fra The Hogsquard, men de havde stillet den i fornødenhedsrummet og da de var kommet tilbage efter den nogle dage senere for at hænge den på plads var den blevet flyttet, den havde i hvert fald ikke været der hvor de havde stillet den, men det kunne selvfølgelig også være svært at finde det samme sted når rummet var så fyldt med alverdens ting som folk havde skjult over årerne. 
Mayson sank lidt. Det kunne måske også være på grund af den udfordring Luke havde givet ham lige inden skolen sluttede hvor de havde stået som to idioter og sunget og danset på bordene foran hele lærestaben. Han bed sig let i tungen, det havde været noget af det mest grænseoverskridende han nogensinde havde fortaget sig. 

I bund og grund frygtede Mayson nok allermest at han ville miste sit vejleder emblem for at være så dårligt et forbillede. Han bar det emblem med stolthed og det betød utrolig meget for ham at han var blevet specielt udvalgt til at bære det. Det var trods alt kun 8 elever om på hele skolen der fik den ære plus de to præfekter.
Han stoppede op foran kontoret og tog så en dyb indånding. Han måtte gøre alt hvad der stod i hans magt for at få lov til at beholde emblemet, om det så betød at falde på sine grædende knæ. Okay måske ikke helt, men næsten alt så. Han bankede forsigtigt på.
Det havde været befriende at starte på skolen igen, han havde virkelig savnet sine venner, men en som havde været i hans tanker en stor del af sommerferien var Laine. Selvom de måske ikke havde snakket sammen hver eneste dag havde hun altid været der for ham hvis han havde haft brug for det og han havde elsket at hænge ud med hende og så var der lige det med sidste skoledag. Han mærkede kinderne brænde en smule ved tanken. Der var i hvert fald ingen tvivl om at han savnede hende.  

[Deleted]

Mayson havde knap nok været nød til at banke på, før døren stille og roligt åbnede sig på magisk vis og tilbød ham indenfor. Kun videre fremhævet af den kvindelige stemme, der lød efterfølgende: ”Godt du kunne komme, Mayson.” Hendes stemme var normal blid og munter. Den var stadig blid. Men der lå en ildevarslende fasthed i den denne gang. Hun havde ikke engang set op fra, hvad end hun sad og fumlede med.
Som han så ellers trådte ind, lukkede døren atter i bag ham. Stadigvæk ganske stille og roligt. Der var ingen grund til at smække med dørene til trods for at stemningen på kontoret virkede en smule… kvælende for den syndende. Professor Harminns kontor var ellers et af de mere indbydende, hvis man kunne sige det. Det var ikke det største på skolen, men alligevel havde det lykkedes hende at smide en masse personlighed ind i det uden at det virkede for fyldt. Bogfyldte reoler stod og dækkede op ad væggene som tapet. Gulvet var af store trædesten frem for glat marmor eller træplader. Der var endda et mindre vandløb af krystalklart vand, der løb tværs igennem lokalet i et snoet S. Planter var der masser af. For det meste harmløse planter, der ikke konstant prøvede at æde. Derudover var kontoret oplyst af et behageligt lys, der ikke virkede til at have en direkte kilde. Men selvom indretningen kunne minde om en regnskov, var der ligeledes moderne møbler. Bland andet et smukt skrivebord, fyldt med pergamenter og andre ting og sager. En højrygget læderstol, hvor den eneste anden person sad i. To mindre lænestole på den anden side af skrivebordet. Og et tildækket spejl.

Endelig løftede Rolo blikket mod den besynderlige dreng, hun året inden havde fået ansvaret for. En begavet ung mand, uden tvivl. Som hun havde sat sin tro på. En tro, der på sin vis var blevet udnyttet, så vidt hun vidste. Foruden at være iført sin gråbrune kappe og spidse hat, sad et par forstørrelsesbriller på hendes næsebrug, som hun selvfølgelig fjernede relativt hurtigt, efter at have fået øje på Mayson. Hun rettede sig samtidig lidt mere op og lagde sine redskaber fra sig på bordet. Brillerne beholdte hun i sine hænder. Udtrykket i hendes ansigt var ikke smilende. Men alligevel lykkedes det hende at af holde sig fra at virke direkte vred. I stedet fortalte hendes øjne og den afslappede lige mund, at hun vidste, hvad der skulle vides. Og muligvis mere til. Meget lidt gik trods alt hendes næse forbi, var hvad rygter havde at sige om hende.
”Tag endelig plads.” sagde hun og lavede en gestus mod en af lænestolene. ”Jeg har nogle ting, jeg gerne vil diskutere med dig.” Hun rømmede sig en smule og satte sig selv lidt bedre på plads og så derefter tilbage mod ham og løftede da spørgende sine bryn en smule. ”Havde du en god sommerferie??”

[Mayson Carver]

Mayson mærkede panikken sprede sig i hele kroppen. Havde hun fundet ud af det med tavlen? Han havde stadigvæk lidt dårlig samvittighed over det selvom han ærligt måtte indrømme at Professor Roden havde set lidt sjov ud i hovedet da det var gået op for ham at den manglede.
Selvfølgelig havde han efterfølgende fået en ny, men samvittigheden havde nu stadigvæk naget Mayson en smule, det havde jo ikke været meningen at Samuel skulle have opdaget at den var væk.
Som døren gik op mærkede han blodet pulserer rundt i hele kroppen, han kunne nærmest høre det i ørerne og han sank en klump. Måske var det bare bedst at gå til bekendelse med det samme? Han ville helt sikkert miste sit emblem på dette her. Det var han i hvert fald temmelig overbevist om, det var jo nok også derfor han var blevet kaldt til samtalen her i første omgang. Han burde nok bare undskylde og så håbe at hun forbarmede sig over ham. At være sådan på kant med nerverne gjorde også at det gav et sæt i ham som døren bag ham lukkede i med en svag knirken.
Efter kort at have set sig over skulderen mod døren gik han frem mod lænestolen imens hans sanser blev mere og mere skærpet.

Kontoret var en del anderledes end de andre han havde været på - hvilket ikke var mange og det havde altid været i forbindelse med elever der havde lavet ballade. Ikke ham selv.
De gule øjne mødte kort hendes, han forsøgte at læse hendes holdning, var hun sur? Han var ikke sikker. Hun virkede alvorlig, men det var der sikkert også god grund til. Han krøb en smule sammen under hendes blik som han nåede frem til hende med hænderne foldet foran sig og halen svingende i ukontollerede buer bag ham.
Hendes ord gjorde ham om muligt endnu mere nervørs og han kunne ikke holde det ud længere: ”Professor, det med tavlen var kun for sjov, vi ville have leveret den tilbage, men vi forlagte den...” Plabrede han ud imens han tog et sidste skridt frem mod lænestolen.
For sent blev han opmærksom på sin egen fejltagelse. Han blinkede overrasket velvidende om at han nok havde talt over sig. Han slog sig meget hurtigt ned i den henviste stol og mærkede hvordan temperaturen herinde synes at stige. Han rømmede sig let og forsøgte at lade som om han slet ikke havde nævnt noget omkring den forsvundne tavle. ”Øhm...jo tak....den har været fin, men jeg har savnet at være her på skolen.” Sagde han og forsøgte sig med et stort uskyldigt smil. Han var ikke bekymret for at flashe de spidse hjørnetænder for Rolo, hun havde trods alt set dem flere gange.