Not As I Expected...

[Deleted]

Han nikkede kort, "Så længe du er tilfreds, så kunne jeg ikke ønske mig mere" svarede han roligt, han var ikke den romantiske type, men han kendte jo Leonora, og han købte gerne blomster med hjem, for at glæde hende fra tid til anden, drak et glas rødvin, eller nu et glas rødsaftevand med hende.
Han rynkede lidt på panden, ved hendes ord, "Leonora, det er mange år siden," sagde han ret bestemt, han ønskede ikke at skulle til at tage den snak igen. Han vidste jo godt han havde haft dummet sig dengang, ved at være hende utro, men han havde jo også fortrudt det lige siden, han havde undskyldt utallige gange, de havde jo også snakket det i gennem dengang det lige var sket. "Jeg elsker dig, din krop er blot en bonus, okay?" sagde han og så alvorligt på hende. Det var jo ikke noget hun skulle bekymre sig om.

Han gav hendes lår et kort klem, "Tak, skat, nu føler jeg mig slet ikke gammel" svarede han i et suk, men stadig med et lille smil på læberne. Han gengældte hendes kys, og aede roligt hendes lår.
Ja, de ville ikke ligefrem være unge forældre, men det havde de jo sådan set været indtil nu, og med alder kom erfaring, måske dette her barn ret faktisk ville kunne blive et fornuftigt et. Så kunne han altid gøre både Justin og Megan arveløse.

[Deleted]

Leonora smilede, hun følte sig ihvertfald ganske tilfreds i hans selskab og hun ønskede sig som sådan heller ikke mere, hun ville bare gerne have at det ville barn ville komme ud og se dagens lys. Hun elskede børn, men hun måtte da bestemt sige at hun ikke selv havde regnet med at skulle have flere.
"Ja det er mange år siden, men det sidder stadig i mig og det vil det altid gøre, det har vi snakket om før" sagde hun lige så bestemt, sådan noget kunne hun jo ikke bare komme sig over og det håbede hun da at han forstod.

"Du er gammel, men det er jeg også, så det er okay" sagde Leonora i et grin og blinkede til ham, indne hun forsigtigt kyssede hans læber, hun holde virkeligt meget af ham og hun ville gifte sig med ham igen hvis hun fik muligheden for det.
"Jeg er nødt til at få fat i Durmstrang, jeg er bare ikke sikker på jeg er klar til et års barsel igen" sagde hun og vidste dog godt der ikke var andre muligheder for Alexander var nok lidt for meget mand til at ville tage barsel, sådan havde det jo altid været og det var en af de ting hun elskede ved ham.

[Deleted]

Alexander sendte Leonora et meget bestemt blik, "Og præcis derfor, behøver vi ikke snakke om det igen" afsluttede han, han ville ikke snakke om det, og det håbede han, at hun ville forstå. Det sad jo også stadig i ham, men sket var sket, og han kunne ikke gøre det om, uanset hvor meget eller lidt de så end kunne snakke om det, så ændrede det ikke den fact at han havde været hende utro.
Det havde jo haft mange problemer i forholdet dengang, som ikke var der mere, og han kunne aldrig drømme om, at være Leonora utro igen.

Han lo let, "Så lad gå da" sagde han og rystede lidt på hovedet af hende, før han gengældte hendes kys. Der var mange ting som skulle falde på plads nu. Herregården havde masser af plads, så heldigvis var det ikke en af tingene som de skulle til, at tage stilling til. Nej, det var mere alt det andet praktiske. Baby legetøj, bleer, babyseng, pudselbord og hvad der ikke ellers fulgte med. Havde de overhovedet noget som helst tilbage fra dengang Justin og Megan havde været små?
Han nikkede roligt, "Ja.. Det kan være Megan vil tjene lidt ekstra på at være barnepige nogen gange.. Ellers må vi finde os en barnepige" sagde han. Nej han havde bestemt ikke tænkt sig, at tage nogen som helst form for barsel, hans arbejdesplads havde brug for ham, og det havde dødsgarden bestemt også. Det var stort nok i sig selv, at han havde taget ferie, for at komme afsted med Leonora denne gang.

[Deleted]

"Hvorfor fejer du det sådan af vejen?" spurgte hun en smule irriteret, nogengange havde hun jo brug for at snakke om det og det virkede han ikke umiddelbart ud som om at han var med på.
"Jeg er bare usikker, det er du nødt til at leve med, det er konsekvensen af at dumme sig okay? Så du skal ikke prøve at feje det af som om at det var ingenting" sagde hun en smule irriteret og dog stadig usikker, hun vidste ikke helt hvordan hun bedre kunne forklarer det, hun havde bare brug for at være sig selv nogengange, hun elskede Alexander men det at han havde været hende utro, det ville hun aldrig kunne glemme.

"ja... Jeg må finde ud af det, jeg tager barsel men jeg ved ikke om jeg tager et helt år igen, jeg føler jeg bliver isndsyg af at gå hjemme" sagde hun og sukkede tungt.
Leonora elskede at være mor, men nu havde hun endeligt fået en karrierer som Rektor på Durmstrang og hun kunne ikke forestille sig at være noget andet sted, det var det første job som hun virkeligt elskede og hun ville bestemt ikke miste det bare fordi at hun nu var blevet gravid.

[Deleted]

Et irriteret og nærmest opgivende suk brød Alexanders læber, "Leonora stop så," sagde han denne gang langt mere bestemt end før. Han mente de havde snakket om det som der skulle snakkes om i den sag. Den var lukket for ham, og han ville simpelthen ikke til at tage den op igen. Han vidste godt selv, det måske ikke var helt retfærdigt, men nu var Alexander heller ikke kendt som den mest retfærdige mand på jorden.
"Der er ikke noget at være usikker over. Jeg begik en fejl for mange år siden, det kan jeg ikke lave om, men jeg troede ærligt talt, vi havde lagt det bag os," sagde han hårdt, velviden om, at det overhovedet ikke var fair, så magtede han bare ikke i gennem den samtale en gang til.

Han sukkede let, "Vi kan lave en aftale.. Jeg tager tre ugers barsel med dig, du bestemmer hvornår de skal lægge, men til gengæld så glemmer vi også alt om dengang jeg var dig utro" foreslog han, han var jo også selv blevet ældre, og han elskede jo Leonora virkelig højt, og ville hende kun det bedste, så hvis det betød han skulle tage fri fra arbejdet i nogle uger, så måtte han jo gøre det.
Han lagde en hånd mod hendes mave, selvom han ikke helt vidste hvad han forventede, hun var jo ikke langt nok henne til, at han forventede et spark eller noget i den dur, men det var bare en rar tanken om, at deres lille baby lå der inde.

[Deleted]

Leonora kiggede på ham med et lige så hårdt blik som det han selv satte for dagen, hun havde stor respekt for Alexander, men på den anden side så var der jo en grund til at de to havde været sammen så mange år, for selvom han var den dominerende, så turde hun godt sige ham igen. Alexander havde aldrig slået hende, det var mest Megan og Liam der havde fået en på hovedet hvis de ikke havde opført sig pænt.
"Vi har lagt det bag os, men det er noget du må leve med og noget jeg må leve med... Så at jeg bringer det op engang imellem er din straf for hvad du har gjort" sagde hun hårdt, han kunne da ikke bare slippe fra tingene på den måde.

"Så nu skal vi til at forhandle? Forhelved Alexander bliv dog voksen!" snærrede hun, han kunne da ikke bare sidde og sige at hun skulle forhandle sig ned til barsel i mod at hun holde mund om hans utroskab.
"Du har ingen idé om hvor ondt det gør når ens ægtefælle er en utro! Jeg har aldrig følt mig så uønsket og nedgjort" sagde hun hårdt, han kunne bare ikke skippe over dette her samtale emne hver eneste gang.

[Deleted]

Alexander havde aldrig været god til det der med, at tage i mod ordre fra andre. Han var en leder og det ville han altid være. Stod det til ham selv, så var han Minister for Magi, men sådan noget blev man jo ikke bare lige. Alexander ville ikke selv mene han var en voldlig type, selvom han nok var det på rigtigt mange punkter, men det var jo kun, når folk ikke makkede ret, at han måtte få sine ord ind i hovedet på dem, på en anden måde end med ord.
"Så det nok Leonora, stop lige nu, jeg vil ikke høre et ord mere" sagde han hårdt og bestemt, dog uden at hæve stemmen, det gjorde han faktisk meget sjældent, så ville han hellere stikke folk en på hovedet, end at stå og råbe af dem. Det havde han ofte gjort, både med Megan og med Liam. Han havde da også haft lyst til, at stikke Leonora en lussing eller en over nakken flere gange, men han havde aldrig gjort det. Ikke fordi han ikke elskede hende, det var nok nærmere præcis derfor han ikke havde gjort det. Men han elskede selvfølgelig også sine børn.

"Jeg gav dig et tilbud, vis dog noget taknemlighed og var dit sprog" han var på rigtigt mange punkter meget gammeldags, og bande ord ville han simpelthen ikke høre på, både Liam og Megan fik en over nakken hvis de snakkede grimt i Alexanders nærvær, men det vidste de begge to godt, så det skete heldigvis ikke så tit.
"Og du har ingen idé om, hvordan det er, at høre på en fejl blive revet op igen og igen, år efter år, jeg magter det ikke mere Leonora, det slutter nu!" sagde han hårdt og bestemt og greb fat i hendes arm, for at rive hende med ind i deres kahyt, da mugglerne ombord på skibet var begyndt, at vende deres blikke i mod dem, og skulle Alexander ikke ende med, at slå alle ombord ihjel, så skulle de væk fra de klamme mudderblods lige nu.

[Deleted]

Leonora kom nu også fra en ganske fin familie, men når hun havde et standpunkt, så tog hun det. Hun lod altid Alexander bestemme og hun havde utrolig stor respekt for sin mand, men lige på dette her punkt, omkring hans utroskab, der ville hun ikke give sig, for det var noget der stadig sad utroligt dybt i hende og noget han aldrig nogensinde ville kunne bestemme over.
"Taknemmelighed? Du har ingen idé om hvor ondt det gør det du har udsat mig for, og det at du ikke engang kan styre temprement når du taler om det" snærrede hun igen og rystede opgivende på hovedet, det gjorde ondt han altid tog det sådan.

Som han greb fat omkring hendes arm og trak hende ned i mod kahytten, prøvede hun at trække i mod: "Slip mig! Alexander, slip!" sagde hun bestemt og prøvede at hive igen, men uden held, han var desværre fysisk stærkere end hende.
"Jeg bringer det ikke op igen og igen! Jeg er bekymret fordi jeg kommer til at ligne en blåhval og du åbenbart har haft en svaghed for unge piger! Jeg vil bare vide du holder af mig, ikke starte et skænderi! Du er simpelthen for dum!" sage hun og forsøgte stadig at rive sig fri fra hans greb da de var kommet ind på værelset.

[Deleted]

Alexanders syn på hvordan man behandlede andre, var nok ikke lig med så mange andres. Tingene skulle køre som han ville have dem, det var hans måde eller ingen måde, og sådan var det bare. Selvfølgelig var der små ting, hvor han sagtens kunne give sig, men det var yderst sjældent han gjorde det.
Han øjne lynede næsten af vrede, over den manglede respekt som han mente Leonora havde lige nu. Var der noget som virkelig kunne pisse Alexander af, og få ham til at tyde til vold, så var det disrespekt. "Men du ved, hvor meget jeg har fortrudt det lige siden det skete, og alligevel vælge du at bringe det op! Selv nu hvor vi er på ferie for at hygge os!" han hævede stemmen, den var hård og bestemt, og ikke mindst advarende.

Alexander var fuldstændig ligeglad med, hvor meget Leonora end prøvede at rive sig fri, jo mere hun kæmpede i mod, jo mere strammede han grebet omkring hendes arm. I hvert fald indtil de kom inden for, og døren blev lukket.
Da hun kaldte ham dum, fladt dråben som fik bægret til at flyde over. Alexandet slap Leonora, for til gengæld at stikke hende en lussing. "ER DU SÅ FÆRDIG?" råbte han, som var hun en af deres børn. Hans øjne slog gnister af raseri, og han dirrede helt af arrigskab.

[Deleted]

Leonora sukkede, hun forstod ikke hvorfor han skulle opfører sig sådan her: "Ja hvis du ikke var begyndt at køre det sådan op og blive hidsig, så havde jeg da også ladet det ligge for længe siden!" sagde hun ærligt, men hun ville da ikke stoppe samtalen bare fordi han sagde det.
På mange punkter lod Leonora ham bestemme og styre showet, men når det kom til utroskaben, så fik han ikke lov til at have hatten på, det var hans fejl og det var noget han skulle bøde for, og snakke med hende om når hun havde lyst til at snakke om det.

Som Leonora endeligt kom fri fra ham, kiggede hun på ham med et hidsigt blik, men nåede ikke længere inden hun mærkede han lussing over hendes kind og hun frøs med det samme: "Alexander..." sagde hun i en chokeret stemme, meget havde han gjort, men han havde bestemt ikke rørt hende på den måde før.
Hun stilnede helt og tog sig til kinden uden overhovedet at vide hvad hun skulle sige og et øjeblik overvejede hun om hun burde græde: "Det her ægteskab, er slut!" sagde hun i en hård og såret stemme, og overvejede om hun bare burde styre i mod døren.

[Deleted]

Alexanders øjne lynende. Han havde aldrig slået Leonora før, nogensinde. Men lige nu kunne han bare mærke sit temperament stikke fuldstændig af med ham. Han rystede på hovedet, "Vel havde du ej Leonora, du vil aldrig komme til, at kunne lade det lægge" svarede han vredt.
Alexander var uden tvivl ikke typen man bare sådan lige tog en kamp op med, med mindre man enten var forberedt fra starten på at tabe, eller man virkelig havde nogle argumenter, som ville kunne lukke munden på ham. Han var en meget snæversynet mand, undtal når det kom til hans arbejde hvor han jo brugte hver dag på, at identificere, finde og stoppe mordere. Dette havde nok også været med til, at gøre ham til sådanne en hård mand. Han vidste, at hver gang han smed et menneske i Azkaban, blev hans eget og ikke mindst resten af familiens liv sat det mere til fare. Han ville slet ikke vide hvor mange sure og indebrændte fanger, der sad i Azkaban og bare brugte hver dag på, at finde en måde at få hævn over ham på.

Han var altid på vagt, han slappede aldrig 100 procent af. Det kunne han ikke. Han slog ud med armene, "Fint Leonora, smut. Men du ved, at såfremt du vælge at gå ud af den dør, så kan jeg ikke beskytte dig mere, og du vil ikke se vores børn igen" sagde han bestemt. Ikke fordi han ønskede at true hende, for hun blev hos ham, dette skulle hun gøre af lyst og intet andet.
Han sukkede tungt, og satte sig så på sengen, med ansigt gemt i sine hænder. "Undskyld.." mumlede ham, "Sæt dig ned, så snakker vi.." sagde han opgivende. Han vidste et sted godt, at han var gået over strengen denne gang.

[Deleted]

"Åh så du mener bare jeg skal sætte mig ned og holde min mund? Du må da være sindsyg" sagde hun blot, hun plejede bestemt ikke at tale sådan til Alexander normalt, men hun var bare så vred på ham lige nu at det slet ikke var til at beskrive, hvordan kunne han mene at det pludseligt var hendes fejl at de havde dette her skænderi?
"Du er simpelthen det mest modbydelige menneske jeg nogensinde har kendt!" sagde hun og mærkede hvordan hun havde lyst til at græde, hvordan kunne han overhovedet tale sådan til hende? Var han klar over hvad det her betød for hende.

"Nej... Alexander det er slut" sagde hun blot, at han slog hende kunne hun ikke accepterer og selvom det gjorde ondt at sige, så havde hun brug for at komme væk lige nu, bare langt væk fra ham og lige trække vejret, få sine tanker på rette kurs.
"Farvel.." sagde hun hårdt og gik så ud igennem døren, dette her var slut mente hun ihvertfald lige nu. Som hun smækkede døren, mærkede hun med det samme tårene bryde frem og hun gik op i mod dækket, hun havde brug for frisk luft og lidt nye tanker.

//Out