Butterflies and Dèjá vu

[Darcel Montaque Lavoie]

Denne tråd er tilegnet @cavalier
Den foregår i maj 2054 

---

Darcel var på vej mod Jordans fætter, Jeans lejlighed, hvor hun havde boet de sidste mange måneder. Han var iført det sædvanelige jakkesæt, i dagens anledning i blå toner. Klokken var vel ved at være otte om aftenen og det var stadig lyst, som det plejede at være i maj måned måned.  Han havde næsten lige fyldt år og fejret sin fødselsdag med alle dem han elskede og nu var han klar til at skulle have en mands tid med Jordan. Han havde en vindate klar til dem hjemme ved sig selv, men han havde insisteret på det skulle være en overraskelse og var derfor også nød til at hente hende. De sidste mange måneder han havde tilbragt med Jordan var fantastiske. Han indrømmede dog samtidig gerne, at han var bange for at blive officiel med hende og bruge ordet 'kæreste' om hende. Det havde han prøvet før, og han havde brændt sig på det så mange gange, at alene tanken om det kunne ske igen ville gøre al for ondt på ham. Søgende for at opleve kærlighed med hende igen og alligevel påpasselig, bankede han på døren til hendes fætters lejlighed. Det var et long shot, for hvem vidste om hun overhovedet var hjemme. Hun var trods alt journalist hvilket bød på varierede arbejdstider, præcis som hans eget gjorde, som professor. Mange tænkte ikke over det, men man lavede jo andet end at undervise og at planlægge. Slutningen af semestret var begyndt, hvilket betød hans arbejdstider var ekstra lang. Darcel følte ikke, at han havde set Jordan i evigheder, selvom det næppe var sandt. De så hinanden minimum en gang om ugen, men ikke altid hver dag. De boede jo også hver for sig, og det var af før overnævnte grund. Han vidste dog i sit hjerte, at han ville tilbringe resten af sit liv med hende. Lige nu skulle hans mod dog også følge med ham, da han stadig så tiden an. Så vidt han vidste, havde hun ikke lavet noget med alle mulige. Nej, end ikke William. Det kunne være tiden snart var. Måske i aften. 

[Deleted]

Dress to impress


Jordan havde bestemt ikke lavet noget med andre. Hun havde faktisk holdt sit løfte til ham om at holde sig til at bevise overfor Darcel at hun elskede ham fuldt ud og ikke ville have andre. Hun havde faktisk ikke set William siden der hvor hun havde mødt ham sammen med Darcel hvor hun pænt havde taget sig af Darcel i stedet for da det var ham som hun ville være sammen med. Jordan havde som altid pyntet sig op. Ikke fordi hun regnede med at hun skulle andet end faktisk ud for at shoppe eller noget, men det var bare sådan Jordan var. En kvinde der altid gik ganske pænt klædt og lignede en million bare for at tage ud og shoppe iført dyre kjoler, sko og hat fordi hun var en rigtig hattepige og aldrig kunne få nok af hatte. Om så det blot var en lille en så skulle den være der. Hun ville føle sig nøgen uden sine smykker og sine elskede hatte. Hun selv stod foran spejlet og havde lagt læbestift på og var i gang med at tage halskæde på da det ringede på døren. Hun lagde den derfor pænt fra sig inden hun gik ud for at åbne døren. Hun ville heller end gerne være officiel med Darcel for denne her gang ville hun ikke brænde ham af og være ham utro. ”Oh Darcel. Jeg havde ikke forventet dig” sagde hun med et varmt smil over sine lyserøde læber og med sit flydende fransk for når hun var sammen med ham kunne hun ikke lade være med at slå over i sit modersmål. Hun gav ham et kys på hvert kind og igen på den første. ”Jeg vidste ikke vi havde planer i dag” sagde hun stille og bed sig en anelse i læben i den ene side. Jordan havde virkelig styr på det med at gå op i sit tøj, men det var også bare tydeligt at hun på samme tid havde en utrolig dyr smag og hvis Darcel skulle leve op til den ville han nok skulle belære hende om at penge ikke var lykke. ”Jeg mangler kun min halskæde og så er jeg klar til at gå” sagde hun med et smil og henviste til han skulle komme ind og så kunne han altid give hende den på.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel så afventende på døren, som han ventede på at Jordan ville høre ham. Han glædede sig til at se hende. Hans liv gav mere mening, når Jordan var i det. Han kunne leve lykkeligt, selv hvis de to var de eneste på planeten. For det betød, at hun var der og han havde hende for sig selv. Han havde jo længe haft meget stærke følelser for hende, men været påpasselig. Han havde ikke glemt tiden i Frankrig. Han kunne blive helt melankolsk ved tanken, da han aldrig havde haft så ondt i sit liv, som han havde haft den gang. Da hun åbnede døren og han fik øje på hendes smukke ansigt, sendte han et glødende varmt smil. "Nej, jeg kommer også på overraskelsesvisit, ma cherie," svarede han hurtigt til hendes ord ligeledes på fransk, da hun havde slået over i det. For Darcel var det hverdag at bruge både engelsk og fransk hverdag, så han tænkte faktisk ikke rigtigt over, hvad han snakkede hvornår. Han var selvfølgelig også flydende i begge sprog. Han fulgte hendes faire la bise, inden han løftede hendes hage og gav hende et blidt kys på hendes bløde, lyserøde læber. Han smilede til hendes ord. "Det skulle man ellers ikke tro, når du er så smuk i tøjet," kommenterede han kærligt og nikkede til, at hun kun manglede sin halskæde, og gik ind inden han fandt halskæden som han kort betragtede, inden han lagde den om hendes lange slanke hals og lukkede den omme i hendes nakke. "Er du klar?" spurgte han kærligt, inden han kyssede hendes hals en enkelt gang. Han stod trods alt bag hende og kunne dufte hendes parfume blandet med hendes egen søde kropslugt. Det var fristende, det ville han ikke benægte. Et urinstinkt inde i ham, reagerede sikkert også på, at hun havde ægløsning. De var trods alt begge biologiske ur, der bare ventede på at formere deres celler og DNA til en unge. 

[Deleted]

Jordan nærede jo også stærke følelser for Darcel og hun ville ikke have nogen anden mand. Hun havde forsøgt at finde en anden der kunne leve op til hendes krav og det kunne ikke lade sig gøre uden det var lige netop ham. Enten havde de udseendet eller også havde de personligheden, men hun kunne ikke vinde ligesom hun kunne med Darcel. Så måtte folk som William selv regne ud hvor de lå henne i verden. ”Det var da også ganske dejligt mon cherie” sagde hun med et varmt smil over sine læber og kunne virkelig ikke andet end være glad for tanken om at han ville se hende. Det fik små sommerfugl til at baske rundt i hendes mave ved tanken om han var kommet kun for at se hende og ikke nogle andre her i verden. Jordan selv snakkede også både franks og engelsk i sin hver dag, men hvis hun snakkede med sin familie eller hun snakkede med Darcel var det ofte på hendes modersmål det foregik af den simple grund hun vidste de forstod det og hun langt heller ville snakke sit eget sprog end hun ville snakke engelsk selvom hun godt kunne snakke det. ”Faktisk havde jeg tænkt mig bare at gå udenfor og du ved godt jeg ikke går ud uden at se ordenligt ud” sagde hun med et ganske let nik og kunne ikke lade være med at smile over han hjælp hende på med halskæden. Havde hun vidst han havde kommet havde hun da også taget de øreringe på hun havde fået af ham selvom de på ingen måde passede med hendes outfit udelukkende fordi det var nogen hun havde fået af ham og derfor elskede dem. Hun nikkede ganske let til om hun var klar. ”Nu er jeg ja” sagde hun med et smil over sine læber og vendte sig om for at lade sine læber mødes med hans. ”Så hvor skal vi hen?” spurgte hun med et let grin fordi han virkede så mystisk omkring hvad de skulle og hun ville være sikker på hun havde det rette tøj på til hvad de skulle.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel havde aldrig forsøgt at finde nogen, der kunne erstatte Jordan. Ikke ved at de lignede hende eller havde hendes personlighed. Han kunne dog ikke benægte, at han havde en ting for den uopnåelige skønhed, hvilket hans tidligere datingshistorik også ville vise. "Godt," svarede han med en kærlig stemme og et varmt smil over sine læber, inden han kyssede hendes pande en enkelt gang. Han savnede Jordan, når de ikke var sammen. Han havde virkelig aldrig troet, det var muligt at savne og elske et andet menneske, så meget som han elskede Jordan. Han var dog kun 26 år, så det var ikke fordi han vidste meget om kærlighed og det at elske. Han havde ingen børn, men han troede på, at man aldrig ville elske noget mere end man elskede sine børn. Han glædede sig til den dag, han selv skulle opleve den slags kærlighed og han håbede, at det var noget, han skulle opleve sammen med Jordan. "Det er rigtigt. Du er selvfølgelig altid smuk i mine øjne," svarede han med et kærligt smil over sine læber. Han gik ikke selv meget op i sit udseende, men han så ordentlig ud, når han gik ud. Han mente dog også, at man kunne se ordentlig ud i jeans og en t-shirt, hvilket også var det han havde på, når han skulle slappe af og det var også noget af det første han tog på, når han kom hjem efter en lang dag på arbejde. "Dejligt mon cherie," hviskede han ind i hendes øre, inden han lagde en arm om hende for at kramme hende bagfra, mens han så på deres spejlbillede. De var virkelig picture perfect sammen. Alt var rigtigt, så længe det var med hende. Han var klar over, at det var de følelser, han nærede for hende og alligevel, så var han ikke blevet kærester med hende. Han var bange for at blive såret, da det sidst havde gjort så ondt, at han havde svært ved at tro på, han overhovedet var blevet et rigtigt menneske efter det. Men det var han. Han smilede da hun vendte sig og gengældte hendes kys, ganske ømt. "Hjem til mig, så luk øjnene" svarede han i en hvisken inden han transferede dem begge væk derfra, og de havnede i hans lejlighed, der var fyldt med tusind levende lys og ej at forglemme: Den gode, dyre vin. 

[Deleted]

Jordan kunne ikke sætte en præcis finger på hvad der var med Darcel der gjorde han bare var den person hun var vild med. Det var dog store plusser for hende at han både var en gentleman, havde sit udseende med sig og endda vidste hvordan man behandlede en kvinde som hende. Hun var kostbar og hun kunne sno næsten alle mænd om sin lillefinger. Hun havde en dyr smag i det meste og hun ville forkæles udover alle grænser. En ting der også var tydeligt i hendes egen dating historik. Hun nikkede ganske let til det var godt hun var blevet overrasket. Hun kunne ikke lade være med at smile over han kyssede hendes pande. Det fik hendes hjerte til at slå et ekstra slag. Det var hun i hvert fald selv ganske sikker på at det gjorde selvom hun godt vidste det mere var en saying end så meget andet. Hun havde jo heller aldrig selv troet hun skulle elske andre mænd end Valentin og Jean, men så havde hun mødt Darcel der havde slået hendes ben væk under hende. Hun havde aldrig regnet med nogen fyr ville få hende til at nærmest tigge på den der måde som Darcel kunne få hende til. Det var skrækkeligt hvad han var i stand til at få hende til. Hun selv ønskede ikke børn, men hvis hun nogensinde skulle have det så skulle det være med ham af alle her i verden. ”Det ved jeg cherie” sagde hun med et ganske let glimt i øjet da hun var ganske glad for at han sagde den slags selvom hun gik så meget op i at se godt ud det næsten var et must at få den slags af vide. Jordan selv havde intet imod at han kunne finde på at gå i jeans, men aldrig om hun ville røre det med en ildtang. I hendes hoved gik kvinder med kjoler til en hver tid. Om så det var koldt. Hun kunne ikke lade være med at smile da hun mærkede hans arme om sig bagfra. Det fik hende også kort til at holde vejret blot for at sige til sig selv det ikke var en drøm. Hun nikkede ganske let og lod sine øjne glide i for ligesom at vise ham at hun stolede på ham. Han kunne jo ikke vide hun havde tænkt sig at være ham tro hvis hun fik en chance mere. Hun kunne mærke varmen mod sin hud da de nåede til hans hjem og kunne tydeligt dufte både lys og de var hos ham for det hele duftede så dejligt af en ting der ville kunne få hendes øjne til at løbe i vand af glæde hvis ikke det var fordi hun ikke ville ødelægge sit udseende. ”Må jeg åbne dem?” spurgte hun stille da hun ikke ville ødelægge noget. Hun havde heller ikke tænkt sig at være den som skulle spørge om de skulle være kærester da han godt vidste hun følte for ham og havde gjort det længe. Det var ham der skulle tage skridtet og vise han stolede på hende igen.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel vidste han han havde en svaghed for skønheden og det var for alvor det Jordan var. Ikke kun i forhold til udseende, men også i forhold til hele hendes væremåde. Han havde bare for alvor følt sig svigtet, da hun ikke ville komme med ham til England. Alt det var dog fortid nu, for hun var her nu og han var snart klar til, hun kunne blive hans kæreste. Han elskede hende jo, så et eller andet sted, var det dumt han ikke turde springe ud i det. Han smilede over hun var blevet overrasket. Han kunne godt lide, at give hende gode overraskelser og så længe hun følte det var det, så følte han, han havde gjort noget godt for hende. Han så hendes smil over det kys, han havde givet hans pande og blev selv varm inden i. Hun var så skøn, at de ord som kunne beskrive det, han kendte dem ikke. Hverken på engelsk eller fransk. Det kunne også være hendes skønhed var uden for denne verden og noget helt andet. Magisk og guddommeligt. "Godt," svarede han kærligt og smilede til hende, som han så det glimt hun havde i øjet. Darcel gik for det meste med jakkesæt, men han kunne godt lide afslappet tøj. Det faktum, han kunne få lov til at gå med afslappet tøj når han var sammen med Jordan, var også et bevis på, han kunne lægge sine parader, når hun var i nærheden. "Ja," hviskede han ind i hendes øre, da han glædede sig til hun skulle se det hele. 

[Deleted]

At Jordan så ikke sagde noget til ham når han gik i mere afslappet tøj var så også et bevis fra hendes side af hun virkelig følte for ham. Det var bestemt ikke lige hende at man ikke var klædt på til tænderne og gjorde det ganske sjældent selv. Der var intet overladt til tilfældigheder når det kom til hendes udseende. Heller ikke hendes undertøj. Faktisk nærmest det modsatte og da især med hendes undertøj. Hun åbnede sine øjne op da han gav hende tilladelse til dette og kunne ikke smile bredt over ham. Hun slog da også glad sine arme om ham for at kysse hans mund ganske blidt. ”Du kender mig for godt tror jeg” sagde hun en anelse drillende inden hun kort kyssede ham igen blidt på munden. Hvor han dog ejede hendes hjerte og denne her gang ville hun gøre alt for at kunne få lov til at blive ved hans side. Han var virkelig det bedste som var sket for hende her i verden og hun ville slet ikke have andre. Hun kunne ikke se hvorfor hun skulle det. Ikke med en mand som Darcel ved sin side og hun håbede bare sådan at han ville tage springet og lade dem blive kærester igen. Hun havde trods alt gjort det klart for ham gentagende gange hvor hun selv stod henne i alt dette her så bolden lå helt bestemt på hans halvdel og ikke nogle andre steder. Jordan så heller ikke andre end Darcel denne her gang da hun virkelig ville gøre alt for at vise ham at han var manden i hendes liv og den eneste mand i hele hendes liv. Manden hun en dag ville giftes med, men kun hvis han selv lagde sig på knæ for hende da hun mente det ikke var noget som en kvinde skulle gøre. Det var mandens opgave.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel vidste godt, intet var overladt til tilfældighederne ved Jordan. Heller ikke hendes undertøj. Det var måske også nemmere at være mand på det punkt, fordi det oftest bare involverede at tage underbukser på. Han gik meget sjældent i t-shirt, selv når han var afslappet klædt. For det meste var det en skjorte, og det var jo stadig pænt tøj. Han gad bare heller ikke have jakkesæt på hele tiden. Han ville gerne lade Jordan se ham, når han var mindre charmerende at se på. Den ikke professionelle af ham. Han gengældte hendes blide kys og smilede ved hendes ord. ”Kan jeg det?” spurgte han henvist til, om han kunne hende for godt. Han ville jo gerne vide alt om hende. Hun var virkelig en gudinde i hans øjne og hun skulle kun have det bedste. Han havde dog stadig svært ved at være helt intim med hende og dele sine følelser og lukke hende ind i sit hjerte. Han var ikke klar til at være 100 procent sårbar endnu. Han var der dog snart, han havde bare brug for lidt mere tid. Til at se hende an. Til at lade hende elske ham og lade sig selv elske hende. Dog ville hjertet have hvad det vil have, så han havde også svært ved at holde igen. Han gengældte endnu en gang hendes blide kys og tog hendes hånd for at eskortere hende over til sofaen, hvor to glas og en flaske vin ventede på hende. Han hældte op i glasset til dem beggge inden han satte sig ved hendes side. ”Jeg ved godt jeg har sagt det, men jeg har savnet dig,” bekendtgjorde han, inden han sendte hende et varmt smil. Han skulle nok fri til hende en dag og gøre hende hundrede procent til hans. Og omvendt selvfølgelig.

[Deleted]

Jordan havde så heller intet imod når Darcel gik i t-shirts overfor hende for det betød trods alt at han var komfortabel omkring hende, men hun selv havde virkelig svært ved selv at være afslappet i sit tøj. Det var nærmest kun Darcel der kunne få hende til at gå i afslappet tøj og kun når hun ikke skulle udenfor huset fire vægge for andre måtte ikke se på det. Selv Valentin og Jean havde ikke set hende i afslappet tøj. ”Bestemt. Du har set flere sider end Jean har og jeg bor hos ham” sagde hun en anelse drillende selvom det var ganske sandt. At hun så havde det ganske fint med at Darcel kendte hende så godt var straks en anden sag. Det var også derfor hun var sikker på at han før eller senere ville vide han skulle være dem som tog skridtet hvis de skulle være kærester igen og ham der ville skulle ligge sig på knæ hvis de nogensinde skulle blive gift. Jordan vidste godt at han ikke var helt klar til at være sårbar endnu, men det var hun bestemt og der var intet her i verden hun ønskede sig mere end at være sammen med Darcel igen selvom hun godt kunne forstå han skulle bruge sin tid på at være samme sted som hende. Det var trods alt hende som havde startet med at damne det hele op i sin tid. Hun lod ham tage sin hånd og lod sig føre hen til sofaen. Hun tog glasset op og skålede med ham. ”Jeg har også savnet dig Darcel og mere end jeg bør” sagde hun stille og tog et ganske lille sip af vinen. Ikke fordi hun ikke kunne li det, men fordi hun ville nyde det mest muligt. Hun lænede sig frem for at kysse hans bløde læber ganske blidt og lod stille sin tunge glide ind i mellem deres læber blot for at gøre kysset langt mere passioneret mens hun stille sætte glasset ned i mens inden hun lukkede sine øjne i mens hun håbede at han ikke ville stoppe kysset.

[Darcel Montaque Lavoie]

"Det er jeg glad for," hviskede han ind mod hendes øre med en blid stemme. Han var oprigtigt glad for, han var den person, der havde set flest sider af hende. Han elskede hende jo, det havde aldrig været det, som havde været problemet mellem ham og hende. Han skålede med hende og smilede over hendes ord. "Hvordan kan man savne nogen, mere end man bør?" spurgte han drillende, inden han skålede med hende og tog en tår af sin vin. Han gengældte hendes kys, da han mærkede hendes læber mod sine egne, og lod da også kysset blive passioneret. Der gik ikke længe før han begyndte at lyne ned i hendes kjole og han lod sig selv opsluge af begær og han fandt sig selv søgende for hende på sin sofa, mens han glemte alt om fornuft og bare forsvandt ind i en verden, hvor det kun var dem. 

//Out//