After me, hell should be easy

[Deleted]

Rolo holdte meget af dyr. Så meget, at hun havde nemmere ved at knytte sig til dem end med mennesker. Hun vidste hvordan dyr og bæster skulle opdrages og håndteres. Men alligevel brød hun sig bestemt ikke om de hunde, hun blev mødt af, da Julius endelig lukkede hende ud af rummet. Måden de knurrede af hende gav hende umådeligt dårlige nerver, og ubevidst trådte hun meget forsigtigt ud i selve kælderen i en lang cirkel om de andre båse, hvor hun formåede at hundene var til stede. Et kort øjeblik ville hun helst opholde sig tilbage i cellen. Den tanke fik hun dog hurtigt smidt væk. For selvfølgelig ville hun ikke tilbringe sin tid derinde. Ingen normal person ville det.

Du må hellere løbe.. Fluks så hun over mod Julius nu med en smule tydeligere frygt i øjnene. Fortvivelse. Og så satte hun ellers i gang. Løb, som han havde anbefalet. Hun så sig ikke tilbage, da hun med en smule besvær skyndte sig mod trappen, hun kun lige kunne skimme i mørket. Og da hun nåede den første dør, tøvede hun ikke med at hamre sig selv ind i den, mens hun brugte sin skulder til at trykke ned på dørhåndtaget. Hun tumlede klodset igennem døren og havde nær væltet.
Panisk fik hun alligevel set sig selv over skulderen i håb om at finde ud af, at han blot havde bluffet hende. Men hun tog ikke tid nok af til, at faktisk tjekke ordentligt efter, før forvandlingen satte i gang. Og ingen længe faldt rebene, der havde holdt hendes hænder på rygge, til gulvet, da den unge professor var blevet erstattet af en lille blåmejse, der med det samme, fløj højt.

Med hurtige vingeslag, fløj hun igennem den lange gang. Og videre igennem diverse åbne døre. Hun havde ingen idé om, hvor hun var eller var på vej hen. Hun havde blevet en smule forbavset over den skarpe kontrast fra selve huset og kælderen, men hun holdt ikke op for at betragte hvor smukt indretningen var. Hun havde trods alt andet at bekymre sig om.
Inden længe stødte hun dog på endnu en lukket dør, hvorpå der ikke var andre veje for hende. Så igen vendte hun tilbage til sin almene form og landede næsten elegant på begge ben. Nu hvor hendes hænder var fri, havde hun en langt bedre balance. Hun trykkede fluks ned på håndtagene, men blev mødt af en blokade. Døren var låst. ”Nej… Nej nej nej!..” Desperat begyndte hun at ruske og rive i døren. Slog sin skulder mod den, som man så folk gøre i film.

[Deleted]

Julius så hvordan hun begyndte at løbe, og smilte for sig selv. "Lad jagten begynde.." sagde han og piftede, hvorefter hundene gøede og stormede afsted ud for at finde kvinden som nu var stukket af. Et bytte, som var stukket af. Det var bestemt ikke noget populært blandt hundene, så gøen kunne man høre tydeligt, imens Julius langsomt begyndte at fløjte en børnemelodi, imens han langsomt gik op i huset.

Da han kom op i gangen, tog han sin tryllestav op og lagde den let mod halsen, hvorefter hans stemme kunne høres i alle lokaler. "Se denne del er den sjove, du tror du kan flygte.. Før du ved af det, så er jeg bag dig.." hans stemme var meget psykotisk at høre på, og han grinte højt.
"Du kan være rolig min kære, du må forstå.. Du er min.. Jeg vil have dig.." lød det slesk og køligt, som om vinterens første kulde lige var gledet ind under trøjen på en. Hundene gøede og løb fra værelse til værelse.

"Hvis du står helt stille, så bider de ikke særlig hårdt." sagde han og grinte højlydt, i takt med han blot fulgte hundenes løben. Han behøvede jo ikke andet, end at følge efter hende og sørge for hun blev ført tilbage til sin celle, når hundene havde fundet hende. Julius smilte tilfreds, hun havde trods alt ingen stav. Vinduerne i hans hus var højt placeret, så man netop ikke kunne bare hoppe op og komme ud, tværtimod. Det gav samtidig også en lettere dunkel belysning, når det nu var dag.

"Kom frem lille Rolo, hvis du nu kommer frivilligt og giver mig det jeg vil have.. Så lover jeg du må komme hjem." lød det grinende fra Julius i takt med han kom ind i gangen ved siden af hende.. Hundene var stod stille og knurrede højlydt.. Julius sænkede roligt sin stav, og gik ind i lokalet hvor han regnede med hun stod, et bredt smil kunne ses i takt med han kom ind i hallen.

[Deleted]

Flere gange bankede Rolo hårdt mod døren. Fortsatte med at rive og flå i håndtaget. Som ville hun ikke selv tro på, at den faktisk var låst eller værre: magisk blokeret. Hun ville ikke tro på, at hun havde løbet direkte ind i en blindgyde. For selvom at døren måske ikke førte hende ud af huset, ville den i det mindste kunne føre hende videre igennem labyrinten af utallige lokaler. Den arrige gøen gjorde heller ikke noget godt for hendes nerver eller panik. Hun havde haft nok med knurrende hunde at gøre til at fylde sit liv ud, så at blive udsagt for de rovdyriske udtryk endnu engang, fik hende umiddelbart til at blive mere skræmt, end hvad hun havde været i cellen, hvor det kun havde været hende og ham.

Idét at hun hørte hans stemme og efterfølgende hans skridt, da han bevægede sig in i samme lokale som hende – en større sal uden mange møbler – vendte hun sig straks omkring og lænede sig hårdt op imod døren. Selvom at hun havde vist at han nok ville være omkring, så havde hans pludselig og alt for hurtige ankomst gjort hende noget forskrækket, hvilket var at se i måden hun stirrede på ham med store øjne, inden hun så sig omkring efter noget at forsvare sig med, blot for at se tilbage på ham igen.
”Hvad er det du vil?!” fik hun fremstammet med en stemme der stadig var kraftfuld, men hun havde uden sin frie vilje sænket lydniveauet. Hun var bange. Forvirret. Men hun gjorde sit bedste for ikke at vise det frem for ham. Han skulle ikke have den glæde. Også selvom han indtil videre havde virket til at nyde det lige meget om hun havde været skrækslagen eller vred.

[Deleted]

Havde hun slet ikke lyttet efter? Hvad han ville? Julius fik et bredt smil på læben, lettere begær kunne ses. Der var ingen tvivl om hvad han ville, han ville have hende. Det havde han da også sagt..

Hundene gik med rolige skridt hen foran hende og knurrede bidsk imod hende. Julius smilte og gik hen imellem dem, han stod 1,5 meter fra hende.
”Jeg vil have dig Rolo..” sagde han lidenskabeligt, da han betragtede hende igen. Hun var blevet meget flottere, da hun var blevet en utrolig flot kvinde. En utrolig smuk kvinde.. ”I gamle dage var du en man drillede, nu er du jo blevet meget flottere.. En flot og smuk kvinde..” hans stemme dirrede af lyst, imens han gik langsomt mod hende.

Julius måtte have hende, hun kunne ikke gemme sig længere, han havde mange problemer med hende. Hun var blevet succesfuld, og i forhold til hvor meget han var efter hende – så havde hun rejst sig som en Phønix, men hun måtte blive knust igen og blive afhængig af ham.. Dette var planen ved at tage hende til fange. Julius havde dog ingen intention om at sige det.

Hundene satte sig i takt med Julius gik tættere på hende, ingen af dem bevægede sig nu når deres herre gik tættere på hende. De vidste godt hvordan deres herre var, og vidste hvordan han reagerede.

[Deleted]

Gulp.
Han afslørede ikke meget. Men det betød ikke, at Rolo ikke selv kunne læse imellem linjerne. De blikke han gav hende – og smilet der endnu ikke havde forsvundet fra hans ansigt – havde evnen til at allerede give hende kvalme. Hun havde opfanget det lige fra starten, men det var først nu, at hun faktisk følte, at hun ikke havde noget at stå imod med. Hun pressede sig yderligere op ad døren bag sig. Lagde sine hænder fladt ind mod den og sugede maven en smule ind for at gøre sig mindre. Det hjalp bare ikke, sådan som han nærmede sig hende med længere skridt. Hendes læber havde ligeledes presset sig sammen til en nervøs linje, præcis som hun havde gjort før i tiden, når hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Dog var der stadig en hvis form for arrighed til stede i hendes øjne.

”Du... Du har ikke ændret dig.” sagde hun, da hun ikke længere slugte sin tunge. ”Du er åbenbart stadig den møgforkælede dreng. Tænk at du ikke er vokset fra troen, at alt, hvad du vil have, er dit.” Ganske roligt lagde hun begge sine arme omkring sig, hvor hun greb fast omkring hver sin overarm. Lige i tide til, at han havde kommet for tæt på hende, til at det var behageligt. Ikke at det havde været behageligt før, men der havde han holdt sig lidt mere udenfor hendes privatzone. Hun ønskede inderligt at se væk fra ham Lukke øjnene og sænke hovedet. Men hun stod fast. Og holdte varsomt sit blik stift mod ham for at etablere, at han ikke havde den fulde kontrol.
”Bare.. lad mig gå. Okay?” Sårbarheden var begyndt at sive ud af facaden. Hun havde intet gjort ham. Og bestemt ikke noget, som havde givet ilt til den besættelse, han virkede til at have af hende.

[Deleted]

Modsat det rum de kom fra, så var luften ren her oppe og ikke ligeså omklamrende. De stod i en lang gang, som var voldsom bred. Der var store blank poleret rustninger i hver sin side, samt et stort et langt tæppe under dem.

Dog kunne Julius ikke undgå at grine lidt, da hun sagde at han var forkælet. Det havde hun fuldkommen ret i. Han havde altid fået hvad han ville, da han var ene barn. Dog havde hans opdragelse også været enorm hård.

Julius var dog ikke i tvivl, han ville have hende. Han havde et bredt smil.
"jeg får hvad jeg vil.." sagde han med et smil og gik tættere på hende, han lagde sin højre hånd på hendes arm, hvor han tog et hårdt greb om hendes arm.
"og jeg vil have dig" hans stemme var kølig og han trak sig tæt på hende.
"vil du stadigvæk sige nej?"

[Deleted]

Det føltes som om, at alle muskler i hendes krop spændte op, da han greb om hende og med det gjorde afstanden mellem dem minimal. Det her var ikke godt. Det var alt andet end godt. Hun kunne lugte hans ånde. Hun kunne endda bilde sig ind, at hun kunne mærke hans diskrete vejrtrækninger, så tæt som han stod på hende. Og hun kunne ikke andet end at føle sig bare en lille smule mindre, sådan som han nærmest stod tårnet over hende, selvom hun ikke ligefrem var den laveste person længere.

”Slip mig!” vrissede hun og begyndte pludselig at vride sig i hans greb for at komme fri og på den måde væk fra ham. Hendes arme havde foldet sig ud fra hinanden, så armen han holdt i hang mere eller mindre slapt og den anden nu havde taget fast omkring netop den hånd, han klemte om hende med. Hun var desperat, hvilket også kunne ses i hendes bevægelser. For der var som sådan ingen teknik men bare et ønske om at fjerne ham fra sig og få ham så langt væk fra sig som muligt.
Med ét havde hun løftet sit ene ben. Og det næste øjeblik havde hun hamret sin hæl ned i snuden på hans ene fod. Det var ikke meget skade det kunne give taget i betragtning, at hun var barfoddet og ikke ligefrem var blevet velsignet med jernfødder, men det kunne forhåbentlig gøre nok til, at hun efterfølgende kunne rive sig fri fra ham og ligeledes skubbe ham voldsomt væk.
”Rør mig ikke! Hører du?!” råbte hun ad ham med en nu noget rystende stemme. Ord havde indtil videre ikke haft en effekt på ham, det vidste hun godt. Men det var det eneste hun havde.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om ti øren var faldet hos Rolo nu. Julius havde derfor et bredt smil over læberne, men igen virkede hun som om dette var en byrde? Hvorfor ikke omfavne det som var hendes held? Han var en perfekt mand, som havde styr på alt i sit liv. Hvad var hendes problem??

Julius mærkede straks vreden komme op igen ham igen, da tanken lige hurtigt havde gledet igennem hans hoved. Dog blev tanken erstattet af en smerte i hans store tå, som alligevel fik ham til at hoppe et en halv meter tilbage. Vreden i hans øjne brusede ud, hvorefter han greb ud efter hende, for så at kaste hende ned mod det kolde stengulv, hvor kun det tynde tæppe var til at tage faldet.

Hundene vidste at deres herre havde styr på det nu, hvorefter de begyndte at trække sig væk fra lokalet og gik ud i den anden gang.

Julius så ned på hende og mærkede en blanding af begær og magtliderlig fylde ham. ”Du har ingen ret til, at sige nej til mig!” lød det kommanderende og aggressivt. Han gik med hurtigt skridt hen imod hende og hans blik så vredt på hende. ”Du er min nu, jeg ejer dig.. Jeg kan gøre hvad jeg vil med dig!” lød det vredt.