You Can Call It Fire And Ice, But We Work So Well

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence kunne ikke lade være med at fnyse af grin over hendes ord. "Ih ja, det skulle man faktisk," svarede han. Han kunne godt huske, hun vist havde fortalt hun var danser og hun lavede noget med noget youtube eller sådan noget, men det var så også det. "De slår sjældent hårdt nok," svarede Lawrence drillende tilbage, inden han blinkede til hende. Udefra virkede han nok som en meget flirtende og glad mand, men de smil han sendte, nåede bare al for sjældent hans øjne. Han var egentlig ret kold og afstumpet, når det kom til stykket. Han var en ensom ulv, der hellere ville sit eget selskab frem for andres. Han stod så også gerne ved det. Han nikkede til hendes ord. Han vidste godt de fleste mente ham og Charles var samme person og der ikke var forskel i deres udseende, men sandheden var for Lawrence en anden. Han havde flere tatoveringer end ham og han havde ikke farvet sit hår i en halv snes farver. Han holdt det i enten blond eller sort. "Ja, tvillinger," gentog han efter hende, uden at trække på smilebåndet, rynke på næsen eller blinke med øjnene. Han var bund seriøs.
Han trak lidt på skulderen. "Det er sjældent man kan, i hvert fald," svarede han og bed sig lidt i læben. Han havde også en gang troet, han kunne redde hele verden, men han havde i en tidlig alder lært, det sjældent var tilfældet. De eneste man egentlig havde ansvar for, var overfor en selv. I sidste ende, kunne man heller ikke stole på, at andre ville hjælpe en. Det afhang alt sammen af om man kunne trække sig selv op og ønskede den hjælp, man fik tilbudt. Han bed sig i læben ved hendes overraskede udtryk og lod hende træde et skridt væk for derfor at give slip på hendes skulder. "Fordi jeg gik i skole med en Patrick, hvis personlighed var sådan og hans forældre var præcis, som du beskriver dem," svarede han køligt og direkte, mens han lod sit blik hvile på hende for at aflæse hans reaktion. "Ikke det jeg siger. Jeg siger bare, han gravede sin egen grav og han ikke havde nogen ret til at begrave dig sammen med ham," svarede han hudløst ærligt, som han prøvede at slappe af i kroppen. Han var stadig vred på ham over han var død mest af alt fordi han vidste han havde gjort noget dumt, men vide at han havde gjort noget mod en, som skulle forestille at stole på ham, det kunne han ikke tilgive ham for. Nu havde Lawrence så heller ikke set ham som sin bedsteven, men venner havde de da været en gang.
Han bed sig frustreret i læben og vidste ikke helt hvad han skulle svare hende. Seriøst, mugglere og deres netflix og om man ville have samleje med dem eller hvad det var der skete. Han ville bare have en øl, og hun kunne vælge helt præcist hvad hun ville. "Jamen det ved jeg da ikke," svarede han og kløede sig i nakken, som han gav sig til at røre rundt i en af gryderne. Han gav slip fra grydeskeen og bevægede sig hen mod hende. Han stoppede, da der var en naturlig afstand mellem dem. "Jeg vil ærlig talt bare have du vælger noget at drikke, du kan også få noget andet, hvis du hellere vil det," kommenterede han for at påpege, han ikke havde bagtanker med hvad han havde spurgt om, og hun ikke skulle være bange for, at han ville lægge op til samleje med hende, hvis hun ville have vin. "Og så ved jeg heller ikke hvad netflix er, så allerede der mistede du mig," kommenterede han videre og trådte et skridt tættere på hende.

[Tatianna Mary Maximorff]

På Tatiannas læber var der et smil som blottede de hvide tænder, "Jeg skulle have været blevet komiker, i stedet for at spilde tid på youtube," sagde hun og rullede lidt med øjnene, med et morende glimt i øjet. Hun elskede at lave youtube-videoer og ikke mindst at danse for Joey, men tanken om en dag at skulle stå på en scene og risikere at lave et forkert move eller falde, var noget så angst provokerende for hende, så det valgt hun bare at lade vær med at tænke på. "Vi kan slå herre hårdt, vi venter bare til I mindst venter det," svarede hun drillende og blinkede tilbage til ham, før hun rakte tunge af ham, så hendes tungepiercing kom til syne igen.
Hun så studerende på ham, mens hun virkelig prøvede at analysere ham. Hans mimik, kropssprog i det hele taget, hans øjne. Hvad hun ledte efter, vidste hun ikke, men et eller andet som kunne afsløre om, han mente de var tvillinger eller om det var hans gæt. "Kommer der nogen yderligere forklaring eller lader vi den bare hænge der i luften til en anden skønne dag?" spurgte hun så og tippede hovedet lidt til den ene side, mens de chokoladebrune øjne hvilede på ham. Okay, godt nok var hun ikke fan af FE overhovedet, men burde hun ikke have hørt om, hvis Charles havde en tvilling? Okay hun fulgte overhovedet ikke med, i lige den form for musik, men alligevel.
Hun vendte blikket mod ham, "Men man skal også kunne leve med sig selv bagefter og være sikker på, at man gjorde hvad man kunne," sagde hun roligt, hun vidste godt nu at hun ikke havde kunne gøre mere for Patrick end hun allerede havde gjort, men lige da det var sket, gav hun sig selv skylden hele tiden og nåede også til punkter, hvor hun gjorde skade på sig selv i form af cutting og andre ting, som hun den dag i dag ikke var stolt over, men havde accepteret at det ville være evige ar på hendes håndled og evige reminder om hendes fortid. Hendes blik flakkede en smule, da han forklarede hvorfor han troede han kendte Patrick, "Well.. Verden er lille nogengange," sagde hun og rømmede sig lidt, hvorefter et påtvunget smil meldte sig på hendes læber, da hun ikke helt vidste hvordan hun skulle håndter det. Hun slog blikket ned og trak vejret dybt stille ind, "Du lyder ligesom mine forældre.." mumlede hun og pustede ud igen. Hun var langt fra enig med ham, men hun var ikke interesseret i at starte en diskussion med ham omkring det. Hun mente selv, at hun havde været klar til at sige i medgang og modgang til ham, så måtte hun jo også finde sig i modgangen. Men hun vidste godt, at Patrick havde manipuleret med hende på visse punkter og det var nok et af punkterne.
Hun hoppede op og satte sig på køkkenbordet, dog kunne hun ikke lade vær med at morer sig over at det her nok hylede ham mindst ligeså ud af den, som det hylede hende selv ud af den. "Shit vi er på den så," sagde hun morende, så var der jo ingen af dem som vidste hvad var eller hvad de måske eller måske ikke skulle blive til. Hun fulgte ham med blikket og smil på læberne, da han kom over imod hende, og stoppede lidt fra hende, "Jeg kan slet ikke li vin. Øl er helt fint med mig," svarede hun og blinkede til ham, hvorefter hun bed sig lidt i læben, da han trådte et skridt nærmere, "Seriøst? Hvilket århundrede lever du i? Netflix er din bedste ven, med alle de film og serier hjertetbegærer," forklarede hun og gjorde tegn til at han gerne måtte komme tættere på, med et roligt smil på læberne.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence havde hørt om YouTube og vidste, det var et sted hvor mugglere lagde videoer op af alt muligt underligt. Han havde dog aldrig selv set en eneste video derinde fra, og han mente også, det var Celia der i sin tid, havde forklaret ham, hvad det egentlig var. ”Det er ligefør,” svarede han venligt til hendes kommentar og rystede på hovedet ved det næste hun sagde. ”Det tror jeg ikke,” svarede han. Sandheden var, at han nok knapt kunne mærke det, selv hvis hun slog hårdt.
Hans ansigt var fuldstændig seriøst. Ingen muskel i hans ansigt rørte på sig, som han lod øjnene hvile på hende. ”En forklaring?” spurgte han og sukkede kort. ”Det er en lang en,” forklarede han, da han egentlig ikke ville tale om det, men bare havde valgt at være direkte, fordi han kendte sandheden. Han havde været det uelskede barn, men Charles havde været meget mere end bare elsket af deres fælles biologiske forældre. Det var så typisk den hippie indstands af en familie. De troede de reddede hele verden, men sandheden var, de bare gjorde det langt værre for alle, som var involveret.
”Ja, det er rigtigt, men omvendt skal man også tilgive sig selv eller bare acceptere det,” svarede han med selv med en rolig stemme og vidste ikke om han skulle blive ved med at køre i den. Han kunne godt mærke på hende, det ikke var en behagelig samtale for hende. Det var det heller ikke for ham, for det havde været hans tidligere ven, men han var dog langt mere distanceret til det. Han havde dog også selv oplevet tragedier, så han vidste man ikke kunne andet end at acceptere udfaldet. ”Ja,” svarede han og bed sig i læben. De havde gået i skole sammen, og han havde holdt sig i baggrunden ved hans begravelse, da han havde været med til den, men ikke haft en direkte aktiv rolle eller stået sammen med de sørgende. ”Det tror jeg på,” mumlede han tilbage, men han vidste også det han sagde var sandt.
Han lod hende sætte sig på køkkenbordet og så på hende, da hun lignede en der morede sig. ”Ja,” medgav han, som han satte resten ind i ovnen, så alt de skulle nu var at vente på maden blev færdig. ”Super,” svarede han, da hun endelig var nået frem til nået og stak hende en kold øl i hænderne, inden han fandt en til sig selv og åbnede den, som han tog en stor tår deraf. ”Jeg ser ikke rigtigt fjernsyn,” svarede han hende til hendes forklaring og rykkede et par skridt tættere på, da han fik hendes tilladelse.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatiannas læber gled op i et smil, "Tro kan du gøre i kirken, i det virkelig liv skal du vide," svarede hun og blinkede til ham med et drillende glimt i øjet. Selvfølgelig kunne hun aldrig finde på, at slå ham, med mindre han selv bad om det, men hun havde flere kræfter end man lige skulle tro, men det krævede det jo også når hun dansede og på mange punkter skulle kunne holde sin egen vægt.
Hun bed sig lidt i læben over hans pludselige meget seriøse fremtoning. Hun nikkede lidt, da hans spørgsmål lød. Hun trak lidt på den ene skulder, "Jeg har tid nok, men hvis du ikke vil snakke om det, er det også okay," sagde hun roligt og kølede sig lidt henover sin tatovering, uden at tænke over det, men den var stadig ved at hele og hun måtte indrømme det kløede langt mere end hun havde forventet det ville gøre. Hun ville lyve, hvis hun sagde hun ikke var utroligt nysgerrig efter, at høre hans forklaring, men hun ville heller ikke presse ham, hvis han ikke havde lyst til at snakke om det.
Hun lod en hånd glide igennem håret, "Jeg har accepteret det, men jeg kommer aldrig til at tilgive mig selv for det," svarede hun ærligt og lod de nøddebrune øjne hvile på ham, som nok tydeligt fortalte, at hun aldrig ville skifte mening. Selvom det var to år siden Patrick var død, så var hun på nuværende tidspunkt sikker på, at hun aldrig ville blive forlovet igen. Hun havde ikke engang kysset med en anden efterfølgende, på trods af at hende og Patricks samlejeliv ikke ligefrem havde været kedeligt. At Lawrence havde været med til begravelsen vidste hun ikke, selvom det var hende som havde skrevet alle tak-for-opmærksomheden-kortene, så havde hun da ikke tænkt over hvilke navne hun havde sendt ud til, da der havde været ret mange. Hun svarede bevidst ikke på hans mumlen, selvom hun godt havde hørt hvad han havde sagt.
Hun fulgte hans bevægelser med øjnene da han satte maden i ovnen, men kunne ikke lade vær med at smile lidt, da han stak hende den kolde øl i hånden, "Har jeg pisset dig af nu?" spurgte hun en smule provokerne, dog med et venligt glimt i øjet. Hun åbnede øllen og tog en tår af den. Hun måtte dog spærre øjnene op ved hans svar, "Seriøst? Du har da et ret stort fjernsyn derinde?" endte hun spørgerne, da hun da havde set hans tv da de havde siddet inde i stuen. Hun mærkede hvordan en klump i halsen dannede sig, da han kom tættere på hende, selvom hun praktisk talt lige havde givet ham tegn på han måtte, men hun prøvede at blive ved med at fortælle sig selv, at efter to år uden noget som helst, så burde hun efterhånden give sig selv lov til, at slappe lidt mere af og komme videre. "Hvad laver du så, når du ikke arbejder?" spurgte hun lidt ind, både for at lærer ham lidt mere at kende, men også for at få fokus væk fra han var tæt på, på en helt anden måde end da han havde tatoveret hende, eller hun havde tjekket hans bagdel for ponyer. Måske også lidt fordi hun meget sjældent mødte folk som ikke så fjernsyn.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende over hendes drillende ord og rystede på hovedet. ”Det ville kræve, det var et sted jeg kom,” svarede han med et kort smil. Han kom ikke i kirken og han troede heller ikke på noget af det, den såkaldte Gud krævede. Han havde ikke brug for tro, for han ville ikke tro på, at så meget skulle tages fra ham, blot for en himmelsk figurs nydelses skyld og for at teste ham. Næ, han havde ikke brug for den slags tro.
Han trak på skulderen. Han havde som egentlig ikke et behov for at snakke om det, men hun havde spurgt og hun havde fået et ærligt svar. Lawrence havde levet i en ellers lykkelig verden før, hvor Charles ikke eksisterede og han ikke kendte til sine rødder. Han hadede Charles for at være det barn, forældrene havde beholdt. ”Måske en anden gang. Det er ikke ligefrem top notch noget, der er særlig hyggeligt at snakke om,” svarede han ærligt, dog med en rolig stemme. Han åbnede sig ikke nemt, hvortil en del af forklaringen lå. Han kunne også godt se, det ikke var fair hun lige havde åbnet sig for ham om sin fortid og Patrick, men omvendt, så var der bare heller ikke mange han kunne snakke med om noget som helst. Han var følelsesmæssigt fraværende og kendte ikke til andet.
Som hun sagde, hun aldrig ville tilgive sig selv for det, nikkede han. Han forstod hende og han vidste, at der var lidt man kunne sige. Han var ikke typen, der ville sige tiden læger alle sÃ¥r, for det var ikke altid det gjorde. Han var heller ikke typen, der ville sige at hun nok skulle tilgive ham, nok tilmed glemme ham en dag, for det vidste han ikke om hun ville. Hun skulle have lov til at have det sÃ¥dan som hun havde det. Lawrence havde heller ikke deltaget aktivt i begravelsen eller pÃ¥peget for nogen, han havde været der. Han havde stÃ¥et i baggrunden, langt fra de folk, der var kommet for at sørge over deres tab. Han var gledet fra Patrick det sekund, de stoppede pÃ¥ Durmstrang. Han ville blot vise sin respekt, men ikke mere. Til hans held nu, for han var ikke sikker pÃ¥, han ville have en god smag i munden over den mand, Patrick var blevet. Ikke han selv var særlig hæderlig, men han ville aldrig behandle nogen sÃ¥dan som han havde behandlet Tatianna. Han ville sÃ¥ nok heller ikke lade sig selv drukne ind i en verden af stoffer. Han tyede nok mere til alkohol, og i hans tidligere Ã¥r ogsÃ¥ græs. Som hun spurgte provokerende, om hun havde irriteret ham, sÃ¥ han pÃ¥ hende med de grønne øjne. ”MÃ¥ske,” svarede han kort og afstumpet tilbage. Han sÃ¥ overraskelsen i hendes blik og nikkede. ”Ja, men det er ikke sat til,” forklarede han med et træk pÃ¥ skulderen. Han havde ikke et behov for at se TV, men da han tit havde haft mugglere i hans lejlighed ville han ogsÃ¥ gerne have, hans lejlighed sÃ¥ mere naturlig ud. Han fik et drilsk og provokerende smil pÃ¥ sine læber, inden han tog en tÃ¥r af sin øl og hans ansigt blev ligesÃ¥ pokeragtigt, som hans forklaring med Charles. ”Ser porno pÃ¥ min computer, selvfølgelig,” pÃ¥pegede han og betragtede hende for at se hendes reaktion, mens han heller ikke bevægede sig væk fra hende. ”Har jeg pisset dig af nu?” spurgte han, som hun reagerede og havde ligeledes et drilsk glimt i hans øjne, inden han blev mere seriøs. ”Men hvis du vil have det rigtige svar pÃ¥ dit spørgsmÃ¥l, sÃ¥ læser og tegner jeg, hvis ikke jeg drikker øl og har besøg,” forklarede han mere sandfærdigt.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna satte en hånd for hjertet og så på ham, som om han lige havde indrømmet han havde slået hendes kat ihjel. "Og her gik jeg og troede på det bedste i dig. Skam dig," jokede hun, men kunne ikke rigtigt holde masken, hendes læber blev derfor brudt af et smil. Hun måtte ærligt indrømme, at han langt fra slog hende som en religiøs mand. Hun var heller ikke ligefrem nogen religiøs kvinde selv, men hun troede heller ikke på, at man bare døde og så var det dét. End of story, så at sige.
Hun løftede hænderne op, som holdt han en pistol mod hende, men lod dem hurtigt falde igen, mest af alt fordi tatoveringen stadig kløede, så hun forsatte med at klø henover den. "Fair nok," svarede hun roligt, hun ville på ingen måder presse ham til, at snakke om hans tvilling, selvom hun var blevet pokkers nysgerrig. Hvis han skiftede mening, ville hun hellere end gerne lægge øre til, præcis ligesom han lige havde gjort for hende omkring Patrick, men det skulle komme når han selv følte for, at han ville dele det med hende og ikke fordi han skulle sidde med følelsen af, at nu havde hun åbnet sig overfor ham og så skulle han gøre det samme.
Hun lod samtalen omkring Patrick ligge, da han nikkede til hendes ord. Hun havde ikke mere at sige i den sag, og ingen skulle fortælle hende, hvordan hun skulle håndtere sit tab, selvom mange nok ville mene at hun var blevet reddet af en højere magt, den dag Patrick var død. Men at brænde op levende, var en død hun ikke ønskede for selv sin værste fjende.
Hun bed sig lidt i læben, var han blot svarede måske. "Et af mine mange talenter, er at pisse folk af. Det troede jeg du havde opfanget på nuværende tidspunkt," svarede hun og sendte ham et skævt smil, før hun tog en tår mere af sin øl. "Hvorfor damn har du et fjernsyn, som ikke er sat til?" spurgte hun roligt, selvom hendes sprogbrug ikke altid var lige pænt, så mente hun intet dårligt med det, det var bare vaner. Hun kunne forstå det, hvis det var fordi han lige var flyttet ind eller noget i den dur, men sådan virkede resten af lejligheden dog ikke, og helt ærligt? Var et tv så ikke noget af det første man fik op og køre? Hun så godt det drillende og provokerende smil på hans læber, som hun valgte at tage en tår mere af sin øl. Det skulle hun aldrig have gjort. Hun var lige ved at kløjes fuldstændigt i øllen, for slet ikke at snakke om, hun var tæt på at give ham et brusebad i form af øl, da han svarede hende og samtidig stod så tæt på hende som han hele tiden havde gjort. "Pisset mig af?" spurgte hun da hun langt om længe fik styr over sin hoste igen og rystede lidt på hovedet, "Prøv med overrasket mig," tilføjede hun, men kunne ikke lade vær med at grine let af ham. Det var virkelig længe siden en fyr sådan rigtigt havde fået hende til, at grine. Hun lyttede til hans mere ærlige svare, og rynkede så lidt på næsen, "Narj, jeg kunne bedre li' dit første svar," sagde hun drillende og blinkede til ham, før hun rykkede lidt til siden, så han kunne sidde ved siden af hende på køkkenbordet, hvis han ville, de kunne selvfølgelig også bare sætte sig ind i stuen, men man skulle jo ikke altid falde for de nemmeløsninger. Det gav nu god mening, at han brugte meget tid på at tegne, når han nu var tatovør. Og det med øllen kom nu egentlig heller ikke bag på hende. Måske lidt det med at læse og have besøg, men det var mest fordi der ikke var ret mange nu om dage som frivilligt læste, og besøg fordi hun nok mere så ham som enspænder typen.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende med et løftet øjenbryn, inden han sendte hende et overfladisk smil, da han ikke kunne smile oprigtigt. "Jamen jeg ved det godt.. problemet er bare, jeg ikke skammer mig," svarede han drilsk. Han havde aldrig troet på noget religiøst og han ville nok heller ikke komme til det. Han var dog ret ligeglad med andre gjorde det. Det kunne de gøre ligeså meget som de ville, bare de ikke prøvede at tvinge ham til det eller prøvede at snakke med ham om det. 
Han tog fat i hendes hånd efter hun havde holdt en pistol mod sig selv og holdt godt fast i den, dog uden at klemme eller det var sådan, hun ikke kunne komme fri, hvis hun ville. "Du skal ikke klø i den. Du ødelægger helingsprocessen og blækken kan ende med at sidde udenpå din hud eller falde ud," pointerede han med en bestemt stemme, da han ikke ville se på hun kløede den i hans tilstedeværelse om det var omkring den, uden på tøjet eller noget som helst. Han vidste godt det kunne være svært, især når det var den første men det ændrede ikke noget for ham. Hun skulle ganske simpelt ikke gøre det. Han bed sig i læben, da hun sagde fair nok. Lawrence var ikke god til at dele og han lagde aldrig noget af sig selv ud, da han havde svært ved intimitet. Det var også derfor han aldrig havde haft et rigtigt forhold, og de forhold han havde haft altid kun havde været i datingsfasen. Selv det at røre ved hende lige nu, var intimt nok for ham. 
Han så på hende og rystede på hovedet. "Det ville kræve, jeg var nem at pisse af, men jeg har da oplevet det en enkelt gang," påpegede han og nikkede lidt for sig selv. Han rynkede lidt på næsen ved hendes ord og trak på skulderen. "Det ved jeg ikke... Har bare ikke lige fået sat det til," forklarede han og skævede ind mod sin stue, selvom han ikke kunne se det utilsatte fjernsyn. Han kunne ikke andet end at more sig over, hun hostede som han havde svaret på hendes spørgsmål. "Så det overrasker dig ikke?" spurgte han direkte, da han havde sagt det med et så straight face, at det ikke var til at se om han mente det eller ej. Han vidste så ikke hvad hun lavede i sin fritid, der gjorde hun ikke fandt den oplysning overraskende. Han lyttede på hun grinte. "Det undre mig ikke," påpegede han og satte sig ved siden af hende og lagde en arm om hende, da det virkede som om, der var mere plads, når han gjorde sådan. 

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna slog et klik med tungen, mens hun rystede på hovedet, "Det betyder bare endnu mere, at du virkelig burde skamme dig," drillede hun og blinkede til ham. Hun kunne vidst roligt sige, at hun heller ikke ligefrem var verdens mest troende kvinde, men hun troede heller ikke på, at man bare døde og så var det dét, hvilket nok var en af årsagerne til, at hun havde så svært ved, at give slip på Patrick.
Det gav et mindre sæt i hende, da han pludselig tog fat i hendes hånd, men hun gjorde intet for at trække sin hånd til sig. Hun så blot overrasket på ham, da det ikke rigtigt var gået op for hende, at hun havde kløet i sin tatovering, det havde været ubevidst. "Jamen.. Den klør," beklagede hun sig og skød underlæben uskyldigt lidt ud, mens de helt nøddebrune øjne hvilede på ham. Det kløede hele tiden, men nogen gange kunne hun ignorere det mere end andre og få af vide, at hun ikke måtte klø i den, gjorde bare at den kløede endnu mere. Hun tog det dog ikke som noget intimt, at han holdt fat i hendes hånd for at stoppe hende i at klø, nok primært fordi hun for ikke mere end en times tid siden, havde stået og trukket ned i hans bukser for at tjekke hans balle for farverige ponyer.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, da han påpegede at hun kun en enkelt gang havde pisset ham af, "Vildt skud fra hoften, det skulle vel aldrig have været, da jeg troede du var din dobbeltgænger?" spurgte hun og bed sig lidt i læben, endda meget bevidst om ikke at bruge Charles' navn, men hun havde en ret god idé om, at hun havde pisset ham af dengang. "Hvor længe har du boet her?" spurgte hun, da det ville give mening at han ikke havde fået tilsluttet sit tv, hvis han lige var flyttet ind for en måned siden eller sådan noget.
"Det faktum at du ser porno, nej det overrasker mig ikke, men din åbenhed omkring lige dét, ja det overraskede mig," svarede hun ærligt med et smil på læberne og rystede lidt på hovedet af ham. Han var som en lukket bog, omkring stort set alt, men lige det var bare kommet så lige ud af posen, at det havde overrasket hende en hel del. "Så det gør det ikke?" spurgte hun og fulgte ham med blikket da han satte sig ved siden af hende. Så tæt på hinanden havde de vidst ikke været, siden han havde tatoveret hende. Hun stivende en smule, da hun mærkede hans arm omkring sig, men prøvede at lade vær med at tænke på det, for hun var sikker på, at han ikke lagde noget i det. I stedet vendte hun et lidt analyserende blik mod ham, "Det ville til gengæld ikke overraske mig, hvis du er en af de fyre som ser rollespil-porno," sagde hun og blinkede drillende til ham, da hun overhovedet ikke vidste om hun havde fat i den lange ende. Desuden var en ting, hvad man så og tændte på visuelt, og en helt anden ting var det man selv var til.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence hørte hendes klik med tungen og så på hende med en rysten på hovedet. "Jeg skammer mig, når du gør," svarede han drillende tilbage og sendte hende et blink tilbage også. Lawrence tænkte død som død. Alt var sort og der skete ikke mere. Der var ikke noget efterliv. Der var ikke noget med at blive født. Et liv. En chance. Det var det man havde. Han havde accepteret døden i en meget tidlig alder, da han havde fundet ud af, den var alt andet end uundgåelig. Han gav slip og varmede sig ved minderne, han havde om dem, selvom det efterhånden var knapt omkring, hvad han huskede omkring hans 'biologiske' forældre. 
Han lagde godt mærke til, at det gav et sæt i hende, hvilket fik ham til at give hurtigt slip, da han ikke ville skræmme hende. Han så på hendes overraskede blik, som hans hånd og arm, som han havde haft fast i hende med, hang ude i luften. "Jeg er ligeglad, du skal ikke klø i den," påpegede han med en bestemt stemme, mens han ignorerede hendes åbenlyse forsøg på at se uskyldig ud. Han købte den ikke. "Desuden, når den klør, kan du smørre den med creme. Det får det til at stoppe," påpegede han med et løftet øjenbryn, da han havde fortalt hende, hvordan hun skulle pleje den, når hun kom væk fra ham af. 
Han betragtede hende som hun tippede sit hoved til siden og trak sin mundvige op i et skævt smil ved hendes ord. "Tilfældigvis jo, så var det," svarede han ærligt. Han vidste, han efterhånden burde være vant til folk troede han var Charles og det var han jo et eller andet sted også, men det ændrede ikke på noget for ham. Han blev stadig irriteret, men det hang nok også sammen med, han virkelig ikke kunne lide ham. Han fik et eftertænksomt blik i øjnene, som hun spurgte ham, hvor længe han boede her. "Uhm... jeg tror det er 3-4 år siden, jeg flyttede herhen," svarede han en anelse tøvende, da han ikke var helt sikker på sit svar. 
Han kunne ikke andet end at more sig over hendes svar, men det vidste han ikke ud ad til. "Nåh, hvorfor?" spurgte han, selvom han vidste svaret var åbenlyst. Han havde sagt som han havde gjort for at chokere hende, men han kunne ikke løbe udenom, at han som så mange andre, ind i mellem så porno. Han var bare meget mere til den rigtige ting end han var til at se noget, hvor det meste af det var falsk eller uudførligt for almindelige mennesker. "Næ" svarede han og følte sig en anelse forkert, som han sad der med sin arm om hende. Han tog en stor tår af sin øl for at få det til at føles mere normalt, men der var kun så mange ting, man kunne fremtvinge. Han havde også lagt mærke til, hun var stivnet, men han havde omvendt bare heller ikke fjernet sin arm. Som hun så analyserende på ham, så han tilbage på hende med de grønne øjne, han havde sig. Han smilede skævt ved hendes ord. "Vi kan da godt gå ind og tjekke det seneste, jeg har set, hvis du så gerne vil vide, hvad jeg ser," svarede han udfordrende, uden at bekræfte eller afkræfte hende. 

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna satte en hånd for hjertet, som om Lawrence lige havde givet hende et kæmpe dis, "Hvem siger jeg ikke skammer mig? Helt ind i sjælen, hvor det gør ondt og kun mine mørkeste og mest forskuret sider ser det?" spurgte hun med det efterhånden genkendelige drillende glimt i hendes øjne. Hun skammede sig ikke rigtigt over noget. Hun havde en fortid, som var som den var, men uden den, så havde hun ikke været hvor hun var den dag i dag. Selvfølgelig kunne hun blive flov og nervøs ligesom alle andre mennesker, men hun havde endnu ikke oplevet noget, som hun direkte skammede sig over.
Det var ikke fordi han havde skræmt hende, at det havde givet et sæt i hende, men fordi det havde overrasket hende, men de to ting kunne man udefra nok også hurtigt aflæse ens. Hun bed sig lidt i læben, da hun hurtigt godt kunne mærke, at hendes forsøg på at være uskyldig i sagen om den kløende tatovering, ikke virkede for hende. "You're bossy," påpegede hun tilbage og så ind i hans grønne øjne. Hun førte en hånd om til sin nakke og kløede den lidt, "Yeah.. Og så er vi tilbage til, at jeg skammer mig, helt ind i den mørkeste del af min damned up sjæl," sagde hun og bed sig lidt i læben, hun vidste jo godt, at han havde sagt hun skulle vaske den og smøre den med creme uden parfume i hver dag, og det havde hun sådan set også gjort. Bare kun de første to-tre dage, så havde hun ment det måtte være fint.
Hun fugtede kort sine læber med sin tunge spids, da han smilede skævt til hende og gav hende ret i, hvornår det var hun havde haft pisset ham af. "Well, set i bagspejlet, kan jeg godt forstå dig. Du er trods alt meget pænere end ham," sagde hun og blinkede til ham, før hun rettede hovedet op igen. Selvfølgelig ville hun kunne se forskel på Lawrence og Charles, hvis de stod ved siden af hinanden, eftersom Lawrence var dækket i tatoveringer, men selv hvis man fjernede dem fra ham, så var hun ret sikker på, at hun ville kunne se forskellen i deres øjne. Ikke fordi hun havde stået overfor Charles på noget tidspunkt og hun hørte ikke deres musik, men hun kunne jo ikke undgå, at de fra tid til anden kom på en musik kanal eller plakater rundt omkring. Hun blinkede et par gange med øjnene, da han svarede hende, "3-4 år og du har stadig ikke fået sat dit fjernsyn til?" spurgte hun, hvordan kunne han leve uden?
"Fordi du har en mur omkring dig, som du ikke bare lader mig komme igennem eller så meget som bare smug kigge over den, men lige dét svar, det kom bare som om den mur for et split sekund var væk," svarede hun ærligt og trak lidt på den ene skulder, med et lille smil på læberne. Hun vidste selvfølgelig ikke om den mur han havde oppe, kun var overfor hende og måske bare fordi de ikke kendte hinanden helt vildt godt endnu, eller om det var en mur han havde oppe overfor alle. "Og hvorfor så ikke?" spurgte hun, mens hun mærkede hendes muskler begyndte at slappe af igen, selvom det stadig var en underlig følelse at have hans arm omkring sig, på den her måde. "Du har lige taget netflix og chill til et helt nyt level; Porno og chill.. Yeah, det lyder jo slet ikke spor creepy. Let's do it," sagde hun og hoppede elegant ned fra køkkenbordet. Hun kunne virkelig ikke lade en udfordring ligge og hun havde udmærket godt hørt hans udfordrende toneleje, plus hendes nysgerrighed om hun rent faktisk havde ramt plet eller ej, langsomt begyndte at æde hende op indefra. Hun kunne mærke en kulde, hvor hans arm før havde varmet, men prøvede at lade vær med at tænke på det. Hun kiggede kort til maden i ovnen, men det så stadig ud til, at den manglede en del tid endnu.

[Lawrence Dale Rider]

”Du ligner ikke en der skammer dig,” pointerede han ærligt. Han troede gerne på, hun var forskruet og damned up. Hvem ville ikke blive det af den måde, Patrick havde været på og selv hvis hun havde været det før, så var en der var damned up når man selv var, nogle gange det der skulle til for at redde en. Lawrence var også damned up. Han var ikke langt væk på nogle stoffer. Nej. Han var damned up, fordi han ikke kunne acceptere kærlighed og initimitet. Han kunne ikke åbne sig. Han var vred og bitter. Han ville ikke andre mennesker og han tog ikke rigtigt nogen til sig. Han ville ikke fikses, for i hans hoved, var han ikke ødelagt. Han var bare formet af sit miljø og han ville ikke afkaste det.
”Jeg ville ikke være så bossy, hvis du gjorde, som du fik besked på,” kommenterede han og så forsat ind i hendes øjne med et bestemt blik, dog uden han lød vred over hvad hun sagde. Han kunne bare ikke se, hvorfor man ville have en tatovering, hvis ikke man passede godt på den, men det var bare hans holdning. Det var selvfølgelig også hans kunst, som hun gik rundt med, så det var nok klart, han havde det sådan. ”Det er godt, det bør du også,” påpegede han og blinkede til hende. Han kunne ikke afhjælpe hendes tatovering, hvis noget af det kom til at sidde udenpå hendes hud og hvis noget af blækken faldt ud, så skulle hun have den tegnet op igen og så kunne hun starte forfra med sin helingsproces.
Han betragtede hende fugte sine læber med sin tunge og vidste ikke hvordan han skulle reagere på de ord, der kom ud af hendes mund, så i stedet fik han udtrykt sig med et fnøs, der dog ikke var ondt, men mere tom for ord. ”Det er venligt af dig,” påpegede han efter lidt tid, hvor han ikke havde sagt noget. Han trak lidt på skulderen ved hendes spørgsmål. ”Næ, jeg har ikke noget at se i det,” påpegede han og bed sig en anelse i læben. Ja, sådan noget var vel mærkeligt for en muggler. Han havde gået på Durmstrang, der ikke ligefrem var kendt for at elske mugglere. Han forstod dem ikke helt, men han havde intet imod dem. Han havde lært at begå sig og hans arbejde var på mange måder også muggleragtigt, men han kunne sagtens benytte magi til tatoveringer.
Han så på hende ved hendes ord om ham. Hun havde vel ret. Det havde dog blot været en joke, selvom der jo var en grad af sandhed i den. ”Vil du gerne igennem den?” spurgte han hende direkte, mens han så på hende med et alvorligt blik. Han var ikke en åben person, og han ville ikke ødelægge andre ved de lærte ham at kende. Der var en grund til, han intet forhold havde haft. Han havde ikke givet nok af sig selv i dem, blandt andet fordi han ikke ville ødelægge dem eller være for nært knyttet til dem, i tilfælde af de døde. Han følte, han havde et ret tæt forhold med døden trods alt. ”Bare mit kendskab til dig,” svarede han ærligt, inden han blinkede til hende. ”Wow, jeg må være meget nytænkende,” kommenterede han, inden han bare nikkede kort. ”Sure,” svarede han og lod hende hoppe ned inden han selv gjorde det samme og tog sin øl med, som han drak af på vejen indtil hans computer, som han fandt frem og gik ind på det sidste porno han havde set. Og ganske rigtigt, så var det rollespilsporno med et lærer/studerende plot.

[Tatianna Mary Maximorff]

"Well, nu er jeg også bare youtuber og danser, ikke skuespiller," svarede Tati og blinkede til Lawrence. Hun havde aldrig haft nogen drøm om, at blive skuespiller, hun elskede at lave sine youtube videoer og danse for Joey, selvom det sidstenævnte stadig var ret nyt. Men hun vidste også godt, at hun ikke ville kunne blive ved med at leve af det, desværre, så på et eller andet tidspunkt burde hun få sig et rigtigt job.
Hun så ind i hans bestemte grønne øjne, som hun bed sig let i læben i et forsøg på ikke at lade sig friste til, at skubbe til de grænser de lige nu var på, men kunne godt mærke at hun ikke kunne lade vær, "Kommer jeg over knæet nu?" spurgte hun en smule flirtende og hævede og sank ganske kort øjenbrynene, som et lidt ulæseligt smil meldte sig på hendes læber. Hun havde aldrig været god til at gøre, som hun fik besked på og så kunne hun bare ikke lade vær med at udfordre ham lidt. Hun smilede lidt til ham da han blinkede til hende, "Men det ændre ikke på, at den klør," sagde hun og trak lidt på skulderen, uanset om hun skammede sig over at klø i den, så ændrede det ikke på det faktum, at den virkelig kløede.
Hun så en smule analyserende på ham, som om hun prøvede at læse hans tanker, hvilket selvfølgelig aldrig nogensinde ville kunne lykkedes for hende. "Jeg er et meget venligt menneske. Men jeg mener det, Lawrence, jeg er ked af jeg sammenlignede dig med ham," sagde hun en del mere seriøst end hendes toneleje havde været indtil nu. Hun skød øjenbrynene en smule op, "Du ved godt, du kan få din computer skærm op på fjernsynet ik?" spurgte hun lidt ledende, selvom hun samtidig overvejede bare at lade samtalen om hans utilsluttet tv ligge.
"Ja," svarede hun uden tøven og vendte blikket mod ham, som nok var mindst ligeså alvorligt som hans, "Men nogen bygger ikke murer op for, at holde andre ude, men for at se hvem der holder nok af dem til at bryde igennem dem," tilføjede hun uden at flytte sine brune øjne fra hans grønne, "Så jeg tror nærmere, at spørgsmålet er om du vil lade mig komme igennem den?" spurgte hun, selvom hun ikke var helt sikker på om hun ville høre svaret. Hun trak lidt luft ind, "Utroligt du ikke er løbet skrigende væk endnu," svarede hun og blinkede tilbage til ham, da han sagde det var hans kendskab til hende. "Det må være den der kreative hjerne du render rundt med," sagde hun blinkede til ham på ny.
Mens han fandt sin computer frem, fik hun tændt sig en smøg og tog en tår af sin øl, som hun stillede fra sig på sofabordet, før hun gik hen til ham og hans computer, for at se hvad han var kommet frem til. Et lidt triumferende smil meldte sig på hendes læber, "Som sagt; rollespil typen. Men hey, jeg dømmer ikke," sagde hun og grinte let og tog et hvæs mere af sin smøg, før hun rakte den mod ham, hvis han ville have et hvæs. Hun kørte lidt ned på hjemmesiden, for at se hvad han ellers havde set, han kunne jo altid stoppe hende, hvis han ikke ville have det. Hun rynkede lidt på panden, da hjemmesiden virkede bekendt, men det var alligevel en del år siden hun havde været derinde. "Oh.. My.." hun vendte blikket mod Lawrence, "Hvem har vist dig den her side?" spurgte hun direkte, eftersom han tidligere havde fortalt han havde kendt Patrick, så ville det faktisk ikke komme bag på hende, hvis det var ham.

[Lawrence Dale Rider]

"Og det er ikke det samme?" spurgte han med et drilsk smil over sine læber, da han ikke kunne lade være. Han vidste intet om at være youtuber, men han vidste godt det eksisterede og mugglere kunne have en karriere ved at lægge indhold op derpå. Han forstod bare ikke helt hvordan det fungerede. Lawrence var rimelig glad for, han ikke tog en tår af sin øl ved hendes spørgsmål. Ikke han var overrasket over, hun kunne finde på at udfordre ham og heller ikke med det, men han vidste ikke om han ville have hende over sit knæ, når det var Patricks eks forlovede og de en gang havde været venner. Omvendt, så var han død og Lawrence kunne ikke vige fra en udfordring. Han så på hende med et ulæseligt blik, som han støttede sit hoved mod sin skulder. "Hvis du tror, du lære din lektie af det," svarede han udfordrende tilbage til hende. Han kiggede på hendes smil og kunne ikke læse det. "Jeg er ligeglad. Du skal ikke klø i den," svarede han med en rolig stemme.  
Lawrence så ned på gulvet, som hun undskyldte for at have sammenlignet ham med Charles. Han var vant til det og selvom han blev irriteret på de folk, som gjorde det, så var det mere Charles han blev vred på. "Det er okay," svarede han med en rolig stemme, som han sukkede opgivende kort. Opgivende mest af alt fordi, hun ikke havde vist bedre og de var kommet videre derfra. Han rynkede lidt på næsen ved hendes ord. "Hvordan det?" spurgte han uforstående. Hvordan kunne den ene skærm komme ind på den anden? Computerskærmen var væsentlig mindre end TV skærmen, så hvorfor ville han have et minimalt billede derop? 
Han tog en tår af sin øl, som hun svarede ham ærligt på, at hun gerne ville lukkes ind i hans inderste. Han havde svært ved at tro på det, men det skyldes nok også, han ikke ville lukke nogen derind. Han vidste, hvad der foregik derinde og han vidste, hvor svært det havde været for ham at leve med det. Han var i virkeligheden damned up, men havde skjult det så godt væk at ingen troede på ham, hvis han påstod det. "Ja," svarede han en anelse fraværende, da han ikke vidste, hvad han ellers skulle svare på hendes generelle udsagn. Han kiggede ind i hendes brune øjne, som hun spurgte om han ville lade hende komme ind. "Måske," svarede han med en rolig stemme og med et ulæseligt ansigt. I virkeligheden bryggede hans hjerne på tanken. Der var en grund til, han kun havde haft flirts og de venner han havde, de kendte ham, men aldrig helt. "Nu det er noget vi er inde på," svarede han med et drilsk smil på sine læber, som hun blinkede til ham. "Det er det nok," svarede han og blinkede tilbage til hende. 
Han lagde mærke til det triumferende smil ved genspejlingen i skærmen og rystede på hovedet ved hendes ord, inden han tog imod smøgen og tog et hvæs af den. Han lod hende scrolle ned af den og så på hende med en rynken på næsen ved hendes 'oh my', og kiggede afventende på hende. "Øh, jeg fandt den. Hvorfor?" spurgte han hende, som hans blik stadig var fastlåst på hende som han tog et hvæs mere af hendes smøg.  

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna hævede let det ene øjenbryn, "Er en tatovør og en animator det samme?" vendte hun hans spørgsmål og sendte et drillende smil retur til ham. Godt nok kunne hun leve af den indkomst hun havde, men nu boede hun også hjemme og det var ikke fordi hun gik op i ret mange ting, udover at hendes kamera skulle være bedre end godt og hun havde nok mere end rigeligt af dem. Hun vidste ærligt talt ikke helt, hvordan hun skulle have det med, at Lawrence åbenbart havde kendt Patrick, for på den ene side var der et eller andet trygt ved det, men på den anden side var der noget skræmmende over det. Hun så en smule overvejende på ham, "Og hvad havde du helt præcist tænkt dig at gøre, hvis jeg sagde ja?" spurgte hun og lod sit blik hvile på ham, som hun prøvede at aflæse hans blik, dog uden held. Hun kunne mærke hvordan det kriblede i hendes fingre, efter at klø yderligere i den kløende tatovering, jo mere de snakkede om at hun ikke måtte klø i den. "Gnubbe den?" spurgte hun, selvom hun havde en ret god idé om, at svaret ville være nej.
Hun så lidt på ham, da han så ned i gulvet og sagde det var okay, hvilket fik hende til at bide sig let i læben. "Ved han overhovedet, at du eksistere?" spurgte hun roligt, han kunne jo altid sige han ikke ville snakke om det, men hun var nysgerrig og hun ville gerne lære ham bedre at kende. Hun så på ham med et falsk overrasket blik, "Magi," svarede hun da han spurgte hvordan han fik sin computerskærm op på sit fjernsyn, hvorefter hun sendte ham et drillende blink, "Det kommer an på mærket af dit TV og din computer, men den nemme løsning er et HDMI-stik eller en trådløs boks," svarede hun og smilede lidt til ham. Det var underligt at sidde sammen med en som vidste så lidt om teknologi, det var næsten som at være hjemme hos hendes bedsteforældre.
Hun vidste godt at det havde været et meget generel udsagn at komme med, men hun vidste også at der var en eller anden form for sandhed i det, men det selvfølgelig ikke galt alle, derfor hun kun havde sagt 'nogen'. Hun trak lidt på smilebåndet da han svarede måske, "Well, det er bedre end et blankt nej," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, uden at kunne aflæse ham, selvom hun virkelig synes hun prøvede og gjorde sit bedste. "Heey, indrøm nu bare, du nyder mit selskab," svarede hun drillende tilbage. Der var virklig et eller andet charmende over hans drilske smil. Hun grinte let og rystede lidt på hovedet af ham.
Hun havde ikke noget imod at dele en smøg med ham, hun fejlede ikke noget smitsomt og regnede heller ikke med han gjorde, eftersom han tog imod den. "Hvorfor?" gentog hun hans spørgsmål og scrollede op til søgefeltet, hvori hun skrev 'Tia Morff', et navn hun ikke havde brugt i en pæn sjat år efterhånden. Der dukkede syv videoer op. Alle syv var hun aktivt deltagende i. "Derfor," svarede hun og tog en tår af sin øl, mens hun så afventende på ham for at læse hans reaktion, da hun trykkede på en af dem og den begyndte at afspille den erotiske film, med en Tati på omkring de 18 år. Hun var ikke flov over det, hun havde ikke haft sine brændmærker dengang, men en piercing i navlen havde hun haft. Filmen hun havde haft trykket på, var så en af dem hvor de var gået lidt mere til den og ikke helt så uskyldigt som rollespilsporno, dog heller ikke direkte sm.

[Lawrence Dale Rider]

”Det er svært sammenlignet. Youtuber og skuespiller, er forskellen egentlig ret stor?” spurgte han og blinkede til hende, da han ikke kunne lade være. Hans indkomst var mere som han ville have den og var også afhængig af, om han havde kunder hos sig. Han var langt mere afhængig af, at der var noget at lave og folk ikke aflyste end så mange andre var. ”Det må du jo se, om du tør finde ud af,” svarede han til hende med et triumferende blik i sine øjne. Han regnede ikke med hun turde og dermed havde han vundet. Han rystede på hovedet. ”Nej, du må kun røre den for at smøre creme på eller vaske den,” svarede han i en bestemt tone.
Han så på hende med de grønne øjne. Et mørkt blik, der bar tydeligt præg af en vrede. Det var dog tydeligt det ikke var rettet mod hende, men ham og resten af hans klamme familie. ”Nej,” svarede han kort, og lagde sin hånd over sin skulder for at presse mod den for at lade det blik forsvinde. Det hjalp. ”Jeg tror jeg har set meget magi i min tid, og det lyder altså ikke som magi,” svarede han, inden i en smule fornærmet over hvad mugglere anså som værende magi. Han kunne selv udføre magi og han kunne for helvede bruge magiske genstande i sine tatoveringer, da han havde eksperimenteret med det. ”Nååh..” svarede han som om han forstod det, men sandheden var, hun ligeså vel kunne tale finsk til ham lige nu.
Han trak lidt på skulderen til det hun sagde. Hele situationen for ham var ubehagelig. Han åbnede sig ikke. Han lod de mest mørke, dystre og sårbare tanker han kunne have, blive holdt inde i ham selv. Der var alligevel ikke nogen, der var i stand til at forstå hvad der foregik inde i ham. Alle de dæmoner, der var inde i ham. Han havde det nogen gange som om, at hans biologiske forældre havde lavet en pagt med djævlen for at sikre sig, at Charles blev et unikum og et perfekt barn og han havde fået alt det dårlige. Alle det mørke og dystre. ”Hmm, gør jeg?” spurgte han drilsk og gav hende hendes smøg tilbage og så på hende over hendes hvorfor, inden hun begyndte at søge på hans computer og tog en tår af sin øl. Som hun satte videoen på, pustede han også øllen ud igen og tog smøgen fra hende for at tage et stort hvæs. ”Så tror jeg vi har set det” påpegede han mens han gjorde store øjne og prøvede at se væk. Ikke fordi han ikke ville se hende nøgen eller noget i den stil, men han havde ikke brug for at se hvad hun havde lavet med Patrick eller nogen andre. Ikke på den her måde i hvert fald. Samtidigt, så var det også svært at kigge væk, så derfor så han skiftevis væk og på skærmen.