Tell me your secrets and ill tell you my lies

[Deleted]

@charlotte1
"Hospitalsvingen" på Ilvermorny
September 2054

---

Skoleåret var næsten lige startet igen hvilket da også betød at Toke var tilbage på arbejde igen. Nu var han så heller ikke professor så i forhold til det at være på skolen startede lidt senere for ham da han trods alt ikke behøvede at komme tilbage og forberede skoleåret på helt samme måde som en professor gjorde det. Det var mere noget med at se om han havde eliksir nok og de ingredienser han skulle bruge hvis der var noget som skulle laves i løbet af skoleåret. Toke vidste også godt det var underligt at sådan en ung mand som ham havde valgt det her erhverv og var blevet skolesygeplejerske, men det var heller ikke bare sådan lige til for man skulle både have styr på healing og eliksir hvorimod de fleste som var ansat på de magiske hospitaler havde en kerne ydelse de skulle tage sig af. Desuden fandt Toke det her ganske chill og så gjorde det da bestemt heller ikke noget at gå tæt op og ned af sin et år ældre storebror som var overhoved på skolen. Desuden var Toke stor tilhænger af planter og havde altid været det så han følte selv det her var den rette hylde for ham.
Det var midt på dagen og Toke gik og puslede en smule med et par eliksire nu hvor der ikke var nogle elever og der trods alt var ganske klart til at de bare skulle komme. Det var ikke fordi han trods alt bare gik og lavede ingenting blot fordi de ikke 'var kunder i butikken' så at sige. Desuden var det meget normalt der ikke var så meget gang i den når skolen kun havde været i gang en uge og det ikke lige fremme var sæson for de mest almindelige sygdomme og der ikke var startet hundred procent op for diverse klubber hvoraf dem der havde soccer de ofte endte hos ham med en eller anden form for skade

[Deleted]

Charlotte havde brugt hele første uge af det nye skole år på, at omlægge alle de dårlige vaner hun havde fået tillagt sig i ferien, heraf blandet det at skulle tidligt op om morgen igen. Hun var endelig kommet op på 6. årgang og havde kun det her år og et år mere tilbage. Hun glædede sig til, at blive færdig, nok mest fordi hun allerede vidste præcist, hvad hun ville efter skolen.
Lige nu var de planer dog sat på standby, da hun gik målrettet mod Hospitalsvingen. Hun havde været til time, hvor hun pludselig var blevet dårlig, så hun havde måtte forlade klasselokalet. Hun havde besluttet sig for, at gå udenfor, for at trække noget frisk luft, hvilket da også havde hjulpet en hel del. At hun så derefter havde tænkt, at alt nok ville være godt igen og derfor havde skiftet til træningstøjet for, at løbe en tur og træne lidt i det fri, havde nok været noget af et selvmål. Hendes forældre var ikke ligefrem de mest opmærksomhedsgivende mennesker på jorden, så det meste af sommerferien havde hun tilbragt alene eller sammen med sine venner og veninder, når hun ikke havde været for træt eller bare var irritabel og helst ville være alene.
Hun drejede om hjørnet og forsatte sin gang ned mod hospitalsvingen. Den eneste grund til, at hun så meget som overvejede at søge hjælp var, fordi hendes ene professor havde sagt hun burde, og så var det nok også et ret så stort plus, at deres skolesygeplejerske var ret så sød og se på. Hvem ville sige nej til noget pænt at kigge lidt på. Hun var vel teenager. Hendes vejrtrækning var en smule hivende da hun skubbede døren op, "Hallo?" kaldte hun, for at tjekke om der var nogen. Hun glippede lidt med øjnene, hvorunder mærke render havde samlet sig. Hun havde selv lidt en frygt for, om hun kunne være gravid, der havde hun hørt, at det var meget normalt, at man også hele tiden skulle tisse og man var træt, kvalme og alt det der.

Outfit

[Deleted]

Toke hørte en komme ind i lokalet eller det var han i hvert fald sikker på han gjorde idet der pludselig var en stemme der blot bekræftede ham i han havde hørt korrekt. Der var nogle elever der havde påpeget han lignede en anelse en yngre elev ved navn Foresti, men det var ikke fordi han selv kunne se at han skulle ligne ham og desuden så var de i familie af hvad vidste da han trods alt bar samme efternavn som denne unge mand og det var sådan set alt som Toke vidste da han måtte erkende han mere følte sig som en Hansen præcis ligesom sin storebror.

Han bevægede sig derfor væk fra sine eliksirer da han var ganske sikker på de kunne tåle han forlod dem for at træde ud hvor pigen kunne se ham. Det var i hvert fald hvad han forventede ud fra stemmen. ”Hej” sagde han med et smil henover sine læber og var glad for at langt de fleste af hans tattoos var dækket til da han trods alt ikke ville skræmme den unge pige foran ham. For faktum var han havde en jævnt fordelt af den slags på hans krop. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte han ganske roligt da han var nød til at vide hvad der var med hende før han bare kunne hjælpe hende. Han fik da også ganske ubevidst kort kørt sit blik nedover hende og måtte da indrømme i sit stille indre hun så ganske køn ud, men nu var Toke jo altså også kun selv 25 år så det var ikke fordi det var specielt mange dage siden han selv var blevet færdig på skolen hvor han selv havde hunseret gangene med sin bror. Han kunne jo godt selv se hun ikke havde det fantastisk godt, men det var trods alt meget normalt når folk kom der hvor han arbejdede.

[Deleted]

Charlotte havde det som om, at hendes hjerte var ved, at banke sig vej ud af hendes brystkasse, hun var bleg og hendes pande var glimsende af koldsved. "Jeg.. Jeg har det ikke så.. godt," svarede hun, nærmest forpustet og glippede en smule med øjnene. Hendes ben og hænder rystede en smule. Hun var så omtåget, at hun ikke engang bemærkede, at hans blik kørte nedover hende. Det var ikke første gang hun havde oplevet dette her, men det havde aldrig været så slemt som det føltes lige nu. De andre gange havde hun kunne spise et æble eller drikke noget juice, og så var det gået over igen, forholdsvis hurtigt. Men denne gang var det som om, at intet hjalp.
Hun frygtede virkelig, at hun ville dejse om eller blive sendt til rektors kontor i den tro om, at hun havde taget et eller andet, eller var fuld. For hun havde endnu ikke engang prøvet at være fuld. Hun så lidt mod sygeplejersken, "Hvad der galt med mig?" spurgte hun, selvom det nok egentlig var ret meget at forlange, at han kunne svare på det, når hun kun lige var kommet ind af døren og han dårligt nok havde haft en chancen for at tilse hende endnu. Hun havde kun en gang før, brugt skolesygeplejersken, men det havde været på hendes anden årgang, hvor hun havde været faldet ned fra et træ og haft brækket armen, så hun var ikke ligefrem kendt, som typen der søgte hjælp, hvis hun ikke selv mente hun kunne klare det, plus hun så sjældent blev syg, ud over de her anfald som havde stået på i et par år efterhånden, men som sagt aldrig havde været så slemme som dette her.

[Deleted]

”Hvordan? Jeg er nød til at have en idé om hvordan du har det for jeg kan hjælpe dig” forklarede han sig ganske roligt og var godt klar over at det var et dumt tidspunkt at tjekke hende ud når han skulle hjælpe hende, men det var jo også kun for et kort kig. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at hooke op med en elev. Slet ikke med fare for at han bare blev opdaget i sin ’selvmedicinering’ ved siden af og hvis han så også så en elev ville det da bare være endnu større chance for han blev opdaget.

Han tog en pind og bad hende åbne munden så han bedre kunne se om der var noget og tjekkede et par andre ting for at sikre sig det ikke var noget slemt for så skulle han have fat i pigens familie. ”Jeg har liige det som du skal bruge” sagde han med et smil og fandt en eliksir frem som kunne hjælpe hende og rakte den ud mod hende. ”Du skal bruge den her 3 gange om dagen, et par få dråber og så er det væk om under en uge” sagde han med et ganske let nik og lod hende tage imod flasken. ”Men jeg fangede ikke helt dit navn frøken” sagde han da han trods alt skulle skrive det ned og hun derfor ikke skulle gå endnu. Han havde dog ville sikre sig han havde givet hende hjælp før han ville begynde at skrive en masse ned. Han fandt sit papir frem hvor der skulle registres på gammedagsvis trods for at Ilvermorny var langt fremme med mange ting, men han kunne bare godt li at have helt styr på sit job og have en magisk gammeldags journal fordi lige det gik ikke hvis en no-maj fik fat i.

[Deleted]

Charlotte rystede lidt på hovedet, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare, hvordan hun havde det. "Jeg.. Jeg er svimmel.. træt.. Mit hjerte.. Det føltes som om det er på vej, ud af mig.." forklarede hun stadig ret så bleg. Hun vidste ikke helt, hvad hun ellers skulle sige, da det virkelig var svært for hende, at beskrive hvordan hun havde det, med andre ord end bare utrolig utilpas. "Det er.. ikke.. første gang.." stammede hun mere eller mindre, men det var kun fordi det var svært for hende, at få luft og hun havde det som om, at hun skulle besvime.
Hun åbnede munden på hans kommando, præcis ligesom hun fulgte hans øvrige instrukser. Hun gik hen og tog fat i endegavlen af den ene seng som stod i rummet, for at holde sig på benene, da han forsvandt et øjeblik for at hente noget til hende. Hun rynkede lidt på panden, men tog imod flasken han rakte til hende. "Hvorfor? Hvad er der galt med mig?" spurgte hun, hun vidste ikke hun var diabetiker, så hun havde ingen idé om, at det hun gennemgik lige nu var fordi hendes krop ikke kunne følge med i den mængde insulin som hendes krop havde brug for. "Charlotte," svarede hun og slog blikket lidt mod gulvet, "Siger du det til mine forældre?" spurgte hun og satte sig på kanten af sengen, hun før havde lænet sig op af, men hun følte sig utroligt umattet lige nu og virkelig træt.

[Deleted]

Han nikkede ganske lyttende til hvad hun havde at sige. Han var trods alt nød til at undersøge hende. Ellers var det svært at kunne sætte en finger på det når han ikke kendte pigen foran sig. Han var godt klar over det ikke var nemt at sætte ord på noget når man ikke selv var uddannet, men det var også derfor det var hans pligt som den uddannet at forsøge at komme frem til hvad der var galt ud fra hendes egne ord. ”Jeg er sikker på jeg nok skal finde ud af hvad der er med dig frøken” sagde han med et smil for ligesom at trøste hende lidt da hun sagde det ikke var første gang det var sket. Han betragtede hende let for at sikre på hun havde styr på sine ben. ”Ikke noget slemt, men jeg har en god mistanke om du har sukkersyge” sagde han ganske roligt og nikkede med hovedet til at hun skulle tage flaskens indhold. ”Charlotte som i Charlotte Bennett?” spurgte han ganske roligt selvom han godt vidste der sikkert var andre Charlotte på skolen, men han ville da gerne være sikker. Især hvis han skulle have fat i hendes forældre. ”Det er desværre en del af min pligt da det er kronisk, men du kan selv holde øje med det” sagde han ganske roligt og fat et lille apparat han kunne bruge til at måle hendes blodglykose med. Nok var det et muggler apparat, men det ændrede ikke på der ikke var nogen grund til at lave nyt blot for det ville være magisk. Han advarede hende om at han prikkede hende med nålen inden han tog en lille blodprøve og rigtigt nok bonnede den da også ud for at hendes blodsukker var for højt. ”Du skal bare holde øje med det og hvis det ligger for højt så tager du det i flasken” sagde han med et varmt smil over sine læber da det var en magisk version af insulin der gjorde man slap for at stikke sig selv.

[Deleted]

Charlotte nikkede lidt, da Toke sagde han nok skulle finde ud af, hvad der var galt med hende. Hun vidste godt, at hun nok burde have været gået herop allerede første gang det var sket, men hun havde hurtigt slået det hen som intet alvorligt. Desuden havde hendes først anfald været om sommeren for godt et år siden, så hun havde blot slået det hen som, at hun havde haft drukket for lidt. Alle de andre gange, havde hun selvfølgelig også fundet på forskellige undskyldninger. Hun så dog overrasket på ham, da hans fortalte om sin mistanke, om hvad hun kunne fejle, "Sukkersyge? Er det ikke sådan noget, gamle mennesker får?" spurgte hun overrasket, var hun ikke alt for ung til det? Nu var det selvfølgelig ikke hende som havde nogen uddannelse indefor det, så hun skulle ikke gøre sig klog på det punkt, men det var nok primært fordi hun bestemt ikke havde regnet med det.
Hun nikkede lidt til hendes efternavn. Hun så dog på ham med store bedende øjne, "Please Mr. Hansen, vil du ikke nok lade vær med, at fortælle mine forældre det?" bad hun stille, og glemte næsten helt, at følge med i hans instruktioner af muggler apparatet. Der lød derfor også et mindre gisp fra hende, da nålen ramte hende finger. Ikke fordi det som sådan gjorde ondt, men fordi hendes tanker stadig svævede omkring, at han ville kontakte hendes forældre. Hun nikkede dog lidt, "Tak," sagde hun og bed sig lidt i læben, og kunne allerede mærke, hvordan eliksiren virkede i hendes krop. Nu var hun faktisk bare træt eller rettere udmattet, fordi hende krop havde kørt i så højt et gear, alt for længe. Hendes hænder rystede også stadig en del. Hun sad et øjeblik på sengekanten, for at samle kræfter, da hun vel skulle tilbage til sin sovesal og sove sammen med de andre. Hun regnede ikke med, at hun skulle være til overvågning, men nok nærmere, at det bare var det.

[Deleted]

”Det kan unge også. Der er 3 typer for sukkersyge og den ene er mest unge faktisk” sagde han ganske roligt da han trods alt godt selv vidste hvad han snakkede om. Han forstod dog godt at hun tænkte på det var noget som ældre havde da det mest var det som man hørte om. ”Jeg er nød til at fortælle dem det når det er kronisk frøken” sagde han ganske roligt og bed sig let i læben da hun kom med et gisp. ”Du skal høre efter hvad jeg siger så du kan gøre det selv og hvad er der galt i at fortælle dine forældre det? Som ofte er det arveligt i din unge alder” sagde han ganske roligt da han ikke kunne se hvorfor de ikke måtte vide det. Måske fordi han selv havde et bedre forhold til sin mor end hans storebror havde det. ”Du skal ikke takke mig. Jeg gør jo blot mit job ligesom det er vigtigt du følger hvad du skal gøre så du ikke kommer hele tiden med anfald selvom jeg ikke har noget imod eleverne kommer når de har behov for mig” sagde han ganske roligt og sendte hende et ganske let smil. Han selv havde ingen anelse om hvor hurtigt dagen var gået siden det lige havde været eftermiddag, men hvis hun ikke gad gå henover gangene til at komme tilbage til sin sovesal ville han faktisk godt kunne forstå det. Især når hun tydeligt ikke havde særlig travlt med at følge hans instrukser. ”Så hed du Bennett frøken?” spurgte han ganske roligt fordi han trods alt skulle registrere det og ikke så meget for at få kontakt til hendes forældre.

[Deleted]

Charlotte nikkede lidt til det Toke fortalte, hun vidste stort set intet om sygdommen, hvor mange typer der var eller hvem der var i størst risiko for at blive ramt af den. Hun vidste bare at det var en sygdom som, ligesom med alle andre sygdomme, ingen ønskede at få. Hun bed sig lidt i læben, da han gentog at han blev nødt til at fortælle hendes forældre om det. "Jeg troede sygeplejersker havde tavshedspligt," argumenterede hun for sin sag, for at han ikke skulle fortælle hendes forældre noget om hendes nye diagnose. Hun vendte blikket mod sin finger, som det blødte en lille smule fra, dog ikke værre end, at det nok ville stoppe inden for maks et par minutter. "Jeg høre efter," svarede hun stille med respekt i stemmen, selvom hun for et øjeblik var blevet revet mentalt lidt væk fra deres samtale. "Med al respekt Mr. Hansen, så fortrækker jeg ikke at svare på det spørgsmål. Så længe jeg ikke kan dø af det eller smitte nogen, så vil jeg ikke ha' at nogen får det af vide," sagde hun stille og lagde armene omkring sig selv. Hun frøs en smule, men nu havde hun heller ikke ligefrem ret meget tøj på, da hun havde været ude og træne da det hele var begyndt at gå galt for hende.
Hun sendte ham et lidt undskyldende blik, "Undskyld, jeg skal nok høre efter," sagde hun og kørte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår, "Vil du forklare mig det igen?" spurgte hun ydmygt og sendte ham et lille smil retur. Hun spærrede dog øjnene op, da han vendte tilbage til at fiske efter hendes efternavn. Hun så på ham med et nærmest opgivende og trist blik, men hun kunne vel ligeså godt bare opgive og være ærlig. Hun slog derfor blikket mod gulvet og nikkede lidt, "Ja, Sir." svarede hun stille, mens hun allerede kunne høre hendes mor råbe og skrige af hende og mærke hendes fars hånd mod sin kind. Hun havde aldrig fortalt nogen, hvad der egentlig forgik hjemme hos hende, selv ikke en eneste af hendes venner eller veninder vidste noget. Den eneste på skolen som vidste det, var Gwen, men det vidste Charlotte ikke, da hun ikke vidste Gwen var hendes moster. Bennett var er meget almindeligt efternavn og Gwen var stukket af fra familien længe før Charlotte overhovedet var blevet født. Hun vendte blikket tilbage på Toke, "Please, kan det ikke bare være vores hemmelighed? Jeg lover, at jeg tager hele skylden, hvis nogen finder ud af det," spurgte hun en smule desperat og lod sine øjne søge hans.

[Deleted]

”Har jeg ogsÃ¥, men da du er under den myndige alder sÃ¥ er der ogsÃ¥ visse ting jeg er nød til at indberette til forældrene. Hvis nu du var kommet op med et brækket ben sÃ¥ havde jeg ikke behøvet at sige noget” sagde han ganske roligt og satte en lille vat dut pÃ¥ hendes finger sÃ¥ det ville stoppe hurtigere da det trods alt ikke blødte sÃ¥ meget og pÃ¥ den mÃ¥de ville sÃ¥ret forblive rent pÃ¥ samme tid. Han rystede ganske let pÃ¥ sit hovedet. ”Nej du driftede en smule væk lige før” pÃ¥pegede han ganske roligt og nikkede let for sig selv da det trods alt var rigtigt nok. ”Og sÃ¥ er jeg nød til at vide hvorfor du har det sÃ¥dan for jeg skal overveje ikke at sige noget til dine forældre med en kronisk sygdom” sagde han ganske roligt og fat en dyne til hende som han lagde over hende da han godt kunne forstÃ¥ hvis hun frøs og hun faktisk bare lignede en der gjorde. Han nikkede ganske let til om han ville vise hende det igen og gjorde det sÃ¥ igen med en anden finger pÃ¥ den anden hÃ¥nd inden han igen satte en vat dut pÃ¥ blot for der ikke skulle blive urent. Han hÃ¥bede hun havde fulgt mere med denne her gang. ”SÃ¥ i familie med prof. Bennett?” spurgte han ganske roligt uden han havde tænkt sig at sige noget til Gwen om det her. Det vedkom trods alt ikke hende medmindre det faktisk var hendes mor og det betvivlede han sÃ¥ rent faktisk. Toke vidste godt at det var et normalt efternavn, men derfor ville han nu gerne vide det alligevel da det sagtens kunne være da flere andre havde større dele af familien pÃ¥ skolen. Deriblandt ham selv. BÃ¥de i form af hans storebror som ogsÃ¥ var ansat og den del af familien i sÃ¥ som rektor. ”Det er ikke helt nok hvis jeg skal holde din hemmelighed frøken for jeg kan komme i stor knibe” sagde han med en ganske skæv grimasse da han virkelig kunne miste sit job hvis det slap ud. Ligesom det kunne at han havde græs i baglokalet.

[Deleted]

Charlotte kunne godt fornemme, at hun ikke ville komme nogle vegne med det her. Et sted kunne hun jo godt forstå, at han selvfølgelig skulle have sin ryg fri, hvis der skulle ske noget, men han kendte ikke hendes forældre. Hun sukkede derfor en smule opgivende og lod ham sætte vattet på hendes fingre og så op på ham. Han var pludselig ret tæt på hende, hvilket fik hende til at bide sig lidt i læben. "Please, mr. Hansen?" spurgte hun og lod sine øjne søge hans.
Hun bed sig lidt i læben, "Undskyld, det var ikke med vilje," sagde hun stille, dog ærligt, da det ikke havde været hendes mening at forsvinde ind i sine egne tanker, mens han var så venlig og gav sig tid til, at forklare hende hvordan og hvorledes, selvom det selvfølgelig også var hans job. "De er ikke.. Særlig forstående.." svarede hun lavmeldt og mærkede han lagde en dyne over hende, hvilket fik hende til, at vende blikket tilbage på ham med et lille smil på læberne, "Tak sir," sagde hun og bed sig lidt i læben, som hun tog let fat i dynens kant, så den ikke gled ned af hendes skuldre. Denne gang fulgte hun da også langt bedre med i, hvad han viste hende og fortalte hende. Hun kunne også se på tallet på mugglermaskinen, at det allerede var faldet efter hun havde fået hans eliksir.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej," svarede hun roligt, i den tro om, at hun rent faktisk fortalte sandheden. Hun vidste ikke Gwen var hendes moster. Familien snakkede aldrig om hende eller med hende og Charlotte havde kun været to år gammel, da Gwen var blevet smidt ud af familien, så det var vel ikke så underligt at Charlotte ikke kunne huske sin moster.
Hun smed begge vatdutter ud, da det var holdt op med at bløde fra begge hendes fingre han havde stukket i. Hun satte sig i skrædderstilling på briksen, stadig med dynen omkring sin ryg. Hun trak så lidt på den ene skulder, "Hvad som helst. Jeg vil gøre hvad som helst, for du ikke siger noget til mine forældre, eller nogen andre," sagde hun og så på ham med et bedende blik, som tydeligt fortalte, at hun ville gøre alt for, at det kunne forblive en hemmelighed mellem de to. Skulle hun gøre rent på hele hospitalsfløjen hver dag efter time, så gjorde hun det. Skulle hun redde alle sengene, så gjorde hun det. Skulle hun være hans slave resten af hendes tid på skolen, så ville hun gøre det. Hvad som helst.

[Deleted]

”Please hvad frøken Bennett? Det er mig som ikke har min ryg fri nÃ¥r du beder mig om den slags ting” sagde han med et ganske let glimt i hans øje. Han havde ikke selv tænkt sig at være sammen med en elev ligesom der gik rygter om at andre gjorde det. Han ville gerne indrømme overfor sig selv at han synes hun var køn, men han fik intet ud af at være tæt pÃ¥ hende andet end at ordne sit job. ”Er det fordi jeg er sÃ¥ køn du drifter helt væk?” spurgte han ganske drillende da han ikke kunne lade være selvom han nu langt fra regnede med at det var det som det handlede om. Det var nok langt mere det at hun skulle sidde og tænke pÃ¥ hvad der skulle ske med hende og hendes nye viden om hun havde en kronisk sygdom. ”Heller ikke nÃ¥r det kommer til dit helbred?” spurgte han og lagde hovedet en anelse pÃ¥ skrÃ¥. Nu var det sÃ¥ ogsÃ¥ nemt for ham nÃ¥r han selv kun havde en mor og derfor kun en forælder da han havde været lille, men derfor skulle han stadig som professionel sætte sig ind i hvordan andre havde det og hvis de virkelig ikke kunne forstÃ¥ kunne han godt finde pÃ¥ at lade hende fÃ¥ lang trÃ¥d. Han nikkede ganske let til at hun ikke var i familie med Gwen. Han ville ogsÃ¥ bare gerne spørge for ligesom at vide om det var sÃ¥dan tingene hæng sammen. Han lod hende smide vatdutterne ud. ”Du er ikke ked af det huh? Jeg kommer i knibe for en elev. Stakkels mig” sagde han med et ganske let grin der var helt venligt inden han tog sig kort til brystkassen for at overspille det. ”Ej jeg skal nok være sød. Du kan komme og rydde op en time hver dag efter skole og sÃ¥ skal jeg nok lade dig slippe med jeg ikke siger noget til dine forældre” sagde han med et ganske let nik velvidende at hun sikkert en dag ville finde hans græs, men det var lige meget. Det skulle nok blive hyggeligt t komme til at fÃ¥ noget selskab da eleverne sÃ¥ ud til at være ret sÃ¥ godt nÃ¥r det kom til helbred. Især pt. Desuden ville han gerne slippe for at gÃ¥ og rydde op hele tiden. Det kedede ham frygteligt.

[Deleted]

Charlotte bed sig let i læben. Hun vidste jo godt, at det hun bad om, på ingen måder var okay. Men hun kunne virkelig ikke overskue mere fra sine forældres side, bare tanken alene gjorde hende udmattet og faktisk en smule bekymret. "Det ved jeg godt, Mr. Hansen, men kunne De måske ikke bare 'glemme' at dokumentere det?" spurgte hun og så på ham med et par store bedende dådyr øjne, i et eller andet håb om, at det ville virke.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, og studerede hans ansigt. Han var faktisk ret køn. Eller, virkelig køn. Måske endda utrolig køn. Okay, han var ærligt talt ret lækker, hvis hun endelig skulle indrømme det. Hun sendte ham et lidt uskyldigt blik, "Faktisk sååh.. Var det måske lidt derfor, ja," svarede hun og bed sig i læben, stadig med det uskyldige blik hvilende på ham. Hvad ville det værste være der ville kunne ske, ved hendes indrømmelse? hun førte en af de mørkebrune hårtotter om bag det ene øre og så op på ham igen, mens hun trak lidt på den ene skulder. Hvad andet kunne hun gøre end at være bund ærlig?
Hun rystede på hovedet, da samtalen omkring hendes forældre forsatte. "Nope," svarede hun stille, men prøvede at skjule hvor ondt alene tanken gjorde i hendes hjerte. Hun var sikker på, at hendes forældre var fuldkommen ligeglade med hende. Hun var der bare for, at det skulle se mere perfekt ud udefra, fordi de så ikke bare var mand og kone, men en rigtigt lille kernefamilie. Problemet lå nok bare i, at det var billed folk udefra troede på, men Charlotte kendte sandheden.
Hun grinte let da han gjorde, især over hans teaterirske attitude. "Nej, nej, ikke bare for en elev, men for en pæn elev," sagde hun og blinkede til ham, bare for lige at give lidt igen, fra hans ord tidligere og han virkede som typen som kunne tage lidt sjov. Hun rakte hÃ¥nden frem mod ham, "Deal," sagde hun og smilede til ham, uden først lige at skulle tænke over det. Hun ville tyve gange hellere komme der hver evig eneste dag, frem til hun gik ud af skolen, end hun ville have at hendes forældre fandt ud af, at hun var syg. At han havde græs gemt et sted, vidste hun intet om, men det skulle hun tids nok finde ud af. Hun kunne mærke hun havde fÃ¥et det langt bedre, end lige da hun var kommet ind, men hun var udmattet. "MÃ¥ jeg sove her i nat?" spurgte hun og vendte blikket fra den briks hun sad pÃ¥ og op pÃ¥ ham.

[Deleted]

Normalt virkede store dÃ¥dyr øjne ikke pÃ¥ ham, men han mÃ¥tte nu alligevel erkende at blandet med de brune øjne kunne han ikke helt sige nej til dem. At hun var pæn at se pÃ¥ var trods alt ikke nok i sig selv og da slet ikke nÃ¥r det var en elev. “Du er virkelig opfindsom er du ikke?” spurgte han med et drillende glimt i øjet inden han blinkede ganske let til hende. “SÃ¥ hvis nogen finder ud af det hvordan skal jeg sÃ¥ præcis forsvare mig med jeg intet vidste?” spurgte han let drillende selvom han havde en god idé om han altid kunne give sin græs skylden for han ikke havde skrevet det ned. Han havde jo fundet det og det var det vigtigste hvis man spurgte ham. “Ej jeg skal nok være sød nu” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let. Om hun sÃ¥ opfangede at han ikke ville skrive det ned mÃ¥tte tiden jo vise. Han havde i hvert fald ikke taget hendes journal frem og begyndte at skrive sÃ¥ det burde være indikation nok i sig selv. Toke vidste godt selv han var ret sÃ¥ lækker og det var heller ik fordi han gjorde det store ud af at gemme sine tatoveringer heller. De var en del af ham og hvis Thor havde kunne leve med dem da han havde ansat ham sÃ¥ mÃ¥tte eleverne ogsÃ¥ bare affinde sig med de var en del af hvem han var. “Se det tænkte jeg jo nok. Det er nærmest en forbandelse at se sÃ¥ brand godt ud at I elever ikke høre efter hvad man siger” sagde han med et selvsikkert charmerende smil over sine læber. Han havde nu heller ikke tænkt sig at gøre noget ved hendes indrømmelse. Han havde selv bedt om den og der var intet ulovligt i at en elev kiggede pÃ¥ en ansat eller den anden vej rundt. Det ulovlige lÃ¥ i hvis man gjorde mere end det. En ting som han bestemt ikke havde planer om, men man kunne jo aldrig vide. Dog ville hun skulle være speciel hvis det skulle ske. Han sukkede ganske lavt da hun sagde nej til at hendes forældre ik engang gad gÃ¥ op i hendes helbred. SÃ¥dan nogle forældre var der ingen som fortjente. “SÃ¥dan nogle forældre fortjener ingen. Godt jeg gÃ¥r op i dir helbred” pÃ¥pegede han med et lavt suk mere. Nok var det en del af hans arbejde, men han gik stadig op i hendes helbred sÃ¥ det var jo ikke helt løgn. Han var trods alt sygeplejesker. Han kunne ikke lade være med at juble indeni over hun havde fundet hans teaterirske mÃ¥de at hÃ¥ndtere tingene pÃ¥ skønt. Han havde trods alt med vilje gjort det lidt sjovt for at løfte hendes humør. “Touché” sagde han med et glimt i øjet til hun selv var køn. Hun havde ganske ret, men han havde ikke tænkt sig at indrømme at han faktisk fandt hende køn. Hun var trods alt elev. Han tog imod hendes hÃ¥nd og gab den et let tryk for at sige de havde en aftale. Toke var ligeglad med om hun fandt hans græs da han trods alt gerne mÃ¥tte have det. Det var bare andre som ikke mÃ¥tte tage det. Det var hans og ganske medicinsk. “Selvfølgelig mÃ¥ du sove her i nat. SÃ¥ er jeg sikker pÃ¥ du har styr pÃ¥ dit blodsukker og ikke besvimer lige med det samme” sagde han med et smil og nikkede mod klokken. Ikke fordi den var mange, men lige nu var hun den eneste patient og det var skønt med selskabet. Han fandt en tandbørste og rakte den ud mod hende. “SÃ¥ hva vil du fordrive tiden med til det er sengetid?” spurgte han roligt da det blot var tidligt pÃ¥ aften og han ikke regnede med hun ville sove lige nu