I could be your third wheel!

[Luke Lynch]

Luke sendte Noah et ret bestemt blik, "Hun satte fars død højere end os, Noah, hvis det ikke er hendes egen skyld, så ved jeg da virkelig ikke hvems det så er," svarede han og rystede lidt på hovedet, "Stop nu, Noah, inden du ender med at så dig selv indlagt på hospitalet i et værelse ved siden af mor," forsatte han i den bestemte tone. Det var han egen største frygt. At blive indlagt ligesom deres mor. Det var måske en af grundene til, at han så hurtigt havde accepteret at deres far var død eller skredet fordi han ikke gad dem. Han havde set hvad et sindsyghospital kunne gøre ved folk, ikke kun deres mor, men også de andre patienter som han stødte på, hver gang han besøgte hende. Hans måde at leve med det hele, var nok bare at acceptere hvad politiet havde sagt og lade det hele ligge der. De eneste på skolen som havde set Luke græde, var Mayson og Noah, og sådan skulle det også blive ved med at være. Luke var ikke typen som bare græd eller viste andre følelser, på andre måder end fx ved at lave ballade og være ligeglad med skolen, få sine tatoveringer og ryge. Det var hans måde at komme ud med sin smerte han rendte rundt med i brystkassen, hvorimod Noah nok bar følelserne lidt mere uden på tøjet.
"Kællingen var mig utro," svarede han ærligt, men svært sammenbidt. Han var utrolig bitter på Skyler. Der var så mange som havde troet at de ville være et af de par, som stadig ville være sammen om tyve år når der var reunion for årgangen, sikkert flyttet sammen med børn og perfekte jobs og det hele. Men hell no, om Luke nogensinde ville gå tilbage til Skyler. Han kunne ikke lade vær med at grine over Noahs reaktion, "Virkelig? Hvorfor bliver du så helt rød i hovedet?" spurgte han drillende og puffede blidt til sin lillebror.

[Noah Lynch]

Noah kunne godt mærke at han blev lidt såret over at det var sådan Luke så på det. Ikke at han som sådan kunne gøre noget ved det, men han havde altid været konfliktsky i den forstand at han ikke kunne fordrage når andre var uvenner. "Hun prøvede da bare at opklare hans mord, det kan du da umuligt bebrejde hende." Sukkede han stille og slog blikket lidt ned.
Han orkede ikke at komme med en kommentar til den del med at han selv kunne blive indlagt. Han ville ikke lade Luke tage håbet fra ham bare fordi Luke selv havde mistet håbet. Så måtte Noah vel bare holde modet oppe for dem begge to. Han kendte trods alt sin bror og vidste at han nok bare rundt på langt flere følelser end han havde lyst til at vise udadtil og det var også okay, Noah havde lært at leve med det.
Da samtalen blev drejet over til Lukes kæresteproblemer blev Noah dog alligevel på ny overrasket over broderens lige-ud-af-posen kommentar. Han blinkede et par gange og rystede lidt på hovedet. "Whau. Det var da tarveligt af hende." Sagde han og så lidt op og ned af Luke. Noah vidste godt at Luke selv kunne være lidt af en skørtejæger, men om han havde været sine kærester utro var ikke lige noget Noah havde undersøgt nærmere. "Er du så okay?" Igen var det et ømt punkt når det kom til Luke, den slags var ikke rigtigt ham. Med en kort gestus skævede Noah til sit ur, de burde nok se at komme ind. "Skal vi ikke gå tilbage af? Jeg skal lige have ordnet nogle ting." Sagde han med et lille smil.

[Luke Lynch]

Luke rystede lidt på hovedet, "Hun skulle have tænkt sig mere om. De fandt måske aldrig fars lig, men hun skulle have ladet det ligge, så hun kunne have været der for os i stedet for, at få sig selv indlagt," sagde han en anelse bestemt. Han ville aldrig sige til deres mor, at han var sur over de valg hun havde taget dengang, men en stor del af ham, ville nok aldrig kunne slippe følelsen af at hun havde svigtet dem begge. En følelse af at hun havde valgt sit arbejde frem for dem, selvom en lille del af ham godt vidste, at det aldrig havde været hendes hensigt.
Han trak blot lidt på skulderen, "Ja, men sådan er det. Det er sgu hendes tab, ikke mit," svarede han køligt, for at skjule sin egen bitterhed over, at Skyler dengang havde været ham utro. Han kunne slet ikke døje synet af hende den dag i dag. Han hævede lidt det ene øjenbryn, "Selvfølgelig er jeg det," svarede han, som om Noah lige havde stillet ham det dummeste spørgsmål i verden. Selvfølgelig havde han holdt af Skyler, og de havde lignet det perfekte par udefra, men han havde jo godt vidst, at de nok aldrig ville holde i længden. Han nikkede lidt, "Jo, lad os det. Men det er godt at have dig tilbage," sagde han med et smil på læberne og lagde en arm om skulderen på sin lillebror og begyndte at gå tilbage af mod slottet.

//OUT