En uventet drejning

[Deleted]

August 2054
Det Slagtede Lam
Margus W. Dragowska Fox

Meridith fik med besvær skubbet døren til Det Slagtede Lam op. Hun havde langt om længe fået købt alle hendes skoesager, og var nu klar til at starte i skole.
Hun havde aftalt med sine forældre, at de skulle mødes på Det Slagtede Lam, hvor de ville spise før de tog hjem. De var blevet enig om det, da der var så mange mennesker over det hele i Diagonalstrædet, at det eneste sted de kunne komme på, hvor der var til at værer, var Tusmørkegyden. Det var bestemt ikke det bedste sted i verden, men så længe man bare opførte sig pænt, skete der ikke noget.
Med lidt klodset gang, fik Meridith bragt alle sine ting med over til det nærmeste ledige bord. Hun stablede tingene, så de fyldte så lidt som muligt, før hun satte sig ned. Det eneste hun ikke havde pakket helt væk, var hendes splinternye tryllestav. Hun blev ved med at dreje den mellem sine fingere, og betrægte den. Hun havde stadig svært ved at forstå, at hun langt om længe havde fået sin stav, og var dermed ved at være voksen! Hun bad en stille bøn til, at hendes forældre ville være forsinket, så hun ville have mere tid til at se på sin stav, før de skulle spise.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus løb. Og han løb hurtigt. Han havde fået forhekset en hjælpende hånd, til at kunne en smule flere ting end den skulle kunne. Han havde fået den til at smutte ind og stjæle nogle dokumenter som han skulle have fat på, men var uheldigvis blevet opdaget. Han løb hurtigt ind i en gyde, og tog sin hætte over hovedet. Han begyndte at ændre udseendet til en gammel mand med pukkelryg, og et hævet øje. Han humpede ud af gyden, og så hvordan mændene bare løb forbi ham. Han humpede ned til det slagtede lam.
Da han kom ind på det slagtede lam tog han hætten af, og forvandlede sig til sig selv igen, og rettede sig op i sin fulde højde. Han gik hen til Janiel oppe ved baren, uden at lægge mærke til at den hjælpende hånd var kravlet ud af lommen på ham, og var på vej hen til en pige der sad med noget der kunne ligne hendes nye skoleting.
"Janiel? Ved du hvor Sal er henne?" Spurgte han, og smiley venligt til ham.
"Sidst jeg så hende var derhjemme." Sagde han, og var ikke overrasket over at Margus kom og spurgte ham.

[Deleted]

Meridith kunne ikke tage øjnene fra sin nye stav. Den var hel hvid og utrolig elegant at se på. Det var dog ingen tvivl om, at det var en kraftfuld og ubøjelig stav. En stav der passede perfekt til hende. Hun var så glad og optaget af den, at hun slet ikke lagde mærke til sine omgivelser. Hun var virkelig optaget af sin nye stav. Det var som om, at hun langt om længe, havde fået en vigtig del af sig selv. 

En del, som nu blev flået ud af hendes hånd, uden hun nåede at gøre noget ved det. "Hey!" Udbrød hun overrasket og vred over, at hendes stav blev taget fra hende.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus bestilte et glas vodka, og stak så en hånd i lommen, men stivnede så. Han manglede den hjælpende hånd. Han begyndte at lede under borde, og hørte så en pige råbe, og så den hjælpende hånd løbe med en tryllestav. Han skyndte sig at pege på den med sin stav, og den begyndte at svæve men den gave ikke slip på staven. Han gik hen og tog fat i den, og gik hen til pigen. Han satte sig overfor pigen, og satte hånden på bordet. "Giv pigen staven. Nu." Sagde han strengt til den, og hånden tøvede lidt, men gik så hen til pigen og lagde staven foran hende. Den tegnede ordet 'Undskyld' i bordet og håbede hun kunne læse det.
"Tag dog ikke af den. Det er bare min hjælpende hånd." sagde han med et smil.

[Deleted]

Meridith mistede hurtig syne af sin stav, og var lige ved at gå i panik, da hun så en mand, der på en eller anden mærkelig måde fik staven til at svæve. Hun kiggede meget forivret og letter måbende på manden. Hvordan gjorde han det der?! Og så slog tanken hende, det var sikker en eller anden besværgelse, som stjal tryllestave, og hun skulle lige til at skælde ham ud, da han satte sig over for hende, og sagde noget om at give hende staven. Hvad? Hun så hvordan staven langsomt kom imod hende, og blev forsigtigt lagt foran hende. Hun kiggede forvirret og varsom på ham, og turde ikke tage sin stav, for tænk nu hvis det var en fælle?! "Deres... Deres hvad?" Spurgte hun lettere nervøs, da hun var lidt utryg ved manden, men samtidig var hun nysgerrig på at lære mere om hvem han var.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus smilede da han så hvordan hun så uforstående på ham. På en eller anden måde glædede han sig til selv at skulle være far, og lære sit eget barn alt det som han kunne. Han slog to gange på hånden med staven, og den hjælpende hånd kom til syne. "Dét er Den hjælpende hånd." sagde han med et smil, og i et kort øjeblik så det ud som om at hånden bukkede. Den kravled hen til Margus' glas, og løftede det op til Margus mund så han kunne tage en slurk. "Mange tak." Sagde Margus til hånd, og åbnede så lommen. "Kravl ned i lommen." Sagde Margus fast, og hånden kravlede langsomt ned i lommen.

[Deleted]

Der kom et lille gisp fra Meridith, da hånden kom til syne. Hvor var den bare ulækker! Hun kiggede letter skræmt på hånden, og nægtede at tage sine øjne fra den, før hun ikke længere kunne se den. Selv efter den var væk, havde hun svært ved at ikke kigge imod mandens lomme, selvom det var utrolig uhøflig. Der gik et øjeblik, før hun blinkede helt mekanisk med sine øjne, før hun kiggede undskyldende ned i bordet. "Undskyld sir. Det var ikke min mening at stirrer." Undskyldte hun, og kiggede hele tiden ned i bordet, for at vise hun var ked af sin handling.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus drak en lille slurk af sin vodka, og lagde ikke mærke til at hun stirrede. Han så på hende med overraskede øjne, da hun sagde undskyld. "Jeg er ikke nogen Sir. Det var min far." Sagde han med et glimt i øjet. "Mit navn er Margus." sagde han med et smil. Han var stadig overrasket over at blive kaldt Sir. Det var han ikke blevet kaldt i mange år, og da slet ikke efter han havde været i Azkaban et par gange. "Du skal starte i skole nu? Ved du hvilket kollegie du skal på?" Spurgte han nysgerrig "Altså jeg vidste jo at jeg skulle på Slytherin siden jeg var helt lille." Sagde han.

[Deleted]

Hun kiggede stadig forsigtigt på ham, da hun stadig var igang med at finde ud af, om han var farlig eller ej. Han havde jo et eller andet sted hugget hendes stav fra hende, men han havde afleveret den tilbage med det samme. Hun vidste ikke hvad hun syntes om ham, og det gjorde, at hun var meget stille imens han snakkede, og der gik et stykke tid før hun selv åbnede munden. "Jeg ved det ikke helt," kom det forsigtigt fra hende. "Min familie har altid været meget spredt." Hun sad lidt og tænkte over det. Det virkede som om de fleste altid vidste hvilket kollegie de skulle på, før de overhovedet var fordelt, men hun anede det ikke. "Min mor gik på Ravenclaw, men min far gik på Gryffindor. Min farfar gik også på Gryffindor, men min farmor gik på Hufflepuff. Min mormor gik på Slytherin, og min morfar gik på Hufflepuff, så... jeg ved det virkelig ikke." Svarede hun forsigtigt manden.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus smilede imens hun snakkede. Hun havde altså familie lidt over det hele, hvor imod han havde en masse på Slytherin og et par enkelte på Ravenclaw og Gryffindor, men det var mange generationer siden. "Hvordan har du det så med halvblod eller endnu værre. Mudder blod?" Spurgte han, og lagde ekstra tryk på det sidste, for at virke provokerende. Han ville gerne se hvilke holdninger hun havde, og han provokerede gerne for at gøre hende vred, så ham rigtig kunne se hvad hendes holdninger var. Han kiggede på hende, imens han sippede af sin drink.

[Deleted]

Det gav et lille sæt Meridith, da han sagde mudderblod. Det var ikke fordi hun havde noget imod noget ordet, men det var den reaktion hun var vant til hun skulle udvise, når folk sagde det. Hun havde hørt og set når hendes forældre snakkede om muggler og muggler fødte. De brugte aldrig ordet mudderblod, men det virkede heller ikke som om, at de gik op i folk brugte det. Det var kun hvis folk brugt det i nærheden af dem, at de reagerede på det. Så hun havde svært ved at helt vide hvad der var rigtigt og forkert, når det kom til muggler fødte. "Æhh..." Kom det tøvende fra hende, da hun stadig var i tvivl om hvad hun skulle svare. "De er... anderledes?" Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hendes svar blev til et spørgsmål.

[Margus W. Dragowska Fox]

Han var ved at spytte sin drink ud over det hele. "Anderledes?! De er dicideret unormale!" Sagde han højrøstet "Deres forældre er jo af beskidt blod. Det høre jo ikke til i vores verden. De skal holde sig i mugglerverden. Og sådan er det!" sagde han, og hamrede glasset ned i bordet, så der faldt en sjat vodka ud på bordet. "Jeg forventer da at du er renblod? Ellers ville du vel ikke være et sted som dette." Sagde Margus og smilede igen.

[Deleted]

Meridith fik et chok over mandens reaktion. Det var jo mere sådan folk reagerede, når folk sagde mudderblod, men han gjorde det, fordi hun havde sagt de var anderledes. Hun kunne lide det. Det var så dejlig forfriskende, at der langt om længe var bare en, der ikke så mudderblod som noget forkert, men det dierakte modsatte. Det ændrede ikke på, at hun stadig var forskrækket og urtryg ved manden. Hun spilde øjnene op, da hun blev forskrækket over hans spørgsmål. Skulle hun svare ærlig? Var det et ja han ville have? Eller var det et nej? Hvad var han ude på? Hun var ved at ønske hendes forældre ville skynde sig lidt. Hun sank en klump, og sagde meget forsigtigt, "jeg er fuldblod."

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus smil blev endnu bredere da hun sagde at hun var fuldblod. Han rakte hånden frem for at hilse. "Jeg kan ikke huske om jeg har sagt det før, men mit navn er Margus Dragowska Fox. Og jeg er også fuldblod." sagde han imens han stadig smilede. "Hvad siger du til at gøre noget godt for vores verden når du starter i skole? Du kan jo f.eks hjælpe med at få andre fuldblods elever på skolen til at være enig i at fuldblods børn er anderledes. Det er bare en lille ting, men det vil gavne verden utrolig meget." Sagde han, og smilede igen.

[Deleted]

Meridith kiggede bare på hans hånd, og sad bare og kiggede på ham. Hvorfor skulle hun vide hvem han var? Og hvorfor skulle hun fortælle ham hvem hun var? "Anderledes?" Spurgte hun forvirret. Var det ikke lige det han var blevet sur over hun sagde? Var han ikke lige ved at dræbe hende, fordi hun havde sagt at muggler fødte var anderledes? Hvorfor ville han nu pludselig have, at hun skulle overbevise om, at fuldblods var anderledes? Hun forstod det ikke.