This is gospel for the fallen ones

[Deleted]

@rhyss
Juni 2054
Outfit

---

Det var juni måned hvilket ville sige at alle eleverne mere eller mindre alle sammen havde travlt med at skulle læse til eksamen hvis ikke de sad i storsalen med sved løbende ned over deres pander mens de sad til eksamen. Det var trods alt ikke kun femte årgang og syvende årgang, men alle årgange der skulle til eksamen. Det var bare på femte og syvende årgang at deres eksamen virkelig talte. Den ene for at kunne vælge en bestemt linje her i livet og den anden for at de kunne komme ud og få den drømme uddannelse eller job de ville bruge mere eller mindre resten af deres liv på. En situation det ikke var overdrevet lang tid siden Orin selv havde befundet sig i da han trods alt var en af de yngre professorer på skolen og havde gået den lige vej fra Hogwarts, til universitet for så at starte som professor i en ung alder og var blevet overhoved kort tid efter. Derfor var det heller ikke unormalt at det lige netop var Orin som de unge gik til når det handlede om fremtiden. Denne unge frøken han havde inviteret til sit kontor på en varm sommerdag som denne med 24 grader udenfor var dog ikke for at afhjælpe hende med lige præcis en videre retning i form af uddannelse eller videre forløb på Hogwarts, men fordi han havde en god idé om at frøken Rhyss måske selv kunne være interesseret i mørk magi med hendes far og på samme tid virkede det som om at netop denne elev ikke skulle afslutte sin skoletid på Hogwarts.
Da Orin var hendes overhoved gav det god mening at det var ham der skulle poke en smule rundt i lige netop hendes mørke magi interesse selvom han nok måtte erkende at han havde mere private grunde til at være interesseret i netop dette emne. Orin havde da også grundet varmen trukket op i sine ærmer som fik hans tatoveringer frem på hans arm. Det var heller ikke fordi dem på hans hals var sydnerligt dækket blot fordi han havde slået kraven på sin skjorte og havde taget et slips på. Han lagde trods alt ikke skjul på sin vilde ungdom og fordelen var at dødsmærket på den måde var godt gemt i mellem alle de andre tatoveringer og lidt make-up hist og her så det lignede noget andet.

[Deleted]

Det var med de ikoniske rolige - næsten lydløse - skridt, at Madelaine bevægede sig igennem den gamle skoles stenbelagte gange. Egentlig var det hendes lange kappe med Gryffindor emblemet af den brølende løve, der skinnede gyldent, placeret ved hendes venstre bryst, der udgav det meste af lyden, der kom fra hende, mens hun gik, ved at flagre rytmisk omkring hendes ankler. Der var ingen indikation på, at hun havde travlt, hvor end hun var på vej hen, men alligevel udgav hun en svag udstråling til diverse elever, hun passede forbi, at hun nok ikke skulle forstyrres. Som havde hun bedre ting at tage sig til, end at have en samtale med en mindreværdig, som dem. Selvfølgelig var det aldrig, sådan som hun havde det personligt, men den elegante overlegenhed, hun var blevet velsignet ved fra sin fødsel, var hovedgrunden til mange misforståelser.

Blødt stoppede hun foran den velkendte dør ind til det unge overhoved, der havde æren af at have hende under sig. For nu i hvert fald. Faktisk var mange af professorerne på Hogwarts bemærkelsesværdigt unge, hvilket både havde virket helt acceptabelt men også undrende for hende. Hun flyttede lidt rundt på de to bøger, som hun bar ind mod kroppen i den ene arm, inden hun bankede på et par gange, inden hånden lagde sig på dørhåndtaget, der kort efter blev trukket ned. Hun åbnede døren en smule, lige nok til at kunne stikke sit hoved indenfor, for at sikre sig, at hendes entré var i orden.
”Du ønskede at tale med mig, professor Fitzgerald?” med det sagt tillod hun sig at træde mere frem i sin fulde person og lukkede forsigtigt døren i bag sig. Imod sætning til hende, så han ikke ud til at tage særlig godt imod sommerheden. I hendes tilfælde snød hun måske også lidt med at have fortryllet sin skole uniform, som de så snildt havde lært i Besværgelser et par år tidligere. Hun stillede sig respektabelt med hendes lettere intense blik rettet mod ham uden at vige. Afventende var det vel.

[Deleted]

”Kom ind” sagde han højt nok til hun ville kunne høre det på den anden side det det bankede på. Det var som sådan ikke fordi Orin ikke brød sig om sommeren, men han ydende ofte at være velklædt uanset prisen når det kom til det med varme. Han ville til en hver tid heller være klædt pænt end han ville gå rundt i shorts og da især når han var på Hogwarts. Desuden ville shorts også blot afsløre endnu flere af hans tatoveringer da han virkelig havde dem over det hele og var det sidste bevis på en mere vild ungdom trods han var gået den lige vej når det kom til hans karrier. Han nikkede ganske let til at han ville snakke med hende. ”Bestemt frøken Rhyss. Tag endelig plads” sagde han med et smil og gav tegn til at hun skulle sætte sig ned. Der var to ting han ville med det her møde og den ene var ikke engang så meget for hans egen skyld. Nogle gange kunne han virkelig ikke fordrage at skulle være under Gabriel, men desværre var han ikke nået at komme væk fra Garden da han havde lavet mytteri og det var ikke lige fremme fordi han støttede ham. Det eneste han støttede var sådan set tanken om et mugglerfødt og mugglerfrit samfund. ”Det er kommet mig for øre at Deres far er en del af Dødsgarden og jeg må sige at det faktum godt kunne gå hen og bekymre mig en anelse frøken Rhyss. Derfor kunne jeg godt tænke mig egentlig at vide om De har samme interesse som Deres fader” sagde han ganske roligt og lød en anelse bekymret selvom han måtte erkende at han ikke var. Han vidste også godt han gik direkte til sagen. Der var ingen grund til at gå og pakke tingene ind og slet ikke når han skulle lyde nervøs for at hun var interesseret i Garden. Hun var trods alt snart en fuld voksen kvinde og derfor burde hun kunne håndtere det.

[Deleted]

Det vidste sig, at hvad Madelaine oprindeligt havde troet, at han ville tale med hende om, ikke ligefrem var, hvad der kom ud af ham, da han begyndte at forklare deres lille møde. Hun havde været godt på vej til at finde vej til en stol overfor ham for at sætte sig, da der i stedet for opfølgning på skoleåret eller andet skolerelateret, blev intet andet end Dødsgarden nævnt i samme sætning som hende, hvilket fik hende til at stoppe lidt mere pludseligt op. Stadig diskret som alle hendes andre bevægelser, men måden hendes krop stivnede bare en lille bitte smile op, var alligevel nok til at blive opfanget af en hver, hvis naivitet var i top. Hun løftede lettere forbavset sit blik op mod ham igen, inden hun fik rettet sig ud igen. Noget ved hendes aura virkede ikke særligt tilfreds med samtaleemnet.

Hun droppede at sætte sig endnu og tillod sig i stedet at nærme sig sit overhoveds skrivebord, hvor hun mere eller mindre bekymringsfrit lod sine bøger falde hårdt ned på det. Til trods for det høje slam der opstod af det, var hun ikke påvirket af det og udstrålede blot, at hun intet havde gjort. Meget muligt et svagt tegn på skjult frustration. Bøgerne var hovedsageligt berettet fag som magiens historie og astronomi. Først derefter bakkede hun tilbage og dumpede elegant ned at sidde.
”Det kommer vel an på, hvilken interesse du taler om. For, professor, hvis det er de nådesløse drab, kan jeg forsikre dig om, at der ikke burde være noget at bekymre dig om.” svarede hun stille og roligt. Hun havde sat sig helt ud på kanten af stolen og havde lukket begge sine hænder om kanten af siddefladen. ”Det eneste min fa-… denne Ace Key har præsteret i mit liv er, da han blandede hans sæd med min mors æg. Så jeg kender ham ikke godt nok til, at kende til resten af hans interesser.”

[Deleted]

Han fornemmede godt hendes reaktion på samtaleemnet og var godt klar over det nok ikke var det fedeste emne her i verden at snakke om, men ikke alene havde han som hendes overhoved en vis interesse i det, men han havde også en mere personlig interesse i det da Gabriel havde bedt ham om at finde ud af det. Ikke fordi Orin brød sig synderligt om at være under Gabriel stadig, men han havde nok ikke det vilde valg på det punkt her i livet. Han sagde intet til hun ikke sætte sig ned da han havde tilbudt hende at sætte sig ned og hendes bøger kunne sagtens være på hans bord da det trods alt var ryddet. Det understregede jo egentlig blot hendes utilfredshed med emnet. Og egentlig ville han også gerne snakke om hendes skoleskift, men det var ikke det vigtigste lige nu. ”Nej blot mere en interesse i mørk magi end selve drabsdelen. Ikke alle i dødsgarden har en tørst efter blod mig bekendt” sagde han ganske roligt uden at sige at han selv var en af dem. For det var bestemt ikke dræb han gik ind for. Nok gik han ind for en raceren blodlinje og alt det men det der med drab det måtte andre tage sig af end lige ham. Han hældte en kop kaffe op til sig selv og viste med fagter om hun også skulle have noget mens hun lyttede på hvad hun havde at sige. ”Ace er en ganske kendt blodfanatiker så det kunne godt være at i søgen på din far at interessen for mørk magi skulle opstå og som dit overhoved er jeg nød til at sætte ord på denne bekymring der vokser i professorstaben” forklarede han ganske roligt og sendte hende et ganske let smil. Nok var den unge og meget tatoveret herre ikke den person de fleste kom til hvis der var noget, men det ændrede ikke på hans dør var åben for den slags ting. Det hørte med til at være overhoved og han havde intet mod at snakke med sine elever om den slags ting.

[Deleted]

”Aha.” var det eneste Madelaine lod forlade sin strube sammen med den noget enkle reaktion, hun vidste frem. Hendes anspændte skuldre faldt roligt ned igen, og hendes intense blik blev blidere, nu hvor irritationen pludselig ikke længere lå hen over hende, og hun igen var tilbage til sit nonchalante jeg. Egentlig kunne det næsten ligne, at det havde lykkedes ham at tænde nogle få gnister i hende ved nævnelsen af netop mørk magi. Hun nikkede svagt som et svar til, hvor vidt hun ville have en kop kaffe, hvorefter hun lod sine øjne gå diskret på jagt rundt i hans kontor. Dog uden at tage opmærksomheden fra deres samtale.

”Mørk magi er uden tvivl interessant. Det er rigtig nok ikke noget af det mest sikre, men det er blot endnu en af grundene til, at jeg syntes der burde lægges mere indover det i undervisningen.” forklarede hun, før hun atter vendte blikket mod sit overhoved. ”Jeg er godt klar over, at det er, hvad vi har undervisningen i Forsvar Mod Mørkets Kræfter, men der lærer vi kun at forsvare os mod diverse ting. Mørk magi er langt mere kompleks end det. Og for at virkelig kunne stå op imod det, burde man have et langt bedre kendskab til det. Førstehåndserfaring. Hvis skolen virkelig er så bange for at det muligvis vil fremprovokere en usund interesse hos os elever, er det i stedet som at blive pakket ind i vat. Durmstrang har såvel undervisning fokusere på den mørkere side af magi. Og hvis jeg husker rigtigt, så er det er studie man kan vælge på Det Britiske Universitet for Magi. Så jeg ser ikke noget galt i, at søge mere ind i det.” Lettere diskret faldt hendes blik mod hans tatoverede arm, inden hun fangede has øjne igen, som var intet hænd. ”Er det forket af mig at have det sådan?” Hun strakte og bøjede fingrene i sin ene hånd, som for at knække dem på plads. Hun havde ikke sin stav ved sig.
Madelaine var ikke en dum pige, selvom hun heller ikke syntes at eje evnen til at se, hvorfor hun ikke bare skulle sige tingene som de var.

[Deleted]

Da hun nikkede til om hun ville have en kop kaffe valgte han at hælde op til hende også. Han havde godt nok også te, men så regnede han lidt med hun selv ville spørge om det da Madelaine ikke slog ham som typen der ville følge sig i vejen for at spørge hvis der var andet hun sådan set hellere ville have. Også taget i betragtning af de var i UK hvor der stadig var langt mere normalt at drikke så det kunne jo godt være. Orin synes bare at kaffe var ligeså rart en gang i mellem.


”Det kan vi hurtigt blive enige om, men det er ikke sådan Hogwarts er indrettet” sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Nok havde Orin ikke lige fremme FMMK, men han ville bestemt synes det var rart hvis der havde været mørk magi på Hogwarts. Især fordi han ligesom selv var ganske begejstret for dette. Lige nu var han trods alt stadig i Garden selvom han ikke lige fremme var loyal mod Gabriel. Det var bare ikke noget han havde lyst til at vifte med. ”Så det du siger er at du er interesseret i mørk magi og ville ønske du kunne få det som fag på skolen?” spurgte han ganske roligt og ganske afmålt inden han tog en tår af sin kaffe. Han trådte stadig ganske varsomt, men hvis han skulle være ærlig var det svært ikke at være enig med Madelaine på det punkt når det kom til mørk magi. Han ville også heller end gerne undervise i det, men han ville omvendt også skulle være sikker på at folk ikke kom til at se hans mærke der trods alt var gemt i de andre tattoos på hans arm og egentlig synlig hvis man kiggede godt efter. I hvert fald hvis den begyndte at svi. Han rystede ganske let på hovedet. ”På ingen måde Rhyss og slet ikke når man tænker på hvem din far er. Jeg er blot nød til som dit overhoved at sikre mig hvor dybt det stikker og hvad du selv kunne finde på at gøre ved det. Om det ville lokke dig ud i at være en del af f.eks. dødsgarden eller du holder dig til en sund interesse” sagde han ganske roligt da han var nød til at vide hvordan tingene så ud. Mest af alt fordi hun var hans elev, men også fordi han da på ingen måde ville stå i vejen hvis hun ville joine Gabriel da han ikke anede hvad Raysal havde gang i.

[Deleted]

”Det er vel, hvad jeg siger.” svarede hun nærmest ligegyldigt, hvorefter hun tog imod koppen med kaffe, han havde hældt på til hende. Hun lukkede automatisk begge hænder omkring kroppen for at varme fingrene. Mærke porcelænets glatte overflade. Duften af kaffe steg hende straks op i ansigtet, og hun fangede sig selv i at bare stirre ned i den mørke væske, inden hun tog sin første slurk. Forsigtigt selvfølgelig. Hun ville helst undgå at brænde sig på tungen. Og kaffe havde en lidt anden tyndhed og temperatur, når der ikke var den sædvanlige mængde mælk i. Hendes ansigt blev kort præget af en grimasse. Eller så meget af en grimasse, som Madelaine kunne komme med, som kun var en utilfreds rynke mellem øjenbrynene. Det var ikke ligefrem den bedste kaffe, hun havde smagt. Det smagte langt mere af venteværelseskaffe end, hvad hun normalt havde begyndt at drikke. Men det kunne ikke forventes at alle havde en afrikansk mor, som hende.

”Professor Fitzgerald.” sagde hun umådeligt blid, idét hun så tilbage mod ham. Stadig med dampen fra kaffen som et slør over hendes blege ansigt. Roligt lagde hun sine hænder – og derfor også koppen – i sit skød. ”Kan du måske holde op med at sammenligne mig med min far? Jeg forstå udmærket godt din bekymring som både professor og overhoved, men du har nævnt ham så meget, at det skulle tros, at du var besat af ham.” Endnu en slurk kaffe fandt sin vej ned igennem hendes hals. ”Dødsgarden er ikke noget, jeg ser op til. Og selv hvis jeg var enig i deres… værdier, så tvivler jeg stærkt på, at jeg nogensinde vil være en del af den.” Madelaine afslørede hverken om hun var imod eller for de synspunkter Dødsgarden havde. Det hun gav ham var kun en ’hvis’-situation.

Med et suk rejste hun sig op fra stolen igen. Passede godt på ikke at spilde kaffe. Med et enkelt kast med det korte mørke hår fik hun det fjernet fra sit ansigt og rettede sig ordentligt op. ”Jeg må hellere gå.” Det kom nok lidt ud af ingenting, men det var meget vel hendes måde at påstå at deres samtale var slut. ”Jeg skal godt nok ikke fortsætte på Hogwarts efter sommerferien, men jeg skal stadig bestå min eksamen. Og jeg har stadig noget forberedelse til min eliksireksamen, jeg skal have set til.” Roligt trådte hun frem mod Orins skrivebord igen, hvor hun placerede koppen med det resterende kaffe på en plet, der ikke var dækket af papirer, og tog sine tunge bøger i sine arme igen. ”Så hvis du vil have mig undskyldt.” Om han selv var færdig med hende, var hende dog ukendt.

[Deleted]

Med et suk rejste hun sig op fra stolen igen. Passede godt på ikke at spilde kaffe. Med et
”Skal du have noget i?” spurgte han roligt da hun skær en grimasse. Han selv brugte ikke noget i og derfor tænkte han ikke på det og det kunne godt være derfor hun havde skåret sådan ansigt. Han nikkede blot ganske let til det var det som hun havde sagt. Orin kom så også fra en god familie med masser af kvalitet på mange punkter så han brugte gerne en god slum penge på at få god kaffe. Det var ikke lige fremme det billige og det var bestemt også friskkværnet. Orin satte pris på de små detaljer på nogle punkter, men nu havde han også altid haft pengene til det så det var ikke fordi det ville komme bag på nogen hvis de kendte hans familie.


Han selv tog koppen i hånden og pustede ganske let på det inden han tog en tår af den kaffe han selv kun ville beskrive som velsmagende og rund i smagen og dog stadig så man kunne smage det var kaffe. Det var ikke en af dem som var helt bitter. ”Jeg er bestemt ikke besat af din fader. Jeg bekymre mig blot og det er trods for man sagtens kan have en sund interesse for mørk magi uden at have lyst til at være en del af Dødsgarden” sagde han ganske roligt som han nikkede let inden han tog en tår af sin kaffe. Han lyttede skam til hvad det var hun sagde. ”Hvis kan jeg ikke bruge til noget. Jeg er nød til at have en idé om du ville gå den vej selvom du vælger at forlade skolen” sagde han ganske roligt og hørte hun rejste sig op. ”Du ved godt der findes folk på denne her skole som går mere op i at lære elever om rigtig mørk magi ikke?” spurgte han roligt efter hun havde sluttet sin snak om hun skulle stoppe efter ferien og hun skulle forberede sig til sin eksamen. Han betragtede hende sætte koppen på hans bord og sukkede let over hun skulle til at gå. ”En ung pige som dig vil have stor interesse hos Gabriel Mason så se dig over skulderen Rhyss” advarede han selvom han mest af alt havde tænkt sig at henstille hende hos Gabriel som det sidste job inden han ville forlade Garden.

[Deleted]

Hans sidste ord fik hende automatisk til at stoppe op. Ikke direkte brat ud af overraskelse. Men i stedet var det roligt, som havde hun allerede afregnet det, men ikke ligefrem forventet, at han faktisk ville sige det. Stadig med ryggen vendt mod ham, løftede hun sine boger op i sin favn frem for at blot holde dem ved siden, hvorpå hun blidt pressede dem mod sin brystkasse med et lydløst suk. Først derefter drejede hun sig halvt omkring for at se mod ham hen over skulderen, som en form for ubevidst hån til hans advarsel om, at hun netop skulle passe på og metaforisk se sig over skulderen. Der var trods alt ikke nogen grund til at vende sig helt om. For hende var deres samtale jo så godt som slut.

”Truer du mig nu, professor Fitzgerald?” spurgte hun nonchalant uden at tage sine intense øjne fra ham. Stemningen havde bestemt ændret sig siden hun først have begivet sig ind på hans kontor. Det var som om at hun var blevet bare en tand mere provokerende. Mere prøvende efter hvilke knapper der kunne trykkes. Hvilket kun var retfærdigt, sådan som han havde presset et par af hendes ømme punkter. Hun lod sit blik ligge på ham i stilhed i lidt længere tid, inden hun åbenlyst så ned på hans arm og drejede sig så væk fra ham igen for at begive sig ud af hans kontor. Efterlade ham alene med sine sager.

//Out//