Can We Keep Each Other Company?

[Charles Michael Lavoie]

"Som en der ved hvad for meget arbejde kan gøre ved en, så vil jeg anbefale dig at holde fri på et tidspunkt," sagde han med et kort smil på sine læber. En af grundene til, han havde haft en død periode var blandt andet på grund af, han ikke lavede andet end at arbejde. Der var dog nogen mennesker der mirakuløs kunne holde til det, men det kunne selvfølgelig også være, at de var bedre til at holde fri, når de havde det. Problemet var jo, at han nærmest kun havde fri hvis han var sammen med andre kendte, isolerede sig i sin lejlighed eller tog et sted hen, hvor folk ikke anede hvem han var. Hun ville efterhånden få samme problem, mest bare med fans der ville kunne gengælde hende som Ashtons kæreste. Charles kunne mærke glasskår blive stukket ind i hans hjerte ved Evannas ord. Han kløede sig ganske let i nakken, da han ikke ville vise det gjorde ondt. Det var som om, at hvor end han gik, så fandt problemerne ham. Kærlighed var en af dem, der havde voldt ham stærkest problemer og nogen gange, følte han ikke, han havde gjort sig fortjent til at blive elsket. Han kunne ikke acceptere, at nogen kunne lide ham. "Wow..." fik han fremstammet, meget forundret. Der var mange ting, han ikke vidste. "Jeg ville ønske, jeg kunne have været der mere for hende.. der med babyen.." påpegede han, da han ikke vidste hvad Evanna havde fået fortalt om hans indsats. Han havde jo sagt, han gerne ville. At han ville betale og han ville tage med, men hun havde sagt han ikke skulle andet end at betale... Han ville gerne have været ved hendes side. Holdt hende i hånden, mens det hele skete. Hun havde været langt henne, da hun fik det fjernet. Ja, det øjeblik hun havde fortalt ham, at hun var gravid, havde han læst op på det. Ikke fordi de skulle beholde barnet, men fordi han gerne ville kunne være der for hende. Vide, hvad hun gik igennem. Han glemte bare i hele den proces, det ikke kun var hende, der havde mistet. Det var også ham.  "Gjorde jeg hende glad? Jeg håber, hun finder nogen, der er bedre for hende end mig," mumlede han, og kunne ikke tage det til sig, at han ikke var et problem. Det var sjovt, den følelse havde han ikke haft længe. Med Skyler, havde han aldrig følt sig som et problem før nu. 
Han smilede lidt til hendes tak, og nikkede ganske kort, inden han tog en tår mere af sit glas. "Jeg er sikker," sagde han og lod de grønne øjne fange hendes øjne i nogle sekunder, hvor han bare stirrede intenst på hende.
 "Hun var sin kæreste utro.." kommenterede han bare igen og prøvede at holde vreden inde. "Meget vel. Det kan jeg forstå.. Men jeg havde mange ting at se til," forklarede han og trak en anelse på skulderen. Han havde følt, han skulle sige undskyld overfor alt hvad han havde gjort. Ikke kun, han havde glemt at kontakte hende. Han vidste godt, han havde været en røv overfor både hende og Flora, men på et eller andet tidspunkt blev det bare nok. "Nej, men jeg føler stadig jeg har et ansvar," påpegede han og bed sig i læben. Han lagde hovedet på skrå og grinte lidt af hendes ord. "Seriøst. Hvilken?" spurgte han nysgerrigt. Charles havde efterhånden også en del tatoveringer, men han havde ikke nogen sange tatoveret. Han lagde godt mærke til den røde kulør, der var på hendes kinder, og smilede bare varmt til hende. "Skål," sagde han, inden han tog en tår. 

[Evanna Brown]

Evanna nikkede lidt, "Jeg holder fri mellem opkaldene, møderne og foredragene, og jeg har ret til seks ugers ferie om året, ligesom alle andre," svarede hun med et lille smil og trak lidt på den ene skulder, da hun virkelig ikke så det som noget særligt. Jo selvfølgelig var det hårdt til tider og der var nogen gange, hvor hun virkelig havde lyst til, at sætte sin mobil på lydløs og bare glemme den eksisterede, men på den anden side, så var hun jo vant til, at det var sådan det var. Hun var så heller ikke altid lige god til, at holde fri, men det var nok bare fordi hun virkelig elskede sit arbejde.
Hun sank lidt, som Charles' wow lød, hvortil hun slog blikket lidt ned. Hun trak lidt på smilebåndet og vendte blikket tilbage på ham, "Det er aldrig forsent, at være der for hende. Jeg har artindsigt i hendes journal, så hvis du vil læse noget om aborten, så sig til.. Men hvem er der for dig?" spurgte hun en smule bekymret, hun vidste Ashton ikke vidste noget omkring babyen, men hun vidste selvfølgelig ikke om Seth eller Marc vidste noget, eller om Charles havde andre han kunne snakke med om sit tab. Det eneste Evanna vidste var, at Skyler havde fortalt Charles om graviditeten og han vidst havde taget det ret pænt, og så vidste hun at Philip havde været taget med Skyler, for at få fjernet barnet og Skyler havde været lige på kanten til, at hun havde været for langt henne til, at det havde kunne lade sig gøre. Hun nikkede roligt med et varmt smil på læberne, "Ja, men hun er stadig teenager, hun skal nok komme videre," sagde hun og bed sig lidt i læben, "Du har virkelig ikke særligt høje tanker om dig selv, har du vel? Nogen gange kører alting på skinner, men andre gange styrter man. Det gør dig ikke til et problem, men til et menneske," sagde hun blidt og fugtede kort sine læber med sin tungespids. Hendes læber gled en smule fra hinanden, så de hvide tænder kunne spottes mellem, "O-okay.." sagde hun stille, hun ville ikke presse på, og ingen andre end ham selv kunne jo vide om han var okay. Hendes blik flakkede en smule, mens snakken mellem dem for et øjeblik var skiftet ud med stilhed og en eller anden form for ro, for det var ikke en akavet stilhed.
Evanna nikkede lidt, "Ja, men Luke var virkelig heller ikke sød ved hende. Ikke at det retfærdiggøre utroskab, men ja.." sagde hun og kløede sig lidt i nakken i mangle på bedre. Hun smilede lidt til ham, "Du skal ikke forsvare dig overfor mig. Jeg er ikke Blair," sagde hun lidt drillende og kunne ikke lade vær med, at kigge lidt på hans næse. Et sted ville hun slet ikke blande sig i, hvad der var sket mellem ham og Skyler, men hun ville selvfølgelig være der og støtte dem, alt hvad hun kunne. Hun rystede lidt på hovedet, "Men det har du ikke," forsikrede hun ham og tog en tår af sit glas. Hun rømmede sig lidt, da han spurgte hvilket citat hun havde tatoveret, "Good girls are bad girls, that haven't been caught," svarede hun og slog et lille klik med tungen, hvorefter et mildt grin forlod hendes læber, mens hun rystede lidt på hovedet. Hun fortrød ikke nogen af sine tatoveringer, men nu havde hun heller ikke lige regnet med, at blive kærester med Ashton da hun havde fået den, så på det tidspunkt havde det jo været okay. Hun smilede varmt tilbage til ham og tog ligeledes en tår af sit glas, før hendes blik mødte hans igen. Han var slet ikke om hun havde troet eller haft en forstilling om, han virkede langt mere nede på jorden og voksen end hun havde troet. 

[Charles Michael Lavoie]

Han nikkede ganske lidt til hendes ord. "Så længe det virker for dig," kommenterede han med en mild stemme. Andet havde han ikke rigtigt at sige til det. Han kunne ikke bestemme hvor meget eller hvor lidt hun arbejdede og han havde heller ikke lyst. Havde Evanna været hans kæreste, havde han dog taget en snak med hende om, at det ikke var sundt at arbejde for meget uanset hvilket job han havde. Charles havde jo mærket det på egen krop og derfor gjorde han også meget ud af, at hvad han gjorde i sin egen tid, var at slappe af. Selvfølgelig kunne han ikke undgå at møde fans på sin vej og det havde han heller ikke tænkt sig, men det var ikke altid han havde lyst til at tage et billede eller skrive en autograf. Det var de fleste dog også forstående overfor, men omvendt, var han også påklædt med solbriller, huer og alskens tøj, for ikke at blive genkendt plus at han som mange kendte havde andre kendte venner og bekendte, da det oftest var nemmere. 
Charles bed sig i læben om at hun havde aktindsigt i Skylers journal. Han ville ikke blande sig i hendes privatliv, men omvendt var nysgerrigheden også svær at få stillet. Ham og Skyler havde ikke rigtigt snakket om det. Han havde ikke en gang fået at vide, det var en pige eller hvem hun havde haft med. Han vidste det måtte gøre ondt på hende og han ville heller ikke overlaste hende. Han havde dog også så mange spørgsmål. Han var trods alt, uanset hvad, faren til barnet. Efter han havde fået at vide, Skyler var gravid, havde han leget med tanken. Om at være far. Selvom han godt vidste, at han ikke var klar og hans arbejdsskema var svær at forene med familielivet, var der noget, der lød tiltrækkende ved det. Han kiggede væk fra hende, da han blev spurgt hvem der var der for ham. Han kunne ikke snakke med Marc om det, da han havde sit eget at kæmpe med. Han følte ikke, han kunne betro det til Ashton, da han var for involveret med Brown familien. Den eneste, der nok ville forstå ham ville være Seth, men han havde svært ved at skulle få ordene ud over sine læber og beskrive, han havde ondt. Han var ikke i tvivl om, at Seth ville lytte, tværtimod, men han ville bare heller ikke belemre ham om det og have, han skulle opleve følelsen af at miste igen. "Det er venligt af dig," kommenterede han for at afvise uden at sige nej, inden han bed sig i læben igen, da han ikke ville svare hende på det sidste spørgsmål. I stedet trak han lidt på skulderen. Han havde ikke sagt det til nogen endnu, så han havde ikke givet nogen af de personer, som var i hans liv, en chance for at være der. "Sandt," svarede han og nikkede inden han sendte Evanna et kort smil. Han så på hende længe ved hendes ord om, han ikke havde høje tanker om sig selv. "Det kommer an på hvad det omhandler," kommenterede han tørt, da han ikke brød sig om, når nogen kunne se ind i hans sjæl, som om alt sad ude på tøjet. Det var dog ikke en vred tørhed, men mere for at få ordene til at prale af. "Nogen mennesker er mere menneske end andre så," svarede han hurtigt efterfølgende, lidt som en joke da humor var en god forsvarsmekanisme. I hvert fald for ham. Han svarede ikke på hendes okay, men sendte hende et kort smil i stedet. 
Han bed sig i læben. "Hmm," svarede han i en mumlen, da han ikke vidste hvad han skulle sige til det. Han havde ikke regnet med, at hun havde været nogen utro, når hun havde været sur. For ham, havde det også været det faktum han havde været utro til at starte med, ligeså meget som det havde været det faktum, at han ikke havde kontaktet hende efterfølgende. Som Blairs navn blev nævnt, tog han sig hurtigt til næsen, mens han så sig febrilsk rundt, da han var bange for han var i lokalet. "Du er iøvrigt også pænere end ham," svarede han med et smil over sine læber. Han rynkede lidt på næsen, da ordene lød bekendt, inden hans blik faldt på hende med et 'oh I get it' blik. "Nice," kommenterede han så med et oprigtigt smil. Han havde det fint med fans fik tatoveret deres sange på dem. Det var deres kroppe og deres valg. Hans blik faldt forsat på hende, mens han rykkede sig en anelse tættere på og stoppede hvad der svarede til 15 centimeter fra hende, hvor han stadig kiggede hende dybt i øjnene.

[Evanna Brown]

Evanna smilede lidt til Charles, "Som sagt, så har det kørt sådan de sidste fem år, så jeg er godt hærdet," sagde hun i en venlig stemme, at der de sidste par måneder så var blevet tilføjet, at skulle synge for Skyler live, var ikke noget hun hverken kunne eller ville fortælle ham. Og at hun så oveni begge jobs, da også lige havde alle de mange sure fans på nakken, gjorde det heller ikke ligefrem lettere eller mindre stressende.
Evanna havde set mange af Skylers sider, så hun vidste godt at den unge kvinde kunne være hård som en sten det ene øjeblik og det næste være blid som et lam. Hun vidste også godt, at det nok var en af de ting som fik så mange fyre til, at falde for hende. Ingen tvivl om, at Evanna holdt af Skyler, men hvor kunne hun dog også nogengange have lyst til, at slå hende så hun kunne vågne op fra den lille prinsesse bobbel hun til tider levede i, hvor hun bare kunne gøre hvad der passede hende. Hun sendte ham et lidt bekymret smil og rakte ham sit visit kort, "Hvis du ombestemmer dig, er jeg aldrig længere væk end en sms eller et opkald," sagde hun blidt, da hun et sted godt vidste, at hvis han ventede på at Skyler selv ville komme til ham og fortælle noget, så kunne han godt begynde at slå lejer, for den dag ville aldrig komme. Så godt kendte Evanna trods alt Skyler. Hvis han ville vide noget, måtte han gå til hende og gøre krav på sin ret som faren til barnet, eller slå sig til takke med de ting han vidste nu. "Det gælder også, hvis du får brug for at snakke om Skyler-problemer," tilføjede hun og smilede varmt til ham, da han ikke svarede hende på, hvem der var der for ham. Hun sendte ham blot et venligt smil retur, da han smilede til hende, men havde ikke rigtigt mere at sige, omkring Skyler også havde været utro, dengang han havde været Flora utro.
Hendes blik flakkede en smule, da han så på hende lidt længere end hun havde regnet med, at han ville gøre, ved hendes ord om, at han ikke havde ret høje tanker om sig. "Undskyld, det var ikke for at lyde.." hun tøv lidt og bed sig i læben, "Som om jeg kender dig, for det ved jeg godt, jeg ikke gør," afsluttede hun sin sætning og slog blikket lidt ned. "Du ved godt, at det er okay, ikke at være okay, hele tiden.. Ik?" spurgte hun lidt forsigtigt, men stadig i den varme stemme, men hun var nok hele tiden en smule bange for, at træde forkert. Ja nogle mennesker begik nok flere fejl end andre, men det kom vel også an på om man lærte af sine fejl. I bund og grund, prøvede hun nok bare at være der for ham, for at lade ham vide, at han ikke behøvede at klare det alene. Også selvom hun næppe var den første han ville komme til, hvis det endelig kom til stykket, men nu havde han i hvert fald muligheden.
Hun måtte dog bide sig i læben, over hans reaktion af Blairs navn, for ikke at grine, selvom hun ikke kunne undgå at slippe et stille og mildt et af slagsen. Hun kørte en hånd i gennem det lange mørke hår, og sendte ham et nyt smil, "Tak, tror jeg nok? I lige måde," sagde hun med både smilende læber og øjne, selvom hun ikke helt vidste om hun skulle tage det som helt kompliment eller hvad hun skulle. Hun så lidt på ham, da han lignede en som virkelig tænkte for, at regne ud hvilken sang det kom fra, indtil det gik op for ham, hvilket fik en rødlig kulør frem på hendes kinder, og det var ikke kun på grund af alkoholen. "Jah, den har dog en lille fejl, men man ser den ikke rigtigt, hvis man ikke direkte kigge efter den," helt præcist hvorfor hun fortalte ham det, var hun faktisk ikke helt sikker på. Hun bed sig lidt i læben, som han rykkede tættere på hende, mens hun selv uden rigtigt at tænke over det, også rykkede en smule tættere på ham, til der kun var små ti centimeter mellem dem. Hun sank en smule som hun så ind i de grønne øjne han havde og lod sig for et øjeblik glemme alt andet omkring dem.

[Charles Michael Lavoie]

”Ja det ved jeg, men bare du er glad for det, så er der jo ikke så meget andet i det,” svarede han roligt. Han ville dog stadig mene hun skulle passe på med at arbejde for meget. Det ville han dog ikke blande sig i. Et fordi han selv arbejdede meget, når han arbejdede og to, det var ikke hans kæreste og derfor havde han heller ikke samme forhold eller ansvar overfor hende, som Ashton havde.
”Tak,” svarede han med en stille stemme, inden han tog endnu en tår af sit glas. Han vidste ikke hvad han havde fundet så tiltalende ved Skyler for det var bestemt ikke hendes divanykker. Det havde nok været noget af det med, hun havde tiltalt ham seksuelt, men bestemt også, han havde fået lov til at se en hel anden side af hende. Det var der var under divanykkerne. De havde fungeret, men den tid var ovre og han ville tænke tilbage på det med glæde, men lige nu skulle han bare finde sig selv i at være alene. Han grinte kort og nikkede. ”I lige måde,” svarede han, da han trods alt godt vidste, hun kunne være noget af en håndfuld.
”Det er fint nok, jeg ved bare ikke lige hvad jeg skal svare…” påpegede han og lagde en hånd på hendes skulder for at understrege, hun ikke skulle sige undskyld til ham. Han vidste jo godt, hun ikke kendte ham. Han blev omvendt bare heller ikke sur, når folk talte om ham, som de gjorde. Det var han efterhånden ved at være vant til og hun havde jo på et eller andet punkt ramt rigtigt i hendes ord. ”Jo, det ved jeg godt. Jeg har skrevet de fleste af vores sange der handler om netop det.. Men jeg er bare glad for at ordne mine egne problemer,” kommenterede han og sendte hende et venligt smil og prøvede at søge hendes blik, som hun havde slået blikket ned.
”Ja, det var en kompliment” svarede han til hendes usikre tak og sendte hende et smil over hun sagde i lige måde, da han ikke vidste hvad han skulle svare på det. ”Hvilken fejl?” spurgte han nysgerrigt. Han lod blikket hvile på hende, som de var helt tæt på hinanden og efter nok 45 sekunders intenst stirren, gik det op for ham, hvad det var han lavede. Han tog derfor fat i Evannas hår ganske blidt og lagde det bag hendes øre. ”Det sad i vejen,” kommenterede han med et venligt smil, inden han rykkede sig væk fra hende.

[Evanna Brown]

"Det er jeg," forsikrede hun ham med et venligt smil på læberne, også lidt for at lukke den del af samtalen. Der var vel heller ikke så meget mere at snakke om på det punkt. Jo, hun stressede og burde nok prøve at slappe mere af og lærer at sige nej til nogle opgaver, når hun ikke kunne magte mere, men det var svært at lade noget ligge, som man var så glad for.
Hun sendte ham et varmt smil, "Det er ikke noget at takke for. Det var ligeså meget dit barn, som det var hendes," sagde hun blidt, da hun mente det blot var Charles ret, at læse journalen, hvis det var det han ville. Det var jo ikke fordi Evanna havde tænkt sig, at vise ham hele Skylers journal, kun den del om aborten og babyen generelt. Hun grinte let, "Arrh, pas på med hvad du siger, jeg tar dig måske på ordet," sagde hun drillende, dog kunne Evanna sagtens håndtere Skylers drama, både fordi hun var vant til det, men også fordi hun ofte bare lagde øre til og gav et råd eller to, som Skyler alligevel ikke ville følge og så var det videre til næste drama.
Hun bed sig lidt i læben, da hun mærkede hans hånd mod sin skulder, "Det er også okay," sagde hun roligt, at han ikke vidste hvad han skulle sige, var jo en ærlig sag. Hendes pointe var bare, at hun ikke så ham som et problem, men det havde været det faktum at Skyler havde brugt Evanna som psykolog i gennem det hele, som havde fået det hele til at virke som et stort spindelvæv af problemer og dilemmaer, som hun aldrig havde bedt om at blive blandet ind i, men var blevet det alligevel. Hun nikkede lidt og endte med at lade ham fange hendes blik, "Og det har jeg fuld forståelse for og så længe det funger for dig, at få det ud igennem jeres sange, så er det jo kun godt. Bare du passer på dig selv," sagde hun lidt bekymret, det var jo præcis det samme hun selv gjorde. Hun skrev så bare sange til Skyler og klarede selv sine problemer, ellers ville hun jo for længst have fortalt Ashton som hade-beskederne, men det var grænseoverskridende nok for hende, at have fortalt Charles det, men han havde jo også nærmere selv gættet det.
Hun bed sig lidt i læben, da han sagde det havde været et kompliment, "Tak, men nu er jeg jo også adopteret, så det er nok derfor," sagde hun jokende og smilede til ham. Hun lod sin ene hånd stryge lidt op og ned af sin arm, da han spurgte ind til hendes tatoverings fejl, "Ehm, det er lidt svært at forklare, men der er noget mønstre halløj under citatet, som mangler en streg," svarede hun, og bad mentalt til, at han ikke spurgte om at se den, hun ville ikke have det super godt med, at skulle trække op i blusen foran ham, men nu havde hun jo heller ikke fortalt ham, hvor den sad. Hendes blå øjne flakkede en smule da han løftede sin hånd mod hendes hår og for et øjeblik holdt hun helt vejret. Hvad lavede han? Hvad lavede hun? Hvad lavede de? Hun trak først vejret igen, da hans slap hendes hår igen og havde fjernet sin hånd. Hun trak lidt på smilebåndet, "Det har sit eget liv til tider," svarede hun og sendte ham et venligt smil retur, før hun tog en tår af sit glas. Hvorfor havde hun det pludselig så underligt i kroppen? Som om hun havde gjort noget hun ikke måtte. Men de havde jo ikke gjort noget, bare kigget på hinanden.

[Charles Michael Lavoie]

”Godt,” svarede han medgivende, og sendte hende et venligt smil, så den del af samtalen var helt lukket af. Han ville ikke bestemme, hvor meget hun skulle arbejde, men blot minde hende om, det var okay at holde fri og ikke tage ekstra vagter andre steder.
”Det ved jeg godt.. Jeg var bare ikke så meget med, som jeg ville,” svarede han med et skuldertræk. Han indrømmede gerne, det gjorde ondt på ham. Han havde halvdelen af ansvaret for den lille peanut, som havde været inde i Skyler. Han havde halvdelen af hendes kromosomer. Hun var halvt ham. Han havde været parat til at være med på de beslutninger Skyler havde taget, om det så var at beholde hende og opfostre hende selv. ”Gør du?” spurgte han drillende og sendte hende et overbærende smil.
Han nikkede til det var okay og nikkede til det næste hun sagde. ”Ja..” svarede han og gentog sit nik.
”Ja, måske,” svarede han med et smil og nikkede. ”ah,” svarede han og bed sig i læben. ”Det kan jeg se,” svarede han med et grin, inden han tog resten af sin whisky og bundede den. ”Skal desværre til at gøre klar til show, men… ja.. Jeg håber du ved jeg er ked af, vores fans er sådan. De har ingen grund til at skrive grimt til dig,” sagde han med et undskyldende blik i øjnene, inden han gik ud fra hendes hotelværelse og ind på sit eget.

//Out//