Hellige Krabbe!

[Deleted]

Alecander kiggede på hende som hun snakkede om at tage afsted for at synge: "Ork ja... Jeg ansætter bare nogen" sagde han i et forsøg på at lyde overbevisende, naturligvis var han glad for at hun var omkring ham, men han havde virkeligt svært ved at tage sig sammen med tingene, og han var glad for at hun kendte omstændighederne, han hadede at forklare tingene til nye.
"Det er jeg også glad for" sagde han i et roligt smil: "Hvis du ikke er skræmt væk" sagde han og flyttede blikket i mod hende, naturligvis som en hentydning til rummet, han vidste jo godt at han var syg i hovedet.

"Det er bare nemmere, så der ikke bliver nogen sure miner imellem os, jeg er en ret krævende mand" sagde han i en rolig stemme, det var jo ikke løgn, det var han på mange punkter, der var jo en grund til de små problemer som han havde haft med Kimberly.
"Måske vi bare skal sove på det?" spurgte han og smilede forsigtigt, han ville bare gerne nyde at hun var i nærheden af ham, også selvom de bare var venner, han vidste jo godt der gik ret lang tid før han ville få kvindeligt selskab igen.

[Lorelai King]

Det var så uvant for Lorelai, 'bare' sådan lige at kunne ansætte folk til at gøre helt almindelige gøremål, såsom rengøring. Hun anede intet om Alecanders økonomi, men hun kunne nu godt forestille sig, at han havde en god sum penge, det var bare ikke rigtigt noget hun havde tænkt over før. "Har du ikke andet at bruge dine penge på?" spurgte hun, hun havde jo intet i mod at ordne tingene i hjemmet.
Hun gengældte hans rolige smil, men hendes blegede dog ret hurtigt ud igen, da han hentød til rummet. Hun lod sin tungepiercing kurer hen over sine tænder, og fugtede så sine læber mens hun rystede lidt på hovedet. "Altså.. jeg må nok indrømme, jeg fik.. Mig en overraskelse.. Men jeg er ikke skramt væk," svarede hun uden helt at vide hvordan hun ellers skulle formulere sig. Og så var overraskelse nok også bare en bedre beskrivelse end chok. Selvom det nok egentlig var det første hun havde fået sig, så var der jo nu vokset en ret stor nysgerrighed i hende efterhånden.

Hun sendte ham et venligt smil, "Men jeg er en ret pligtopfyldende kvinde, så mon ikke det vil gå?" spurgte hun, men tænkte ikke lige over, at hendes ord måske kunne blive misforstået, den anden samtale taget i betrækning.
Lorelai var en ret tryghedsøgende kvinde, "Jah, jeg tror bare jeg sover her i stuen, hvis det er okay med dig?" spurgte hun, hun ville gerne være så tæt på ham som han ville tillade hende, så hun kunne høre ham, hvis han kaldte eller andet i løbet af natten.

[Deleted]

Alecander smilede forsigtigt, jo han havde da andet at bruge sine penge på, men nu var det jo ikke ligefrem fordi han manglede penge: "Penge er ikke et problem, Lorelai" forsøgte han sig og håbede at hun forstod, han var ikke bange for at miste penge, han havde ikke meget at bruge dem til alligevel.
"Godt..." sagde han blot: "Det skal ikke ske igen, jeg har alligevel ikke styrken" forsikrede han, dog vidste Alecander godt at hans temprement muligvis ville løbe af med ham når han ikke havde rummet, det var jo netop det rum der gjorde at han ikke var mere damned up i hverdagen end han allerde var.

"Tjoh mon ikke, men der er vel også en karrierer du skal passe?" sagde Alecander roligt, han ville jo ikke ende med at holde hende fra hendes karriere, ikke fordi at han skulle jo nok betale, men det betød jo ikke at hun var villig til at opgive så stor en karriere som hun jo nu engang havde fået på benene.
"Ja det er fint... jeg ved ikke om jeg kommer ind i seng eller jeg bare sover her... Men jeg vil helst sove, for mig selv" sagd ehan blot, Alecander havde oftest slemme mareridt og råbte og skreg ofte i søvne, og det var en af grundende til at ingen nogensinde sov med ham, Kimberly havde sovet ved ham to gange, men det havde også været det.

[Lorelai King]

Lorelai var først ved at vende sig til, at have flere penge mellem fingrene, end bare lige nok til, at betale husleje. Hun trak vejret dybt ind, og nikkede så, "Undskyld, jeg er bare ikke vant til, at alting kan klares med penge," svarede hun og sendte ham et lille smil.
Hun anede slet ikke hvordan hun skulle svare eller i det hele taget reagere på hans ord. Hun sad blot og så på ham, med munden åben som en lille sprække, indtil det efter et par sekunder, gik op for hende, at hun bare sad og gloede på ham. Hvilket fik hende til at lukke munden med det samme og rømme sig en smule. "Må.. Vil du have noget i mod, at vise mig rummet?" spurgte hun stille, men fik ret hurtigt hørt, hvordan det måske kunne lyde forkert, "Altså, ikke at vi skal lave noget som helst derinde. Jeg er bare.. Nysgerrig.. Ish.." tilføjede hun så, og sendte ham et lidt usikkert blik.

"Den kommer i anden række," svarede hun roligt, og smilede til ham, hun kunne jo sagtens tage rundt i England og give koncerter, og hun gav hellere end gerne autografer, hvis nogen kom hen og spurgte hende, hun tog gerne ud og snakkede med fans, sang på hospitaler og alt hvad hun ellers kunne gøre for sine fans, men Alecander var jo ikke en fan, hun vidste ikke engang om han overhovedet havde hørt hende synge. Han var hendes ven som hun boede hos, og det ville hun sætte før alt andet.
"Jeg kan sagtens hjælpe dig ind i seng, hvis det er?" spurgte hun, men kunne nu godt forstå han helst ville sove selv, for det ville hun jo også selv, de var jo ikke andet end venner, selvom hele sygdomsforløbet og ikke mindst det rum, havde givet hende et helt nyt syn på ham.

[Deleted]

Alecander trak på skuldrende: "Alt kan ikke fikses med penge, men mange ting bliver nemmere" sagde han ærligt og trak på skuldrende. Alecander havde altid haft penge, ihvertfald i hans voksne liv og han kunne ikke helt forestille sig at leve uden, der var ting der blev nemmere, men det betød nu ikke at han havde alt hvad han ønskede, for Alecander vidste godt han havde mange issues.
"I rummet?" spurgte han kritisk og rynkede på panden, lige nu var han ikke sikker på om han hørte syner, og han sukkede derfor en kort gang: "Altså... I morgen måske, jeg er for træt nu..." sagde han og så stadig meget undrende ud.

"Hvorfor vil du se rummet?" spurgte han igen, en smule rundt på gulvet, det kunne han slet ikke forstå: "Nej det er fint" sluttede han kort, han ønskede hende ikke ind i soveværelset, og det havde jo ikke noget med hende at gøre, han ønskede ikke nogen ind i soveværelset.
Han smilede forsigtigt i mod hende, han kunne godt lide Lorelai som en god ven, men han kunne ikke forestille sig at gå over den grænse, det havde han jo heller aldrig prøvet. Han havde altid haft tøser enten i rummet eller som venner, også var der jo undtagelsen med Kimberly der var i en helt 3. katagori, men han havde ikke prøvet at pigerne havde skiftet rundt imellem katagorierne.

[Lorelai King]

"Det tror jeg gerne" svarede hun roligt. Hun var slet ikke i tvivl om, at penge kunne gøre hele livet meget lettere, men om man blev mere lykkelig af dem, var hun straks mere kritisk over.
Hun nikkede en smule skamfuldt. Men forstod dog godt, at han var træt, "Du må altså gerne sige nej" sagde hun i en forsigtigt stemme, uden at vide hvad hun ellers skulle svare.

Hun vendte blikket mod ham, som hans spørgsmål lød. "Jeg er som sagt bare nysgerrig.. Undskyld.. Bare glem at jeg spurgte" tilføjede hun til sit svar. Og fik det næsten helt dårligt over at have spurgt. Det var jo hans privat liv, og det skulle hun ikke blande sig i.
"okay, så vil jeg gå i seng, hvis der ikke er andet jeg kan gøre for dig inden?" spurgte hun, hun håbede virkelig at hun ville kunne sove ordenligt i nat, om ikke andet så bare nogenlunde.

[Deleted]

Alecander kiggede p hende med et mere alvorligt blik: "Jeg havde nok sagt nej hvis jeg mente nej" sagde han en smule mere bestemt, Alecander var en meget venlig mand og han havde faktisk ret stor tålmodighed når det ikke lige kom til submissive, men han var meget nervøs for hvordan det ville gå ham nu hvor at han ikke havde rummet længere, og han havde bestemt ikke tænkt sig at slæbe Lorelai med derind, altså hun måtte da gerne se det når han va rpå benene: "Jeg kan knapt nå, det er ikke fordi jeg ikke vil" pointerede han i en rolig stemme.

"Nej det er fint.. Vi ses i morgen tidlig" sagde Alecande rog lagde en hånd på sin brystkasse inden han trak vejret dybt, han var træt og følte sig sløv. Han havde bare brug for at sove, slappe af og drømme sig en smule væk imens han overvejde verdens situationen, han var jo også nødt til at snakke med sin spindoktor om dette her, han kunne jo deværre nok ikke rigtigt holde det hemmeligt for altid. Han lukkede sine øjne og inden han ivdste af det var han faldet i en dyb søvn.

//Out