This Is How A Heart Break..

[Isabella Collins]

Isabella havde egentlig aldrig tænkt over, at Tyler selvfølgelig havde mange kontakter rundt omkring i og med, at han havde været Chefredaktør i så mange år og journalist før det. Men på den anden side, så havde hun heller aldrig troet, at han rent faktisk ville nærer hendes mistillid og udnytte sine kontakter, i stedet for bare at spørger hende. Men på den anden side kunne hun heller ikke rigtigt bebrejde ham, hun havde jo også været Lucas utro, netop med Tyler. - En gang utro, altid utro, som man sagde.
Hun var så langt væk i en bobbel af ren nydelse og afkobling fra hverdagens stress, at hun ikke opfange at døren gik op. Ikke fordi hun ikke hørte det, men fordi hun ikke rigtigt tænkte over det. Det var til gengæld noget helt andet da Tylers velkendte stemme pludselig brød hendes bobbel. "Tyler!" udbrød hun overrasket, men nåede ikke at reagere yderligere, før Andrew blev revet væk fra hende, hvilket meget hurtigt fik hende til, at springe ud af sengen og hen til sin taske for at finde sin tryllestav. Hun have set, hvordan Tyler blev når han blev rigtigt sur, og hun vidste godt, hvor dette her ville bringe hen. "Lammer!" det var den første besværgelse som kom til hende, da hun pegede sin stav mod Tyler, i et håb om at ramme ham, da hun godt vidste hun ikke ville kunne stoppe ham på andre måder.
Hun skyndte sig hen til Andrew og greb fat i ham, for at tranfere dem væk. De landede i udkanten af en skov, med et lille bump. "Er du okay?" spurgte hun skamfuldt og så på ham og hans blødende næse, før hun pegede sin stav mod hans næse, "Episkey," sagde hun stille, men tydeligt. Det var den eneste besværgelse hun kendte mod skræmmer som foreksempel brækket næser. Hun satte sig ned på skovbunden, det var udmattende nok at tranfere sig selv, men at have en med, gjorde det kun svære og mere udmattende.

[Deleted]

Tyler kiggede i mod Isabella i et kort øjeblik: "Hvad fanden bilder du dig ind?" rasede han i mod hende, han kunne slet ikke frstå at det her skete for hamm,han havde aldrig nogensinde troet at hun ville være ham utro, Isabella var da alt for sød og venlig.
Men på den anden side vidste han jo at de kønneste ansigter altid holde på de største hemmeligheder, og for en gangs skyld var Tyler faktisk ikke særlig glad for at hans fornemmelse var rigtig.

Tyler var rasende, og stod det til ham så slog han både Isabella og den fremmede mand ihjel lige nu. Tyler var så rasende, og som han havde slået Andrew kiggede han over i mod Isabella: "Du kan lige våge på at..." mere nåede han ikke at sige før han faldt til jorden med det samme og med et ordenligt bump.
Tyler kunne dog stadig høre og han var klar på at slå dem begge to hjel lige nu, hvor var det her dog bare langt ude, hvor vovede hun at være sammen med en anden mand også endda bare forsvare sig på den måde.

[Deleted]

Andrew kunne mærke blodet løbe og han forsøgte at beskytte sit ansigt med hænderne, som Tyler pludseligt faldt på jorden, og Andrew faldt på knæ ved siden af væggen imens han trak vejret ind og gispede. Godt nok var Andrew betjent og godt nok vidste han en del om det var kæmpe, men det her havde han slet ikke set komme.
Han rejste sig roligt op og lukkede sine bukser, han kunne mærke blodet dryppe ned på hans overkrop, som Isabella kom i mod ham og brugte sin stav til at få blodet til at stoppe med at løbe: "Det er nu ganske smart" sagde han roligt.
Som barn havde han altid ønsket at kunne magi, men tingene var bare ikke gået sådan.

"Jeg tror jeg er okay" sagde han chokeret: "Så jeg går ud fra det er din kæreste?" sagde han nok mere som en konstatering end som et spørgmsål, det her var lige præcist derfor han ikke ønskede at være sammen med piger der havde en kæreste.
"Hvad så nu? Hvor længe vare en lammer?" spurgte han, så meget vidste han jo ikke om magi og han ville helst gå inden at Tyler kom til live igen, på den anden side havde han det heller ikke godt med bare at skride fra Isabella og virke ligeglad.

[Isabella Collins]

Hvor Isabella dog hadede sig selv noget så inderligt lige nu. Både for at have trukket Andrew ind i dette her, da hun udmærket godt havde vidst, hvordan Tyler ville reagere, hvis han fandt ud af det, men bestemt også fordi hun følte sig som den største kælling overfor Tyler. "Jeg.." hun vidste slet ikke, hvad hun skulle svare. Ja, hvad bildte hun sig ind? Det ville hun egentlig også gerne selv vide. "Undskyld," sagde hun stille, da lammeren ramte Tyler og han faldt til gulvet.
Hun nikkede lidt til Andrew, "Jah.." sagde hun og førte en hånd igennem det lange blonde hår. Hun havde det virkelig underligt i kroppen lige nu. Hun gik hen for at samle sin bluse op og tog den på. Hun vidste godt, at lammeren ikke ville blive ved med at virke, men for nu gik det. "Godt, men du må hellere tage en tur forbi hospitalet alligevel," sagde hun og så lidt på hans næse. Hun nikkede til hans konstatering og vendte blikket mod Tyler. For pokker, han ville gå amok når han kom fri. Hun mærkede en klump i maven. Hun vendte blikket tilbage på Andrew, "Han kan stadig høre os," informerede hun stille og fandt et stykke papir og en kuglepin. Hun vidste jo godt, at Tyler havde mange kontakter og der sikkert stod folk klar rundt om hvert et hjørne for, at finde ud af hvor han boede eller noget i den dur. "Nu løber du, alt hvad du overhovedet kan, ned af trapperne og så finder du en taxa og kører en masse omveje hjem. Jeg sender dig en ugle i morgen," skrev hun på papiret og rakte det til ham. Hun samlede Andrews skjorte op fra gulvet og rakte den til ham, før hun åbnede døren så han kunne gå.
Hun satte sig ned på gulvet ved siden af Tyler, og strøg hans kind ganske forsigtigt. "Jeg er så ked af det, Tyler, men lige nu ved jeg hvor sur du er inden i. Ikke at jeg bebrejder dig, men jeg er nødt til, at kunne fortælle dig, at jeg virkelig, inderligt er ked af det, og det kan jeg ikke fortælle dig, når jeg om lidt fjerner besværgelsen, for så ved jeg du løber ham.." sagde hun stille, mens et par tåre trillede ned af hendes kinder. Hun var nødt til, at give Andrew et godt forspring.

[Deleted]

Tyler lå imens han kunne høre hvad der foregik og han var fuldkommen ildrød i hovedet af raseri som han så Andrew stikke af ud af døren, den kæmpe idiot. Når Tyler engang fik fat i ham så skulle han sørge for at flå hovedet af ham, og resten af hans lemmer ligeså.
Tyler kunne kun stirre lige op i luften, som han begyndte at mærke en let summen i kroppen der fortalte ham at hans krop snart ville vågne igen. Han lyttede til Isabella's ord, og var fuldkommen ligeglad med dem, han var så gal lige nu som han aldrig havde været før. Som han mærkede besværgelsen forsvinde, satte han sig langsomt op, puha man blev svimmel af det lort.

Alligevel så rejste Tyler sig op og væltede ind i væggen imens han prøvede at få styr på balancen: "Hvem fanden, tror du at du er hva?" sagde han og kiggede rasende over i mod Isabella, hun skulle være glad for han havde et princip med ikke at slå kvinder, for lige nu havde han godt nok lyst.
"Du er det værste menneske jeg nogensinde har mødt! Sidder og prædker om at du er så meget bedre end mig, du er værre... Og jeg skal sørge for at dit liv bliver et helved" sagde han hævnagtigt og fuldkommen rasende, i det mindste havde han Profettidendes magt han kunne bruge: "Og fint du lod ham stikke af, men jeg finder ham.." sagde Tyler og kiggede i mod hende, som hans øjne flakkede imellem hvide og gule: "Jeg slår ham ihjel!" brølede Tyler: "Og dig, du kan lige vove på nogensinde at tale til mig igen" sagde han og gik hen i mod hende for at skubbe til hende så hun røg i mod sengen, ikke hårdt nok til at hun kunne slå sig, men nok til at han kunne få en pointe igennem.

[Isabella Collins]

Da Isabella så, at Tyler begyndte at bevæge lidt på sig, rejste hun sig op. Hun havde en idé om, at hun nok ikke skulle være så tæt på ham lige nu. Hun vidste godt, at han havde et princip om ikke, at slå på kvinder, men lige nu var hun faktisk ikke så sikker på, om han ville droppe det princip.
Hun lagde hurtigt armene omkring sig, selvom en refleks om at gribe ud efter ham, da han var ved at vælte ind i væggen, ikke kunne undgåes, men hun ture ikke røre ved ham. Hendes hjerte bankede hurtigt og hårdt mod hendes bryst, hvilket han sikkert kunne hører med sin varulve-hørelse. "Jeg.. Jeg er virkelig ked af det Tyler, det var ikke min mening, du skulle finde ud af det, på den her måde.." sagde hun stille. Hun følte sig virkelig som et lille barn, som fik skæld ud af sin far lige nu.
Hun klemte øjnene hårdt sammen, i et forsøg på at holde sine tåre tilbage, hvilket ikke fungerede ret godt for hende. "Jeg har aldrig påstået, at jeg er bedre end dig, skat. Jeg begår fejl, præcis ligesom alle andre. Please, Tyler, lad os nu snakke som voksne mennesker," bad hun stille, mens hun åbnede øjnene og så på ham med blanke, klare blå øjne. Hendes hjerte begyndte, at banke ekstra hurtigt, da hun så hans øjne begyndte at skifte farve, "Tyler, dine øjne," sagde hun med frygt i stemmen og trådte et par skridt tilbage, mens flere tåre forlod hendes øjne. "Det er mig som er lorten i alt det her, ikke ham. Please lad ham være," bad hun med gråd i stemmen. Hun tog et hurtigt skridt tilbage, da han kom over mod hende, men nåede ikke at reagere yderligere, da han skubbede til hende, så hun væltede ned på sengen, hvilket fik hende til at græde mere. Ikke fordi hun slog sig, men hun ville lyve, hvis hun sagde hun ikke var bange for ham lige nu. "Vi har børn sammen, Tyler, du kan ikke bare vende dem ryggen, de fortjener deres far er i deres liv. Det skal ikke gå ud over dem," græde hun og så op på ham, hun havde ikke slået sig, men selvfølgelig kunne hun mærke, hvor han havde skubbet hende.

[Deleted]

Tyler var så rasende, at han havde lyst til at klappe hende en. Dog havde han grænser og i stedet kiggede han bare på hende med store øjne: "Ked af det? Hvor sødt!" sagde han rasende. Tyler var ikke kun sur på grund af det hun havde gjort, men også fordi han i deres forhold altid havde følt at det var ham der var udsat for at dumme sig, han stolede 100% på at hun aldrig ville være den der sårede ham, og nu hvor det var kommet dertil, var han så rasende som han aldrig havde følt det før.
"Kald mig Skat en eneste gang til og jeg flår hovedet af dig" sagde han og kiggede ned i mod hende med hans stadig flakkende øjne. Tyler kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så sur.

Han blev derfor også stående lidt på afstand, han turde ikke gå for tæt på hende, for han havde virkeligt lyst til at slå hende lige nu: "Det skulle du måske have tænkt på inden du gik ud og kneppede en anden!" sagde han rasende, han var ikke så rationel at han kunne tænke kun på børnene.
"KOntakt mig igen og jeg slår dig ihjel, aftale? Godt! Jeg får min assistent til at hente mine ting" sagde han og gik ud af døren og smækkede den hårdt efter sig, hun skulle bare være glad for hun stadig kunne trække vejret.

//Out

[Isabella Collins]

Isabella vidste udemærket godt, at hun skulle træde meget varsomt lige nu. Hun ønskede ikke at gøre Tyler mere sur end han var i forvejen, hvilket hun egentlig også var tvivlende omkring overhovedet var muligt. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun havde både lyst til, at råbe tilbage af ham, til at græde mere end hun gjorde i forvejen, til at undskylde og gøre det hele godt igen. Men der var jo en grund til, at hun havde gjort som hun havde. Hun var jo ikke forelsket i Tyler mere, selvfølgelig elskede hun ham, men det havde bare ikke været nok mere. Hun bed sig hårdt i læben og rystede på hovedet, da han begyndte at true hende, "Tyler, fald nu ned, så vi kan snakke ordenligt om det her," bad hun og tørre sine kinder fra tåre.
Hun spærrede dog øjnene op, da brugte K-ordet. Selv efter at have været i forhold med Lucas og Tyler, så lærte hun nok aldrig at vende sig til sådanne nogle ord. "Kan du huske da det var dig, som var 'den anden'? Mænd som dig og Lucas, laver præcis samme fejl. Vi har været kærester i to år, Tyler, to år! Og den eneste gang jeg har hørt dig sige, at du elsker mig, var da du var pløre fuld og havde været mig utro. Du tar ikke ansvar for noget som helst, andet end din avis," det hele kom ud langt højere end hun egentlig havde ment, men hun var magtelesløs, som bare pokker. "Lad nu vær Tyler. Tyler?!" kaldte hun efter ham, da han gik og smækkede døren efter sig.
Hun sad stadig på sengen og gemte sit ansigt i sine hænder for et øjeblik, før hun pustede tungt ud. Hun fik styr på sine tåre og rettede sin make-up en smule med sine fingre, før hun tog sin taske og tryllestav og tranferede sig hjem. Hun landede midt i sin stue, "Andrew?" kaldte hun, da hun gerne ville finde ud af, om han var kommet ind og om han var okay. Hun stillede sin taske fra sig på en af spisebordsstolene og samlede det lange blonde hår i en lidt rodet knold. Hun havde det virkelig varmt, samtidig med at hun frøs helt vildt. Hun havde det generelt faktisk bare virkelig underligt i kroppen.

[Deleted]

Andrew var taget hjem til Isabella, han havde kun været der en enkelt gang før, og han havde smidt sig i sofaen og kunne mærke han stadig var helt rundt på gulvet. Han havde fået vasket det værste blod af sin underlæbe og sin overkrop og fået det tøj på igen som han ikke havde haft på.
Som hun landede et par meter fra ham, smilede han kort: "Bag dig" sagde han i en rolig stemme og sukkede så ganske forsigtigt. Han havde godt regnet med at han en eller anden dag ville løbe ind i hendes kæreste, men han havde godt nok ikke troet at det ville være på denne her måde, det var jo fuldkommen sindsygt at han gik sådan amok.

"Er du okay? Han har ikke gjort dig noget?" spurgte han og rejste sig op for at gå hen i mod hende, han turde ikke rigtigt kramme hende i tilfælde af at hun ikke ønskede at se ham igen, han vidste jo at det kunne være hun havde valgt at være sammen med Tyler, hvilket han også havde aftalt med sig selv at han ville være okay med.
Desuden havde de jo børn sammen, og Andrew ville ikke komme imellem det, han ville ikke være den mand der splittede en familie op hvis han kunne blive fri.